{"id":9609,"date":"2021-01-30T12:00:00","date_gmt":"2021-01-30T10:00:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9609"},"modified":"2021-02-01T10:40:39","modified_gmt":"2021-02-01T08:40:39","slug":"animationssitcoms","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2021\/01\/animationssitcoms\/","title":{"rendered":"Absurditetens gr\u00e6nsel\u00f8se frirum: Den moderne animationssitcom"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Siden The Simpsons<\/em>, Family Guy<\/em> og South Park<\/em> chokerede de amerikanske husholdninger i slutningen af det foreg\u00e5ende \u00e5rhundrede, er de animerede sitcoms kun blevet mere absurde, profane og gr\u00e6nses\u00f8gende. Subgenren er i opbrud med sine r\u00f8dder i den klassiske sitcom og er ved at finde sin helt egen hylde p\u00e5 den efterh\u00e5nden alenlange comedy-reol. En hylde hvor sort, vanhellig humor flyder s\u00f8ml\u00f8st sammen med satirisk samfundskritik, og hvor karnevallets uh\u00e6mmede tilstande er herskende i et format, der ingen gr\u00e6nser kender.<\/h5>\n\n\n\n

Der er l\u00f8bet mange voksentegneserier over sk\u00e6rmen, siden Fred Flintstone for f\u00f8rste gang rullede sin stenalderbil ud i de amerikanske stuer med klassisk d\u00e5selatter-humor og et h\u00f8jlydt \u201dYabba Dabba Doo!\u201d. Dengang, i 1960, var The Flintstones<\/em> et hidtil uset format, der blandede den gakkede tegneserie-logik fra Looney Tunes <\/em>(1930) med strukturen og dagligdagstematikken fra 50\u2019ernes popul\u00e6re sitcoms som I Love Lucy <\/em>(1951) <\/em>og The Honeymooners <\/em>(1955) (Thompson 2005, s. 145). Det blev startskuddet for den subgenre, som vi i dag betegner som animeret sitcom<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Fra stenalder til multivers<\/h2>\n\n\n\n

Til trods for subgenrens introduktion ved The Flintstones<\/em>, skulle der g\u00e5 godt 30 \u00e5r, f\u00f8r voksentegneserierne for alvor fandt sit fodf\u00e6ste i det amerikanske tv-landskab med serier som Beavis and Butt-Head <\/em>(1993), King of the Hill <\/em>(1997) og superhittet The Simpsons<\/em> (1989), der alle droppede d\u00e5selatteren til fordel for et fokus p\u00e5 kulturel satire (Thompson 2005, s. 145). Kausaliteten bag, at animationsseriernes gennembrud skete lige netop i 90\u2019erne, skal blandt andet findes i cable-kanalernes stigende indflydelse i USA i l\u00f8bet af 80\u2019erne, som resulterede i et tv-marked med st\u00f8rre konkurrence og et for\u00f8get fokus p\u00e5 nicheorienteret indhold. Dertil skal l\u00e6gges et amerikansk publikum, som siden 50\u2019erne var blevet fodret med traditionelle live-action sitcoms, hvorfor b\u00e5de markedet og seerne nu var modne til at udvikle tv-komediegenren med nye stilarter og humorstrategier (Tueth 2003, 133-139).<\/p>\n\n\n\n

Animationsseriernes grundl\u00e6ggende struktur og karakteristika fulgte p\u00e5 sin vis formatet fra sitcomgenren, men hvor live-action-serierne var didaktiske, og typisk fokuserede p\u00e5 amerikanske idealfamilier, var de animerede sitcoms anderledes subversive, selvrefleksive og samfundskritiske med et altovervejende fokus p\u00e5 karakterernes dysfunktionelle personligheder og forhold (Tueth 2003, s. 135-143). Den tendens fortsatte og ekspanderede i genrens n\u00e6ste par flagskibe: South Park<\/em> (1997) og Family Guy<\/em> (1999).<\/p>\n\n\n\n

South Park<\/em> og Family Guy<\/em> tog skridtet videre fra den kulturelle satire og tilf\u00f8jede et hidtil uset lag af vold, sex, absurditeter og profant sprogbrug til humorstrategierne (Tueth 2003, s. 140). South Park<\/em> skiller sig ud som den mest vovede og gr\u00e6nseoverskridende af de to med sine fire 10-\u00e5rige protagonister, Stan, Kyle, Kenny og Cartman, der konstant kaster om sig med racistiske, homofobiske og generelt provokerende kommentarer om politisk f\u00f8lsomme emner (s. 140). Intet er helligt i South Park<\/em>s univers, hvilket skaberne, Matt Stone og Trey Parker, blandt andet har understreget ved gentagne gange at lave satire over religi\u00f8se figurer som Muhammed, Jesus og Buddha (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: I afsnit 200 og 201 af South Park<\/em> karikeres b\u00e5de Jesus og Buddha ud fra en samfundskritisk pointe om, at man kan h\u00e5ne alle andre religi\u00f8se figurer end Muhammed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jonathan Gray (2012) kalder denne meget direkte og samfundskritiske humorstrategi for juvenalian satire<\/em>, der er \u00bbbiting, bitter and often unfriendly\u00ab (s. 12). Der l\u00e6gges s\u00e5ledes ingen fingre imellem, n\u00e5r South Park<\/em> k\u00f8rer samfundsrelevante emner gennem sit absurde, voldelige og satiriske univers \u2013 nu p\u00e5 24. \u00e5r. I denne artikels kontekst er det interessante herved, at mange nutidige animationssitcoms som Rick and Morty <\/em>(2013), Big Mouth<\/em> (2017), Archer<\/em> (2009), Close Enough<\/em> (2020) og Hoops <\/em>(2020) synes at anvende humorstrategier, der l\u00e6ner sig t\u00e6t op ad South Park<\/em>s gr\u00e6nses\u00f8gende og samfundskritiske stil, og endda tager den til nye, vanvittige h\u00f8jder. I Rick and Mortys<\/em> absurde multivers er det for eksempel ganske normalt, n\u00e5r den nihilistiske videnskabsmand Rick og hans gumpetunge barnebarn Morty sl\u00e5r andre udgaver af sig selv ihjel i en alternativ dimension, eller n\u00e5r Rick forvandler sig til en syltet agurk for at undg\u00e5 familieterapi.<\/p>\n\n\n\n

Artiklens argument er s\u00e5ledes, at genrekonventionerne for den animerede sitcom har \u00e6ndret sig drastisk i \u00e5renes l\u00f8b i takt med seriernes udvikling. The Flintstones<\/em> fulgte det klassiske sitcom-format; cirkul\u00e6r dramaturgi, en setting p\u00e5 arbejdet eller i hjemmet, d\u00e5selatter og en moralsk pointe til sidst (Charney 2005, s. 489). Mange af disse karakteristika kan da ogs\u00e5 stadig findes i moderne animationsserier, men til forskel fra dengang praktiserer subgenren i dag en langt mere absurd form for samfundskritisk, sort humor, der g\u00f8r det forsimplet at sk\u00e6re traditionelle sitcoms og animationssitcoms over den helt samme genrekam. Lad os gennemg\u00e5 et par eksempler p\u00e5 hvorfor.<\/p>\n\n\n\n

Grotesk og carnivalesque<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt er det min p\u00e5stand, at humorstrategierne i moderne animationssitcoms differentierer sig markant fra den klassiske sitcom-stil, som du sikkert kender indg\u00e5ende fra Seinfeld <\/em>(1989), Friends <\/em>(1994) eller The Big Bang Theory <\/em>(2007). Det er v\u00e6rd at n\u00e6vne, at live-action sitcom-genren ogs\u00e5<\/em> har rykket sig meget p\u00e5 den front de seneste \u00e5r, hvor subgenrer som mockumentary<\/em>, sadcoms <\/em>og dramedier<\/em> har nuanceret humorstrategierne og medf\u00f8rt en st\u00f8rre grad af selvrefleksivitet og sort humor rodf\u00e6stet i seri\u00f8se temaer (Halskov 2017; Moestrup 2017). Serier som 30 Rock<\/em> (2006), Veep <\/em>(2012), What We Do in the Shadows (2019), Fleabag<\/em> (2016) og After Life <\/em>(2019) er alle gode eksempler p\u00e5 moderne sitcoms, der ligesom animationsserierne har rykket p\u00e5 gr\u00e6nserne for henholdsvis selvrefleksivitet, profant sprogbrug, absurditeter og behandling af seri\u00f8se temaer som depression og selvmordstanker. Alligevel skiller de animerede sitcoms sig ud.<\/p>\n\n\n\n

I min optik beror stort set alle nyere animationssitcoms p\u00e5 sort humor<\/em>, hvor man humoristisk og ironisk behandler \u00f8mt\u00e5lelige emner som seksualitet, religion, vold og d\u00f8d, ofte p\u00e5 groteske m\u00e5der, med m\u00e5let om at teste gr\u00e6nserne for, hvad der er acceptabelt at g\u00f8re grin med (LeClair 1975, s. 33-38; Schachtman 2005, s. 169-172). N\u00e5r karakterer optr\u00e6der i en setting, der er fyldt med absurditeter, vold og kropslige tabuer, udvikler de efterh\u00e5nden et hensynsl\u00f8st og inkongruent forhold til disse (LeClair 1975, s. 34-35). Karakterernes ligegyldighed over for de ekstreme situationer og seri\u00f8se tematikker i animerede sitcoms kan derigennem opfattes som en sort variation af de klassiske humorteorier om forl\u00f8sning<\/em> og inkongruens<\/em>, da man b\u00e5de f\u00e5r aflad ved at grine af noget upassende (forl\u00f8sning) og griner af misforholdet mellem h\u00e6ndelser og reaktioner (inkongruens) (Bardon 2005, s. 468-473).<\/p>\n\n\n\n

Denne overordnede humorstrategi udfoldes blandt andet i animationsseriernes fokus p\u00e5 kropslige tabuer. For eksempel i Netflix-serien Big Mouth<\/em>, som gentagne gange viser de 13-\u00e5rige protagonisters tegnede k\u00f8nsdele og baserer en stor del af humoren p\u00e5 deres seksuelle udfoldelser. Eller i Rick and Morty<\/em>, hvor Rick savler, b\u00f8vser og prutter sig igennem hver eneste s\u00e6tning, og hvor hver ny planet, som han og Morty bes\u00f8ger, byder p\u00e5 nye absurde perversioner \u2013 for eksempel kraftigt sex-fikserede drager eller planter formet som k\u00f8nsdele (fig. 2). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: I afsnittet \u201dThe Ricklantis Mixup\u201d fra 3. s\u00e6son af Rick and Morty<\/em> befinder karaktererne sig p\u00e5 en planet, hvor tr\u00e6erne har form som penisser. Det er blot et af mange eksempler p\u00e5 brugen af kropslig exces som en del af humorstrategien i den og andre animerede sitcoms.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det kan virke som en naturlig konklusion at affeje denne del af animationsseriernes sorte humorstrategi som relief-fokuseret og barnlig \u201dpruttehumor\u201d rettet mod unge m\u00e6nd, der da ogs\u00e5 er de animerede sitcoms prim\u00e6re publikum (Robinson 2012, s. 179; Zsila et al. 2020). Men den absurde udforskning af kropslige tabuer stikker dybere end det. I min optik er \u201dpruttehumoren\u201d t\u00e6t forbundet med anvendelsen af det f\u00f8rn\u00e6vnte juvenalian satire<\/em>, som er meget direkte, kritisk og politisk ukorrekt i sin retorik (Gray 2012, s. 12).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Big Mouth<\/em> fokuserer s\u00e5 meget p\u00e5 unge teenageres seksualitet er det s\u00e5ledes ikke blot for at finde humor i det upassende. Det er i lige s\u00e5 h\u00f8j grad for at iscenes\u00e6tte seriens samfundsm\u00e6ssige pointe om, at teenageres, og s\u00e6rligt kvindelige teenageres, seksualitet er et tabubelagt omr\u00e5de, som man m\u00e5ske burde tale mere om (fig. 3). Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i Rick and Morty<\/em>, hvor der i selvsamme afsnit som penistr\u00e6erne er en dybdeg\u00e5ende kritik af alt fra racediskrimination til politisk korruption \u2013 pakket ind i et absurd univers af grotesk vold, sex-feticher og opfindsomme bandeord (fig. 4). Lignende analytiske eksempler kan findes i serier som South Park<\/em>, Archer<\/em>, BoJack Horseman <\/em>(2014) <\/em>og Solar Opposites <\/em>(2020).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: I afsnittet \u201dGirls Are Horny Too\u201d fra Netflix-serien Big Mouth<\/em> har 13-\u00e5rige Jessi en samtale med sin egen (talende) vagina. Den absurde scene er siden blevet fremh\u00e6vet af seriens skabere som et fors\u00f8g p\u00e5 at itales\u00e6tte kvindelig seksualitet efter #MeToo-bev\u00e6gelsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: I Rick and Morty <\/em>behandles samfundskritiske problemstillinger ofte p\u00e5 bizarre m\u00e5der som her, hvor mange forskellige udgaver af Rick og Morty fra alternative dimensioner bor p\u00e5 den samme planet, men alligevel diskriminerer hinanden\/sig selv p\u00e5 baggrund af status og tilh\u00f8rsforhold.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Humorstrategierne i de moderne animerede sitcoms er s\u00e5ledes mere komplekse end som s\u00e5. Tueth kalder subgenren for carnivalesque<\/em> – et begreb der stammer fra Mikhail Bakhtin og er et udtryk for, at serierne beror p\u00e5 en uregerlig karnevalstilstand, hvor det undertrykte i en periode hersker og vinder en symbolsk sejr over \u00bball that is held sacred, over all that oppresses and restricts.\u00ab (Stam som gengivet ved Tueth, 2003, s. 141).<\/p>\n\n\n\n

Animerede sitcoms danner s\u00e5ledes et gr\u00e6nsel\u00f8st frirum, hvor det er muligt at forholde sig kritisk til strukturerne og normerne i samfundet blandt andet ved at udfolde undertrykte kropslige lyster, absurditeter og profant sprogbrug (s. 140-143). P\u00e5 den m\u00e5de skabes der en konstant tilstand af grotesk og gr\u00e6nses\u00f8gende kaos i animationsserierne, hvor den sorte, tabufokuserede humor anvendes som et humoristisk, men samtidigt kritisk, greb, der iscenes\u00e6tter de samfundsrelevante pointer tydeligere. En strategi der er helt og aldeles betinget af det animerede format.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er jo bare tegnefilm\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Forestil dig, at det ovenn\u00e6vnte eksempel fra Big Mouth<\/em> skulle have fundet sted i en live-action-sitcom i stedet (fig. 3). Nej, vel? Den var vist aldrig g\u00e5et igennem hos producerne hos Netflix. Big Mouth<\/em>s univers og direkte fremstilling af teenageres k\u00f8nsdele og groteske \u201dhormonmonstre\u201d kan s\u00e5ledes kun lade sig g\u00f8re, fordi det eksisterer i et tegnet format. Det samme kan siges om de mange absurde skabninger i Ugly Americans<\/em> (2010), dyrekaraktererne i BoJack Horseman<\/em> (protagonisten er en hest), den ekstreme vold i Axe Cop <\/em>(2013) et cetera (fig. 5). Selvom man kan argumentere for, at man vil kunne g\u00f8re mange af de samme ting i live-action med nutidens CGI, s\u00e5 har det tegnede format et anderledes uskyldigt og tilforladeligt s\u00e6rpr\u00e6g. Som Kirsten Thompson (2005) formulerer det: \u00bbAnimation gives us permission to laugh at the absurdity of it all\u00ab (s. 152).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Karaktererne, situationerne og den sorte humor er betinget af det animerede format i moderne animationssitcoms som Ugly Americans<\/em> (tv.), BoJack Horseman<\/em> (mf.) og Axe Cop<\/em> (th.).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det animerede format er s\u00e5ledes afg\u00f8rende for at g\u00f8re seriernes gr\u00e6nseoverskridende og tabufokuserede sorte humor acceptabel for seerne, da potentielt st\u00f8dende elementer som vold, sex, d\u00f8d og ekskrementer virker mere harml\u00f8se, n\u00e5r de tegnes (Tueth 2003, s. 141-143). Animationen bidrager dermed til at skabe en ironisk distance til de ekstreme ting, der faktisk foreg\u00e5r i serierne. Det g\u00f8r det muligt at v\u00e6re mere gr\u00e6nseoverskridende end ellers, og det er afg\u00f8rende for humorens effekt. Rick and Morty<\/em> er nok engang et af de tydeligste eksempler herp\u00e5, da serien ofte beror p\u00e5 komplet vanvittige situationer og karakterer \u2013 som for eksempel Ants In My Eyes Johnson, der har myrer boende i sine \u00f8jne og ikke kan f\u00f8le smerte (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Karakterer som Ants In My Eyes Johnson er en stor del af den ekstremt absurde og voldelige humor i Rick and Morty<\/em>s vanvittige univers, som kun kan lade sig g\u00f8re via animationen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Animationen giver en humoristisk vinkling p\u00e5 de mange absurditeter i moderne animationssitcoms, hvor man ofte griner, fordi karaktererne og situationerne er s\u00e5 \u201dlangt ude\u201d og inkongruente, at det bliver sjovt. Det tegnede format bliver s\u00e5ledes b\u00e5de en del af og grundlaget for de sorte humorstrategier, som moderne animationssitcoms praktiserer. Den carnivalesque<\/em> tilstand i seriernes universer betinges af animationen, som muligg\u00f8r det komplette kaos af tabuer, absurditeter og samfundskritik i en og samme p\u00e6rev\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Udover at muligg\u00f8re det groteske og det carnivalesque<\/em>, lukker animationen ogs\u00e5 op for subgenrens samfundssatiriske sider, da det bliver muligt at parodiere kendte personer og religi\u00f8se figurer \u2013 levende s\u00e5vel som afd\u00f8de. S\u00e6rligt South Park<\/em> er kendt for at h\u00e5ne alverdens celebrities s\u00e5som Michael Jackson, Tom Cruise og Kanye West, som et generelt led i seriens kritiske fremstilling af amerikansk celebritykultur (Cogan 2012, s. 55-57).<\/p>\n\n\n\n

De fleste nyere animationsserier har skruet ned for disse direkte parodiske fremstillinger af specifikke kendte personer, men store historiske begivenheder, personligheder og religi\u00f8se figurer anvendes dog fortsat j\u00e6vnligt \u2013 oftest til at iscenes\u00e6tte samfundskritiske pointer. For eksempel karikeres Adolf Hitler gentagne gange i Rick and Morty<\/em> for at iscenes\u00e6tte nogle af seriens undergravende pointer om nazisme og fascisme, ligesom religi\u00f8se figurer som Zeus og Jesus ogs\u00e5 indg\u00e5r i specifikke afsnit (fig. 7). Der findes desuden ogs\u00e5 en serie med titlen Our Cartoon President<\/em> (2018), hvis form\u00e5l udelukkende er at karikere Donald Trumps pr\u00e6sidentembede.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: I afsnittet \u201dRattlestar Ricklactica\u201d (en intertekstuel reference til Battlestar Galactica<\/em>) fra s\u00e6son 4 af Rick and Morty<\/em> karikeres Adolf Hitler som en slange. Det er en absurd parodi, som kun er muliggjort af det animerede format og den sorte humorstrategi.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Animationen g\u00f8r det s\u00e5ledes ukompliceret at parodiere b\u00e5de virkelige og fiktive personer og kulturer p\u00e5 alverdens m\u00e5der. Det giver de animerede sitcoms mulighed for let at inkorporere referencer til samfundsaktuelle problemstillinger og popkulturelle f\u00e6nomener, da alt og alle kan tegnes. Dermed kan de animerede sitcoms paradoksalt nok v\u00e6re enormt konkrete og direkte i deres kritik af samfundsrelevante emner, til trods for at de valgte animationsteknikker i eksemplerne her markerer, at handlingen foreg\u00e5r i \u201cet andet univers\u201d. De kan skildre samfundskritikken, lige som de vil, fordi animationen og seriernes absurde universer ingen gr\u00e6nser kender.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00e6nsel\u00f8se universer<\/h2>\n\n\n\n

I samspillet mellem de absurde, sorte humorstrategier, samfundsrelevansen og animationsformatet skaber de moderne animerede sitcoms hvert sit h\u00e6mningsl\u00f8se univers. Komponenterne bliver konstituerende for hinanden, da den bramfrie samfundskritik er betinget af humorstrategierne, og begge dele er afh\u00e6ngige af animationens muligheder.<\/p>\n\n\n\n

Ved at give los for tabuer og absurditeter er de animerede sitcoms fri til at v\u00e6re mere udstillende og \u201din your face\u201d i deres satiriske retorik, j\u00e6vnf\u00f8r juvenalian satire<\/em>, fordi man ikke ville kunne iscenes\u00e6tte de samfundskritiske pointer p\u00e5 samme m\u00e5de uden animationen (Gray 2012, s. 12). Dette g\u00f8r sig eksempelvis g\u00e6ldende i Ugly Americans<\/em>, hvis univers best\u00e5r af alverdens absurde monstre og skabninger, der bor i en alternativ udgave af New York (fig. 8). Serien g\u00f8r aktiv brug af dette syrede univers til at iscenes\u00e6tte sine kritiske pointer om immigration og racediskrimination i USA \u2013 hvilket ogs\u00e5 antydes af titlen. Dette g\u00f8res blandt andet ved at fremstille politiet i serien som korrupte og intolerante tumper, der ofte handler ud fra irrelevante, racebaserede fordomme.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Comedy Central-serien Ugly Americans <\/em>(2010) bruger sit absurde karaktergalleri til en kritisk fremstilling af det amerikanske samfunds syn p\u00e5 immigranter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ugly Americans <\/em>bruger s\u00e5ledes sit bizarre og gr\u00e6nses\u00f8gende univers som en katalysator for seriens samfundskritiske budskaber, der kommer tydeligt til udtryk gennem sort humor og herunder juvenalian satire<\/em>. Alt sammen betinget af animationssitcomens format, der g\u00f8r den carnivalesque<\/em> tilstand tolerant, fordi tegningerne er uskyldigg\u00f8rende, og tilstanden er midlertidig \u2013 seeren ved, at afsnittene er cykliske og korte og kan derfor acceptere vanviddet ud fra den underbevidste forsikring om, at ordenen genoprettes, n\u00e5r afsnittet er slut (Robinson 2012, s. 192-193).<\/p>\n\n\n\n

Lignende analytiske pointer kan laves om de fleste nyere animerede sitcoms, som jeg har fremh\u00e6vet undervejs i denne artikel. For eksempel BoJack Horseman<\/em>, der med sin absurde parodi af Hollywood skaber et univers, der anvendes til at kritisere de stofmisbrugende bagsider af amerikansk celebrity-kultur s\u00e5vel som kapitalistiske og materialistiske normer. Noget der s\u00e6rligt skildres p\u00e5 deprimerende vis gennem protagonisten BoJack, der har mistet sin ber\u00f8mmelse og ikke kan finde gl\u00e6de i sin ekstravagante men overfladiske livsstil (fig. 9). Eller i Rick and Morty<\/em>, hvor de groteske og gr\u00e6nseoverskridende planeter, som Rick og Morty bes\u00f8ger bliver brugt til at iscenes\u00e6tte forskellige samfundsaktuelle problemstillinger \u2013 for eksempel racisme og nazisme, som de tidligere eksempler har peget p\u00e5, men ogs\u00e5 mere eksistentielle temaer som skilsmisse og personlighedskrise (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Netflix-serien BoJack Horseman<\/em> tager eksistentielle temaer op gennem BoJacks personlighedskrise og bliver s\u00e5ledes en satirisk kommentar p\u00e5 f\u00f8lgerne af blandt andet alkoholisme, depression og stofmisbrug.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 10: Gennem den absurde id\u00e9 om en planet fyldt med forskellige udgaver af Rick og Morty, fremstiller serien p\u00e5 meget direkte vis en eksistentialistisk pointe om, at det er sv\u00e6rt at skille sig ud i et samfund, hvor alle ledes i samme retning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af mine overordnede analyser af de moderne animationsserier, der er n\u00e6vnt i denne artikel, er det derfor min generelle konklusion, at serierne anvender strategier, der minder om de ovenst\u00e5ende eksempler fra Ugly Americans<\/em>, BoJack Horseman <\/em>og Rick and Morty<\/em>. Jeg betragter det s\u00e5ledes som en generel tendens, at de animerede sitcoms skaber hvert sit carnivalesque<\/em> <\/strong>univers. Seriernes karakterer, settings og temaer er vidt forskellige, men f\u00e6llesn\u00e6vneren er, at man bevidst bruger gr\u00e6nses\u00f8gende og absurd humor til at s\u00e6tte samfundsstrukturer og normer p\u00e5 spidsen og g\u00f8r det p\u00e5 en m\u00e5de, der kun kan lade sig g\u00f8re gennem animationen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

En selvst\u00e6ndig subgenre i et moderne mediebillede<\/h2>\n\n\n\n

Det kendetegner de fleste nyere animationssitcoms, at de s\u00f8ger det absurde og det groteske i h\u00f8jere grad, end man tidligere har gjort. Det har v\u00e6ret en del af animationens fris\u00e6ttende stil siden The Flintstones<\/em>, men der er gradvist blevet skruet op for de bizarre eskapader og tabufokuserede udfoldelser i takt med subgenrens udvikling. Her er det min vurdering, at The Simpsons<\/em>, Family Guy<\/em> og s\u00e6rligt South Park<\/em> har v\u00e6ret de skels\u00e6ttende serier, der har inspireret subgenrens nuv\u00e6rende retning og skabt grobund for de vanvittige og gr\u00e6nsel\u00f8se universer, som nu er blevet kendetegnende for de nyeste skud p\u00e5 animationssitcomens stamme.<\/p>\n\n\n\n

En v\u00e6sentlig del af forklaringen p\u00e5 de animerede sitcoms udvikling mod det mere absurde og tabufokuserede er den sidel\u00f8bende stigning i antallet af nichekanaler og streamingtjenester p\u00e5 mediemarkedet. Disse har nemlig ikke de samme restriktioner i forhold til sprogbrug, vold og sex, som broadcast-kanalerne har det. Det betyder, at der her er bedre muligheder for udfoldelse af den sorte humor, som animationssitcomen beror p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hvis vi tager et n\u00e6rmere kig p\u00e5 de serier, jeg har unders\u00f8gt i denne artikel, bliver det hurtigt evident, at langt de fleste af dem sendes p\u00e5 kabelkanaler og streamingtjenester som FXX, Adult Swim, Comedy Central, Netflix og Hulu (fig. 11). Den eneste broadcastkanal, der traditionelt har satset stort p\u00e5 animationssitcoms er Fox, som har The Simpsons<\/em>, Family Guy<\/em> og Bob\u2019s Burgers <\/em>(2011), men det interessante herved er, at jeg vil mene, at de serier er langt fra lige s\u00e5 gr\u00e6nses\u00f8gende som nogle af de andre (Tueth 2003, s. 139-141). Og det skyldes sandsynligvis kanalens restriktioner, som blandt andet definerer niveauerne af vold, profant sprogbrug og seksuelle udfoldelser.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Mediemarkedets udvikling har betydet flere nichekanaler og streamingtjenester, der ikke skal leve op til broadcasternes traditionelle restriktioner, hvilket har v\u00e6ret til gavn for de animerede sitcoms fokus p\u00e5 tabuudfordrende og uh\u00e6mmet indhold. De serier, der er n\u00e6vnt i denne artikel, er markeret med fed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Genrem\u00e6ssigt nyder de animerede sitcoms s\u00e5ledes godt af det stigende antal af nichekanaler og streamingtjenester, da disse giver juridisk rum til at v\u00e6re mere gr\u00e6nses\u00f8gende og samfundskritiske end deres broadcast-modparter. Medieudviklingen har dermed haft betydelig indflydelse p\u00e5 subgenrens gradvise l\u00f8srivelse fra sine r\u00f8dder i den traditionelle sitcom. Nogle af r\u00f8dderne, s\u00e5som det cykliske format og de moralske budskaber, er der endnu, men jo mere de nye animationsserier udnytter animationsformatet til at ud\u00f8ve deres gr\u00e6nses\u00f8gende og absurde stil, desto mere bev\u00e6ger de sig v\u00e6k fra de traditionelle sitcoms. Derfor er det ogs\u00e5 min konklusion, at animationsformatet ikke blot er en sitcom-stilart, men derimod det afg\u00f8rende, genredefinerende tr\u00e6k for den animerede sitcom som selvst\u00e6ndig (og humoristisk gr\u00e6nsel\u00f8s) subgenre.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog en h\u00e5rfin balance, da animationens frirum i nogle tilf\u00e6lde kan f\u00f8re til serier, der er absurde udelukkende for absurditetens skyld. Som med alle andre genrer, er der s\u00e5ledes serier, der rammer ved siden af skiven. I min optik er de animationssitcoms, der lykkes bedst, derfor dem, der form\u00e5r at opbygge kyniske karakterer i carnivalesque<\/em> universer, hvor absurditeter og gr\u00e6nsebrydende humorstrategier anvendes aktivt til at s\u00e6tte fokus p\u00e5 kritisable forhold hos mennesker og i samfundet generelt. N\u00e5r det lykkes, skabes der et gr\u00e6nsel\u00f8st frirum i kombinationen af sort humor, animation og samfundskritik, der er unikt for subgenren og giver den en s\u00e6rskilt og selvst\u00e6ndig plads i det samlede, moderne mediebillede.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Serier<\/h3>\n\n\n\n
  • After Life<\/em> (Ricky Gervais, 2019)<\/li>
  • Archer<\/em> (Adam Reed & Matt Thompson, 2009)<\/li>
  • Axe Cop<\/em> (Malachai Nicolle & Ethan Nicolle, 2013)<\/li>
  • Beavis and Butt-Head<\/em> (Mike Judge, 1993)<\/li>
  • Big Mouth <\/em>(Nick Kroll, Andrew Goldberg, Mark Levin & Jennifer Flackett, 2017)<\/li>
  • Bob\u2019s Burgers <\/em>(Loren Bouchard, 2011)<\/li>
  • BoJack Horseman<\/em> (Raphael Bob-Waksberg, 2014)<\/li>
  • Close Enough<\/em> (James Garland Quintel, 2020)<\/li>
  • Family Guy <\/em>(Seth MacFarlane, 1999)<\/li>
  • Fleabag<\/em> (Phoebe Waller-Bridge, 2016)<\/li>
  • Friends<\/em> (David Crane & Martha Kauffman, 1994)<\/li>
  • Hoops<\/em> (Ben Hoffman, 2020)<\/li>
  • I Love Lucy<\/em> (Jess Oppenheimer, 1951)<\/li>
  • King of the Hill <\/em>(Mike Judge & Greg Daniels, 1997)<\/li>
  • Looney Tunes <\/em>(Warner Bros. Entertainment, 1930)<\/li>
  • Our Cartoon President<\/em> (Stephen Colbert & Chris Licht, 2018)<\/li>
  • Rick and Morty<\/em> (Justin Roiland & Dan Harmon, 2013)<\/li>
  • Seinfeld<\/em> (Jerry Seinfeld & Larry David, 1989)<\/li>
  • Solar Opposites<\/em> (Justin Roiland & Mike McMahan, 2020)<\/li>
  • South Park<\/em> (Trey Parker & Matt Stone, 1997)<\/li>
  • The Big Bang Theory<\/em> (Chuck Lorre & Bill Prady, 2007)<\/li>
  • The Flintstones<\/em> (William Hanna & Joseph Barbera, 1960)<\/li>
  • The Honeymooners <\/em>(Jackie Gleason, 1955)<\/li>
  • The Simpsons<\/em> (Matt Groening, 1989)<\/li>
  • Ugly Americans<\/em> (David M. Stern, 2010)<\/li>
  • Veep<\/em> (Armando Iannucci, 2012)<\/li>
  • What We Do in the Shadows<\/em> (Jermaine Clement, 2019)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Bardon, A. (2005). \u201dThe Philosophy of Humor.\u201d Indg\u00e5r i M. Charney (red.) Comedy: A Geographic and Historical Guide<\/em>, Vol. 2 (s. 462-476). USA: Praeger Publishers.<\/li>
    • Charney, L. (2005). \u201cTelevision Sitcoms.\u201d Indg\u00e5r i M. Charney (red.) Comedy: A Geographic and Historical Guide<\/em>, Vol. 2 (s. 586-600). USA: Praeger Publishers.<\/li>
    • Cogan, B. (2012). \u201c\u201dBut I\u2019m Not in the Closet!\u201d Or, \u201cOh My God It\u2019s George Clooney as the Voice of the Dog!\u201d: South Park, Celebrity, and Thank God Fair Use Laws Are Not as Tough as They Are in England!\u201d Indg\u00e5r i B. Cogan (red.) Deconstructing South Park: Critical Examinations of Animated Transgression<\/em> (s. 55-71). Plymouth: Lexington Books.<\/li>
    • Gray, J. (2012). \u201dFrom Whence Came Cartman: South Park\u2019s Intertextual Lineage.\u201d Indg\u00e5r i B. Cogan (red.) Deconstructing South Park: Critical Examinations of Animated Transgression <\/em>(s. 3-16). Plymouth: Lexington Books.<\/li>
    • Halskov, A. (2017). \u201cFra Lucy til Louie: smarte sitcoms til smarte seere.\u201d Indg\u00e5r i A. Halskov, H. H\u00f8jer & T. Schwartz Larsen (red.) Helt til grin \u2013 moderne audiovisuel komik p\u00e5 tv\u00e6rs af medier <\/em>(s. 118-144). Aarhus: 16:9 Filmtidsskrift og VIA Film & Transmedia.<\/li>
    • LeClair, T. (1975). \u201dDeath and Black Humor\u201d. Critique: Studies in Modern Fiction<\/em>, 17(1), 5-40.<\/li>
    • Moestrup, S. (2017). \u201cLena, Louie og Derek: et blik p\u00e5 den eksistentialistiske dramedie.\u201d Indg\u00e5r i A. Halskov, H. H\u00f8jer & T. Schwartz Larsen (red.) Helt til grin \u2013 moderne audiovisuel komik p\u00e5 tv\u00e6rs af medier <\/em>(s. 145-164). Aarhus: 16:9 Filmtidsskrift og VIA Film & Transmedia.<\/li>
    • Robinson, MJ. (2012). \u201cThe Feminine Mistook: Carnival, Feminist Humor, and South Park.\u201d Indg\u00e5r i B. Cogan (red.) Deconstructing South Park: Critical Examinations of Animated Transgression <\/em>(s. 179-194). Plymouth: Lexington Books.<\/li>
    • Schachtman, B. N. (2005). \u201cBlack Comedy.\u201d Indg\u00e5r i M. Charney (red.) Comedy: A Geographic and Historical Guide<\/em>, Vol. 2 (s. 167-184). USA: Praeger Publishers.<\/li>
    • Thompson, K. (2005). \u201dAnimation.\u201d Indg\u00e5r i M. Charney (red.) Comedy: A Geographic and Historical Guide<\/em>, Vol. 2 (s. 135-152). USA: Praeger Publishers.<\/li>
    • Tueth, M. V. (2003). \u201dBack to the drawing board: The family in animated television comedy\u201d Indg\u00e5r i C. A. Stabile & M. Harrison (red.), Prime Time Animation: Television Animation and American Culture<\/em> (s. 133-146). London: Routledge.<\/li>
    • Zsila, \u00c1., Orosz, G., Demetrovics, Z. og Urb\u00e1n, R. (2020). \u201cMotives for viewing animated sitcoms and their associations with humor styles, positivity, and self-criticism in a sample of Hungarian viewers\u201d. PLoS ONE<\/em>, 15(3).<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. The Simpsons <\/em>og Family Guy<\/em> er ikke længere de frækkeste drenge i de voksnes animationsklasse. Moderne animerede sitcoms som Rick & Morty<\/em>, Archer<\/em>, Big Mouth<\/em> og Close Enough<\/em> har rykket på subgenrens grænser og taget absurditeterne til nye højder. I denne artikel stikker Jeppe Ank Jørgensen hovedet ind i de nye animationsseriers syrede universer og undersøger de overraskende sammenhænge mellem pruttehumor, samfundskritik, karnevaller og streamingtjenester.<\/p>\n","protected":false},"author":91,"featured_media":9610,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[336],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9609"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/91"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9609"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9609\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9610"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9609"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9609"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9609"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}