{"id":9161,"date":"2020-11-02T22:43:49","date_gmt":"2020-11-02T20:43:49","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9161"},"modified":"2020-11-02T23:10:50","modified_gmt":"2020-11-02T21:10:50","slug":"da-ingen-mestrer-det-forbliver-livet-rent","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/11\/da-ingen-mestrer-det-forbliver-livet-rent\/","title":{"rendered":"Da ingen mestrer det, forbliver livet rent"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Filmkunst giver muligheder for menneskelig selvindsigt. Man kan sige, det er en af dens fornemste opgaver. Den byder sig til p\u00e5 alle stadier af livet, fordi den har taget p\u00e5 sig at ligne livet bedre, end de gennemsnitlige lever\u00e5d og overleveringer vi f\u00e5r fra facebook, familie, velmenende venner og is\u00e6r de dybt provokerende typer, der ligner os selv. Filmen har et afg\u00f8rende tr\u00e6k, der g\u00f8r den taknemmelig at g\u00e5 til, n\u00e5r det kommer til at forst\u00e5 livet \u2013 nemlig at dens fort\u00e6lling med det ensomme menneske i sit fokus ogs\u00e5 opleves af et s\u00e5dant.<\/h5>\n\n\n\n

Overskriften p\u00e5 dette essay skyldes digteren Rainer Maria Rilke (1875 – 1926), der har foldet sin forst\u00e5else af livet ud i digtet At have alt, selv lykken, overst\u00e5et<\/em> \u2013 her i Thorkild Bj\u00f8rnvigs overs\u00e6ttelse. S\u00e6tningen er umiddelbart sl\u00e5ende i sin trygge enkelhed, men s\u00e5 opdager man, hvilken kamp, der finder sted i det forskruede komma, og s\u00e5 er den ikke l\u00e6ngere simpel og sentimental. I kommaet g\u00f8r livet pludselig modstand, fordi livet altid befinder sig et andet sted, end der hvor vi tror, vi har fanget det. Livet er st\u00f8rre og st\u00e6rkere, end nogen af vi levedygtige og leved\u00f8mte individer vil indse. Rilkes linie st\u00e5r som et sv\u00e6rtet facit for enden af en lang kamp med det genstridige materiale livet er, og m\u00e5ske er det den indbyggede tidsforskel i de f\u00e5 ord, der udg\u00f8r p\u00e5standens st\u00f8rste sk\u00f8nhed.<\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig er det ogs\u00e5 et udsagn, der tilbyder \u2013 om ikke tryghed, s\u00e5 da \u2013 tr\u00f8st: Du skal vide, at ingen<\/i> form\u00e5r det, du tror du er alene om at mislykkes med. Ingen slipper fra et tab eller en fejltagelse, uden at st\u00e5 i g\u00e6ld til miraklet, der i f\u00f8rste omgang gjorde dig levende og dermed fejlbarlig. Det sande er jo, at du ejer livet, ikke for at mestre det, men for at leve det. <\/p>\n\n\n\n

Kompromisl\u00f8se Malick<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 1: Rick alene p\u00e5 stranden i Knight of Cups<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Terrence Malick er kendt for at lave kompromisl\u00f8se film og Knight of Cups<\/em> (2015) er ikke nogen undtagelse. \u2018Knight of Cups\u2019 er en l\u00f8st, gr\u00e6nsende til det abstrakte fortalt historie om en klassisk figur: Den desillusionerede kunstner\/mand med alt, hvad han kan m\u00f8nstre af genkendelige konflikter med kvinder, fader, alder, Gud, broder og – alts\u00e5; meningen med livet. Is\u00e6r den sidste konflikt vil kendere af Malick nikke genkendende til, men man kan mene, denne film i h\u00f8jere grad end hans andre har taget det p\u00e5 sig at udfordre seeren, fordi hans montager best\u00e5r af billeder fra steder og aktiviteter, der ikke alene er besl\u00e6gtede, men ogs\u00e5 begr\u00e6nsede; den variation der er i billederne, er s\u00e5ledes uden variation. <\/p>\n\n\n\n

Filmen fremst\u00e5r, m\u00e5ske ogs\u00e5 derfor, umiddelbart som en umoden udfordring af Rilkes pointe. Men den g\u00f8r det is\u00e6r, fordi filmens hovedperson \u2013 Rick \u2013 har gjort en dyd ud at ikke<\/i> at mestre livet og i stedet p\u00e5 autopilot styrer gennem en depraveret version af det, hvor han vr\u00e6ngende og forgiftet forbruger sk\u00f8nheden i form af vand, kvinder og sansel\u00f8s musik. For s\u00e5dan kommer livet m\u00e5ske nok til at fremst\u00e5 \u00e6stetisk rent qua filmens sprog, men fort\u00e6llingen i filmen; eller det, der bliver fort\u00e6llingen qua filmens ulykkelige elskende, \u00f8delagte mennesker og de udmattende gentagelser den mods\u00e6tning, Rilke siger findes. Det ikke-mestrede. Det tabte. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Rick – \u00f8delagt blandt mennesker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Malick insisterer p\u00e5 at ydmyge mennesket ved at g\u00f8re det til en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig krampe foran en uudgrundelig storhed, der som gobeliner blot h\u00e6nger, mens sp\u00e5koner, kongemord og ridderlig d\u00e5rskab udspiller sig foran dem. Malick insisterer ogs\u00e5 p\u00e5 at fremstille mennesket efter den moderne eksistentialistiske skabelon \u2013 ensomt og fremmedgjort i og af sin egen verden. Is\u00e6r hovedpersonens loopede l\u00e6ngsel understreger, hvor h\u00e5bl\u00f8st han k\u00e6mper med kvalmen. S\u00e5 optaget af kampen, at han ikke evner at r\u00e6kke ud og f\u00e5 andre til hj\u00e6lpe. Men han f\u00e6rdes heller ikke blandt mennesker, der r\u00e6kker ud efter andet end deres egne behov.<\/p>\n\n\n\n

Sorrentino og Den store sk\u00f8nhed<\/h2>\n\n\n\n

Allerede inden jeg s\u00e5 Knight of Cups<\/em> havde jeg en fornemmelse af, at den m\u00e5tte kunne forbindes med Paolo Sorrentinos La Grande Belleza <\/i>(dansk: Den store sk\u00f8nhed<\/em>) fra 2013. Som i Knight of Cups<\/em> er La Grande Belleza<\/i> bygget over en maskulin forfaldsskabelon, men her med en mere v\u00e5gen og sarkastisk hovedrolle i Jeb Gambardella: Journalist der tjente sine stjerner og sin status ved for l\u00e6nge siden – da han var ung – at skrive en sanselig og smuk roman. Nu hensl\u00e6ber han indolent og ironisk sin tilv\u00e6relse med n\u00e5dels\u00f8se anmeldelser af kunst, der mangler det han selv mangler, mens hans smiler og lever det s\u00f8de liv blandt vennerne i Rom. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Jep – ensom blandt mennesker i Paolo Sorrentinos La Grande Belleza<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvis vi skal g\u00e5 efter det suggestive, er begge films sukrede helvedesporte af \u00e5bningsscener – der udleverer mennesket, som et v\u00e6sen, der fejrer sin egen nydelsessyge, gr\u00e5dighed og selvforelskelse i et evigt og d\u00f8dbringende festscenarie – en meget pr\u00e6cis lighed mellem dem. Det er ogs\u00e5 til disse fester vi introduceres til vores hovedpersoner, der m\u00e5ske ikke deler meget, n\u00e5r det kommer til alder og geografi, men til geng\u00e6ld deler n\u00e6sten alt, der handler om kvinder, kunst, omgangskreds og metropolitansk melankoli. De er begge fanget af et milj\u00f8, som de dybest set foragter, men uden, at den naturlige f\u00f8lge af dette \u2013 selvhadet \u2013 er dukket op til overfladen, eller ogs\u00e5 er det blevet slebet om til den del af bevidstheden, vi kender som spleen, hvis funktion det er at g\u00f8re galde fotogen. Selvhad er, ligegyldigt hvordan man forvalter det, jo en slags selvoptagethed, og et andet vigtigt spor disse to film deler, er netop den variant af selvoptagelse vi kalder selfien. <\/p>\n\n\n\n

I La Grande Belleza<\/i> s\u00e5vel som i Knight of Cups<\/em> optr\u00e6der selfien i naturlig (…) forl\u00e6ngelse af menneskers telefoner, men Jep Gambardella \u2013 hovedpersonen i La Grande Belleza<\/i> \u2013 oplever den dels hos en elskerinde, som han hurtigt mister interessen for, og i sin ultimativt potenserede form i et kunstv\u00e6rk, der best\u00e5r af en kunstner, der har f\u00e5et\/selv taget sit portr\u00e6t hver eneste dag af sit liv. Subtiliteten og ydmygheden i de daglige fotografier fra Wayne Wangs Smoke<\/em> (1995) er til at tage og f\u00f8le p\u00e5 overfor denne egomani. I  <\/em> s\u00e6ttes n\u00e5desst\u00f8det overfor selfien ind i en scene, hvor den symbolske strand \u2013 porten til det hav, Rick har et had-k\u00e6rligheds-forhold til, fordi det fort\u00e6ller ham, hvilke kr\u00e6fter han er oppe mod \u2013 er overs\u00e5et med kroppe, der tager billeder af, at de er p\u00e5 stranden. Selv.<\/p>\n\n\n\n

Film er en selfie<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: En n\u00e6sten-selfie i vinden – Rick i Terrence Malicks Knight of Cups<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er dog en tanke v\u00e6rd, at n\u00e5r man accepterer den pr\u00e6mis, at film kan l\u00e6re os noget om livet, s\u00e5 er det jo fordi de med billederne af deres hovedpersoner minder om netop selfien. Og her taler vi ikke kun om Jep og Ricks selvforstillelse, men om det, der er selve filmmediets bedste trick: Film er en selfie st\u00f8rre, end den uduelige virkelighed, der altid skinner igennem eller blottes af en refleksion, en delle eller et sk\u00e6r af iscenes\u00e6ttelse i vores egne billeder. N\u00e5r vi fotograferer os selv og vellykket poserer alene, krakelerer vores selvforestillinger p\u00e5 trods af panserglas og sikkerhedsfilter altid f\u00f8r eller siden. Det g\u00f8r vi aldrig, n\u00e5r vi lever os ind i filmenes hovedpersoner, lige meget om de er helte, uheldige helte eller uduelige helte, for filmen er f\u00e6rdig og derfor perfekt. Der er ikke noget nyt i, at film altid har villet fort\u00e6lle om mennesker ved hj\u00e6lp af billeder. Men hvis vi kigger p\u00e5 dette faktum gennem det nye<\/i> medie – selfien, fremst\u00e5r filmens fort\u00e6llinger meget mere tydelige som en slags forskudt selfie, der med den samme dragende fasciniation som telefonens kombinerede spejl og sattelitopkoblede magi viser os, hvem vi er eller gerne vil v\u00e6re: Nogen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: V\u00e6rende nogen sig selv bevidst – Jep p\u00e5 stripbar i Paolo Sorrentinos La Grande Belleza<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At de her omtalte film har dyrket den forskudte selfie til perfektion, er der ingen tvivl om. Men de g\u00f8r det forskelligt, da vi flere gange ser Jep bryder den fjerde v\u00e6g og i \u00f8vrigt altid virker bevidst om det og Rick mere selfiestangs-agtigt er den eftert\u00e6nksomt stirrende type. Det er den f\u00f8rste forskel p\u00e5 de to film. Men de to hovedpersoner poserer ogs\u00e5 p\u00e5 et bagt\u00e6ppe af den selvbevidsthed deres to byer rummer. <\/p>\n\n\n\n

To byer<\/h2>\n\n\n\n

Jeg har selv opholdt mig og boet i Los Angeles flere gange. Jeg har kun v\u00e6ret i periferien af det milj\u00f8, Malick skildrer, men t\u00e6t nok p\u00e5, til at m\u00e6rke suget fra en selvk\u00e6rlig og selvopfyldende kultur, der holder sine mennesker som husdyr med den ny verdens forgyldte stamtavler. Men jeg h\u00e5bede vel ogs\u00e5, som man altid g\u00f8r, n\u00e5r man flytter sig v\u00e6k fra der, hvor man kommer fra, at byen kunne v\u00e6re noget, der kunne give mening. Jeg ved ikke om det var mening, jeg fandt, men Los Angeles er en by med meget udstr\u00e5ling. Sin egen energi lagret i sin egen kritiske masse. Hvor New York er New York i kraft af de tilbedende masser, der siver igennem den, er LA LA i kraft af sin egen overbevisning. Giver det mening? <\/p>\n\n\n\n

Rom har jeg kun bes\u00f8gt som turist og er derfor ikke i stand til at forst\u00e5 som mere eller andet end netop et turistm\u00e5l. St\u00f8rre kulturel fejlkilde findes vel ikke? Men kirkerne giver mening og ro, hvis man t\u00f8r give sig hen til dem. I begge byer er man dog i stor fare for at hyperventilere p\u00e5 dens billeder, fordi filmhistorien har ladet omgivelserne med noget, der ligner selvindsigt, men m\u00e5ske blot er en genkendelig l\u00e6ngsel efter mening. Byerne er naturligvis den anden afg\u00f8rende forskel.<\/p>\n\n\n\n

Arven fra Fellini <\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Jep betragter et ultimativt symbol p\u00e5 maskulin forf\u00e6ngelighed i Paolo Sorrentinos La Grande Belleza<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

La Grande Belleza<\/i> er mere end inspireret af Federicos Fellinis 8 1\/2<\/em> (1970) og har ogs\u00e5 et tydeligt afs\u00e6t i samme instrukt\u00f8rs La Dolce Vita<\/em> (1960). Ikke kun i kraft af skildringen af Rom, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 i kraft af skildringen af overklassen og den kreative klasse, der mangler ideer, empati og n\u00e6stek\u00e6rlighed. Sorrentino har nedtonet sin films metaplan \u2013 helt forsvinde kan det ikke, s\u00e5 l\u00e6nge man har en forfatter i centrum \u2013 for hvor \u00f8velserne og kvalerne med den kunstneriske skaben er personificeret i Jep, er det ikke s\u00e5dan hos Fellini, der ogs\u00e5 med filmen som sit eget v\u00e6rkt\u00f8j unders\u00f8ger, hvad kreativitet, film og dermed ogs\u00e5 menneskelighed skabes af. Det er tragisk, komisk og smukt. Her krydser inspirationen tydeligt Atlanten og finder Malicks filmsprog. Det er nok ogs\u00e5 det, der g\u00f8r La Grande Belleza<\/i> s\u00e5 vellykket nem at se. Den insisterer p\u00e5 filmen som en traditionel fort\u00e6lling om en mand med tabt ungdom, uskyld og talje, der alligevel har en ambition blinkende et sted bag den lede, han mestrer s\u00e5 pletfrit. Det er en tredje afg\u00f8rende forskel p\u00e5 de to film.<\/p>\n\n\n\n

Knight of Cups<\/em> er en film, der deler publikum. Den provokerer. Den vil r\u00e6kke ud over det at v\u00e6re en film, og det g\u00f8r det sv\u00e6rt at tage stilling til den. \u2018Den store sk\u00f8nhed\u2019 er sv\u00e6r ikke at holde af – hvis ikke elske. P\u00e5 sin vis er det lige s\u00e5 provokerende, fordi den jo s\u00e5 m\u00e5 pege p\u00e5 nogle \u00e5benlyse forventninger og behov, vi godt ved, vi har, n\u00e5r det kommer til vores selvindsigt. For ligesom Malicks sk\u00f8nhed er ufuldst\u00e6ndig, er ogs\u00e5 Jeps sk\u00f8nhed ufuldst\u00e6ndig \u2013 den er tilf\u00e6ldig, kortvarig, barok, hvad de billeder, der fort\u00e6ller om hans egentlige evne; sanseligheden, ogs\u00e5 b\u00e6rer pr\u00e6g af. Det er dog f\u00f8rst og fremmest menneskene fanget i disse sk\u00f8nne billeder, der viser hvordan Rilkes s\u00e6tning er sand. Ingen af vore hovedpersoner mestrer det liv, de lever, og kun den, der indser man ikke kan det, f\u00e5r lov at forst\u00e5 det, livet aldrig kan blive. Man kan pr\u00f8ve at mestre, men vide man kun kan leve. Nu n\u00e6rmer vi os filmenes religi\u00f8se plan, som de begge har og begge ikke umiddelbart bruger til noget. <\/p>\n\n\n\n

Troens vandm\u00e6rke <\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7: Rick inkorporeret i et Tarotkort i Terrence Malicks Knight of Cups<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvom Rick af en pr\u00e6st f\u00e5r at vide, at smerter og pr\u00f8velser er gaver, der giver \u00e9n muligheden for at forst\u00e5, hvad der er i verden udover ting (i.e. meningen med livet) og at lidelse er udtryk for Guds k\u00e6rlighed, s\u00e5 h\u00f8rer han ikke efter. Pr\u00e6stens ord \u2013 der oplagt kan l\u00e6gges i forl\u00e6ngelse af den troende Rilkes \u2013 glider ind i filmens lyd- og billedflade uden effekt p\u00e5 ham. Man kan godt advokere for, at Rick hengiver sig til smerten og sorgen, men i s\u00e5 fald g\u00f8r han det uden at lade sin vilje, og dermed troen tage del i det. I La Grande Belleza<\/i> repr\u00e6senteres troen af S\u00f8ster Maria, en 104 \u00e5r gammel nonne, der bespises af og sover p\u00e5 gulvet hos Jep. S\u00f8ster Marias vise ord handler om at r\u00f8dder er vigtige. Vigtige at spise, men, fornemmer vi, ogs\u00e5 at kende. S\u00e6rligt sine egne. Heller ikke dette r\u00e5d virker til at synke ind hos Jep, der er mere optaget af en flok flamingoer p\u00e5 sin altan. Men da filmens afsluttende scene er et krydsklip mellem S\u00f8ster Marias bodsgang p\u00e5 de hellige trapper i San Lorenzo-kirken (det foreg\u00e5r p\u00e5 kn\u00e6ene) og Jeps tilbagevenden til sin egn og fors\u00f8get p\u00e5 at skrive en ny roman, antyder Sorrentino en forbindelse. Dog ikke n\u00f8dvendigvis til troen. Det kan meget t\u00e6nkeligt lige s\u00e5 godt v\u00e6re til dedikationen.
Selvom begge film alts\u00e5 b\u00e6rer troens vandm\u00e6rke, taler ingen af dem for, at det er gennem den vi l\u00e6rer at forst\u00e5 livet. Rilke siger, at Gud kun taler til mennesket \u201df\u00f8r han skaber det,\u201d senere f\u00f8rer han det ud i livet til \u201dsk\u00f8nhed\u201d og \u201dr\u00e6dsel,\u201d og s\u00e5dan er det nok mere oplagt at indoptage vores hovedpersoners selvoptagne kamp med omgivelserne.<\/p>\n\n\n\n

Den fjerde forskel<\/h2>\n\n\n\n

Begge films fort\u00e6lling ender i bev\u00e6gelsen v\u00e6k fra det sted, hvor hovedpersonerne som udgangspunkt fors\u00f8gte at lykkes med deres projekt. Digtet af Rilke, som jeg har taget udgangspunkt i slutter s\u00e5ledes: \u201dog p\u00e5 den stille sten st\u00e5r urnen som en frugt,\u201d som en understregning af, at livet ikke \u00e9r eller ender som andet og mere end aske p\u00e5 en (grav)sten. Og meget passende spiller klipper en afg\u00f8rende rolle i begge films sidste scener. Jep Gambardella ankommer med b\u00e5d til sin ungdoms solvarme klipper og Rick bruger de golde klipper omkring Los Angeles til at tr\u00e6ffe beslutningen om at forlade byen. For hvis livet overhovedet skal s\u00e6tte frugt, f\u00f8r det omsluttes af sin sidste skal, skal det ops\u00f8ges. Her finder vi den fjerde og afg\u00f8rende forskel, som t\u00e6nkeligt ogs\u00e5 er den, der betyder, om man som menneske tager imod r\u00e5d fra den ene eller den anden film. P\u00e5 besynderlig vis har geografi og kultur byttet plads i de to film. I Malicks film er pilgrimmen, som vi kender fra den katolske tro en gennemg\u00e5ende figur. Et menneske, der gennemf\u00f8rer en overmenneskelig vandring i h\u00e5b om en slags sj\u00e6lelig frelse \u2013 i Ricks tilf\u00e6lde v\u00e6k fra et verdsligt og uf\u00f8lsomt Los Angeles. I Sorrentinos Rom-dyrkende film bliver levemanden Jebs redning ikke den religi\u00f8se pilgrims vandring, men den amerikanske westcoast-surfers intuition, n\u00e5r han i slipstr\u00f8mmen p\u00e5 en flok tr\u00e6kkende flamingoer finder modet til at flygte fra den dekadente by.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan opst\u00e5r vores livsvisdom i og med de to films egentlige stof: Billeder. Her er det de \u00e6stetisk lidt tilf\u00e6ldigt-l\u00e6kkert arrangerede billeder af de to byers virkelighed kommer til at at fremst\u00e5 parallelt til Rilkes sp\u00e5dom om renhed. De understreger, hvad det er vi virkelige mennesker ikke kan opn\u00e5 ved livet. For lige s\u00e5 lidt som de frustrerede og af livet tilsmudsede Jep og Rick kan r\u00e6kke ud og r\u00f8re de billeder, der fort\u00e6ller dem, hvor langt de er fra sk\u00f8nhed og mening, fordi de udg\u00f8r et filmisk hele, kan vi virkelige mennesker r\u00e6kke ud og mestre vores eget k\u00f8kkenvasklugtende, maverumlende, sm\u00e5liderlige, bagstive og endog Gudfrygtige liv som en filmisk perfektion. Det er meget forl\u00f8sende. <\/p>\n\n\n\n

Gode, lutrende, vedkommende og smukke film, man kan l\u00e6re noget af, er dem, der er at ligne med snavset papir, nogen har fors\u00f8gt at t\u00f8rre livets tildragelser af med og uforvarende smidt et sted, hvor det kan forveksles med en blomst.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Knight of Cups: Terrence Malick (2015)                  <\/li>
  • Den store sk\u00f8nhed: Paolo Sorrentino (2013)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Rainer Maria Rilke: Udsat p\u00e5 hjertets bjerge (Gyldendal 1996)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Under arbejdet med sin anden roman En Suite<\/em> (Vandkunsten 2020) gens\u00e5 Klaus R\u00f8d Frederiksen Terrence Malicks Knight of Cups<\/em> (2015) og Paolo Sorrentinos Den store sk\u00f8nhed<\/em> (2013). M\u00f8det med de to, p\u00e5 hver sin m\u00e5de, provokerende film og ikke mindst m\u00f8det med de to mandlige hovedpersoner har aff\u00f8dt essayet Da ingen mestrer det, forbliver det rent<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":9203,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[321],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9161"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/52"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9161"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9161\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9203"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9161"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9161"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9161"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}