{"id":9066,"date":"2020-08-22T14:44:18","date_gmt":"2020-08-22T12:44:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9066"},"modified":"2020-08-24T09:50:04","modified_gmt":"2020-08-24T07:50:04","slug":"de-sidste-ti-ars-folk-horror-revival","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/08\/de-sidste-ti-ars-folk-horror-revival\/","title":{"rendered":"N\u00e5r de gamle guder igen r\u00f8rer p\u00e5 sig: Om de sidste ti \u00e5rs folk horror revival"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
S\u00e5 skal vi igen ud i naturen og finde nogen, vi kan lokke til at komme og blive ofret! Folk horror revival<\/em> er f\u00e6llesbetegnelsen for  en r\u00e6kke gysere fra 2010\u2019erne, som tager tr\u00e5den op fra genrens britiske klassikere som The Wicker Man<\/em> og Witchfinder General<\/em>. Gennem analyser af filmene Kill List<\/em>, The VVitch<\/em>, The Ritual<\/em> og Midsommar <\/em>samt Netflix-serien Requiem <\/em>identificeres de centrale f\u00e6llestr\u00e6k, der kendetegner den nye b\u00f8lge af folk horror. <\/h5>\n\n\n\n

Dette er den anden artikel i serien om landskabets betydning i horrorfilmen. Samtidig er det anden del af min gennemgang af subgenren folk horror<\/em>, en meget britisk genre, koncentreret omkring udefrakommendes m\u00f8de med magi og hedenske kulter i isolerede landomr\u00e5der. Folk horror defineres af en motivr\u00e6kke, som kaldes \u201dThe Folk Horror Chain\u201d: landskab, isolation, forskruede normer, som ender i voldsomheder (Scovell 2017, s.15-24). I den f\u00f8rste artikel (Raagaard 16:9, 2020<\/a>) analyserede jeg med afs\u00e6t i dette samt Mikhail Bakhtins begreb om idyllens kronotop (Bachtin 2000, s.225-236)  v\u00e6rker fra den f\u00f8rste b\u00f8lge af folk horror-film fra 1960’erne og 70’erne – <\/span>Eye of the Devil <\/span><\/i>(1967), <\/span>The Witchfinder General <\/span><\/i>(1968), <\/span>Robin Redbreast<\/span><\/i> (1970), <\/span>The Blood on Satan\u2019s Claw <\/span><\/i>(1971) og hovedv\u00e6rket, <\/span>The Wicker Man<\/span><\/i> (1973) – og p\u00e5pegede, hvordan filmene afspejler den generationskonflikt og forandring i normer, der skete i det britiske samfund i denne periode. Endvidere p\u00e5viste jeg, at de hviler p\u00e5 en st\u00e6rk mods\u00e6tning mellem centrum, den moderne metropol, og periferi i form af afsides, landlige omr\u00e5der, hvor fortiden har overlevet i form af hedenske ritualer og menneskeofre. I denne artikel ser jeg n\u00e6rmere p\u00e5 den nye b\u00f8lge af folk horror, der kom fra USA og England efter \u00e5rtusindskiftet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Folk horror revival  <\/span><\/h2>\n\n\n\n

Op gennem 80\u2019erne og 90\u2019erne levede folk horror et stille liv p\u00e5 l\u00e6rredet, prim\u00e6rt i amerikanske film som <\/span>Eyes of Fire <\/span><\/i>(Crounse, 1983), <\/span>Children of the Corn <\/span><\/i>(Kiersch, 1984), <\/span>The Blair Witch Project <\/span><\/i>(Sanchez,1999) samt <\/span>Candyman <\/span><\/i>(Rose, 1992), der kan kaldes en urban folk horror film.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den s\u00e5kaldte Folk horror revival startede i 2010\u2019erne med bl.a. David Keatings <\/span>Wake Wood <\/span><\/i>(2009), i \u00f8vrigt den f\u00f8rste film fra det genopst\u00e5ede Hammer Films, og Ben Wheatleys <\/span>Kill List <\/span><\/i>(2011) og <\/span>A Field in England <\/span><\/i>(2013). Netflix har ogs\u00e5 en andel i denne b\u00f8lge med filmene <\/span>The Ritual <\/span><\/i>(2017) og <\/span>Apostle <\/span><\/i>(2018) samt tv-miniserien <\/span>Requiem <\/span><\/i>(2018). Det er dog fra USA, de to mest kendte film i genren kommer: Robert Eggers\u2019 <\/span>The VVitch <\/span><\/i>(2016) og Ari Asters <\/span>Midsommar <\/span><\/i>(2019).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Folk horror har ogs\u00e5 f\u00e5et karakter af en virtuel subkultur centreret omkring sitet <\/span>Folk Horror Revival<\/span><\/a>. Der er ikke kun tale om film, da opslagene b\u00e5de inkluderer litteratur, musik og kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. Medlemmerne sl\u00e5r en stor m\u00e6ngde fotografier af t\u00e5gede landskaber, stencirkler, masker og ny-hedenske ritualer op p\u00e5 facebook. Brugerne virker forenet af en dyrkelse af \u201d\u00e5nden i naturen\u201d, m\u00f8rk folklore og en nostalgisk k\u00e6rlighed til 70\u2019ernes BBC-produktioner. Folkene bag sitet st\u00e5r desuden for en r\u00e6kke bogudgivelser, et magasin og en \u00e5rlig universitetskonference.  <\/span><\/p>\n\n\n\n

Kill List<\/i> \u2013 N\u00e5r vold f\u00f8rer til mere vold<\/h2>\n\n\n\n

For at give et indtryk af 10\u2019 ernes b\u00f8lge har jeg valgt at analysere v\u00e6rker, der b\u00e5de er en forts\u00e6ttelse af traditionen og samtidig tilf\u00f8rer den fornyende tr\u00e6k. Derfor starter jeg med <\/span>Kill List<\/span><\/i>, som er en g\u00e5defuld og brutal film, der efterlader tilskueren chokeret og fuld af ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l. I mods\u00e6tning til 70\u2019ernes film finder de fleste af dens scener sted i et forstadslandskab og er holdt i en klaustrofobisk, h\u00e5ndholdt billedstil, domineret af close-ups. Filmen starter heller ikke som horror, men hverdagsdrama, midt under et sk\u00e6nderi.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Soldaterkammeraterne Jay (Neil Maskell) og Gal (Michael Smiley) er ikke kun venner, men ogs\u00e5 kolleger i en us\u00e6dvanlig profession: De er lejemordere. Alligevel har tilskueren sympati for Jay, der skildres som en ensom og presset mand, der holder meget af sin familie, samtidig med, at han er frustreret over ikke at kunne fors\u00f8rge dem og f\u00f8ler sig fanget i rollen som familiefar. Denne frustration g\u00f8r Jay til en  tikkende bombe, og han har sv\u00e6rt ved at styre sine vredesudbrud og sk\u00e6ndes konstant med sin kone, Shel (Myanna Buring) i scener, som skaber en grundtone af lurende vold, der konstant truer med at bryde ud (fig. 1).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Kill List <\/em>starter som et hverdagsdrama i en h\u00e5ndholdt \u201ckitchen sink\u201d-stil. Her er det et af de mere muntre \u00f8jeblikke i forholdet mellem Jay og hans kone, men skinnet bedrager. Det er i virkeligheden foreshadowing af filmens grufulde slutning. De middelaldermotiver, som flere gange dukker op i filmen har i \u00f8vrigt gjort, at den er blevet fortolket som en moderne gendigtning af myten om kong Arthur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jay og Gal f\u00e5r en d\u00f8dsliste p\u00e5 tre m\u00e6nd, som skal dr\u00e6bes: en pr\u00e6st, en bibliotekar og et parlamentsmedlem. Herfra bliver filmen til en thriller, og mysterierne begynder: Da de indg\u00e5r kontrakten, forsegles den med blod. Det f\u00f8rste offer smiler og takker, da Jay skyder ham. De skygger bibliotekaren og finder nogle snuff-optagelser, som f\u00e5r Jay til at g\u00e5 amok: Han banker manden ihjel med en hammer i en scene, som bliver endnu mere brutal af, at den er filmet i \u00e9n lang indstilling uden klip eller kamerabev\u00e6gelser. Ogs\u00e5 denne mand takker. Jay og Gal opdager, at de bliver overv\u00e5get, men da de fors\u00f8ger at bryde kontrakten, trues de p\u00e5 livet af klienten og m\u00e5 forts\u00e6tte (fig. 2).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Anden del af filmen er en thriller om de lejemord, Jay og Gal udf\u00f8rer. \u201dI am glad to have met you,\u201d siger det andet offer. I raseri  banker Jay ham ihjel, mens manden takker ham. Den h\u00e5ndholdte, uoplyste hverdagsstil g\u00f8r scenen endnu mere brutal.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I den sidste tredjedel skifter filmen igen genre til rendyrket horror med en billedstil domineret af natoptagelser: De ligger p\u00e5 lur efter det sidste offer ved et \u00f8de gods. Om natten dukker en procession af maskerede mennesker op og udf\u00f8rer en bizar menneskeofring. Jay mister besindelsen og skyder ind i m\u00e6ngden. Han flygter med familien, men om natten ops\u00f8ges de af kulten, der tvinger Jay til at dr\u00e6be en maskeret, pukkelrygget figur i en knivkamp\u2026 det viser det sig at v\u00e6re Shel med deres lille s\u00f8n bundet fast p\u00e5 ryggen. Kultisterne tager maskerne af: flere personer fra f\u00f8r \u00e5benbares, bl.a. klienten og Gals k\u00e6reste, Fiona (Emma Fryer). De klapper og s\u00e6tter en krone p\u00e5 Jays hoved<\/span> .<\/span><\/p>\n\n\n\n

Som det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende gennemgang, er <\/span>Kill List <\/span><\/i>en film med meget markante plotm\u00e6ssige vendepunkter. Hovedpersonen er fanget ind i et omhyggeligt tilrettelagt komplot, fuldt af truende tegn og varsler, men tilskuerne f\u00e5r aldrig nogen forklaring p\u00e5 de g\u00e5der, der opst\u00e5r. Derfor m\u00e5 vi selv fors\u00f8ge at fylde hullerne ud og rekonstruere filmens bagvedliggende <\/span>story<\/span><\/i>, hvilket er, hvad de fleste fortolkninger af filmen har fors\u00f8gt. Det er \u00e5benbart, at Jay uvidende har gennemg\u00e5et en art indvielse, som han fuldf\u00f8rer ved at dr\u00e6be sin familie, men vi oplever kulten via hans perspektiv, og sp\u00f8rgsm\u00e5lene om, hvorfor de har udvalgt ham \u2013 og til hvad, st\u00e5r ubesvarede hen. Klienten n\u00e6vner en mystisk \u201dreconstruction,\u201d som kr\u00e6ver, at nogle skal \u201cfjernes\u201d. Kulten synes at v\u00e6re overalt i samfundet, og det skaber, sammen med den kontant lurende vold, en rugende, paranoid undertone (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Med tilsynekomsten af kulten skifter Kill List <\/em>b\u00e5de billedstil og genre, og volden n\u00e5r sit sidste trin i menneskeofringer. Bem\u00e6rk, at den h\u00e6ngte kvinde er if\u00f8rt en dragt af sammensyede pengesedler. Kultisterne lader til at tilh\u00f8re overklassen, og det giver baggrund for en tolkning af filmen som social kritik. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Forbindelsen mellem hverdagens vold og kulten understreges af den udbredte brug af foreshadowing: I starten af filmen f\u00e6gter Jay mod sin kone og s\u00f8n med skumsv\u00e6rd. Kultisternes ceremoni, der er oplyst af fakler, finder sin parallel i scenen, hvor Jay har sat havefakler op om aftenen, da Gal og Fiona kommer til middag. F\u00f8r det afsl\u00f8res, at de er lejemordere, fort\u00e6ller Fiona, at hun er HR-chef med ansvar for at fyre overfl\u00f8dige medarbejdere og tilf\u00f8jer: \u201ddet er ikke noget personligt\u201d. <\/span><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes sker der en langsom intensivering, hvor vi f\u00f8res fra dagligdagens sm\u00e5sk\u00e6rmydsler til trivialisering af mord som besk\u00e6ftigelse, tortur og h\u00e6vndrab for til sidst at ende i tilbedelse af d\u00f8den selv. Det er en gradvis overgang, hvor virkeligheden og selvkontrollen langsomt skrider for til sidst at ende hinsides de v\u00e6rste forventninger. Plottet, med dets skift fra brutale mord tilbage til establishing shots af forstadslandskaber, almindelig mandeh\u00f8rm mellem Jay og Gal og klip tilbage til Jays kone og barn, g\u00f8r det hele plausibelt. Derfor virker sidste akt s\u00e5 overraskende.<\/span><\/p>\n\n\n\n

En anden chokerende faktor ved <\/span>Kill List<\/span><\/i> er, at kultisterne er mennesker, man kan g\u00e5 op ad i hverdagen. Der er dog den forskel, at de tilh\u00f8rer middel- og overklassen, mens Jay tydeligt er arbejderklasse. S\u00e5ledes spilles der p\u00e5 konspirationsteorier om magteliten i retning af satanistiske sammensv\u00e6rgelser, Illuminati m.m. Dette understreger, hvordan vold er noget, der ligger gemt under det moderne samfunds overflade som en usynlig, m\u00f8rk understr\u00f8m. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Jays nedadg\u00e5ende spiral af ubehersket vrede udg\u00f8r derfor et menneskeligt m\u00f8rke, som han har tilf\u00e6lles med kulten, og, m\u00e5 man formode, er motivationen for, at han er blevet udvalgt. Paranoiaen i <\/span>Kill List<\/span><\/i> er derfor en angst for en brutalitet, som ligger i alle mennesker, et indre urdyb, der h\u00f8rer til selve vores natur. Filmen l\u00e6gger derfor op til flere forskellige fortolkninger. Den kan b\u00e5de ses som  en mands gradvise vej ind i vanviddet, en skildring af toksisk maskulinitet eller social kritik (Nayman 2016, 43-57). Filmen er endda blevet fortolket som en gendigtning af myten om kong Arthur (Paciorek, 418-435). <\/span><\/p>\n\n\n\n

Requiem<\/i> \u2013 psykoanalytisk kend-dig-selv rejse<\/h2>\n\n\n\n

Miniserien <\/span>Requiem <\/span><\/i>omhandler cellisten Matildas (Lydia Wilson) s\u00f8gen efter sit ophav i en lille walisisk by. I mods\u00e6tning til <\/span>Kill List <\/span><\/i>indeholder serien overnaturlige elementer i form af \u00e5nder, som p\u00e5kaldes af en lokal kult. Derfor kan den i f\u00f8rste omgang minde om en klassisk engelsk sp\u00f8gelseshistorie, med et hjems\u00f8gt gods, hviskende stemmer og sl\u00f8rede skikkelser i spejle. Seriens cinematografi g\u00f8r, at dens settings bliver b\u00e5de realplan og metaforisk gengivelse af Matildas sind og identitetss\u00f8gen, da hun fors\u00f8ger at l\u00f8se g\u00e5den om sin identitet. Dette sker gennem en r\u00e6kke motiver, der g\u00e5r igen i hvert afsnit: Kameraet tracker ned ad dunkelt oplyste korridorer med lukkede d\u00f8re, spejle anvendes til kommunikation med \u00e5ndeverdenen, og der panoreres ud over g\u00e5defulde, t\u00e5gede skovlandskaber. Endelig ligger den grotte, hvor hun m\u00f8der sandheden om sig selv under k\u00e6lderen til det gods, der er centrum for handlingen, som en metafor for underbevidstheden.<\/span> Samtidig understreges det, at der er noget us\u00e6dvanligt ved landskabet: \u201dDer er noget specielt ved stedet her. Allerede druiderne kunne se det,\u201d siger en af hovedpersonerne (fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Requiem<\/em> er en personlig identitetss\u00f8gen i hovedpersonens sind. Cinematografien f\u00e5r realplanet og den symbolske undertekst til at flyde sammen. Her finder Matilda sandheden om sig selv i en underjordisk grotte som en metafor for underbevidstheden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Serien krydser derfor gr\u00e6nser til den klassiske engelske lilleby-krimiserie: Matilda er efterforskeren, og de lokale er afvisende, hemmelighedsfulde og har noget at skjule. En anmeldelse af serien i <\/span>Berlingske Tidende<\/span><\/i> havde passende overskriften \u201dN\u00e5r der g\u00e5r horror i Barnaby\u201d(Kroghsgaard, 2018).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Requiem <\/span><\/i>er blevet kritiseret for sin \u2013 tilsyneladende \u2013 uforl\u00f8ste slutscene: Matilda betragter sig selv i spejl. En rystelse g\u00e5r gennem hende, og \u00f8jnene bliver sorte, samtidig med nogle hurtige klip til closeups af hende med en blodig kniv i h\u00e5nden og friske grave i skoven. Matilda \u2013 eller v\u00e6senet i hende – smiler selvtilfredst, k\u00e6rtegner sit ansigt og giver sig til at rense sine negle for jord, mens spejlbilledet mangedobles af spejlet p\u00e5 v\u00e6ggen bagved (fig.5).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Spejle spiller en vigtig rolle i Requiems <\/em>tema om identitetss\u00f8gen og erindring. Her, I seriens afslutningsscene er det v\u00e6senet inde i Matilda, som er ved at tage kontrollen. Twin Peaks<\/em>, anyone?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Denne scene st\u00e5r i forl\u00e6ngelse af f\u00f8rste afsnit, som indledes med, at en nerv\u00f8s Matilda kontrollerer sig i et spejl f\u00f8r en koncert. Seriens plot danner p\u00e5 denne m\u00e5de en cirkel, koncentreret omkring identitetss\u00f8gen og fortiden, der gentager sig. I det plottwist, der er sjette afsnits kulmination, afsl\u00f8rer kulten, at hun som lille blev anvendt som medium til at p\u00e5kalde \u00e5ndev\u00e6sner, der har taget bolig i hendes krop.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Slutningen viser s\u00e5ledes en dobbelthed: Hele sit liv har Matilda v\u00e6ret styret af andre. Hendes (falske) mor kontrollerer hende i alt, og kulten har manipuleret hende til at komme til Wales. Det er lykkedes Matilda at g\u00f8re sig fri og f\u00e5 h\u00e6vn, men samtidig er hun nu styret af det, hun har sat fri inde i sig. Akkurat som i <\/span>Kill List<\/span><\/i> ender hun alts\u00e5 med at v\u00e6re fanget i en sammenh\u00e6ng, hun ikke har kunnet gennemskue. Selve Matildas udseende, med bleg hud, affarvet pageh\u00e5r og koboltbl\u00e5 frakke giver indtryk af k\u00f8lig distance, og hendes vredesudbrud og hensynsl\u00f8shed mod andre lader ane et indre m\u00f8rke. Det kan v\u00e6re rart at finde sandheden om sig selv, men det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at man finder noget rart. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Requiem<\/span><\/i> indeholder de elementer, vi har set f\u00f8r, men temaet om identitetss\u00f8gen er det, der g\u00f8r handlingen til en art psykoanalytisk fabel. Akkurat som i <\/span>Kill List <\/span><\/i>falder Matildas indre m\u00f8rke sammen med det ydre m\u00f8rke \u2013 i form af rituel magi \u2013 som dyrkes af den kult, der har manipuleret hende.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Skoven som metafor: The VVitch <\/i><\/h2>\n\n\n\n

At identificere sig med det onde er ogs\u00e5, hvad hovedpersonen Thomasin (Anya Taylor-Joy) ender med at g\u00f8re i Robert Eggers\u2019 <\/span>The VVitch <\/span><\/i>(2015). Akkurat som Matilda kan hun ses som presset ud i dette af omst\u00e6ndighederne, nemlig af sin families fanatiske puritanske religi\u00f8sitet. Den omhyggelige rekonstruktion af 1600-tallets hverdag lader os overtage hele denne periodes angst for dj\u00e6velen og det ukendte gennem hovedpersonernes perspektiv. Hele <\/span>The VVitch <\/span><\/i>bliver derfor en gengivelse af det f\u00f8rmoderne menneskes bevidsthed og frygt (Walsh 2019, s. 144) (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: I The VVitch<\/em> gengives det f\u00f8rmoderne menneskes angst for naturens kr\u00e6fter, som vist her i kontrasten mellem den spinkle  hytte i lysningen og det m\u00f8rke, ut\u00e6mmede vildnis udenom.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Landskabet og isolation bliver de elementer, der s\u00e6tter handlingen i gang. Naturen i sig selv er fjendtlig (Walsh, s. 149-50). Vildnisset, som familien bos\u00e6tter sig i, fremst\u00e5r som en m\u00f8rk masse, der t\u00e5rner sig op over deres lille hytte, og forbuddet som b\u00f8rnene har mod at bev\u00e6ge sig derud, viser, hvordan skoven st\u00e5r som en metafor for alt, hvad de frygter. Den er et mentalt vildnis s\u00e5vel som et fysisk, hvilket tydeligg\u00f8res af de sparsomt oplyste indstillinger, som viser familien samlet til m\u00e5ltid. Kun et enkelt t\u00e6llelys oplyser ansigterne ved bordet. Resten udenom er \u00e9t stort m\u00f8rke (Walton, 2018).<\/span><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste halvdel af <\/span>The VVitch <\/span><\/i>er domineret af \u201dless is more\u201d og lader en lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l v\u00e6re op til tilskueren<\/span> at gisne om. Der skabes, hvad Tzvetan Todorov kalder \u201ddet fantastiskes t\u00f8ven\u201d: De m\u00f8rke kr\u00e6fter i skoven ses kun i korte glimt gennem hovedpersonernes perspektiver, og det efterlader en tvivl om, hvorvidt de eksisterer (Todorov 2007, s. 26-57). Er der virkelig hekse p\u00e5 spil, eller er det bare deres oversp\u00e6ndte fantasi, som, forgiftet af religi\u00f8s fanatisme og undertrykte drifter, f\u00e5r dem til at vende sig imod hinanden i kollektivt vanvid? Tvetydigheden i <\/span>The VVitch <\/span><\/i>g\u00f8r, at filmen kan fortolkes som en psykologisk gyser om en families kollektive tilintetg\u00f8relse i paranoia, men den f\u00f8lger ogs\u00e5 det som Martin Skovhus i en 16:9-artikel har kaldt den \u201cokkulte gysers formel\u201d, hvori fortr\u00e6ngte problemer skaber spr\u00e6kker i kernefamiliens enhed, som tillader de overnaturlige kr\u00e6fter at tr\u00e6nge ind (<\/span>Skovhus, 2007<\/span><\/a>)<\/span> (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Det sparsomme lys i The VVitch<\/em> er med til at forst\u00e6rke den rugende, angstfulde stemning af, at noget ondt lurer p\u00e5 familien ude i m\u00f8rket.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Thomasins afsluttende forskriven sig til dj\u00e6velen kan dermed forst\u00e5s som en personlig frig\u00f8relse fra hjemmets stramme normer og overgivelse til sine egne lyster. Styrken ved <\/span>The VVitch<\/span><\/i> er derfor, at den ikke entydigt bakker op om hverken en rationel eller en overnaturlig forklaring p\u00e5 familiens tragedie.<\/span><\/p>\n\n\n\n

The Ritual<\/i><\/h2>\n\n\n\n

Skoven som metafor g\u00e5r igen i en anden produktion fra Netflix; <\/span>The Ritual<\/span><\/i> (2017), en filmatisering af en roman af Adam Nevill fra 2012. En gruppe vandrere pr\u00f8ver at skyde genvej gennem et \u00f8de skovomr\u00e5de i Sverige. Undervejs st\u00f8der de p\u00e5 runer og s\u00e6re norr\u00f8ne symboler. Deres hike ender som en kamp for livet, da de \u00e9n efter en jages og dr\u00e6bes af et ukendt v\u00e6sen. Gruppens eneste overlevende, Luke (Rafe Spall) falder i h\u00e6nderne p\u00e5 en kult, der tilbeder v\u00e6senet, en art oldnordisk d\u00e6mon. De fort\u00e6ller Luke, at han har overlevet, fordi v\u00e6senet har udvalgt ham til at v\u00e6re medlem af kulten (fig. 8).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: The Ritual<\/em> er den af filmene her, som ligner en mainstream-horrorfilm mest, i og med, at den har et monster, der vises tydeligt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det lykkes Luke at slippe ud af skoven, og i filmens afsluttende scene r\u00e5ber han triumferende ad monstret, der ikke kan f\u00f8lge efter ud i det \u00e5bne, solbelyste land. Opg\u00f8ret med uhyret bliver derfor en personlig helingsproces: De fire gamle studiekammerater er taget p\u00e5 tur for at mindes en f\u00e6lles ven, som d\u00f8de i et overfald, og Luke er plaget af d\u00e5rlig samvittighed over ikke at have grebet ind dengang. Plottet i <\/span>The Ritual<\/span><\/i> bliver dermed, i lighed med mange survival horror film (f.eks. <\/span>Don\u2019t Breathe<\/span><\/i> (Alvarez 2016) og<\/span> The Shallows <\/span><\/i>(Collet-Serra 2016)), en allegori for en kamp for at overvinde fortidens mentale traumer: Luke har overvundet sit personlige \u201dmonster\u201d og er kommet \u201dout of the woods\u201d \u2013 alts\u00e5 gennem sin personlige krise (fig. 9).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Her fungerer landskabet som tydelig  en metafor – endda som et ordspil. Luke er \u201cout of the woods\u201d og kan komme videre i livet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Midsommar<\/i> \u2013 velkommen hjem \u2013 igen<\/h2>\n\n\n\n

Med <\/span>The Ritual<\/span><\/i> stopper den engelske revival af folk horror forel\u00f8big, bortset fra nogle independentfilm. I stedet er <\/span>Midsommar<\/span><\/i> blevet den forel\u00f8bige kulmination p\u00e5 folk horror revival-b\u00f8lgen, ja filmen kan endda betragtes som en art metafilm, da den, foruden brud p\u00e5 den fjerde v\u00e6g, indeholder tydelige referencer til b\u00e5de <\/span>The Wicker Man <\/span><\/i>og Shirley Jacksons novelle <\/span>\u201cThe Lottery\u201d<\/span><\/a> (1948) samt flere andre film.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Aster har kaldt <\/span>Midsommar<\/span><\/i> \u201dA Wizard of Oz for perverts\u201d (Romain, 2019), og filmen l\u00e6gger selv fra starten op til at v\u00e6re et eventyr om at overvinde et traume og finde hjemme i et nyt f\u00e6llesskab. Selve cinematografien, med dens colorgradede indstillinger af H\u00e4lsingland i str\u00e5lende solskin, g\u00f8r stedet til en art \u00f8kologisk eventyrland i mods\u00e6tning til de m\u00f8rke, klaustrofobiske indstillinger af det urbane USA, hovedpersonerne kommer fra. Netop det idylliske og eventyrlige, samt hovedplottet, der koncentrerer sig om Danis (Florence Pugh) overvindelse af sin personlige tragedie kommer til at st\u00e5 i st\u00e6rk kontrast til det grufulde endeligt, som hendes landsm\u00e6nd \u00e9n efter \u00e9n f\u00e5r. Hendes tilsyneladende accept af dette, udv\u00e6lgelse af k\u00e6resten Christian (Jack Reynor) som menneskeoffer og lykkelige smil, da han br\u00e6nder op, giver filmen en foruroligende dimension. Filmens udfordring bliver derfor, at vi ved at identificere os med Danis perspektiv og have antipati mod hendes usympatiske landsm\u00e6nd kommer til at acceptere grusom, rituel vold. Midsommar<\/em> g\u00f8r selv opm\u00e6rksom p\u00e5 dette forvr\u00e6ngede perspektiv i en metareference, hvor kameraet tilter 180 grader og viser bilen med de fire amerikanere p\u00e5 vej mod H\u00e5rga p\u00e5 hovedet (fig. 10) .<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: On The Highway to H\u00e4lsingland. Midsommar<\/em> indeholder en r\u00e6kke metareferencer om sit eget \u201csk\u00e6ve\u201d perspektiv. Her tilter kameraet 180 grader for at vise, at vi er p\u00e5 vej ind i en verden, hvor andre regler g\u00e6lder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til de ovenfor behandlede film har <\/span>Midsommar<\/span><\/i> meget lidt direkte sp\u00e6nding eller mysterium. Snarere er der en stemning af, at tingene er bestemt til at udvikle sig, som de g\u00f8r. Brugen af s\u00e5kaldte zenith-skud filmet lodret ovenfra til nogle af de vigtigste vendepunkter i Danis karakterudvikling, giver et indtryk af, at en h\u00f8jere magt ser \u2013 uinteresseret – med og \u00f8ger fornemmelsen af uundg\u00e5elighed (se i \u00f8vrigt H\u00f8jer, 2004<\/a>). S\u00e5dan er tingene forudbestemt til at blive (fig. 11).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Brugen af s\u00e5kaldte zenithskud taget lodret oppefra til at markere vendepunkterne i Danis karakterudvikling giver indtryk af uundg\u00e5elighed: s\u00e5dan er sk\u00e6bnen – en h\u00f8jere magt ser uinteresseret p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ej heller skabes der megen suspense eller direkte sp\u00e6nding hos tilskueren undervejs. Vi overfodres med tegn og varsler om, at H\u00e5rga har en m\u00f8rk bagside, men med metapositionen etableret overrasker det ikke, at amerikanerne naivt v\u00e6lger at stole p\u00e5 beboerne og ignorere de vink med en vognstang, de f\u00e5r, ligesom det egentlig heller ikke kommer bag p\u00e5 os, at \u201dg\u00e6sterne\u201d er blevet inviteret til H\u00e5rga for at blive ofret. Det forvr\u00e6ngede eventyrland opstiller sine egne regler, som hovedpersonerne \u2013 og vi med \u2013 accepterer og f\u00f8lger efter det f\u00f8rste chok, da to af stedets \u00e6ldre beboere springer i d\u00f8den fra en h\u00f8j klippe.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Derfor fremst\u00e5r <\/span>Midsommar<\/span><\/i> som en grotesk-komisk iscenes\u00e6ttelse af genrens kendetegn: Alt, hvad klassikeren <\/span>The Wicker Man<\/span><\/i> pr\u00e6senterede: en afsides lokalitet, fremmedartede lokale, foruroligende tegn og varsler, en omhyggeligt tilrettelagt plan med hovedpersonen som centrum, hedenske ritualer og en afsluttende menneskeofring, hvor ofret br\u00e6ndes levende, g\u00e5r igen i <\/span>Midsommar<\/span><\/i>, men det er ikke noget, der afsl\u00f8res pludseligt. Det kommer bare stille og roligt af sig selv. Ligesom der l\u00e5 en forf\u00f8rende dr\u00f8mmeagtig stemning over Summerisle, hviler der det samme over H\u00e5rga \u2013 men denne gang er vores perspektiv og sympati ikke hos det intetanende offer, der bliver lokket ind i en omhyggeligt tilrettelagt sammensv\u00e6rgelse, men hos Dani, der ser Christian blive ofret i ganske hj\u00e6lpel\u00f8s tilstand. <\/span><\/p>\n\n\n\n

H\u00e5rga kommer til at st\u00e5 for det positive: f\u00e6llesskab, k\u00e6rlighed og \u00f8kologi, mens den moderne verden, vi pr\u00e6senteres for i filmens start, er fuld af ensomhed, egoisme og menneskelig lidelse. <\/span>Midsommar <\/span><\/i>bliver en ironisk fabel, der bruger elementerne fra folk horror til at iscenes\u00e6tte sin fort\u00e6lling og manipulere tilskueren til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved sine egne sympatier. Derfor kan filmen ses som den forel\u00f8bige kulmination p\u00e5 genkomsten af folk horror. Tilf\u00f8jelsen af en meta-dimension viser, hvordan genren har opn\u00e5et en selvbevidsthed: Dens faste motiver er s\u00e5 at sige blevet en v\u00e6rkt\u00f8jskasse, der kan anvendes efter forgodtbefindende.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Afslutning: Find din indre hedning<\/h2>\n\n\n\n

F\u00e6lles for filmene fra tiden omkring 1970 var, at de gengav generationskonflikten i datidens England (Paciorek, 291-305). Men hvad er s\u00e5 f\u00e6llestr\u00e6kkene ved v\u00e6rkerne i denne folk horror revival? I den f\u00f8rste b\u00f8lge starter alle hovedpersonerne som velsituerede, men ender med at blive \u00f8delagt. Omvendt er hovedkaraktererne i 10\u2019ernes film utilpassede i den sammenh\u00e6ng, de er del af. De er ensomme og traumatiserede og har m\u00e5ttet tilpasse sig andres krav for at blive accepteret. Til geng\u00e6ld ender de med at v\u00e6re befriet for denne byrde ved afslutningen. V\u00e6rkerne i folk horror revival skildrer alts\u00e5 en form for individuationsproces, hvor den enkelte har udviklet sig selv i en art omvendt \u201cThe Hero\u2019s Journey\u201d (Campbell, 2008). <\/span><\/p>\n\n\n\n

Hertil kan det indvendes, at b\u00e5de Jay, Matilda, Thomasin og Dani alle er g\u00e5et fra at fremst\u00e5 som \u201dgode\u201d til at ende som \u201donde,\u201d i hvert fald ud fra g\u00e6ngse normer. Desuden har de i processen v\u00e6ret mere eller mindre direkte skyld i d\u00f8den hos dem, der var t\u00e6ttest p\u00e5 dem. Den nyvundne frihed er alts\u00e5 betalt ved, at de er g\u00e5et over \u201dtil den m\u00f8rke side\u201d.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Set i lyset af Robin Woods klassiske tanker om horrorfilmen giver det dog fin mening (Wood, in Paciorek 2018, s.292). If\u00f8lge Wood kan gysergenrens monstre ses som repr\u00e6sentationer af egenskaber og drifter, som de g\u00e6ngse samfundsnormer har undertrykt og fraspaltet. I den forrige artikel gjorde jeg klart, hvordan folk horror visualiserer en angst for, at det moderne samfund kan vende tilbage til et arkaisk stade, hvor den ritualiserede vold dominerer. Her er afgudsdyrkerne ikke primitive \u201cfremmede\u201d i fjerne lande, men mennesker, der er lige s\u00e5 \u201chvide\u201d som os selv – skyggen af en fortid, vi troede at have lagt bag os.<\/span><\/p>\n\n\n\n

10\u2019ernes film er derfor sk\u00e6bnefort\u00e6llinger, hvor fortidens m\u00f8rke kr\u00e6fter ikke kun lurer i \u00f8de omr\u00e5der, men ogs\u00e5 i den enkeltes sind. Hovedkaraktererne er blevet s\u00e5 marginaliserede, at de er n\u00f8dt til at afsv\u00e6rge deres n\u00e6stek\u00e6rlighed og v\u00e6lge dette arkaiske m\u00f8rke. F\u00f8rst n\u00e5r de har gjort dette, kan de blive fri eller finde sig til rette i et f\u00e6llesskab, der v\u00e6rds\u00e6tter dem. S\u00e5ledes problematiserer folk horror revival ideen om det moderne, individualiserede, \u201cfrie\u201d menneske (fig. 12).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12: Slutningen af Midsommar<\/em>: Dani er glad og lykkelig – mens hun ser sin eksk\u00e6reste br\u00e6nde op, fuldst\u00e6ndig hj\u00e6lpel\u00f8s: Hovedpersonerne i den nye b\u00f8lge af folk horror er ensomme og traumatiserede, men opn\u00e5r en form for personlig frig\u00f8relse ved at tilslutte sig det onde.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Film<\/span><\/h3>\n\n\n\n