{"id":9406,"date":"2020-12-02T01:17:32","date_gmt":"2020-12-01T23:17:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9406"},"modified":"2020-12-02T01:17:35","modified_gmt":"2020-12-01T23:17:35","slug":"satiriske-spoegelser","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/12\/satiriske-spoegelser\/","title":{"rendered":"Satiriske sp\u00f8gelser: Visuel komik og satire i Roy Anderssons \u201dLiving-trilogi\u201d"},"content":{"rendered":"\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Den svenske instrukt\u00f8r Roy Anderssons film er befolket af blege skikkelser i gr\u00e5 rum, hvis kedsommelige tilv\u00e6relser behandles som absurdkomiske optrin. Hans komiske univers er unikt og straks genkendeligt, men i denne artikel unders\u00f8ges, med udgangspunkt i Anderssons \u201cLiving-trilogi\u201d, forbindelsen til foregangsm\u00e6nd inden for den visuelle filmkomik, samt hvordan de blege skikkelser fungerer som satiriske legemligg\u00f8relser af moderne tilstande. <\/h5>\n\n\n\n

\u201dEn mand kommer ind p\u00e5 en bar.\u201d<\/span><\/p>\n\n\n\n

Adskillige af den svenske instrukt\u00f8r Roy Anderssons tragikomiske tableauer har deres udspring i helt enkle joke-lignende setups. Genkendeligheden og det humoristiske udgangspunkt til trods er det dog langt fra garanteret, at f\u00f8lges\u00e6tningen, jokens punchline om man vil, i dette eksempel fra <\/span>Sange fra anden sal<\/span><\/i> (2000) ville tage kegler til mange konfirmationer:<\/span><\/p>\n\n\n\n

Han er d\u00e6kket i sod og aske. En fordrukken skikkelse bag ham tiltaler ham \u2013 skikkelsen viser sig at v\u00e6re hans s\u00f8n. Uden for barens vinduer siler regnen ned, mens en uendelig bilk\u00f8 triller forbi (fig. 1). <\/span><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Vi skal senere vende tilbage til denne bilk\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

For alle, der er bekendte med Anderssons virke, er scenen dog \u00f8jeblikkeligt genkendelig som en del af instrukt\u00f8rens unikke filmiske univers. Den udspiller sig i \u00e9t statisk langskud, uden klipning eller kamerabev\u00e6gelse, skuespillerne er hvidsminkede og udtryksl\u00f8se, farverne matte og gr\u00e5tonede. Replikkerne er leveret med en monoton ugidelighed. P\u00e5 den ene side er det en verden grundet i det helt n\u00e6re og relaterbare: en mellemstor, regnv\u00e5d skandinavisk by, hvor en r\u00e6kke mennesker m\u00f8der udfordringer i deres dagligdag. P\u00e5 den anden side adskiller Andersson sig st\u00e5lsat fra ethvert autentisk socialrealistisk udgangspunkt, ved at fremmane kedsomheden og tristheden, men ogs\u00e5 komikken i sit univers, med en overrumplende, n\u00e6sten apokalyptisk h\u00e5bl\u00f8shed.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Der er ved f\u00f8rste \u00f8jekast ikke meget at grine af i Roy Anderssons univers.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De triste skikkelser i tableauerne fremst\u00e5r som overgjorte genspejlinger af det senmoderne skandinaviske middelklassemenneske: blege, h\u00f8flige, mere eller mindre fordrukne og komplet ude af stand til at tale med fremmede. De optr\u00e6der hos Andersson som satiriske kommentarer p\u00e5 en konkret nutidig sindstilstand og samfundstype, men har deres oprindelse i filmkomikkens grund-DNA. I denne artikel unders\u00f8ges Anderssons komiske artsf\u00e6ller, og hvordan deres aftryk kommer til udtryk i instrukt\u00f8rens s\u00e5kaldte \u201dLiving-trilogi\u201d, best\u00e5ende af <\/span>Sange fra anden sal <\/span><\/i>(2000), <\/span>Du levende (2007) <\/span><\/i>og <\/span>En due sad p\u00e5 en gren og funderede over tilv\u00e6relsen <\/span><\/i>(2014), samt hvordan Anderssons komik og \u00e6stetik fungerer som en satirisk kommentar p\u00e5 det moderne, skandinaviske samfund.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Bananskr\u00e6llen g\u00e5r aldrig af mode<\/span><\/h2>\n\n\n\n

I den forbindelse er det i f\u00f8rste omgang interessant at kigge p\u00e5 Anderssons relation til filmkomikkens \u00e6ldste modus: den visuelle, ordl\u00f8se, fysiske komik (ogs\u00e5 mere genrespecifikt kendt som \u201dslapstick\u201d). Et modus, der er unders\u00f8gelsesfelt i forfatterne Julian Dutton og Matt Lucas bog <\/span>Keeping Quiet: Visual Comedy in the Age of Sound <\/span><\/i>(2015). Her gennemg\u00e5r de kronologisk, men med fokus p\u00e5 en r\u00e6kke udvalgte komikercases, hvordan den visuelle komik har udviklet sig fra stumfilmstidens grundl\u00e6ggelse over lydfilmens indtog og videre op til i dag.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Her er de helt grundl\u00e6ggende forf\u00e6dre som Louis Lumiere med <\/span>L’Arroseur Arrose <\/span><\/i>(1895) samt de store stumfilmsklovne Chaplin, Keaton og Lloyd og deres tidlige kortfilmskomedier fra de f\u00f8rste \u00e5rtier af 1900-tallet selvf\u00f8lgelig instrumentale i opbygningen af den visuelle komiks mest basale grammatik, som ogs\u00e5 Andersson i h\u00f8j grad, mere eller mindre bevidst, l\u00e5ner fra. I relation til Anderssons specifikke \u00e6stetik og brug af den visuelle komik, vil jeg dog her, med reference til Dutton og Lucas, tr\u00e6kke en mere direkte linje fra hans v\u00e6rker til v\u00e6rker af s\u00e5 forskelligartede komikere som G\u00f8g og Gokke, Jacques Tati og Rowan Atkinson.<\/span><\/p>\n\n\n\n

G\u00f8g og Gokke \u2013 I sm\u00e5 og store klovnefodspor<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Den ikoniske duo G\u00f8g og Gokkes komik var ligesom mange af deres samtidige komiske skikkelser (f.eks. de f\u00f8rn\u00e6vnte stumfilmsklovne) i 1920\u00b4ernes Hollywood i h\u00f8j grad bundet af fysiske falden p\u00e5 halen-numre eller \u201dgags\u201d, der var afh\u00e6ngige af filmmediets evne, afsk\u00e5ret fra dialogens forklarende muligheder, til at guide seerens opm\u00e6rksomhed ved f.eks. at fokusere p\u00e5 bestemte objekter\/subjekter\/synsvinkler eller klippe mellem indstillinger. Dette blev brugt til at manipulere med seerens forventninger til en given situations udfald og derved skabe komisk inkongruens, n\u00e5r t\u00e6ppet blev revet v\u00e6k under dem. G\u00f8g og Gokke udm\u00e6rkede sig dog ved ofte at fastholde lange, ubrudte komiske rutiner, hvor komikken f\u00f8rst og fremmest l\u00e5 i deres indbyrdes forhold (Dutton & Lucas, 2015, s. 36). Dynamikken i deres forskelligartede fysiske fremtoninger: den ene lav og spinkel, den anden h\u00f8j og tyk, er i sig selv siden n\u00e6rmest blevet et visuelt komisk grundprincip. Det samme er deres evindelige mundhuggeri og elskv\u00e6rdigt barnagtige, men ogs\u00e5 utilpassede tilgang til samfundet omkring dem. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Herved var komikken hos G\u00f8g og Gokke i sin essens en spejling af menneskers indre liv: et grundl\u00e6ggende misforhold mellem den komiske helts ageren og de usagte normer, der gennemsyrer \u201dden voksne verden\u201d (s. 43-44). Dertil introducerede G\u00f8g og Gokke ogs\u00e5 et s\u00e6rligt absurd, sommetider n\u00e6sten surrealistisk lag til deres rutiner, hvor overnaturlige v\u00e6sener, kr\u00e6fter og logikker pludselig fandt vej ind i de ellers relaterbare hverdagsscenarier.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Arven ses tydeligt hos Andersson. F.eks. i dette eksempel fra <\/span>En due sad\u2026:<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

En mand m\u00f8des med sin familie, der er samlet rundt om en d\u00f8ende bedstemor, der ligger i en hospitalsseng. I h\u00e6nderne knuger hun sin h\u00e5ndtaske: if\u00f8lge familiemedlemmerne tror hun, at hun kan f\u00e5 den med sig i himlen. Manden, der p\u00e5peger, at tasken indeholder en v\u00e6rdifuld genstand, fors\u00f8ger at l\u00f8srive den fra bedstemorens jerngreb. Hun beklager sig mens sengen, som var den besat, begynder at rulle rundt i lokalet (fig. 2)<\/span>.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Skikkelserne i Anderssons film agerer ofte uden for normerne i\u00a0 \u201cden voksne verden\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Komikken udspringer her ikke af en decideret punchline, men af et absurdkomisk misforhold mellem <\/span>agentens <\/span><\/i>barnagtige handling og de normer, der optr\u00e6der i \u201dden voksne verden\u201d (Dutton & Lucas, 2015, s. 43-44). Hvor G\u00f8g og Gokke is\u00e6r spillede p\u00e5 kontinuerlige komiske kendetegn, der var definerende for netop deres karakterer, finder man hos Andersson konstant skiftende hovedpersoner, der dog som samlet masse (en s\u00e6rdeles bleg og slatten \u00e9n af slagsen) kan siges at udstr\u00e5le den samme absolut modl\u00f8se tristesse, der i sidste ende i sin gennemg\u00e5ende tragik, bliver d\u00e9t definerende komiske kendetegn. Det er derfor b\u00e5de det faktum, at en velkendt og normalvis meget afd\u00e6mpet, trist situation vendes til et ubrudt, lidelsesfuldt, farce-lignende optrin, samt absurditeten i karakterernes menneskelige apati, der her ligger til grund for komikken.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Jacques Tati \u2013 Hverdagens absurditeter<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Netop apatien og den absurde menneskelige fremmedg\u00f8relse i Anderssons film bygger ogs\u00e5 videre p\u00e5 en komisk tradition fra den legendariske franske filminstrukt\u00f8r, Jacques Tati. Tatis film best\u00e5r, lig Anderssons, af ubrudte malerilignende komiske vignetter, der hos Tati bruges til at visualisere en gennemg\u00e5ende tematisk udforskning af menneskelig fremmedgjorthed i en moderne, effektiviseret og teknologifeticherende verden (s. 129). Hos Tati er mennesket sm\u00e5t i store, gr\u00e5, glatte landskaber – fyldt med teknologiske objekter, der ofte optr\u00e6der komisk ved brug af det visuelle komiske greb \u201dthe object switch\u201d, hvor objektet (mis)bruges til et andet form\u00e5l end det er intenderet (s. 130). Dette komiske greb f\u00e5r, igen i traditionen fra G\u00f8g og Gokke, hos Andersson et surrealistisk twist. F.eks. i dette eksempel fra <\/span>Sange fra anden sal<\/span><\/i>:<\/span><\/p>\n\n\n\n

En bleg mand, beskidt af jord og aske, st\u00e5r i en metro. Metroen er proppet med andre blege mennesker, der pludseligt, og uden at \u00e6nse ham, \u00e5bner mundene i hvad der i starten ligner et kollektivt gab \u2013 indtil englesang bryder ud (fig. 3)<\/span>.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Hverdagens scenarier f\u00e5r et absurd, surrealistisk twist i Anderssons film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den velkendte hverdagssituation: en proppet metrotur, hvor d\u00e9t at forsvinde i m\u00e6ngden b\u00e5de kan indeholde en tryghed og en mindre identitetskrise, omdannes til hvad Tati ville beskrive som \u201ddemocratic mime\u201d: et kollektivt komisk optrin, hvor det moderne hverdagslivs absurditeter parodieres. Modsat Tati bruger Andersson dog sj\u00e6ldent teknologiafh\u00e6ngighed i den moderne storby som afs\u00e6t for sin komik, men snarere samme arenas medmenneskelige fremmedg\u00f8relse. Det er i den forbindelse ogs\u00e5 sigende, at Anderssons \u201dobject switch\u201d her ikke omhandler et egentligt objekt overhovedet, men selve den menneskelige krops funktioner (Dutton & Lucas, 2015, s. 130).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Rowan Atkinson \u2013 Et ondsindet rumv\u00e6sen<\/span><\/h2>\n\n\n\n

En sidste interessant inspirationskilde er den britiske komiker Rowan Atkinson og hans TV-persona, Mr. Bean, der tog ideen om den fremmedgjorte komiske helt til nye h\u00f8jder ved at skabe en \u201dsocial alien\u201d, der helt bogstaveligt dumper ned fra himlen i TV-seriens titelsekvens (Dutton & Lucas: 364). Helt ude af trit med normal menneskelig kontakt kan og vil Bean kun kommunikere med leget\u00f8j og andre d\u00f8de objekter, mens alle interaktioner med mennesker enten er selviske eller direkte fjendtlige (ibid.). Mens skikkelserne i Anderssons film i deres overgjort sminkede bleghed (i sig selv en tragikomisk visuel genanvendelse af den historisk set livlige og opmuntrende klovnefigurs make-up) ofte kan fremst\u00e5 som af en anden verden, udspringer hans humor ikke fra samme grovhed som hos Atkinson. Til geng\u00e6ld er den langt s\u00f8rgeligere. T\u00e6nk blot p\u00e5 denne scene fra <\/span>Du levende<\/span><\/i>:<\/span><\/p>\n\n\n\n

En mand med en buket blomster banker p\u00e5 en kvindes d\u00f8r. Da hun \u00e5bner, r\u00e6kker han buketten frem mod hende \u2013 hun sm\u00e6kker s\u00e5 hurtigt i, at blomsterne klemmes fast i d\u00f8rkarmen (fig. 4)<\/span>.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Sociale interaktioner f\u00e5r hos Andersson ofte et akavet eller tragisk udfald.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For sk\u00e6bnerne i Anderssons film er menneskelig kontakt fremmedartet og ofte totalt uoverskuelig. De er vant til at f\u00e6rdes i gr\u00e5hed \u2013 deres samtaler er monotone og intetsigende – s\u00e5 en bejler med en buket blomster virker p\u00e5 kvinden mere som et rumv\u00e6sen end en eventyrprins. De er dog hverken lige s\u00e5 ondsindede eller uskyldige som Atkinsons Mr. Bean, der i sin enfoldighed foretr\u00e6kker at leve alene med sit leget\u00f8j og kun ops\u00f8ger menneskelig kontakt af n\u00f8dvendighed. Omvendt er Anderssons skikkelser desperate efter at opn\u00e5 og fastholde relationer \u2013 komikken og tragedien ligger i, at de simpelthen ikke magter det.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et forvr\u00e6nget samfundsspejl<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Disse skikkelser og deres indbyrdes (mis)forhold st\u00e5r ogs\u00e5 som centrale metaforer i det satiriske lag i Anderssons tre film. Deres tristhed spejles i tableauernes, og alts\u00e5 i samfundet omkring dem, \u00f8vrige \u00e6stetik \u2013 f.eks. er Anderssons billeder altid \u00e5bne og dybdeskarpe: store, matte rum, der kun delvist kan udfyldes af skikkelserne, indretningen og ind imellem et vanr\u00f8gtet k\u00e6ledyr eller to. Et univers b\u00e5de uindbydende, ufremkommeligt og perverst dragende i sin overd\u00e5dige anti\u00e6stetik.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Filmenes komik st\u00e5r alts\u00e5 ogs\u00e5 som en slet skjult kritik af aktuelle sociopolitiske forhold og et s\u00e6rligt skandinavisk tungsind. Velf\u00e6rdssamfundets fremmedg\u00f8rende melankoli. Men Anderssons satire er hverken s\u00e6rlig skarp eller direkte spiddende i forhold til strukturelle magtforhold \u2013 i stedet pr\u00e6senteres et mere h\u00e5bl\u00f8st udsyn, hvor opr\u00f8ret og vejen frem mod et nyt, mere menneskeligt samfund, erstattes af ul\u00f8selige antiteser formidlet af billedernes ironiske antisentimentalitet. Et b\u00e5de ub\u00e6rligt og sm\u00e5banalt credo, havde det ikke v\u00e6ret for vignetternes visuelt komiske overskud og hele \u00e6stetikkens overgjorthed. Andersson afbilleder vores virkelige samfund, men maler med s\u00e5 tyk og gr\u00e5 en pensel, at portr\u00e6ttet forbliver surrealistisk snarere en socialrealistisk \u2013 en grotesk satire.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Mellem monstre og mennesker<\/span><\/h2>\n\n\n\n

En satirisk form, der beskrives af teoretikeren John R. Clarke i et bredt, tv\u00e6rmedielt narratologisk perspektiv i bogen <\/span>The Modern Satiric Grotesque and Its Traditions <\/span><\/i>(1991). Han mener her, at enhver satirisk form netop ofte er: \u201danticlimatic, foreshortened, perplexing\u201d, hvorved publikum f\u00f8ler \u201dthe absence of resolution and catharsis\u201d (s. 52). Denne antiresolution ses, if\u00f8lge Clarke, ogs\u00e5 gennemg\u00e5ende i den <\/span>groteske satires <\/span><\/i>plot, der ofte best\u00e5r af \u201dseemlingly mindless repetitions\u201d, hvor karaktererne sidder fast og publikum indoptager en f\u00f8lelse af frustration og redundans (s. 90).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Denne episodiske struktur, der igen peger tilbage p\u00e5 stumfilmstidens korte komedier, er ogs\u00e5 central for repr\u00e6sentationen af et af Anderssons hovedtemaer: kedsomhed. I Living-trilogien bliver narcissismen og det frie, m\u00e5lorienterede individ fremvist som en ulykkelig satirisk helt – en zombie, der i den moderne storby bliver konstant individualiseret og adskilt fra dyb menneskelig kontakt \u2013 et selvforhold, der ender i enten endel\u00f8s gentagelse eller sammenbrud (s. 108). Anderssons formalisme skildrer alts\u00e5, gennem billederne og filmenes tidslige fornemmelse, repetitionen, men har samtidig en klar tematisk kommentar, der qua sin absurdkomiske behandling af hverdagslige situationer peger ud af diegesen og ind i en satirisk kritik af virkelige sociopolitiske forhold.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et eksempel p\u00e5 dette ses i <\/span>Sange fra anden sal:<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

I en dr\u00f8m befinder vi os i en k\u00e6mpe afgangshal i en lufthavn. To skikkelser kommer baksende mod check-in-skranken med en vogn fyldt til bristepunktet med kufferter og andre ejendele. S\u00e5 langt \u00f8jet r\u00e6kker, k\u00e6mper lignende skikkelser med at skubbe lignende vogne mod samme m\u00e5l, uden at det hele tumler ned (fig. 5)<\/span>.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Skikkelsernes ejendele bremser bogstaveligt talt deres fremdrift.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her kan man argumentere for, at det komiske f\u00e5r en m\u00f8rk, menneskefjendsk dimension, hvor seeren griner af at se skikkelsernes<\/span> endel\u00f8se lidelser, der fungerer som absurde overdrivelser af vores egne m\u00f8jsommelige bestr\u00e6belser p\u00e5 fremdrift og s\u00f8gen efter mening. Samtidig er det oplagt at p\u00e5pege, at Anderssons kritik her har en mere udpr\u00e6get politisk karakter: det er m\u00e6ndenes ejendele og gr\u00e5dighed, der forhindrer dem i at opn\u00e5 friheden. Et slet skjult kritisk blik p\u00e5 det moderne, kapitalistiske forbrugssamfund, hvor (jf. Clarkes tanker om den groteske satire) en individuel, m\u00e5lstyret higen efter succes skaber menneskelig fremmedg\u00f8relse og derfor kommunikeres gennem materiel ejendom (Clarke, 1991, s. 108).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Og her vender vi tilbage til bilk\u00f8en. En p\u00e5 mange m\u00e5der definerende visualisering af b\u00e5de materialismen, det m\u00e5lstyrede individ og den kollektive fastl\u00e5sthed.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I <\/span>Sange fra anden sal<\/span><\/i> fungerer bilk\u00f8en ogs\u00e5 som et visuelt motiv, der k\u00e6der de ellers umiddelbart uforbundne komiske vignetter sammen i l\u00f8bet af filmens handling. Endel\u00f8s, frustrerende fastl\u00e5sthed. Vi kommer ogs\u00e5 med ind bag rattet, hvor der hersker en helt s\u00e6rlig form for s\u00f8rgmodighed. Det er m\u00e5ske m\u00e5den hvorp\u00e5 f\u00f8reren bare stirrer tr\u00f8stesl\u00f8st frem, forbi kameraet og ud p\u00e5 vejen, hvor alt st\u00e5r stille. Eller m\u00e5den hvorp\u00e5, der ikke engang igennem bakspejlet skabes vedvarende \u00f8jenkontakt med passageren p\u00e5 bags\u00e6det. Skikkelserne, der ellers ofte er mere monstr\u00f8se end menneskelige \u2013 som tidligere n\u00e6vnt kan de tolkes som b\u00e5de sociale aliens eller majonetlignende zombier \u2013 tr\u00e6nger her igennem med deres m\u00e5ske mest humane, sympativ\u00e6kkende gensk\u00e6r (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Af og til skinner menneskeligheden igennem h\u00e5bl\u00f8sheden i Anderssons tableauer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scener som dem i bilk\u00f8en leder mig hen til den tanke, at en hel tredje monstermetafor er mere rammende for Anderssons satiriske skikkelser: som sp\u00f8gelser er de nemlig p\u00e5 samme tid b\u00e5de udtryksl\u00f8se, livl\u00f8se og smertefuldt bevidste om deres tilstand. Gennemsigtige minder om det, der engang var menneskeligt, men nu er d\u00f8mt til endel\u00f8st at hjems\u00f8ge velkendte rum. P\u00e5 baren, p\u00e5 hospitalet, i metroen, i opgangene, i lufthavnen og fanget bag rattet i en uendelig bilk\u00f8, sidder der blege skikkelser og kigger igennem hinanden med s\u00f8vnige \u00f8jne \u2013 hver is\u00e6r dr\u00f8mmer de om, at nogen ser netop dem, og v\u00e6kker dem tilbage til live.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/span><\/h3>\n\n\n\n
  • Sange fra anden sal <\/span><\/i>(Roy Andersson, 2000)<\/span><\/li>
  • Du levende <\/span><\/i>(Roy Andersson, 2007)<\/span> <\/span><\/i><\/li>
  • En due sad p\u00e5 en gren og funderede over tilv\u00e6relsen <\/span><\/i>(Roy Andersson, 2014)<\/span><\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/span><\/h3>\n\n\n\n
    • Julian Dutton & Matt Lucas (2015). <\/span>Keeping Quiet: Visual Comedy in the Age of Sound.<\/span><\/i> Andrews UK Ltd. <\/span><\/li>
    • John R. Clarke (1991). The Modern Satiric Grotesque and Its Traditions.<\/i> University Press of Kentucky.<\/li><\/ul>\n<\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Den svenske instrukt\u00f8r Roy Anderssons filmiske univers er unikt og straks genkendeligt i sin dommedagslignende tragikomik, men i denne artikel unders\u00f8ges, med ugangspunkt i Anderssons \u201cLiving Trilogy\u201d, forbindelsen til foregangsm\u00e6nd inden for den visuelle filmkomik, samt hvordan de blege skikkelser, der optr\u00e6der i filmene fungerer som satiriske legemligg\u00f8relser af moderne tilstande. <\/p>\n","protected":false},"author":84,"featured_media":9490,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[321,335],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9406"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/84"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9406"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9406\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9490"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9406"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9406"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9406"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}