{"id":9218,"date":"2020-10-13T01:51:04","date_gmt":"2020-10-12T23:51:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9218"},"modified":"2020-10-13T01:51:08","modified_gmt":"2020-10-12T23:51:08","slug":"once-upon-a-time-in-hollywood","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/10\/once-upon-a-time-in-hollywood\/","title":{"rendered":"Once Upon a Time\u2026 in Good Old Hollywood: Nostalgi, brydningstider og flammekastere"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I sin nyeste film tager Quentin Tarantino publikum med tilbage til Hollywood anno 1969, hvor han selv er vokset op\u2026 Eller i hvert fald til en version af byen. For h\u00e5nd i h\u00e5nd med hans nostalgiske genskabelse af de lysende neonskilte og brede biler g\u00e5r en refleksiv leg med filmmediet og en bevidst omskrivning af de faktiske begivenheder. Det er dette forhold mellem nostalgi og selvrefleksivitet, mellem det gamle og det nye og mellem historiske begivenheder og filmmagi, der er omdrejningspunktet for denne feature.<\/h5>\n\n\n\n

Nostalgi er ikke blot en hyggelig forestilling om barndommens lange somre, hvor solen skinnede hver eneste dag, og vintrene, hvor sneen l\u00e5 h\u00f8jt op over vinduerne. Tanken om en svunden tid, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de var bedre, mere \u00e6gte eller i hvert fald mindre kompliceret, har diskret manifestereret sig som en fast del af vores hverdag. I de fleste st\u00f8rre byer skal man f.eks. ikke spadsere l\u00e6nge for at st\u00f8de p\u00e5 en vintageforretning eller en restaurant indrettet i amerikansk 50\u2019er-diner-\u00e6stetik. Vi h\u00f8rer musik fra LP\u2019er, spiser \u201dmormormad\u201d, og t\u00e6nder vi for tv\u2019et, kan vi f\u00f8le os nostalgiske over Matador <\/em>(1978-82), Olsen Banden-filmene eller Disney\u2019s Juleshow<\/em>, der genudsendes endnu en gang. P\u00e5 samme m\u00e5de har serier som Mad Men<\/em> (2007-15), Downton Abbey<\/em> (2010-15), Badehotellet<\/em> (2013-) og Stranger Things<\/em> (2016-), der alle tr\u00e6kker p\u00e5 visse nostalgiske forestillinger om historiske perioder, opn\u00e5et en anseelig popularitet.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 p\u00e5 det store l\u00e6rred er nostalgien til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Tag f.eks. den store m\u00e6ngde Disney-animationsfilm som Sk\u00f8nheden og Udyret<\/em> (1991\/2014), L\u00f8vernes Konge<\/em> (1994\/2019) og Mulan<\/em> (1998\/2020), der i disse \u00e5r rask v\u00e6k genproduceres i live-action versioner. Et v\u00e6sentligt aspekt ved disse films eksistensberettigelse best\u00e5r umiddelbart i, at en stor del af publikum kan lokkes i biografen, fordi de f\u00f8ler en form for nostalgisk tiltr\u00e6kning mod dem. P\u00e5 lignende vis kan vi med biopics som Bohemian Rhapsody<\/em> (2018) og Rocketman<\/em> (2019) tages med p\u00e5 en rejse tilbage til \u201ddengang de kunne lave musik\u201d. Gamle flammer \u2013 eller i hvert fald gl\u00f8der fra dem – bringes til live, s\u00e5 vi kan dv\u00e6le og varme os ved dem for en stund. Netop dette er ogs\u00e5, hvad Tarantino g\u00f8r i Once Upon a Time in Hollywood<\/em> (2019), der er blevet kaldt hans \u201dlove letter\u201d til Hollywood og hans mest personlige film til dato (se f.eks. Brody 2019; Ludvigsen 2019) (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Tarantino var seks \u00e5r gammel i 1969, hvor Once Upon a Time in Hollywood<\/em> foreg\u00e5r. If\u00f8lge instrukt\u00f8ren afspejler skud som dette, hvordan han som barn oplevede Hollywood, n\u00e5r han k\u00f8rte rundt i gaderne med sin stedfar (Entertainment Weekly 2019).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lange k\u00f8rescener og delte vande<\/h2>\n\n\n\n

Selvom Once Upon a Time in Hollywood<\/em> generelt blev modtaget forholdsvist positivt af anmelderstanden (Beresford og Kilkenny), kr\u00e6ver det ikke mange klik p\u00e5 det store internet for at finde beskrivelser af filmen som \u201dkedelig\u201d, \u201dplotl\u00f8s\u201d, \u201dpr\u00e6tenti\u00f8s\u201d, \u201dregressiv\u201d og \u201dselvmasturberende\u201d. Og argumenter for disse anklager er bestemt til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. En stor del af Once Upon a Time in Hollywood<\/em> udspiller sig ved, at den fallerede tv-westernstjerne, Rick Dalton (Leonardo DiCaprio), hans stuntdouble og bedste ven, Cliff Booth (Brad Pitt), samt den unge og smukke Sharon Tate (Margot Robbie) bare tuller rundt i Hollywood. Samtidig er filmen sp\u00e6kket med montager og k\u00f8rescener, hvor kameraet dv\u00e6ler ved byens klassiske facader og neonskilte (fig. 2). Et egentligt plot kan v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Der er ingen kuffert, der skal stj\u00e6les, intet centralt h\u00e6vnmotiv og den minimale brug af overdreven vold og voldsomme blodspr\u00f8jt er himmelr\u00e5bende lidt tarantinosk \u2013 i hvert fald indtil de sidste 20 minutter. Omvendt er filmen i vanlig Tarantino-stil fyldt til randen med intertekstuelle referencer til b\u00e5de periodens klassiske film, tv-serier og skuespillere samt mere obskure v\u00e6rker, som kun instrukt\u00f8ren selv og nogle s\u00e6rligt skarpsindige filmn\u00f8rder vil forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: I en knapt 30 sekunder lang montage ledes seeren til at dv\u00e6le ved de klassiske neonskilte, der t\u00e6ndes rundt omkring i byen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men hvad er det, der g\u00f8r, at nogle seere kan f\u00f8le sig underholdt af dette sammensurium af Tarantinos nostalgiske minder og fantasier, mens andre finder det kedeligt og reaktion\u00e6rt. Svaret skal muligvis findes i modtagerens forhold til nostalgi.<\/p>\n\n\n\n

To typer af nostalgi<\/h2>\n\n\n\n

Nostalgi har nemlig l\u00e6nge haft et blakket ry. Begrebet, der er en sammentr\u00e6kning af de gr\u00e6ske ord nostos<\/em> (hjemkomst) og algia<\/em> (l\u00e6ngsel), blev f\u00f8rste gang anvendt i slutningen af 1600-tallet som en diagnose for en s\u00e6rlig st\u00e6rk form for hjemve blandt udsendte schweiziske soldater. Selvom begrebets betydning har udviklet sig fra en medicinsk term til i den almene sprogbrug at betegne en form for historisk forankret l\u00e6ngsel, er nostalgi fortsat ofte blevet k\u00e6det sammen med eskapisme, vildledelse og en reaktion\u00e6r, nyttel\u00f8s l\u00e6ngsel efter forherligede tider og steder (Wesseling 2018, s. 4).<\/p>\n\n\n\n

En r\u00e6kke teoretikere har imidlertid p\u00e5peget, at denne kritiske opfattelse tegner et forsimplet billede af nostalgiens f\u00e6nomenologiske dimensioner. I Svetlana Boyms skoledannende v\u00e6rk The Future of Nostalgia<\/em> fra 2001 definerer hun nostalgi som: \u201d[\u2026] a longing for a home that no longer exists or never has existed. Nostalgia is a sentiment of loss and displacement, but it is also a romance with one\u2019s own fantasy\u201d (Boym 2001, s. XIII). Objektet for nostalgien er alts\u00e5 en tid, som nostalgikeren ikke n\u00f8dvendigvis selv har oplevet, men som ligger forud for en form for uskyldstab. Derfor bliver nostalgi et opr\u00f8r mod den moderne sammenk\u00e6dning mellem historie og fremskridt, der for Boym ikke n\u00f8dvendigvis kun er bagudrettet.<\/p>\n\n\n\n

Hun opdeler nostalgien i to modi. Den restorative nostalgi <\/em>l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 nostos <\/em>(hjemkomst), hvormed det er fortiden i sig selv, der till\u00e6gges en v\u00e6rdi for nutiden. Den tror p\u00e5, at tingene rent faktisk var bedre i \u201dde gode gamle dage\u201d og dr\u00f8mmer om at genskabe tidligere tiders tilstande. Modstykket hertil er den refleksive nostalgi<\/em>, hvor hovedv\u00e6gten l\u00e6gges p\u00e5 algia<\/em> (l\u00e6ngsel). I mods\u00e6tning til den restorative nostalgi er denne fuldt bekendt med sin egen nostalgiske, fantasifulde og sentimentale struktur og dv\u00e6ler ved selve den ambivalente f\u00f8lelse af l\u00e6ngsel:<\/p>\n\n\n\n

Restorative nostalgia manifests itself in total reconstructions of monuments of the past, while reflective nostalgia lingers on ruins, the patina of time and history, in the dreams of another place and another time.<\/p>(s. 41).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

For Boym vidner den refleksive nostalgi om, at l\u00e6ngsel og kritisk t\u00e6nkning ikke er modpoler, ligesom emotionelle erindringer ikke udelukker medf\u00f8lelse, d\u00f8mmekraft og kritisk refleksion over sin egen tid (s. 49-50).<\/p>\n\n\n\n

Tarantino: En reflekteret nostalgiker<\/h2>\n\n\n\n

Tarantio har selv beskrevet Once Upon a Time in Hollywood<\/em> som et stort \u201dmemory piece\u201d (Entertainment Weekly 2019). Men \u00f8nsker han p\u00e5 restorativ vis at genskabe sin barndoms Hollywood for at fort\u00e6lle os, at tingene var bedre dengang? Eller er der tale om en langt mere reflekteret tilgang til det klassiske Hollywood og m\u00f8det med det nye? En r\u00e6kke faktorer peger i retning af det sidste. Allerede i filmens titel, der samtidig kan forst\u00e5s som en homage til Sergio Leones spaghettiwestern Once Upon a Time in the West<\/em> fra 1968, gives seeren en n\u00f8gle til filmens nostalgi. Brugen af den klassiske eventyrindledning vidner om, at der i h\u00f8jere grad er tale om en fantasifuld leg med fortiden end en egentlig genskabelse.<\/p>\n\n\n\n

Derudover benytter Tarantino en r\u00e6kke metagreb, der henleder opm\u00e6rksomheden p\u00e5 filmmediet selv og til en vis grad dekonstruerer narrativet. F.eks. skiftes j\u00e6vnligt mellem et klassisk widescreenformat, hvor hovedplottet udspiller sig, og et 4:3-format, hvor der vises uddrag af fiktive tv-serier og film, som karaktererne spiller med i. P\u00e5 samme m\u00e5de klippes Rick p\u00e5 et tidspunkt ind i en virkelig scene fra The Great Escape<\/em> (1963) i stedet for den egentlige hovedrolle, Steve McQuenn (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Rick Dalton i The Great Escape<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 et andet tidspunkt f\u00f8lges en r\u00e6kke fiktive optagelser af tv-serien Lancer<\/em> (1968-70) s\u00e5 l\u00e6nge, at man som seer pr. automatik ledes til at leve sig ind i narrativet i narrativet. Idet Rick pludselig g\u00e5r i st\u00e5 og r\u00e5ber \u201dline\u201d til suffl\u00f8ren, hives publikum p\u00e5 brutal vis ud af den fiktive historie. Det samme sker, n\u00e5r en voice-over sporadisk afbryder plottet, mens billedet fryses \u2013 f.eks. for at fort\u00e6lle, at Rick lyver om sit alkoholproblem. S\u00e5ledes g\u00f8r Tarantino p\u00e5 flere m\u00e5der opm\u00e6rksom p\u00e5 filmmediets manipulatoriske natur (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

[266_04_stunt.png. Fig. 4: Endnu et eksempel p\u00e5 Tarantinos mange metagreb ses, da en voice-over giver et resume over Ricks spaghettiwesterneventyr. Imens vises i et 4:3-format uddrag af fiktive italiensk film, som Rick spiller med i. P\u00e5 et tidspunkt fryses billedet, mens en tekst popper op p\u00e5 sk\u00e6rmen og fort\u00e6ller seeren, at Cliff ogs\u00e5 udf\u00f8rer Ricks stunts i Italien.]<\/p>\n\n\n\n

Andre gange leges bevidst med publikums egen nostalgi. Et eksempel er da Rick og Cliff cruiser igennem Hollywood og Simon and Garfunkels ikoniske \u00f8reh\u00e6nger, Mrs. Robinson, spilles i radioen. Netop da ordene \u201dAnd here\u2019s to you\u201d lyder, klippes der ud af bilen og musikken dr\u00e6bes, hvormed publikum snydes for det nostalgiske genh\u00f8r. Igen mindes seeren om sin rolle som beskuer.<\/p>\n\n\n\n

Ved p\u00e5 denne m\u00e5de at henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 samspillet mellem filmmediet og publikum g\u00f8res Once Upon a Time in Hollywood<\/em> til en historie om historiefort\u00e6lling. Tarantino blotl\u00e6gger s\u00e5ledes p\u00e5 selvrefleksiv vis, hvordan filmen er en fortolkning – og ikke en reproduktion – af hans barndoms Hollywood.<\/p>\n\n\n\n

Rick Dalton: Nostalgi i anden potens<\/h2>\n\n\n\n

Det er ikke kun i sit filmsprog, at Tarantino besk\u00e6ftiger sig med nostalgiske forestillinger. Nostalgi og m\u00f8det mellem det gamle og det nye er ligeledes et centralt element i skildringen af \u2013 og samspillet mellem \u2013 filmens b\u00e6rende karakterer. Rick var tidligere en af Old Hollywoods funklende stjerner takket v\u00e6re hans hovedrolle i den fiktive, men nu aflyste, western-tv-serie, Bounty Law<\/em>. Siden har hans karriere kun v\u00e6ret for nedadg\u00e5ende, hvorfor han filmen igennem konstant balancerer p\u00e5 randen af et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt nedbrud. Hans hjem er plastret til med tv- og filmplakater af ham selv og andre relikvier fra hans storhedstid (fig. 5), og i en nedtrykt sindstilstand siger han til Cliff: \u201dIt\u00b4s official, old buddy. I\u2019m a has-been\u201d. Rick l\u00e6nges efter noget, der l\u00e5 forud for \u2013 eller i hvert fald var anderledes \u2013 end sentresserne, som Tarantino nostalgisk l\u00e6nges efter.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: \u00c9n af mange plakater fra Ricks hjem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

If\u00f8lge Tarantino repr\u00e6senterer Rick en type af mandlige hovedroller, der i 1950-1960\u2019erne levede h\u00f8jt p\u00e5 at v\u00e6re k\u00f8nne, r\u00e5 og velfriserede. Mod slutningen af 60\u2019erne skete imidlertid et skifte, s\u00e5ledes at studierne nu foretrak spinklere og mindre macho hovedroller med mere usoigneret h\u00e5r, hvormed de gamle helte faldt gevaldigt i kurs (Vanity Fair 2019). Samtidig befinder Rick sig midt i en endnu st\u00f8rre brydningstid. De klassiske Hollywood-produktioner med relativt faste konventioner og klare sympatistrukturer, han plejede at spille med i, udfordredes fra midten af 1960\u2019erne af New Hollywood-b\u00f8lgen, der med film som Bonnie and Clyde<\/em> (1967), The Graduate<\/em> (1967), Rosemary\u2019s Baby<\/em> (1968) og Easy Rider<\/em> (1969) i langt h\u00f8jere grad besk\u00e6ftigede sig med psykologisk drama og moralsk ambiguitet.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Boym opst\u00e5r nostalgi netop ofte som en forsvarsmekanisme i forbindelse med historiske omv\u00e6ltninger (Boym 2001, s. XIV). Rick er klar over, at den nye type film sandsynligvis er vejen frem, og da en af New Hollywoods centrale, unge instrukt\u00f8rer, Roman Polanski (Rafal Zawierucha), flytter ind ved siden af ham med sin kone, Sharon Tate, siger han h\u00e5befuldt til Cliff: \u201dI can be one pool party away from starring in a Polanski movie.\u201d Alligevel bruger Rick st\u00f8rstedelen af filmen p\u00e5 at dv\u00e6le ved fortiden, indtil han omsider f\u00e5r overvundet sig selv og rejser Italien for at spille hovedrollen i en r\u00e6kke spaghettiwesterns.<\/p>\n\n\n\n

\u201dThe strong silent type\u201d og \u201dthe cute silent type\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Modstykket til den nostalgiske Rick er hans egen stuntman. I Once Upon a Time in Hollywood<\/em> er Cliff alt det, Rick spiller i de klassiske hollywoodfilm: Cool, st\u00e6rk og ikke bange for noget. Selvom han bor i en uhumsk trailerpark, og hans karriere ligesom Ricks bev\u00e6ger sig med hastige skridt mod nulpunktet, fremst\u00e5r han filmen igennem som v\u00e6rende afklaret med situationen og i balance. En \u00e5rsag til Cliffs anti-nostalgiske tilgang til livet skal muligvis findes i et verserende rygte om, at han er sluppet godt fra at sl\u00e5 sin kone ihjel, hvilket en scene ca. 1\/3 inde i filmen antyder, meget vel kunne v\u00e6re sandt (fig. 6). Cliff besk\u00e6ftiger sig ikke med fortiden, fordi der ikke er meget godt at dv\u00e6le ved.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: I et kort flashback ses en tr\u00e6t Cliff siddende med en \u00f8l i den ene h\u00e5nd og en harpun i den anden, mens hans usympatiske kone sk\u00e6lder ud.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvor Rick repr\u00e6senterer m\u00f8det mellem det gamle og det nye, og Cliff er en form for reinkarnation af Old Hollywoods \u201dstrong silent type\u201d, er den fiktive version af Sharon Tate nostalgi i k\u00f8d og blod. En stor del af filmens sp\u00e6nding er bygget op om publikums kendskab til Manson-familiens brutale mord p\u00e5 den gravide skuespillerinde samt fire g\u00e6ster i huset p\u00e5 Cielo Drive 9. august 1969. En massakre, der rystede Hollywood i sin grundvold, og af mange anses for en brat afslutning p\u00e5 de glade tressere. Gennem filmen f\u00f8lger vi i bidder den evigglade Tate, der fester og danser sig gennem tilv\u00e6relsen som spirende skuespillerinde. Vi ser, hvordan hun nyder at tage i biografen og se de film, hun selv spiller med i, og hun bliver ovenud lykkelig, n\u00e5r publikum griner af hendes komiske scener (fig. 7). P\u00e5 denne m\u00e5de viser hun en rendyrket gl\u00e6de over filmmediet og dets muligheder, der ligger langt fra Ricks udk\u00f8rte tilgang til branchen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Tate smiler over hele hovedet, da hun kan h\u00f8re, at biografpublikummet kan lide hendes skuespilpr\u00e6station. Samtidig er Tates beskidte fods\u00e5ler et vink til Tarantinos ofte omtalte fascination af f\u00f8dder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Eftersom hun kun tildeles et minimalt antal replikker, skaber filmen et relativt ensidigt indtryk af Tate som uskyldig, bl\u00e5\u00f8jet og gl\u00e6desstr\u00e5lende, hvilket g\u00f8r det angiveligt forest\u00e5ende mord endnu mere ub\u00e6rligt. P\u00e5 denne m\u00e5de g\u00f8res hun til et nostalgisk billede p\u00e5 tiden f\u00f8r uskyldstabet.<\/p>\n\n\n\n

Slutningen: Farvel til Old Hollywood<\/h2>\n\n\n\n

Det l\u00e6nge forventede mord p\u00e5 Tate og hendes venner bliver imidlertid aldrig en realitet i Once Upon a Time in Hollywood<\/em>. Ligesom i Inglorious Bastards<\/em> (2009) og Django Unchained<\/em> (2012) vender Tarantino begivenhederne p\u00e5 hovedet, s\u00e5 det i stedet er de historiske bad guys, der udslettes i et ekstremt voldeligt og katarsisk klimaks. F\u00f8rst gennembanker Cliff og hans hund Tates mordere, der i filmen beslutter sig for at tr\u00e6nge ind i Ricks hjem i stedet, inden Rick g\u00f8r det af med den sidste overlevende Manson-f\u00f8lger ved hj\u00e6lp af en flammekaster (fig. 8). Ligesom i eventyret \u2013 og i filmene fra Old Hollywood \u2013 vinder de gode til sidst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: I bedste Hollywood-stil er det stuntmanden, der g\u00f8r det h\u00e5rde arbejde, s\u00e5 hovedrollen kan indtage rampelyset i filmens store money shot.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Samtidig minder den overdrevne vold og Tarantinos revisionistiske historiefort\u00e6lling endnu engang publikum om, at film ikke er virkelighed. Dette understreges yderligere, da Rick efter opg\u00f8ret, falder i snak med f\u00f8rst Jay Sebring (Emile Hirsch) og senere Tate selv, der inviterer ham p\u00e5 en drink. I filmens sidste indstilling f\u00f8lger kameraet langsomt Rick op gennem Polanskis lange indk\u00f8rsel og ender i en supertotal over karakterernes hoveder, idet Tate giver ham et kram. Old Hollywood og New Hollywood omfavner hinanden. Men da karaktererne g\u00e5r indenfor og forlader billedet, bliver kameraet h\u00e6ngende og frem p\u00e5 sk\u00e6rmen toner filmens titel, hvormed publikum l\u00f8ftes ud af fiktionen og d\u00f8ren til Old Hollywood lukkes (fig. 9). Det hele var bare et eventyr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Filmens titel toner frem over Tate og Polanskis tomme indk\u00f8rsel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 et tematisk plan kan Once Upon a Time in Hollywood<\/em> anskues som en fort\u00e6lling om m\u00f8det med det fremmede. Eller mere specifikt: Om at acceptere, at nogle d\u00f8re m\u00e5 lukkes for, at andre kan \u00e5bnes. N\u00e5r dette er sagt, har fortiden hos Tarantino stadig en enorm v\u00e6rdi for nutiden. Dens rester kan vendes, drejes og s\u00e6ttes ind i nye sammenh\u00e6nge, hvilket instrukt\u00f8ren netop notorisk er kendt for med sine utallige referencer og genreeksperimenter. Hos Tarantino bliver nostalgien dermed ikke kun en bagudrettet l\u00e6ngsel. Den s\u00e6tter ogs\u00e5 gang i overvejelser over, hvor l\u00e6ngslen kommer fra, hvorvidt den er berettiget, og hvad den kan bruges til.<\/p>\n\n\n\n

Nostalgi som medieret proces<\/h2>\n\n\n\n

Med sin selvrefleksivitet og dekonstruktioner af eget narrativ er Tarantinos nyeste film et skoleeksempel p\u00e5 den refleksive nostalgis bevidsthed om sin egen fantasifulde natur. Hans m\u00e5ske v\u00e6sentligste pointe synes at v\u00e6re, at film kan g\u00f8re noget magisk. De kan genoplive et barndomshjem, helte fra en svunden tid og udg\u00e5ede formater, ligesom de kan \u2013 og i \u00f8vrigt altid vil \u2013 forvr\u00e6nge historien. Som Sergio Leone udtalte om sine egne v\u00e6rker: \u201dThe films are for grown-ups, but they remain fairy tales and have the impact of fairy tales\u201d (Citeret fra Heilemann u.\u00e5.) Med Once Upon a Time in Hollywood <\/em>skildrer Tarantino, hvordan filmmediet kan legemligg\u00f8re nostalgiske forestillinger, men samtidig tydeligg\u00f8r han den medierede nostalgis begr\u00e6nsninger.<\/p>\n\n\n\n

Katharina Niemeyer har beskrevet, hvordan den accelererede medieudvikling har katalyseret vor tids nostalgiboom, hvorfor det netop giver mening at anskue nostalgi som en medieret proces:<\/p>\n\n\n\n

Media produce contents and narratives not only in the nostalgic style but also as triggers of nostalgia. Media, and new technologies in particular, can function as platforms, projection places and tools to express nostalgia.<\/p>(Niemeyer 2011, 7)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Et centralt aspekt i denne forbindelse er, at enhver vellykket nostalgiproduktion ikke kun best\u00e5r af en afsender, men ogs\u00e5 en modtager, der skal v\u00e6re indforst\u00e5et med nostalgiens pr\u00e6misser. For det er jo ikke alle, der f\u00f8ler sig tiltrukket af t\u00f8jet p\u00e5 knagerne i vintageforretninger, ligesom f\u00f8rstegangsseere af Matador<\/em> n\u00e6ppe f\u00e5r det samme smil p\u00e5 l\u00e6ben, n\u00e5r de h\u00f8rer seriens intromelodi. Denne pointe er m\u00e5ske n\u00f8glen til at forst\u00e5, hvorfor Once Upon a Time in Hollywood<\/em> har delt vandene. Hvis modtageren ikke f\u00f8ler nogen s\u00e6rlig nostalgisk tilknytning til den skildrede periode og heller ikke k\u00f8ber filmens nostalgiske og selvrefleksive udgangspunkt, hvad er s\u00e5 tilbage? To timer og et kvarters langsommelig og n\u00e6rmest plotl\u00f8s fort\u00e6lling, der reproducerer nogle for\u00e6ldede k\u00f8nsidealer efterfulgt af tyve minutters meningsl\u00f8s vold, der i \u00f8vrigt giver et helt forkert billede af de faktiske begivenheder. Som Boym skriver: \u201dWhile the longing is universal, nostalgia can be divisive.\u201d (Boym 2001, XIII)<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Once Upon a Time\u2026 in Hollywood havde premiere i de danske biografer 15. august 2019. Filmen modtog 10 oscarnomineringer og vandt for henholdsvis bedste mandlige birolle (Brad Pitt) og bedste produktionsdesign.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n