{"id":9087,"date":"2020-09-15T21:26:25","date_gmt":"2020-09-15T19:26:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9087"},"modified":"2020-09-15T21:26:30","modified_gmt":"2020-09-15T19:26:30","slug":"dystopiens-engel","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/09\/dystopiens-engel\/","title":{"rendered":"Dystopiens engel: Om stripklubben som kronotop i dystopiske film"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Verden er ramt af en ukendt, d\u00f8dbringende sygdom. Samtidig danser kvinder for m\u00e6nds blikke, nu if\u00f8rt gasmaske. I m\u00f8rke fremtidsvisioner, hvor volden er det prim\u00e6re sprog, danser kvinder stadig for m\u00e6nds blikke. Ja selv i verdener, der bebos af mutanter og replikanter, danser kvinder stadig for m\u00e6nds blikke. Stripklubben er en undtagelsestilstand, og derfor optr\u00e6der den som scene i mange dystopiske film. Men stripklubben er ogs\u00e5 et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og for at oms\u00e6tte deres erotiske kapital. Stripperen som figur rejser diskussioner af moral \u2013 ikke mindst seksualmoral \u2013 og k\u00f8n.<\/h5>\n\n\n\n

Vi var ikke mange uger inde i pandemien (i hvert fald i den vestlige del af verden) og store dele af USA var lukket ned, da billederne fra en drive-in stripklub i Portland dukkede op p\u00e5 internettet. Billeder af kvinder i latex og ansigtsmasker, der danser erotiske danse; billeder af en kvinde i sm\u00e5 trusser og ansigtsmaske, der stikker en gummihandskekl\u00e6dt h\u00e5nd hen mod en mands udstrakte h\u00e5nd gennem en bilrude. Min f\u00f8rste tanke er, at det ligner noget fra en post-apokalyptisk Hollywoodfilm. Den tanke opst\u00e5r selvf\u00f8lgelig ikke ud af ingenting. For jeg har set stripklubben p\u00e5 film. Mange gange. Ikke mindst i dystopiske film som Blade Runner<\/em> (1982), Sin City <\/em>(2005) og X-men: First Class (<\/em>2011), samt tv-serier som The Handmaid\u2019s tale <\/em>(2017-) og Altered Carbon <\/em>(2018-2020) (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: F\u00e5 uger inde i nedlukningen af USA fandt en stripklub i Portland p\u00e5 at lave drive-in med strip og take-away mad (foto: Reuters<\/em>).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I denne artikel unders\u00f8ger jeg, hvordan stripklubben bruges som emblematisk scene for den dystopiske verden og hvordan stripperen optr\u00e6der som n\u00f8gent, prek\u00e6rt liv midt i undtagelsestilstanden. Med en r\u00e6kke nedslag i de filmiske dystopier vil jeg diskutere, hvordan stripperen som figur bruges som dydsfigur, kvinde i n\u00f8d og handlende heltinde, og hvorfor vi som seere lader os forf\u00f8re af den afkl\u00e6dte kvinde \u2013 selvom vi m\u00e5ske aldrig ville l\u00e6gge vejen forbi en stripklub i den virkelige verden.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8gne liv p\u00e5 stripklubben<\/h2>\n\n\n\n

Blade Runner<\/em> (1982) udspiller sig i et noget andet 2019, end det vi nyligt har overst\u00e5et. Filmen foreg\u00e5r i Los Angeles, der ligesom resten af planeten er plaget af overbefolkning, industrialisering og heraf afledt forurening. Derfor har mange mennesker forladt planeten til fordel for rumkolonier. Tilbage p\u00e5 jorden, hvor flyvende biler en almindelig transportform, jagter agenten \u2013 eller blade runner<\/em>en, som han kaldes \u2013 Rick Deckard (Harrison Ford) de s\u00e5kaldte replikanter, menneskelignende v\u00e6sener, der er udviklet af koncernen Tyrell til at udf\u00f8re risikabelt arbejde for menneskene. En gruppe replikanter har nemlig gjort opr\u00f8r og er flygtet til Jorden.<\/p>\n\n\n\n

Jagten p\u00e5 replikanterne f\u00f8rer Deckard til en stripklub, hvor kvinden Zhora Salome optr\u00e6der med en kunstig slange. Deckard udgiver sig for at v\u00e6re fra arbejdstilsynet og sp\u00f8rger til, om Zhora Salome har oplevet ubehagelige tiln\u00e6rmelser eller u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed. \u00bbHave you felt yourself to be exploited\u00ab? sp\u00f8rger Deckard. Zhora Salome sl\u00e5r en latter op. \u00bbYou would be surprised at what a man would do to get a glimpse of a beautiful body\u00ab, forts\u00e6tter agenten, hvortil stripperen k\u00f8ligt svarer \u00bbNo, I wouldn\u2019t\u00ab. Efter den dialog f\u00f8lger en voldsom menneskejagt. Salome, kl\u00e6dt i undert\u00f8j og en gennemsigtig plastikjakke, flygter fra Deckard, men ender med at m\u00f8de en voldsom d\u00f8d med utallige skud og store m\u00e6ngder af blod (fig.2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Zohra Salomes d\u00f8de krop er fortsat en seksuel og visuel gestus.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Salome griner af Deckards kommentar, fordi hun oplever det som direkte latterligt at sp\u00f8rge til u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed og udnyttelse i hendes job, fordi det job \u2013 i hvert fald for hende \u2013 i sig selv er u\u00f8nsket seksuel opm\u00e6rksomhed og udnyttelse. Det er muligvis ikke s\u00e5dan for alle kvinder i det erhverv \u2013 heller ikke i virkelighedens verden \u2013 men det er det for hende. N\u00e5r hun flygter gennem byen i undert\u00f8j og jakkens gennemsigtige panser, bliver det endnu tydeligere, hvor udsat hendes, og dermed stripperens, position er i filmens Los Angeles. Jakkens gennemsigtighed viser hvor unyttigt det er for hende at tage t\u00f8j p\u00e5, hun er stadig n\u00e6sten n\u00f8gen, hun er stadig lige ubeskyttet og hendes makabre d\u00f8d er den af det seksualiserede billedsprog, der omgiver hende.<\/p>\n\n\n\n

Stripperen i frontlinjen<\/h2>\n\n\n\n

Zhora Salomes liv er n\u00f8gent, p\u00e5 den m\u00e5de som den italienske filosof Giorgio Agamben (1942-) beskriver n\u00f8gent liv i sine b\u00f8ger om Homo Sacer og undtagelsestilstanden. Homo Sacer <\/em>fra 1995 er den f\u00f8rste bog Agambens omfangsrige forskningsprojekt af samme navn, som blev afsluttet med udgivelsen af Stasis \u2013 Borgerkrigen som politisk paradigme<\/em> i 2015. Her skriver filosoffen f\u00f8lgende om undtagelsestilstanden:<\/p>\n\n\n\n

Den [undtagelsestilstanden] er den oprindelige struktur, hvori retten forholder sig til livet og optager det i sig gennem suspensionen af sig selv [\u2026]. Undtagelsesforholdet er et bandlysningsforhold. Den, der er blevet lyst i band, er da heller ikke blot stillet uden for loven og ligegyldig for denne, vedkommende er tv\u00e6rtimod forladt, abandonneret af loven, dvs. udsat og truet p\u00e5 den t\u00e6rskel, hvor liv og ret, ydre og indre smelter sammen. <\/p>
(Agamben, 2016, s. 44\u201345)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Undtagelsestilstanden er den tilstand, der fandtes, inden loven blev indf\u00f8rt. Og det er den tilstand, der findes, n\u00e5r loven ikke l\u00e6ngere g\u00e6lder. Bem\u00e6rk at den undtagelsestilstand, vi finder hos Agamben er en del anderledes end den undtagelsestilstand, der betyder, at regeringen f\u00e5r flere og st\u00e6rkere bef\u00f8jelser, men derimod er en tilstand, hvor der ikke er nogen regering eller nogen anden instans, der kan h\u00e5ndh\u00e6ve loven. Det er den tilstand, der unders\u00f8ges i post-apokalyptiske film som fx The Road<\/em> (2009) eller Mad-Max-<\/em>filmene (1979, 1981, 1985, 2015). Disse film unders\u00f8ger, hvad der sker i univers, hvor der ikke l\u00e6ngere findes et regels\u00e6t for vores f\u00e6lles liv (en lov) og en magtinstans, der kan h\u00e5ndh\u00e6ve dette regels\u00e6t (en suver\u00e6n). Det liv, der leves i undtagelsestilstanden, er et n\u00f8gent liv.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 stripklubben i Blade Runner <\/em>er reglerne sat ud af kraft. Det er derfor Zhora Salome griner af Deckards fors\u00f8g p\u00e5 at unders\u00f8ge om reglerne for et godt arbejdsliv overholdes. Hun ved, at den slags reglementer intet har at sige p\u00e5 hendes arbejdsplads, for der hersker ingen lov. Dermed bliver stripklubben billedet p\u00e5 det individ eller den gruppe, som suver\u00e6nen tr\u00e6kker sig tilbage fra, s\u00e5 det fratages politisk status. Stripklubben er undtagelsestilstanden par excellence (fig. 3). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Zohra Salome har kun et h\u00e5nligt smil til overs for Deckards sp\u00f8rgsm\u00e5l til arbejdsmilj\u00f8et p\u00e5 stripklubben.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det kan ogs\u00e5 forklare, hvorfor stripklubben best\u00e5r \u2013 omend i en modificeret version \u2013 selv mens verden gennemlever en pandemi, og hvorfor der fortsat er stripklubber, selvom de fleste mennesker er emigreret til rumkolonier. Selv n\u00e5r verden er ved at falde fra hinanden, s\u00e5 findes der m\u00e6nd, der vil betale for at se kvinder danse i meget lidt t\u00f8j, og der findes kvinder, der v\u00e6lger denne vej for at tjene til dagen og vejen.<\/p>\n\n\n\n

Som eksemplet fra den coronaramte Portland viser, s\u00e5 er strippere \u2019essential workers\u2019 og deres arbejde foreg\u00e5r i h\u00f8jeste grad i frontlinjen. M\u00e6nd \u2013 der m\u00e5ske ikke har adgang til kvinder og intimitet af andre veje \u2013 udg\u00f8r stadig et marked. Og markedet er ikke mindre desperat, n\u00e5r al anden kropslig kontakt er forbudt for at forhindre smittespredning.<\/p>\n\n\n\n

Stripklubben som kronotop<\/h2>\n\n\n\n

I sit essay \u00bbKronotopens former\u00ab skriver den russiske litterat og semiotiker Mikhail Mikhajlovitj Bakhtin (1895-1975) om forholdet mellem tid og sted i litteraturen. Dette forhold betegner han med begrebet kronotop (der ordret betyder \u2019tidsted\u2019). Bakhtins tese er, at tid og rum h\u00e6nger sammen og skaber en slags steder, der har s\u00e6rlig betydning for l\u00e6sningen af v\u00e6rket. Et s\u00e5dant sted udg\u00f8r stripklubben.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Bakhtin er kronotopen altid genrespecifik, det vil sige at visse kronotoper knytter sig til s\u00e6rlige genrer, og som l\u00e6ser kan man s\u00e5ledes genreangive med udgangspunkt i en analyse af kronotopen (Bakhtin, 2006, s. 13). I kronotopen bliver tiden sansbar og anskuelig; alle abstrakte elementer drages mod kronotopen, hvor de inkarneres i k\u00f8d og blod. Litter\u00e6re v\u00e6rker rummer oftest mere end \u00e9n kronotop. Enten ved at en omsluttende kronotop indeholder flere mindre kronotoper, eller ved at kronotoper sameksisterer eller vekselvirker i en mere dialogisk struktur.<\/p>\n\n\n\n

Bakhtin taler eksplicit om kronotoper i litteraturen, men lad os alligevel udbrede begrebet til at handle om film. S\u00e5ledes kan vi alts\u00e5 tale om stripklubben som en kronotop. Og som en kronotop, der s\u00e6rligt knytter sig til dystopien. Selvf\u00f8lgelig optr\u00e6der stripklubben ogs\u00e5 p\u00e5 andre typer af film, men det er p\u00e5faldende, hvor ofte denne lystens hule er at finde i dystopierne. Fordi der findes en generel opfattelse \u2013 som ofte bekr\u00e6ftes \u2013 af, at det, der foreg\u00e5r p\u00e5 stripklubben, er ford\u00e6kt eller farligt, fungerer stripklubben s\u00e5 glimrende kronotop for dystopien; vi opfatter den allerede som et sted, hvor reglerne er sat ud af kraft, som en undtagelsestilstand. Stripklubben er undtagelsestilstanden og stripperen er et n\u00f8gent liv. Det betyder, at stripklubben ogs\u00e5 er en scene, hvor nye love forhandles og derfor en scene, hvor moral er til forhandling. Det g\u00f8r den til et mikrokosmos for de forhandlinger af moral, der ogs\u00e5 foreg\u00e5r p\u00e5 det h\u00f8jere plan i de dystopiske film. <\/p>\n\n\n\n

Stripperens moral<\/h2>\n\n\n\n

I disse forhandlinger fremst\u00e5r stripperen ofte \u2013 i mods\u00e6tning til hvad man kunne forvente \u2013 som en art moralens vogter. Strippere p\u00e5 film har sj\u00e6ldent valgt den erotiske dans frivilligt, men er derimod en dydig, men tvunget til at danse for at undg\u00e5 armod.  Det ser vi, n\u00e5r Demi Moore i Striptease<\/em> (1996) tager job i en stripklub for at skrabe penge sammen efter en skilsmisse, der har kostet b\u00e5de penge og en datter. Eller n\u00e5r Alex Owens \u2013 i skikkelse af Jennifer Beals \u2013 arbejder p\u00e5 en stripklub om natten, mens hun k\u00e6mper for at komme ind p\u00e5 en danseskole i Flashdance<\/em> (1993). Disse dansende kvinder er ikke blot hovedpersoner, de er helte. De k\u00e6mper en kamp mod en uretf\u00e6rdig verden, og stripklubben bliver igen symbolet p\u00e5 en verden, hvor andre regler g\u00e6lder end udenfor \u2013 og hvor kvinderne derfor f\u00e5r en mulighed for at \u00e6ndre noget for sig selv. Samtidig med at den ogs\u00e5 i h\u00f8j grad udg\u00f8r en farlig verden. Den er en forhindring, der skal overvindes, for at det gode \u2013 og heltinden \u2013 kan sejre.<\/p>\n\n\n\n

I Sin City <\/em>(2005) legemligg\u00f8r Frank Miller og Robert Rodriguez f\u00f8rstn\u00e6vntes tegneserieunivers i en hypervoldelig neo-noir film, der f\u00f8lger en r\u00e6kke sk\u00e6bner i den m\u00f8rke by. I det ene spor frelser den hjertesyge betjent John Hartigan den 11-\u00e5rige Nancy Callahan fra b\u00f8rne-seriemorderen Roark Junior. Hartigan bliver anklaget og d\u00f8mt for Roarks forbrydelser \u2013 da Roarks far er en magtfuld senator \u2013 og m\u00e5 derefter afsone en dom. Den unge Nancy lover at skrive til ham, selvom hendes for\u00e6ldre n\u00e6gter hende at vidne i sagen. Efter otte \u00e5r ankommer et brev med en finger, og Hartigan vedkender sig alle anklager for at blive pr\u00f8vel\u00f8sladt. Og s\u00e5 g\u00e5r han i gang med at s\u00f8ge efter hende. Jagten bringer ham til Kadie’s Bar, hvor han til sin store forundring opdager, at Nancy er husets mest efterspurgte stripper (fig.4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Hartigan leder efter en lille pige og finder en kvinde, der svinger pisken over m\u00e6nds hoveder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u00bbLittle skinny Nancy Callahan\u00ab, som Hartigan kalder hende, viser sig, ikke at v\u00e6re den n\u00f8rdede introverte pige, han troede, hun var. Derimod er hun blevet en smuk, voksen kvinde, som han med det samme forelskelser sig i. Men selvom hun ser voksen og selvst\u00e6ndig ud som hun danser p\u00e5 scenen i Kadie\u2019s if\u00f8rt chaps og pisk, s\u00e5 viser det sig hurtigt, at hun i den grad stadig har brug for Hartigan. Vi h\u00f8rer ikke meget om, hvordan hun er endt i stripperfaget, blot en enkelt \u2013 men dog gentaget \u2013 replik om, at hun pr\u00f8vede at blive stor og st\u00e6rk. Disse ord \u2013 og manglen p\u00e5 ord \u2013  tyder p\u00e5, at det ikke ligefrem var planen at ende p\u00e5 Kadie\u2019s. Nancy Callahan fremst\u00e5r bag sin cowboy-attitude n\u00e6sten bl\u00e5\u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n

For Hartigan \u2013 og dermed ogs\u00e5 for seerne \u2013 er \u00bbLittle, skinny Nancy Callahan\u00ab en engel, der har holdt hans mod oppe gennem otte \u00e5rs uretm\u00e6ssigt f\u00e6ngsel. Siden hun n\u00e6sten blev offer for den ondeste forbrydelse, der findes – seksualiseret vold mod b\u00f8rn og efterf\u00f8lgende drab \u2013 er hun i Hartigans \u00f8jne det ultimative emblem for uskylden. Og selvom hun nu er en sexet uskyld, s\u00e5 er hun stadig den barnlige engel, han kendte. Nancy er ung, hun er dydig, og s\u00e5 har behov for beskyttelse (mod m\u00e6nd) og beskyttelsen m\u00e5 selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 komme fra en mand \u2013 Hartigan. Det er denne uskyld og dette beskyttelsesbehov, Hartigan forelsker sig i. Han skelner ganske tydeligt ikke mellem den voksne Nancy og barnet Nancy; han behandler den unge kvinde, som om hun stadig er et barn, ja, han kalder hende s\u00e5gar stadig \u00bblittle, skinny Nancy Callahan\u00ab. Det rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, om han har v\u00e6ret forelsket i hende, siden hun var et barn. I hvert fald er det det barnlige og det uskyldsrene, han er tiltrukket af. Helten Hartigan selv lider paradoksalt nok under de p\u00e6dofile tendenser, han ellers bek\u00e6mper, og det understreger blot, at noirens m\u00f8rkesamfundsyn er mangedoblet i Sin Citys<\/em> dystopiske univers.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg betegner Sin City <\/em>som en dystopisk film skyldes det, at den fremstiller en verden fuld af skr\u00e6mmende elementer, og en verden, der n\u00e6ppe er \u00f8nskelig. Hypervold, korruption, uretm\u00e6ssig magtanvendelse og uretf\u00e6rdighed er alle faktorer, der er med til at skabe en dystopisk verden. I denne verden, i syndens by, fungerer stripklubben som en m\u00f8rk ramme, der forst\u00f8rrer Nancys uskyld \u2013 og dermed verdens uretf\u00e6rdighed mod hendes engle-karakter (fig.5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: For Hartigan er Nancy Callahan stadig en lille pige.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nancy Callahans uskyld st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til resten af filmens m\u00f8rke, hypervoldelige univers. Som et lys i m\u00f8rket giver hun Hartigan h\u00e5ber gennem otte \u00e5rs f\u00e6ngsel og skaber retning for hans liv, indtil han til sidst m\u00e5 ofre livet for at redde hendes. I det univers er volden knyttet til m\u00e6ndene, og det samme er handlemulighederne. Nancy er uskyldig, men det er ogs\u00e5 let at v\u00e6re uskyldig, n\u00e5r man ingenting foretager sig. Selv hendes ans\u00e6ttelse som stripper lader til at v\u00e6re et resultat af tilf\u00e6ldigheder snarere end selvst\u00e6ndige beslutninger. Faktisk er det eneste, Nancy beslutter, at hun er forelsket i Hartigan \u2013 og denne forelskelse lader sig vanskeligt adskille fra det faktum, at han flere gange redder hendes liv.<\/p>\n\n\n\n

Stripperen som handlende subjekt<\/h2>\n\n\n\n

Ofte optr\u00e6der strippere p\u00e5 film i denne engle-rolle. Verdens gang har uforvarende sendt kvinderne ind i stripklubbens m\u00f8rke undtagelsestilstand, som nogen \u2013 oftest en mand \u2013 siden kan redde dem fra. Den fort\u00e6lling har alle mulige problemer. Ikke mindst et patriarkalsk kvindesyn, hvor kvinderne ikke ejer agens, men derimod konstant er ofre for andres handlinger og har brug for en mand, der kan redde dem. Det g\u00f8r m\u00e5ske kvinder til engle, men det g\u00f8r dem ogs\u00e5 lidt til b\u00f8rn \u2013 som Nancy.<\/p>\n\n\n\n

Der findes dog ogs\u00e5 andre fort\u00e6llinger om strippere p\u00e5 film. I X-men: First Class<\/em> (2011), der udspiller sig under den kolde krig, overv\u00e5ger CIA-agenten Moira MacTaggert en amerikansk oberst, Hendry, der fraterniserer med russerne. Moira sidder i en bil med en mandlig kollega, og da Hendry begiver sig ind p\u00e5 Hellfire Club \u2013 der, ja, ogs\u00e5 er en stripklub \u2013 smider MacTaggert sit overt\u00f8j og afsl\u00f8rer et raffineret s\u00e6t sort undert\u00f8j med hofteholdere og bullet-bra. Hendes kollega er ganske paf og vil vide, hvad hun har t\u00e6nkt sig at g\u00f8re. \u00bbI\u2019m using the equipment that CIA didn\u2019t give me\u00ab, svarer hun og s\u00e6tter efter Hendry ind p\u00e5 klubben. Forkl\u00e6dt som stripper f\u00e5r agent MagTaggert mulighed for at l\u00f8se sit arbejde p\u00e5 en m\u00e5de, hun ellers ikke ville kunne, og p\u00e5 en m\u00e5de, som hendes mandlige kolleger ikke ville kunne. Stripperens position kan nemlig ogs\u00e5 v\u00e6re en magtposition \u2013 eller i det mindst en position, der ikke er offergjort, men derimod resultatet af et bevidst valg, af kvindens agens som handlende subjekt (fig.6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Agent Moira MacTaggert g\u00f8r brug af det udstyr, CIA ikke gav hende: Hendes krop og hendes seksuelle kapital.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den britiske sociolog Catherine Hakim fremsatte i en artikel i 2010 teorien om erotisk kapital; en kapital, der supplerer Bourdieus tre kapitalformer, \u00f8konomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. If\u00f8lge Hakim er den fjerde kapital, den erotiske, lige s\u00e5 vigtig som de tre andre for at forst\u00e5 sociale interaktioner og social mobilitet, men den er samtidig underbelyst i den sociologiske forskning. Det skyldes, if\u00f8lge hende, at kapitalen oftest er knyttet til kvinder, der historisk set har v\u00e6ret bedre til at udvikle og udnytte deres kapital, og at m\u00e6nd ben\u00e6gter eksistensen af en erotisk kapital \u2013 eller i hvert fald v\u00e6rdien af den \u2013 for at forhindre, at kvinder drager nytte af denne relative fordel.N\u00e5r kvinder tager arbejde i stripklubber, s\u00e5 h\u00f8ster de frugterne af deres erotiske kapital; deres ungdom og deres sk\u00f8nhed. Igennem historien har denne kapital ofte v\u00e6ret kvinders eneste kapital. Det er det, der er tilbage, n\u00e5r kvinder ikke har et navn, en familie eller en mand. N\u00e5r kvinder ikke kan eje jord, tage en uddannelse eller besidde et embede, s\u00e5 er seksualiteten og l\u00f8ftet om en intimitet, det eneste, de har tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kan det ogs\u00e5 l\u00e6ses som en empowering<\/em> handling, n\u00e5r kvinder v\u00e6lger s\u00e5 eksplicit at benytte denne kapital. De bruger blot det redskab, patriarkatet har givet dem \u2013 og de bruger det til egen vinding. Stripperen er, l\u00e6st p\u00e5 denne m\u00e5de, en modstandsfigur, fordi stripperen g\u00f8r op med den patriarkalske struktur, der sikrer, at seksualiteten er kvindens eneste kapital og derefter udskammer hende for at bruge den.<\/p>\n\n\n\n

Derfor bliver Agent MacTaggarts handling ogs\u00e5 en progressiv handling. Rollen som stripper giver hende unik mulighed for at penetrere nogle rum, maskuline rum, hun ellers ikke ville have adgang til. Hun hacker sig s\u00e5 at sige vej ind i patriarkatet ved at if\u00f8re sig hofteholdere.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 film er alle kvinder strippere<\/h2>\n\n\n\n

Sigmund Freud, psykoanalysens fader, brugte begrebet skopofili til at betegne den seksuelle nydelse, en person kan opn\u00e5 ved at betragte et menneske som erotisk objekt, fx via pornografi og anden fetischime (Freud et al., 1981, s 41\u201323). Det kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re striptease. Freud forklarer denne seksuelle praksis som en substitut for deltagelse i et virkeligt seksuel forhold. Skopofili er voyerisme, det er forstillelse gennem blikket.<\/p>\n\n\n\n

Striptease er en performance. Derfor virker det ogs\u00e5 lidt s\u00e6rt at tale om, at MacTaggert performer stripperrollen, for hvad er stripperen andet end en performer? Stripperens dans er en lovning om en seksuel forl\u00f8sning og om intimitet \u2013 t\u00e6nk bare p\u00e5 lap-dancen, en till\u00e6gsydelse, der bringer l\u00f8fter om, at kvinden kun danser for netop den, der modtager l\u00e5rdansen \u2013 selvom vi alle godt ved, at dette l\u00f8fte er en l\u00f8gn.<\/p>\n\n\n\n

Den britiske filmteoretiker Laura Mulvey er nok bedst kendt for sit essay \u00bbVisual Pleasure and Narrative Cinema\u00ab (1975), hvor hun blander psykoanalystisk teori fra Freud og Lacan med feministisk teori og skaber teorien om \u00bbthe male gaze\u00ab, det mandlige blik som det prim\u00e6re filmiske blik, der seksualiserer og objektiviserer kvinder p\u00e5 filml\u00e6rredet. Kvindelige karakterer er oftest filmet i fuldkropsskud, der skal tilfredsstille den mandlige seer, mens mandlige karakterer filmes t\u00e6ttere p\u00e5, hvilket indgyder agens, er Mulveys argument. De klassiske hollywoodfilm er s\u00e5ledes altid en slags striptease. Da Hartigan ankommer til Kadie\u2019s og ser den voksne Nancy f\u00f8rste gang, vises hun i fuld figur dansende p\u00e5 baren. Hun er skudt nedefra, og seerne f\u00e5r samme \u2018udsigt\u2019 som g\u00e6sterne p\u00e5 baren. I Blade Runner <\/em>er det udpenslede drab og hypervolden ogs\u00e5 en del af den seksuelle fremstilling af Zhora Salome. Hun er – b\u00e5de for filmens karakterer og for seerene – et objekt til visuel – og seksuel – nydelse. I mods\u00e6tning til disse to, s\u00e5 er der ingen lange fuldkropssekvesner med Agent MacTaggart. Det understreger hendes rolle som handlende subjekt snarere end et objekt for m\u00e6nds blikke – selvom der givet ogs\u00e5 er m\u00e6nd, der kigger p\u00e5 hende (fig.7). <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Den anden stripper i X-men: First Class<\/em>, Angel, spillet af Zo\u00eb Kravitz, f\u00e5r til geng\u00e6ld nogle store fuldfigursskud. Det er et forvarsel om hendes karakterudvikling, der tager hende v\u00e6k fra heltene.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvom stripklubben spiller en rolle for de dystopiske film, der analyseres i dette essay, s\u00e5 er der ingen tvivl om, at det ogs\u00e5 er en legitimering af blikket p\u00e5 de dansede, letp\u00e5kl\u00e6dte kvindekroppe. Som seer kan man tillade sig at betragte stripperen, fordi det er en del af det filmiske plot, selvom man aldrig ville s\u00e6tte sine ben p\u00e5 en stripklub i den virkelig verden. Filmens univers legitimerer skopofilien i os alle. Og det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ikke mindst for de dystopiske film, hvor vi kan bilde os ind, at der g\u00e6lder andre regler. Stripklubben er undtagelsestilstand.<\/p>\n\n\n\n

Stripklubben er den scene, den kronotop, der par excellence indeholder undtagelsestilstanden og konstituerer den i resten af filmen. Fordi vi kulturelt set betragter stripklubben, som et sted, hvor reglerne er sat ud af kraft, og et sted, der er farligt \u2013 ikke mindst for kvinderne, fungerer stripklubben som en popul\u00e6r trope i dystopiske film. Som seer forst\u00e5r vi, at stripklubben er et udtryk for s\u00e6dernes forfald og for normernes, lovens oph\u00f8r. Men stripklubben er ogs\u00e5 et rum, hvor vi \u2013 ikke mindst fordi loven er sat ud af kraft \u2013 kan forhandle en ny lov. Dystopiske film tilbyder altid et rum for dette, men p\u00e5 stripklubben handler loven f\u00f8rst og fremmest om k\u00f8n og seksualitet \u2013 og om forholdet mellem de to. Stripklubben er det sted, hvor kvinders erotiske kapital \u00e5benlyst og ganske kompromisl\u00f8st oms\u00e6ttes til \u00f8konomisk kapital. Det viser os, at kvinder besidder noget, som m\u00e6nd \u00f8nsker sig \u2013 m\u00e5ske mere end noget andet. N\u00e5r m\u00e6nd k\u00f8rer til stripklubben selv under en pandemi, hvor smitterisikoen er den altoverd\u00f8vende fare, bliver det ganske tydeligt, hvor stort behovet for (performet) intimitet er. Men det giver ogs\u00e5 muligheden for at give kvinder agens. Stripklubben giver mulighed for, at kvinder kan f\u00e5 agens, som m\u00e6nd ikke kan f\u00e5 \u2013 og som kvinderne mange andre steder ikke har. Den agens er dog afh\u00e6ngig af, om vi betragter stripperens karrierevalg som et bevidst valg \u2013 eller om vi derimod ser hende som en uskyldsren engel, en Nancy Callahan der ganske uforvarende er endt her og skal reddes. P\u00e5 den vis indfanger stripklubben en fortl\u00f8bende diskussion om kvinders handlerum og om v\u00e6rdien af erotisk kapital.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Blade Runner<\/em> (Ridley Scott, 1982)<\/li>
  • Sin City <\/em>(Frank Miller & Robert Rodriguez, 2005)<\/li>
  • X-men: First Class <\/em>(Bryan Singer, 2000)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Agamben, G. (2016). Homo sacer: den suver\u00e6ne magt og det n\u00f8gne liv<\/em>. Klim.<\/li>
    • Bachtin, M. (2006). Rum, tid & historie: kronotopens former i europ\u00e6isk litteratur<\/em>. Klim.<\/li>
    • Freud, S., Richards, A., & Strachey, J. (1981). Case histories II: the \u201crat man\u201d, Schreber, the \u201cwolf man\u201d, a case of female homosexuality<\/em>. Penguin.<\/li>
    • Hakim, C. (2010). Erotic Capital. European Sociological Review<\/em>, 26<\/em>(5), 499\u2013518.<\/li><\/ul>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Selv om verden er ramt af en d\u00f8dbringende virus, danser kvinder, if\u00f8rt gasmaske, for m\u00e6nds blikke. Og ogs\u00e5 i filmiske dystopier danser kvinder for m\u00e6nds blikke. I dystopien er stripklubben b\u00e5de en undtagelsestilstand og et sted, hvor kvinder har muligheder for at handle og oms\u00e6tte deres erotiske kapital. Karen Dich viser hvordan stripperen som figur rejser diskussioner af (seksual)moral og k\u00f8n.<\/p>\n","protected":false},"author":86,"featured_media":9184,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[329,326,325,321,328,327],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9087"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/86"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9087"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9087\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9184"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9087"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9087"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}