{"id":9170,"date":"2020-10-26T12:33:18","date_gmt":"2020-10-26T10:33:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9170"},"modified":"2020-10-26T12:33:21","modified_gmt":"2020-10-26T10:33:21","slug":"show-or-tell","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/10\/show-or-tell\/","title":{"rendered":"Show or tell? Om Tobias Lindholms skrivestil i Kapringen<\/em>-manuskriptet"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\u2019Show, don\u2019t tell\u2019 er en kendt tommelfingerregel inden for film- og manuskriptudvikling. Men er det virkelig den bedste m\u00e5de, en manuskriptforfatter kan formidle sin historie p\u00e5?<\/h5>\n\n\n\n

Mange filmskabere og filminteresserede er nok bekendt med tommelfingerreglen \u2019Show, don\u2019t tell\u2019, som udtrykker en forestilling om, hvordan manuskripter skrives. \u2019Show, don\u2019t tell\u2019 har i mange \u00e5r pr\u00e6get filmindustrien, men er det virkelig den bedste m\u00e5de at formidle en historie p\u00e5? Hvordan kan man som manuskriptforfatter arbejde med begreberne \u2019exposition\u2019 og \u2019subtext\u2019  p\u00e5 alternative og kreative m\u00e5der? Det er netop d\u00e9t, jeg vil belyse i denne artikel med afs\u00e6t i manuskriptet Kapringen <\/em>(2011) af den danske manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r Tobias Lindholm (fig. 1). Min unders\u00f8gelse er forankret i forfatterne Robert McKee (2014) og Linda Aronson (2010) med s\u00e6rlig fokus p\u00e5 skrivestilen, de billiger. Jeg fremh\u00e6ver dem, da de bruges p\u00e5 Manuskriptudvikling p\u00e5 Syddansk Universitet i Odense. Studiet omhandler udvikling af manuskripter til spillefilm og serielle formater. Jeg anser derfor McKee og Aronson som relevante repr\u00e6sentanter for den praksisorienterede litteraturs vejledning i manuskriptskrivning. I min unders\u00f8gelse af Kapringen <\/em>stiller jeg skarpt p\u00e5 Lindholms skrivestil, fordi denne er s\u00e6rlig for ham som manuskriptforfatter. Stilen g\u00e5r ogs\u00e5 igen i hans tidligere manuskripter. S\u00e6rligt for hans skrivestil er, at den b\u00e6rer pr\u00e6g af s\u00e5kaldte \u2019litter\u00e6re kommentarer\u2019,  hvorigennem Lindholm kan give adgang til stemninger, karakterers tanker og f\u00f8lelser. Litter\u00e6re kommentarer er kommentarer i manuskriptet, der enten bruger litter\u00e6re virkemidler til at fremh\u00e6ve en bestemt stemning eller giver adgang til karakterers tanker. De g\u00e5r derved imod grunds\u00e6tningen om \u2018show, don\u2019t tell\u2019. Dermed g\u00e5r Lindholms skrivestil ogs\u00e5 imod \u2019show, don\u2019t tell\u2019, hvorfor jeg betragter hans skrivestil som egnet i en refleksion over undervisning i manuskriptskrivning, og hvordan det kan have indflydelse p\u00e5, hvilke stemmer der f\u00e5r adgang til at udtrykke sig p\u00e5 det store l\u00e6rred.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Pilou Asb\u00e6k i rollen som Mikkel i Kapringen <\/em>(2011).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Manuskriptskrivning: How to?<\/h2>\n\n\n\n

Aronsons The 21st Century Screenplay<\/em> (2010) indeholder emner lige fra id\u00e9generering, dramaturgi til selve manuskriptskrivningen. Dog fokuserer hun prim\u00e6rt p\u00e5 udarbejdelsen af historien, og selve manuskriptskrivningen f\u00e5r knap s\u00e5 megen opm\u00e6rksomhed. Hendes gennemgang af ovenn\u00e6vnte indikerer, at hun erkl\u00e6rer sig enig i formuleringen \u2019Show, don\u2019t tell\u2019. Hun pointerer fx, at film ikke kan overf\u00f8re detaljerede tankeprocesser, men at forfatteren derimod b\u00f8r vise karakterers personligheder og tanker gennem handling og dialog. Denne tilgang f\u00f8rer hun til ende, idet hun i sit sidste kapitel \u201dGetting it on the page\u201d beskriver, hvordan manuskriptforfatteren kan give sin l\u00e6ser og potentielle seer viden om historiens karakterer. Hun deler genveje til viden om karakterer op i kategorierne \u2019exposition\u2019, \u2019backstory\u2019 og \u2019subtext\u2019. Exposition og subtext er begge begreber, som bruges inden for manuskriptskrivning om vidensdistribution. Exposition er overf\u00f8rt information om en karakter, backstory er filmens forudg\u00e5ende historie, og subtext er karakterernes f\u00f8lelser og tilstande, der ligger bag deres udtryk udadtil. If\u00f8lge Aronson b\u00f8r eksposition og backstory formidles indirekte, fx gennem dialog. Liges\u00e5 anbefaler hun, at forfatteren bruger subtext til at formidle information. Subtext kan udtrykkes p\u00e5 forskellig vis, hvilket manuskriptforfatter Linda Seger uddyber n\u00e6rmere i Writing Subtext<\/em> (2011):<\/p>\n\n\n\n

Much of the subtext is revealed through actions that characters take, whether simple gestures or playing out the big events in the story. The gestures and actions tell the truth, even if the words lie.<\/p>s. 83.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende indikerer, at Aronson argumenterer for en skrivestil, der beror p\u00e5 \u2019show, don\u2019t tell\u2019. Det kommer ogs\u00e5 til udtryk, da hun skriver:<\/p>\n\n\n\n

As well as a piece of drama, a script in all its forms [\u2026] is a technical instruction manual for everyone involved in the process of creating the film. This means it has to be written and laid out according to industry conventions.<\/p>s. 467.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\u201cShow, don\u2019t tell\u201d er n\u00f8gleordet<\/h3>\n\n\n\n

Ligesom Aronson fokuserer McKee i Story <\/em>(2014) p\u00e5, hvordan en historie opbygges, og liges\u00e5 abonnerer han p\u00e5 \u2019Show, don\u2019t tell\u2019. Dette kommer bl.a. til udtryk i hans kapitel \u201dShow, don\u2019t tell\u201d, hvori han skriver:<\/p>\n\n\n\n

Exposition means facts [\u2026] Skill in exposition means making it invisible. [\u2026] The famous axiom \u2018Show, don\u2019t tell\u2019 is the key.<\/p>s. 334.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Ligesom Aronson er McKee imod en skrivestil, der benytter litter\u00e6re greb. Han betragter det som manuskriptforfatterens opgave at skrive et manuskript, der best\u00e5r af fremstillingsformer, som f\u00e5r l\u00e6seren til at vende siderne uden brug af litter\u00e6re virkemidler. Det argumenterer han for ved at skrive, at en karakter i en film \u201ddoesn\u2019t come through a door \u2019as if\u2019. He comes through the door \u2013 period\u201d. Dog udelukker han ikke alle litter\u00e6re v\u00e6rkt\u00f8jer:<\/p>\n\n\n\n

The metaphor \u2018a mansion guards\u2026\u2019 a simile \u2018The door slams like a gunshot\u2019 pass the test in that a mansion can be photographed from a foreground angle that gives the impression it shelters or guards a village below it; a door slam can crack the ear like a gunshot.<\/p>s. 396.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Jf. McKee er litter\u00e6re virkemidler ikke egnede v\u00e6rkt\u00f8jer i manuskriptskrivning, da mange af dem ikke kan visualiseres, og han vurderer, at de derfor ikke bidrager positivt til fremstillingen af historien. Han bifalder derfor kun litter\u00e6re greb, der kan visualiseres. Hos Aronson bliver brug af litter\u00e6re virkemidler knap nok n\u00e6vnt, men hendes opdeling af former for vidensdistribution belyser, at hun ikke bifalder litter\u00e6rt sprogbrug. S\u00e5ledes erkl\u00e6rer Aronson og McKee sig enige i \u2019Show, don\u2019t tell\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Kapringen<\/h2>\n\n\n\n

Kapringen <\/em>handler om skibskokken Mikkel og rederidirekt\u00f8ren Peter Ludvigsen. Mikkel arbejder p\u00e5 et skib, som ejes af rederiet, Peter er ansat p\u00e5. Pludselig kapres skibet, Mikkel arbejder p\u00e5, af somaliske pirater i Det Indiske Ocean, og Mikkel og de andre s\u00f8m\u00e6nd tages som gidsler. Piraterne kr\u00e6ver en l\u00f8sesum af rederiet, og det igangs\u00e6tter et drama mellem Peter-karakteren og piraterne, imens Mikkel uds\u00e6ttes for voldsom og psykisk nedbrydende behandling af piraterne.<\/p>\n\n\n\n

Som slagtekv\u00e6g p\u00e5 vej ind til boltpistolen<\/h3>\n\n\n\n

Karakteristisk for Lindholms manuskriptskrivning er hans litter\u00e6re sprogbrug. Det kommer bl.a. til udtryk i scene 18 i Kapringen<\/em>-manuskriptet, hvor vi finder den litter\u00e6re kommentar \u201dS\u00f8m\u00e6ndene mases frem som slagtekv\u00e6g p\u00e5 vej ind til boltpistolen\u201d (fig. 2). Scenen omhandler skibet, Mikkel arbejder p\u00e5, da det lige er blevet kapret. Indledningsvis beskrives handlingen med en kort, beskrivende s\u00e6tningsopbygning:<\/p>\n\n\n\n

Vi h\u00f8rer skrig og r\u00e5b. Bev\u00e6gelserne er hektiske. [\u2026] Alt roder. Vi ser ben. Arme. V\u00e5ben. Farverigt t\u00f8j. [\u2026] Og langsom lander vi i situationen. Vi genkender Mikkel, kokken fra starten.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Herefter beskrives det, hvordan s\u00f8m\u00e6ndene er paniske, imens de bliver skubbet rundt p\u00e5 skibet af piraterne, der truer dem med deres v\u00e5ben, attituder og fremmede sprog. L\u00e6seren har i scenen forinden f\u00e5et at vide, at skibet er kapret, da karakteren Peter h\u00f8rer om kapringen over radioen hjemme i Danmark. Herigennem har l\u00e6seren opn\u00e5et information om piraterne, der har kapret skibet, men ved dog ikke, hvad der pr\u00e6cist er sket med s\u00f8m\u00e6ndene ombord. Fort\u00e6lleren tilbageholder information herom, hvilket skaber sp\u00e6nding. Dette tydeligg\u00f8res bl.a. i scenens indledning, hvor alting beskrives som kaotisk. Det kaotiske underst\u00f8ttes af, at der ikke fokuseres p\u00e5 en konkret handling:<\/p>\n\n\n\n

Vi h\u00f8rer skrig og r\u00e5b. Bev\u00e6gelserne er hektiske. Kameraet kan ikke finde noget fast at fokusere p\u00e5. Vi ser en mand blive skubbet h\u00e5rdt i ryggen. Men vi kan ikke se hvem. Alt roder. Vi ser ben. Arme. V\u00e5ben. Farverigt t\u00f8j. Sort hud. Hvid Hud. H\u00f8rer nogen r\u00e5be noget p\u00e5 dansk. Desperat.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Scenen b\u00e6rer pr\u00e6g af en fort\u00e6ller, som hverken er synlig i fort\u00e6llingen eller har indblik i karakterernes tanker og f\u00f8lelser. Det markerer, at historien fort\u00e6lles via en implicit fort\u00e6ller. Handlingen fort\u00e6lles ligeledes gennem medsyn, da begivenhederne udspiller sig i samme nu, som der fort\u00e6lles om dem. Det kommer bl.a. til udtryk i scenetekstens s\u00e5kaldte \u2019vi-konstruktioner\u2019, som Lindholm ofte anvender, n\u00e5r han beskriver handlingen, og hvad der fokuseres p\u00e5: \u201dVi h\u00f8rer skrig og r\u00e5b\u201d og \u201dOg s\u00e5 stopper vi pludselig foran en d\u00f8r\u201d. Idet han bruger \u201dvi\u201d i stedet for en direkte kommentar til fotografen (fx \u201dN\u00e6r p\u00e5\u201d), der kan tr\u00e6kke l\u00e6seren ud af historien, er det muligt for l\u00e6seren at forblive i scenen og opleve, hvordan den kan f\u00f8les s\u00e5vel som filmes. \u201dVi\u201d kan ogs\u00e5 relateres til scene-tekstens medsyn. Medsyn opst\u00e5r, idet l\u00e6sning og handling er sammenfaldende. Det ses, da scenens location etableres i ovenst\u00e5ende. Her er fort\u00e6lleren \u00e9t med handlingen og ved lige s\u00e5 meget som l\u00e6seren. Fort\u00e6lleren beretter ikke om historien, efter den har fundet sted, og fort\u00e6lleren kan ikke foregribe, hvad sker senere i historien. Fort\u00e6lleforholdet kan skabe intensitet og dramatik i handlingen, fordi handling og l\u00e6sning er sammenfaldende. Det kan derudover skabe en f\u00f8lelse af stress og uoverskuelighed, hvilket styrker, at scenen fremstiller en stressende, kaotisk stemning (art mood). Det fremst\u00e5r ogs\u00e5 gennem den litter\u00e6re kommentar \u201dS\u00f8m\u00e6ndene mases igennem skibet som slagtekv\u00e6g p\u00e5 vej ind til boltpistolen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: \u201cSom slagtekv\u00e6g p\u00e5 vej ind til boltpistolen\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scener p\u00e5 nethinden<\/h4>\n\n\n\n

Kommentaren kan som litter\u00e6rt greb betegnes som en beretning, hvilket er en fort\u00e6lleteknik, der fokuserer p\u00e5 handlingen og forholdet mellem karakter og begivenhed.  Det harmonerer med indholdet i kommentaren, som fokuserer p\u00e5 s\u00f8m\u00e6ndene, forholdet mellem disse og kapringen. Den tydeligg\u00f8r, hvordan karaktererne oplever begivenheden, hvilket bl.a. underst\u00f8ttes af det h\u00f8je fort\u00e6lletempo heri. En beretning fokuserer p\u00e5 handling fremfor karakterindblik, hvorfor fort\u00e6lletempoet vil stige, fordi handlingen ikke standses af karakterindblik.<\/p>\n\n\n\n

Da kommentarens fort\u00e6lletempo kan virke sp\u00e6ndingsopbyggende, styrkes scenens art mood. Kommentaren forst\u00e6rker atmosf\u00e6ren i scenen yderligere ved hj\u00e6lp af sammenligningen som greb. En sammenligning er et litter\u00e6rt virkemiddel, der defineres som relationen mellem et billedplan og realplan. Der skabes en forbindelse mellem disse planer, fx via \u201dsom\u201d.  \u201dS\u00f8m\u00e6ndene mases frem\u201d er kommentarens realplan, og \u201dslagtekv\u00e6g p\u00e5 vej ind til boltpistolen\u201d er billedplanet. Disse forbindes af \u201dsom\u201d med form\u00e5let at anskueligg\u00f8re det udtrykte. Sammenligningen beskriver m\u00e5den, hvorp\u00e5 s\u00f8m\u00e6ndene mases frem, og hvordan situationen udfolder sig i scenen. Det sker idet begivenheden s\u00e6ttes i relation til slagtning, og derved er sammenligningen med til at etablere scenens kaotiske og stressende stemning. Kommentaren kan s\u00e5ledes skabe billeder p\u00e5 l\u00e6serens nethinde om slagtekv\u00e6g, der befinder sig i en panisk situation. Det overf\u00f8res til sceneteksten, som herved f\u00e5r en stemning, der minder om billedplanets. Havde Lindholm undladt sammenligningen, havde han kun beskrevet, hvad der skete, og det havde ikke n\u00f8dvendigvis haft samme f\u00f8lelsesm\u00e6ssige effekt. Sammenligningen till\u00e6gger scenen en kaotisk og klaustrofobisk f\u00f8lelse, fordi den tr\u00e6kker p\u00e5 den kropslige erfaring af at blive mast og presset. Det styrkes ogs\u00e5 af sceneteksten, som centrerer sig meget om det at blive mast: \u201dP\u00e5 vej ned af en trappe v\u00e6lter Mikkel og er ved at blive trampet p\u00e5\u201d, \u201dKonstant under pres fra bev\u00e6bnede pirater\u201d og \u201dOg s\u00e5 bliver vi presset videre ned af gangen\u201d (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Mikkel-karakteren i m\u00f8rket.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra indtryk til handling<\/h4>\n\n\n\n

Art moodet afspejler sig ogs\u00e5 i scenetekstens ordniveau. Fordelingen af ordklasser i teksten indikerer, hvordan handlingen udvikler sig, og hvordan stemning derved opbygges helt nede p\u00e5 ordniveau. I starten af scenen er der ingen konkret handling at fokusere p\u00e5, hvorfor alt virker kaotisk:<\/p>\n\n\n\n

Vi h\u00f8rer skrig og r\u00e5b. Bev\u00e6gelserne er hektiske. Kameraet kan ikke finde noget fast at fokusere p\u00e5. Vi ser en mand blive skubbet h\u00e5rdt i ryggen. Men vi kan ikke se hvem. Alt roder. Vi ser ben. Arme. V\u00e5ben. Farverigt t\u00f8j. Sort hud. Hvid Hud. H\u00f8rer nogen r\u00e5be noget p\u00e5 dansk. Desperat.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Her anvendes mange substantiver. Jf. Kirsten Rask (2015) vil en tekst med mange substantiver v\u00e6re t\u00e6nkt i begreber frem for handling.  Det stemmer overens med, at der ingen handling er i ovenst\u00e5ende, fordi l\u00e6seren endnu ikke er \u201dlandet i scenen\u201d, hvorfor handlingen ikke udfolder sig. Idet Lindholm efterf\u00f8lgende skriver \u201dOg langsomt lander vi i situationen. Vi genkender Mikkel\u201d,  s\u00e6ttes handlingen i gang. Herefter stiger antallet af verber ogs\u00e5. Rask anf\u00f8rer, at et verbum betegner handling, og en tekst domineret af disse kan skabe scener p\u00e5 l\u00e6serens nethinde.  Dette harmonerer med scenen, fordi handlingen g\u00e5r i gang, da antallet af verber \u00f8ges, og herefter er det ogs\u00e5 muligt for l\u00e6seren at danne billeder p\u00e5 nethinden, hvilket kommentaren underst\u00f8tter via sammenligningen. Ordniveauet styrker dermed handlingens og sp\u00e6ndingsniveauets udvikling. Jeg betragter ikke n\u00f8dvendigvis valget af ordklasser som et bevidst valg fra Lindholm, men det er interessant, hvordan der kan spores en sammenh\u00e6ng mellem scenetekstens litter\u00e6re greb, ordniveau og evne til at skabe billeder p\u00e5 nethinden. Liges\u00e5 fremh\u00e6ver kommentaren \u2013 herunder sammenligningen \u2013 samt ordniveauet i sceneteksten en stressende, kaotisk stemning. Derved f\u00e5r scenen karakter af et h\u00f8jt sp\u00e6ndingsniveau (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 4: Efter kapringen af skibet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ikke blot et tilf\u00e6lde<\/h3>\n\n\n\n

Scenen, jeg har gennemg\u00e5et, er ikke blot et enest\u00e5ende eksempel i Kapringen<\/em>-manuskriptet. Skrivestilen er karakteristisk for Lindholm og udg\u00f8r hans signatur p\u00e5 sine manuskripter. Fx er det muligt at spore hans skrivestil i manuskripterne til R<\/em> (2008) og Jagten<\/em> (2014). <\/p>\n\n\n\n

Generelt er Kapringen<\/em>-manuskriptet pr\u00e6get af litter\u00e6re virkemidler, og det er gennem denne skrivestil, at Lindholm demonstrerer sine styrker som manuskriptforfatter og filmskaber. Med brugen af s\u00e5kaldte litter\u00e6rt sprogbrug underst\u00f8tter hans skrivestil scenernes art mood (fig. 5). Lindholms skrivestil er s\u00e5ledes modstridende med McKees anskuelse af litter\u00e6rt sprogbrug i manuskriptskrivning. Den indikerer, at litter\u00e6re greb kan styrke art mood og udtrykke det potentielle emotionelle m\u00e5l med scenerne og handlingen heri, p\u00e5 trods af at v\u00e6rkt\u00f8jerne ikke n\u00f8dvendigvis kan visualiseres. Aronson abonnerer p\u00e5 samme tanke om manuskriptskrivning som McKee, men hvor McKee kritiserer litter\u00e6rt sprogbrug generelt, underkender Aronson litter\u00e6rt sprogbrug i forhold til vidensdistribution. Dette l\u00e6gger op til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt \u2019show, don\u2019t tell\u2019 er den mest gangbare m\u00e5de at formidle historier og visioner p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Fangerne p\u00e5 skibet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Noget vi f\u00f8ler og forst\u00e5r<\/h3>\n\n\n\n

Mange af Lindholms andre litter\u00e6re kommentarer i hans manuskripter refererer til karakterer. Karakteristisk for disse kommentarer er, at de giver indblik i karakterers f\u00f8lelser og tanker. Af denne \u00e5rsag vil jeg nu inddrage litteraturkritiker G\u00e9rard Genettes fokaliseringsbegreb med form\u00e5let at anskueligg\u00f8re, hvad Lindholms kommentarer kan bidrage med i manuskriptskrivningen. Fokalisering handler om synsvinklen i en tekst, hvordan information om bl.a. karakterer distribueres. Genette ansl\u00e5r, at der findes tre m\u00e5der, hvorp\u00e5 vidensdistribution kan defineres: Indre fokalisering, ydre fokalisering og nulfokalisering. Ved indre fokalisering fort\u00e6lles der kun det, en karakter ved, hvorved handlingen pr\u00e6senteres fra en karakters synsvinkel, og liges\u00e5 gives der adgang til denne karakters tanker. Ydre fokalisering giver ingen adgang til karakterers indre, hvorfor handling og begivenheder gengives i ydre fremtoning. Ved nulfokalisering kan fort\u00e6lleforholdet give adgang til flere karakterers indre.<\/p>\n\n\n\n

Kommentaren \u201dSom et sp\u00f8gelse g\u00e5r Mikkel langsomt igennem skibet\u201d giver indblik i karakterens f\u00f8lelser. Denne scene fort\u00e6lles via en fort\u00e6lleinstans, som ikke er en del af den fiktive verden, og l\u00e6seren f\u00e5r ikke adgang til indre perspektiver i sceneteksten efter kommentaren, hvilket markerer, at sceneteksten prim\u00e6rt fort\u00e6lles gennem ydre fokalisering. Da kommentaren giver karakterindblik, opst\u00e5r et fokaliseringsskift til indre fokalisering. Lignende fokaliseringsskift opst\u00e5r ofte i Kapringen<\/em>-manuskriptet, og l\u00e6seren f\u00e5r derfor ofte indblik i flere af historiens karakterer. Det indikerer, at fort\u00e6lleforholdet i manuskriptet prim\u00e6rt er pr\u00e6get af nulfokalisering, fordi fort\u00e6lleren ikke er begr\u00e6nset til \u00e9n karakter, men har adgang til flere karakters indre i manuskriptet (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

Idet Lindholm skriver ekstra om karaktererne via sit litter\u00e6re sprogbrug, udtrykker han karaktertr\u00e6k og overf\u00f8rer information herom. I eksemplerne, jeg har analyseret i denne artikel s\u00e5vel som i mange andre tilf\u00e6lde i manuskriptet, distribueres viden om Mikkel og de resterende karakterers indre. Det harmonerer med Aronsons (2010) beskrivelse af exposition. Hun beskriver omtalte som overf\u00f8rsler af information om karakterer, hvilket udtrykkes gennem handlinger og dialog. I ovenn\u00e6vnte eksempel s\u00e5vel som flere andre steder i Kapringen<\/em>-manuskriptet, anvender Lindholm s\u00e5kaldte litter\u00e6re kommentarer, der stemmer overens med denne definition. Disse kommentarer kan derfor anses som genveje til exposition. Information kan s\u00e5ledes ogs\u00e5 komme til udtryk gennem litter\u00e6rt sprogbrug, hvilket markerer en mangel i Aronsons udl\u00e6gning.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6. Pilou Asb\u00e6k i rollen som Mikkel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kan litter\u00e6re virkemidler styrke forst\u00e5elsen af manuskriptet?<\/h3>\n\n\n\n

I manuskriptet Jagten <\/em>(2012), som instrukt\u00f8ren Thomas Vinterberg skrev i samarbejde med Lindholm, kan Lindholms pr\u00e6g p\u00e5 manuskriptet spores. Litter\u00e6re kommentarer i stil med dem, der optr\u00e6der i Kapringen<\/em>-manuskriptet, fremg\u00e5r ogs\u00e5 i Jagten<\/em>-manuskriptet. Heri er bl.a. en litter\u00e6r kommentar, som er s\u00e6rlig interessant at fremh\u00e6ve i forbindelse med exposition og subtext. I Jagten <\/em>st\u00e5r der bl.a.: \u201dDet er ikke hans yndlingsbesk\u00e6ftigelse, men o.k.\u201d. I scenen bliver protagonisten Lucas bedt om at hj\u00e6lpe en dreng fra b\u00f8rnehaven p\u00e5 toilet. Her viser sceneteksten, at karakteren accepterer opgaven, men kommentaren iscenes\u00e6tter karakterens tanker og f\u00f8lelser som modsigende i forhold til udtrykket udadtil. Dette harmonerer med Aronsons definition af subtext, hvilket er d\u00e9t, der ligger bag en karakters udtryk udadtil, og som if\u00f8lge Aronson kun kan udtrykkes gennem dialog.<\/p>\n\n\n\n

Min gennemgang af Lindholms skrivestil indikerer, at subtext og exposition ogs\u00e5 kan udtrykkes via litter\u00e6re virkemidler og dermed v\u00e6rkt\u00f8jer, der ikke n\u00f8dvendigvis kan visualiseres. Det litter\u00e6re sprogbrug g\u00f8r det muligt for Lindholm at arbejde med vidensdistribution og karakterindblik, hvorved han som manuskriptforfatter ogs\u00e5 f\u00e5r mulighed for at udtrykke sin (mulige) vision med karaktererne. Aronson og McKees forestilling om manuskriptskrivning uden litter\u00e6re virkemidler er derfor ikke fuldst\u00e6ndig gangbar, da Lindholm som manuskriptforfatter viser, at litter\u00e6rt sprogbrug kan styrke forst\u00e5elsen af manuskriptet.<\/p>\n\n\n\n

Litter\u00e6rt sprogbrug i manuskriptskrivning?<\/h2>\n\n\n\n

Lindholms skrivestil kontrasterer stilen, Aronson og McKee billiger og dermed ogs\u00e5 skrivestilen, som tommelfingerreglen \u2019show, don\u2019t tell\u2019 udtrykker. Fordi en kommentar ikke n\u00f8dvendigvis kan visualiseres, er det ikke ensbetydende med, at den er ubrugelig i formidlingen af exposition, subtext og historiens art mood. Samtidig kan det litter\u00e6re sprogbrug ogs\u00e5 f\u00e5 en teknisk funktion under filmproduktionen. Kommentarerne, der underst\u00f8tter art mood, kan fx betragtes som tekniske ledetr\u00e5de for holdet bag filmen. Kommentarerne fort\u00e6ller, hvordan den givne scene skal opleves og i nogle tilf\u00e6lde filmes, hvorved de kan guide filmholdet og derved f\u00e5 en praktisk funktion (fig. 7). Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende ved kommentarerne, der refererer til karakterer. I og med at l\u00e6seren f\u00e5r karakterindblik og dermed viden om karakteren, kan l\u00e6seren nemmere udlede karaktertr\u00e6k. Det g\u00f8r det fx nemmere for skuespillere, da vedkommende herigennem kan spore sig frem til, hvordan karakteren skal spilles.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 denne m\u00e5de kan kommentarerne ikke blot f\u00e5 en informationsformidlende funktion, men ogs\u00e5 en praktisk funktion. Dog har litter\u00e6rt sprogbrug i manuskriptskrivning ogs\u00e5 svagheder. I Kapringen<\/em>-manuskriptet skriver Lindholm bl.a. \u201d– Har han forst\u00e5et det?\u201d:<\/p>\n\n\n\n

Mikkel st\u00e5r som forstenet og piraten, der viste ham hvordan r\u00e5ber af ham og skubber til ham. Men Mikkel g\u00f8r ikke noget. [\u2026] Piraten hiver fat i geden og viser igen hvordan og nikker til Mikkel. — Har han forst\u00e5et det?<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Kommentaren giver indblik i piratens tanker, men udtrykker ikke tydeligt, hvordan sp\u00f8rgsm\u00e5let skal tolkes. P\u00e5 den ene side kan det tolkes som et neutralt sp\u00f8rgsm\u00e5l, men det kan ogs\u00e5 betragtes som en truende henvendelse. Sceneteksten redeg\u00f8r ikke for, hvilken udl\u00e6gning, der er korrekt, eller om det er en helt tredje. Risikoen ved en kommentar som denne er, at den kan l\u00e6gge op til en for bred fortolkning, og i v\u00e6rste fald kan det risikere at medf\u00f8re en fejlfortolkning. En anden svaghed ved litter\u00e6rt sprogbrug i manuskriptskrivning er, at denne skrivestil kan kr\u00e6ve for meget af sceneteksten. Hvis manuskriptforfatteren skal sikre, at kommentaren ikke misfortolkes, kan det risikere at kr\u00e6ve en l\u00e6ngere beskrivelse. Det kan medf\u00f8re en forl\u00e6ngelse i l\u00e6setiden og besv\u00e6rligg\u00f8re produceres eller andre filmfolks arbejde under produktionen, da det kan blive sv\u00e6rt for disse bl.a. at beregne filmens produktionstid og spilletid. Men idet litter\u00e6rt sprogbrug kan styrke forst\u00e5elsen af det skrevne, vurderer jeg, at litter\u00e6re skrivestile ikke b\u00f8r negligeres inden for manuskriptskrivning. Skrivestilen har formidlingspotentiale, da den kan kommunikere art mood, viden og information videre. Jeg vil s\u00e5ledes argumentere for, at Aronsons og McKees tilgang er indskr\u00e6nket. Litter\u00e6rt sprogbrug i manuskriptskrivning har nemlig et st\u00f8rre potentiale, end de anerkender.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: S\u00f8ren Malling i rollen som Peter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

B\u00f8r vi udfordre \u201cShow, don\u2019t tell\u201d?<\/h3>\n\n\n\n

Det er med afs\u00e6t i ovenst\u00e5ende, at en variation inden for skrivestile i manuskriptskrivning kan forekomme fordelagtig for manuskriptforfatteren, hvorfor vi b\u00f8r tage \u2019show, don\u2019t tell\u2019 med et gran salt. En udfordring ved at bruge en litter\u00e6r skrivestil som manuskriptforfatter er, at \u2019show, don\u2019t tell\u2019 i h\u00f8j grad influerer den nationale s\u00e5vel som den internationale filmbranche. En risiko er derfor, at (nye) manuskriptforfattere kan blive stemplet som nybegyndere og uerfarne, eller kan blive anset som v\u00e6rende ikke professionelle nok i deres manuskriptskrivning, hvis de anvender denne skrivestil. Men betyder det s\u00e5, at man skal \u201dhave et navn\u201d i branchen, f\u00f8r man som manuskriptforfatter kan anvende denne skrivestil? I s\u00e5 fald b\u00f8r vi overveje at \u00e6ndre vores holdning til manuskriptskrivning i branchen, s\u00e5 ogs\u00e5 nye stemmer kan f\u00e5 adgang til at udtrykke sig p\u00e5 det store l\u00e6rred. Lindholm demonstrerer netop, at litter\u00e6rt sprogbrug kan fungere som et brugbart v\u00e6rkt\u00f8j i historieformidlingen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil s\u00e5ledes argumentere for, at vi ikke blot i branchen, men ogs\u00e5 p\u00e5 uddannelsesinstitutioner som fx Den Danske Filmskole og Manuskriptudvikling b\u00f8r introducere morgendagens manuskriptforfattere for andre skrivestilen end dem, som l\u00e6reb\u00f8gerne foreskriver. Lad de studerende eksperimentere og finde ud af, hvilken skrivestil, der bedst egner sig til at udtrykke deres individuelle visioner med historien, de \u00f8nsker at fort\u00e6lle. Lad ogs\u00e5 dette v\u00e6re et h\u00e5b til branchen om, at denne begynder at tilgodese manuskripter, hvori skrivestilene g\u00e5r imod \u2019show, don\u2019t tell\u2019. Skrivestilen b\u00f8r ikke v\u00e6re det, der afg\u00f8r, om en historie er d\u00e5rlig eller ej, tv\u00e6rtimod. Skrivestilen kan n\u00e6rmere bestemt demonstrere manuskriptforfatterens kompetencer inden for historiefort\u00e6lling, hvilket Lindholm i h\u00f8j grad eksemplificerer. N\u00e5r vi introducerer morgendagens manuskriptforfattere for andre skrivestile end \u2019show, don\u2019t tell\u2019 og lader dem finde deres egne kreative stemmer, kan det blive nemmere for dem at finde deres egne kreative udtryk. N\u00e5r vi lader morgendagens manuskriptforfattere finde deres egne kreative stemmer, og ikke tvinger dem til at b\u00f8je sig i st\u00f8vet for en bestemt skrivestil, s\u00e5 \u00e5bner vi m\u00e5ske ogs\u00e5 op for nye historier og fort\u00e6llinger? Dette kan m\u00e5ske g\u00e5 hen og g\u00f8re den danske film- og produktionskultur mere mangfoldig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Kapringen (2011)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Aronson, L. (2010) The 21st Century Screenplay: A Comprehensive Guide to Writing Tomorrow\u2019s Films<\/em>. Beverly Hills: Silman-James Press.<\/li>
    • Lindholm, T. & Vinterberg, T. (2012a) Jagten<\/em>. Viborg: Per Kofod Film\/Bog.<\/li>
    • Lindholm, T. & Vinterberg, T. (2012b). Jagten<\/em>. (film)<\/li>
    • Lindholm, T. (2011a) Kapringen<\/em>. Valby: Nordisk Film. (manuskript)<\/li>
    • Lindholm, T., (2011b) Kapringen<\/em>. (film)<\/li>
    • McKee, R. (2014) Story: Substance, Structure, Style, and the Principles of Screenwriting<\/em>. London: Methuen.<\/li>
    • Rask, K. (2015) Sprogets Kreative Ressourcer: Skriv s\u00e5 det synger! <\/em>Frederiksberg: Grafisk Forlag.<\/li>
    • Sternberg, C. (1995) Written for the Screen: The American Motion-Picture Screenplay as Text<\/em>. T\u00fcbningen: Stauffenburg Verlag.<\/li><\/ul>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. \u201cShow, don\u2019t tell\u201d. Det er ikke bare en floskel eller en tommelfingerregel, som de fleste sikkert p\u00e5 et tidspunkt har h\u00f8rt. Det er ogs\u00e5 en af grundpillerne i den m\u00e5de, mange manuskriptforfattere skriver og er blevet skolet p\u00e5. Men ikke Tobias Lindholm. Nathali Pilegaard kaster et n\u00e6rmere blik p\u00e5 hans s\u00e6rlige skrivestil, som gerne g\u00e5r stik imod den kendte l\u00e6res\u00e6tning.<\/p>\n","protected":false},"author":85,"featured_media":9262,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[321],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9170"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/85"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9170"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9170\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9262"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}