{"id":9030,"date":"2020-11-09T22:31:15","date_gmt":"2020-11-09T20:31:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9030"},"modified":"2020-11-09T22:35:56","modified_gmt":"2020-11-09T20:35:56","slug":"deadwood","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/11\/deadwood\/","title":{"rendered":"\u201dWelcome to fucking Deadwood\u201d: Fort\u00e6lling, sprog og krop i verdens vildeste western"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Serieskaberen David Milch var en del af det panteon af forfattere og showrunnere, som satte gang i den s\u00e5kaldte \u201dkabelguldalder\u201d i amerikansk tv. Sammen med Steven Bochco havde han i begyndelsen af 1990\u2019erne skabt den nybrydende politiserie NYPD Blue<\/em>, og i begyndelsen af 2000\u2019erne skabte han egenh\u00e6ndigt \u2212 og efter sigende n\u00e6sten egenr\u00e5digt \u2212 den nu klassiske HBO-serie Deadwood<\/em>. I anledning af, at 16:9s f\u00f8rste bogudgivelse\u00a0Fjernsyn for viderekomne<\/a><\/em>\u00a0snart bliver gratis tilg\u00e6ngelig online, bringer vi her Palle Schantz Lauridsens bidrag til bogen om netop Milch og hans gr\u00e6nses\u00f8gende mesterv\u00e6rk Deadwood<\/em>, som br\u00f8d gr\u00e6nser ift. sprogbrug, karakterskildring og genreforhold, men som ofte har st\u00e5et i skyggen af kabelklassikere som The Sopranos <\/em>og The Wire<\/em>.<\/h5>\n\n\n\n

Deadwood<\/em> (HBO, 2004-2006) ruskede op i den myte om det vilde vesten, der har udfoldet sig i amerikansk popul\u00e6rkultur i over 100 \u00e5r. F\u00f8ljetonen om livet i guldgraversamfundet i South Dakotas Black Hills mindede nemlig ikke meget om de westerns, vi kender fra film og tv-serier.<\/p>\n\n\n\n

Nogle af westernmytologiens centrale \u2013 og virkelige \u2013 skikkelser er med i Deadwood<\/em>, men enten er deres tid forbi, eller ogs\u00e5 er deres roller langt fra heroiske: Den ber\u00f8mte revolvermand og gambler<\/em> Wild Bill Hickok er livstr\u00e6t. Som han siger til sin bekymrede ven, Charlie Utter: \u201dCan you let me go to hell the way I want to?\u201d (I:4) (note 1). Han n\u00e6rmest s\u00f8ger d\u00f8den, og senere i samme afsnit virker det, som om han med vilje lader sig skyde i ryggen ved pokerbordet. Wyatt Earp, der nogle \u00e5r senere skulle blive ud\u00f8deliggjort som helten fra Gunfight at the O.K. Corral<\/em>, afl\u00e6gger et lidet heroisk bes\u00f8g i Deadwood, og den st\u00f8rste kvindelige westernlegende af dem alle, Calamity Jane, skildres som en angstpr\u00e6get alkoholiker \u2013 omend ogs\u00e5 som et meget empatisk individ. I Deadwood <\/em>er de mytologiske skikkelser ikke helte. De er mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Deadwood<\/em> er en genskrivning af westernmytologien. I denne nye version bliver det amerikanske samfund grundlagt i facetterede karakterers strategiske og voldelige strid om guld. De k\u00e6mper p\u00e5 liv og d\u00f8d, mens de drikker og horer, og saftige eder flyver gennem luften. De hvide, engelsktalende m\u00e6nd udk\u00e6mper de st\u00f8rste slag, men kvinderne spiller en central rolle: Sammen med m\u00e6ndenes voksende indsigt i n\u00f8dvendigheden af forholdsregler, der kan regulere deres egen aggressivitet, udg\u00f8r kvindernes empati den st\u00e6rkeste modv\u00e6gt til den hensynsl\u00f8se egoisme, de st\u00e6rkeste m\u00e6nd repr\u00e6senterer. Samtidig giver Deadwood<\/em> et komplekst billede af, hvem der egentlig var med, da USA blev til: Blandt bebyggelsens mange indbyggere findes ogs\u00e5 \u2013 med betegnelser, der bruges af karaktererne \u2013 Celestials<\/em> eller Chinks<\/em>,  Squareheads <\/em>og Cornish<\/em>: kinesere, nordm\u00e6nd og folk fra Cornwall \u2013 ud over Jew bastards <\/em>og Niggers.<\/em> Rundt om byen bor the godless<\/em>, savage cocksucker Sioux<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Centralt i Deadwood<\/em>s modernisering af skildringen af det vilde vesten st\u00e5r sproget og kroppen. Sprogligt er det markant, at karaktererne taler deres modersm\u00e5l og pr\u00e6cist beskrives ved deres meget forskellige sprogbrug. Gennemg\u00e5ende karakterer kendetegnes af en n\u00e6rmest svulstig veltalenhed, samtidig med at ord som cocksucker <\/em>og motherfucker<\/em> er us\u00e6dvanligt h\u00f8jfrekvente. I hvert fald for tv. I forl\u00e6ngelse heraf er Deadwood<\/em> meget fokuseret p\u00e5 kroppen; p\u00e5 dens afsondringer og p\u00e5, hvad der sker, n\u00e5r den g\u00e5r i stykker eller \u201dbare\u201d reagerer p\u00e5 sygdom: Lort, pis, sperm, br\u00e6k, spyt og blod h\u00f8rer til Deadwood<\/em>s univers, og voldsom sygdom og makabre d\u00f8dsfald pr\u00e6ger den sepiatonede verden, hvor det er karaktererne og ikke omgivelserne, der er farverige. Deadwood<\/em> er indelukket, klaustrofobisk. Himlen og de endel\u00f8se vidder, der er centrale visuelle elementer i klassiske westerns af John Ford-typen, er frav\u00e6rende. Tilbage st\u00e5r s\u00f8let, barerne og kampen om guldet. Alt sammen belyst af (noget, der ligner) naturlige lyskilder: sollyset, der falder ind gennem \u00e5bne d\u00f8re og vinduer; petroleumslamper, der oplyser b\u00e5de uden- og indend\u00f8rs locations<\/em> om natten. Det giver nogle meget karakteristiske lysvirkninger og \u2013 i nattescenerne \u2013 en meget lille dybdeskarphed i billederne. Visuelt ligner Deadwood <\/em>derformere Barry Lyndon<\/em> (Stanley Kubrick 1975) og tematisk mere Unforgiven<\/em> (Clint Eastwood 1992), end den ligner en farvestr\u00e5lende, klassisk western-tv-serie som Bonanza <\/em>(NBC, 1959-1973). Den minder i det hele taget mere om en film end om en tv-serie, bortset fra at dens format er f\u00f8ljetonens.<\/p>\n\n\n\n

Baggrunden<\/h2>\n\n\n\n

Deadwood <\/em>udspiller sig i 1876-1877 og har baggrund i virkelige h\u00e6ndelser. Virkelighedens Deadwood var en ulovlig bos\u00e6ttelse i Lakota-stammens territorium. If\u00f8lge Fort Laramie-aftalen fra 1868 mellem den amerikanske regering og de lokale stammer m\u00e5tte ingen hvide bev\u00e6ge sig ind i territoriet uden stammernes tilladelse. Hvis nogen slog sig ned i territoriet, skulle de drives bort af den amerikanske h\u00e6r. Men der blev fundet guld i omr\u00e5det, og lykkej\u00e6gerne str\u00f8mmede til \u2013 aftale eller ej (Johnson 2009: 809).<\/p>\n\n\n\n

Deadwood<\/em> tager sin egentlige begyndelse kun f\u00e5 uger efter general Custers historiske nederlag i slaget ved Little Big Horn den 25.-26. juni 1876. Slagmarken l\u00e5 kun nogle f\u00e5 100 kilometer vest for Deadwood, men f\u00f8ljetonen handler ikke <\/em>om stridigheder mellem guldgraversamfundet og stammerne. Stridighederne udspiller sig i<\/em> Deadwood selv \u2013 og i forholdet mellem byen og de omkringliggende amerikanske territorier.<\/p>\n\n\n\n

Ud over bipersoner som Wild Bill Hickok, Calamity Jane og Wyatt Earp har ogs\u00e5 f.eks. de to hovedpersoner, den retskafne Seth Bullock og den d\u00e6moniske Al Swearengen, levet i virkelighedens verden. Det samme har bl.a. avisredakt\u00f8ren A.W. Merrick og industrimanden, den senere guvern\u00f8r og senator, George Hearst (note 2). Han var far til avismanden William Randolf Hearst, som filmkendere forbinder med Orson Welles\u2019 Citizen Kane <\/em>(1941).<\/p>\n\n\n\n

Seriens \u201dskaber\u201d, executive producer og de facto forfatter David Milch brugte to \u00e5r til research, men forholdt sig frit til fortiden, og Deadwood<\/em> er ikke et historisk dokudrama. Den er et nyt og anderledes bud p\u00e5, hvordan historien om det vilde vesten udspillede sig, og dermed p\u00e5, hvordan USA blev til i sk\u00e5nselsl\u00f8se overlevelseskampe \u2013 p\u00e5 den mudrede hovedgade, i bordellernes baglokaler, i barerne, i Chinatowns svinestier, i det barbariske l\u00f8nslaveris industrialiserede guldminer; men den fort\u00e6ller ogs\u00e5 om de tendenser, der trak i retning af et humant, demokratisk retssamfund.<\/p>\n\n\n\n

David Milch ville med Deadwood<\/em> unders\u00f8ge, \u201dhvordan mennesker improviserede sig frem til et samfunds strukturer, n\u00e5r der ikke var nogen lov, der kunne vise dem vejen [\u2026] hvordan loven udviklede sig af den sociale tilskyndelse mod at minimere f\u00f8lgeskaderne af h\u00e6vn\u201d (citeret i Newcomb 2008: 94. Min overs\u00e6ttelse).Skal der v\u00e6re orden<\/em> i et samfund \u2013 og kan man have orden uden lov<\/em>? I prologen til det f\u00f8rste afsnit sp\u00f8rger en f\u00e6ngslet hestetyv med forh\u00e5bning i stemmen, om det virkelig er rigtigt, at der er \u201dNo law at all in Deadwood\u201d (I:1). Han f\u00e5r som svar, at Deadwood ligger p\u00e5 \u201dIndian territory\u201d (I:1), og den lov, der hersker til at begynde med, er den st\u00e6rkestes ret. Det politiske system i Deadwood udvikler sig derfra over oligarki til en rudiment\u00e6r form for demokrati, eftersom der afholdes valg til b\u00e5de sherif- og borgmesterposterne i de sidste afsnit. Men den st\u00e6rkestes ret best\u00e5r: Der indkaldes soldater til at stemme for korrupte politikeres kandidater, og parterne bakker deres kandidater op med st\u00f8rre kontingenter v\u00e5benf\u00f8re m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

Auteuren<\/h2>\n\n\n\n

Deadwood<\/em> er auteur-tv. Auteuren er David Milch, der er f\u00f8dt i 1945 og uddannet litterat. Efter endt uddannelse underviste han p\u00e5 flere universiteter, indtil han i begyndelsen af 1980\u2019erne vendte sig mod tv-verdenen og skrev sit f\u00f8rste manuskript til Stephen Bochcos Hill Street Blues <\/em>(NBC, 1981-1987) (Newcomb 2008: 92). Hill Street Blues <\/em>blev med sine multiprotagonist- og multiplotfort\u00e6llinger skoledannende inden for nyere amerikansk tv-drama, og Milch arbejdede videre ad de samme spor, da han siden som executive producer \u2013 igen i samarbejde med Bochco \u2013 stod bag NYPD Blue <\/em>(ABC, 1993-2005). Han kontrollerede begge disse produktioner \u201di s\u00e5 stor udstr\u00e6kning, at han med et filmisk begreb blev deres auteur<\/em>\u201d (Millichap 2006: 185).<\/p>\n\n\n\n

Milch var et etableret navn inden for moderne amerikansk tv-drama, da han i 2002 foreslog HBO en fort\u00e6lling om det \u201dantikke Rom i Neros regeringstid, f\u00f8r der var blevet kodificeret et retssystem\u201d (Newcomb 2008: 94). HBO var imidlertid allerede i gang med at udvikle serien Rome <\/em>(HBO, 2005-2007), s\u00e5 Milch foreslog i stedet at skabe en western med samme tema. Deadwood<\/em> fik amerikansk premiere i for\u00e5ret 2004 og er pr\u00e6get af Milchs litter\u00e6re fortid (Millichap 2006) og af hans mange\u00e5rige arbejde i tv-branchen. Formelt er han krediteret som creator<\/em> p\u00e5 alle afsnittene og som (med-)forfatter p\u00e5 en del af dem, men Milch har haft omfattende kontrol med hele Deadwood<\/em>, og de omkring 20 forfattere, der er krediteret, har reelt fungeret som ghostwriters<\/em> for Milch (Newcomb 2008: 93). Der var i alt 14 instrukt\u00f8rer p\u00e5 de 36 afsnit, og mange af dem havde instrukt\u00f8rerfaringer fra moderne serier som Twin Peaks <\/em>(ABC, 1990-1991), NYPD Blue, Homicide: Life on the Street<\/em> (HBO, 1993-1999), 24 <\/em>(Fox, 2001-2010), Six Feet Under <\/em>(HBO, 2001-2005) og The Wire <\/em>(HBO, 2002-2008).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Deadwood <\/em>blev produceret i tre s\u00e6soner hver p\u00e5 12 afsnit, der hver varede omkring 50 minutter. Oprindeligt skulle der have v\u00e6ret flere s\u00e6soner, og p\u00e5 et tidspunkt forl\u00f8d det, at man i stedet for at producere flere s\u00e6soner ville lave to spillefilmslange afslutningsepisoder, men det blev ved de 36 afsnit. De kostede omkring 4,5 millioner dollars stykket, hvilket er \u201ddet dobbelte af gennemsnittet for selv den dyreste netv\u00e6rks-serie\u201d (Anderson 2008: 35).<\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6llingen<\/h2>\n\n\n\n

Der er masser af statister i Deadwood<\/em> og dermed altid et v\u00e6ldigt mylder af mennesker. Ud over statisterne t\u00e6ller Deadwood<\/em>s rolleliste over 60 genkendelige karakterer, der har indflydelse p\u00e5 begivenhedernes gang. Fort\u00e6llingen samler sig dog om godt et dusin karakterer, hvis projekter og udvikling st\u00e5r centralt i historien. Med kampen om guldet i centrum udspiller seriens hovedkonflikt sig mellem to meget forskellige m\u00e6nd, den mafi\u00f8se Al Swearengen (Ian McShane) og den retf\u00e6rdighedshungrende Seth Bullock (Timothy Olyphant), der hader hinanden s\u00e5 meget, at de i begyndelsen af anden s\u00e6son er t\u00e6t p\u00e5 at sl\u00e5 hinanden ihjel: Swearengen skal lige til at stikke en kniv i Bullock, da han l\u00e6gger m\u00e6rke til en dreng, der stirrer p\u00e5 ham fra en diligence, der netop er rullet ind i byen. Han tr\u00e6kker kniven til sig med ordene: \u201dWelcome to fucking Deadwood. It can be combative\u201d (II:13) (fig. 1). Drengen er Bullocks nev\u00f8!<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: \u201cWelcome to fucking Deadwood. It can be combative.\u201d (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hovedkaraktererne<\/h2>\n\n\n\n

Swearengen er en af Deadwoods pionerer og seriens mest farverige karakter. Han er kommet dertil, f\u00f8r serien tager sin begyndelse. Ikke for at grave guld, men for at bygge og siden drive baren og bordellet The Gem Saloon<\/em>. Fra sit kontor p\u00e5 f\u00f8rste sal styrer han med satanisk overblik sin operation<\/em>, der ogs\u00e5 omfatter kriminelle aktiviteter som narkohandel, bestikkelse, overfald og mord. Han sl\u00e5r ihjel og beordrer folk dr\u00e6bt for at beskytte sine forretningsinteresser, aldrig fordi han er i affekt: \u201dAh. Don\u2019t forget to kill Tim\u201d (I:1), som han henkastet siger.<\/p>\n\n\n\n

Men Al er ikke kun magt og overblik. Han er m\u00e6rket af, at han som barn blev forladt af sin mor og misbrugt p\u00e5 det b\u00f8rnehjem, hun solgte ham til. Derfor har han taget den handikappede Jewel under sine vinger, for hun kommer fra det samme b\u00f8rnehjem som ham. Hans bror var epileptisk, og derfor g\u00f8r det ham ondt at se, da en pr\u00e6dikant, Reverend Smith, begynder at f\u00e5 epileptiske anfald. Alle h\u00e5ber, at pr\u00e6dikanten snart d\u00f8r, men kun Al har modet til at udf\u00f8re medlidenhedsdrabet.<\/p>\n\n\n\n

Al st\u00e5r med sin veltalenhed i mods\u00e6tning til Bullock, der er ordknap, gr\u00e6nsende til det indest\u00e6ngt mutte. Han kommer til Deadwood i f\u00f8rste afsnit, har netop forladt en stilling som marshall i Montana og er fast besluttet p\u00e5 at koncentrere sig om driften af den isenkrambutik, han vil \u00e5bne sammen med sin partner, den \u00f8strigsk-f\u00f8dte j\u00f8de Sol Star. Seth har i mods\u00e6tning til Al voldsomme problemer med at styre sit temperament. Det resulterer flere gange i, at han mister fatningen i slagsm\u00e5l, hvor han i retf\u00e6rdig harme s\u00f8nderbanker sin modstander. Seths \u00f8nske om kontrol kommer til udtryk i hans tavshed, stive kropsholdning, ulastelige p\u00e5kl\u00e6dning og i, at han trods sine intentioner om det modsatte ser sig n\u00f8dsaget til at p\u00e5tage sig rollen som sherif. Mest af alt kommer hans konflikt mellem pligt og passion til udtryk i forhold til kvinderne i hans liv. Han forelsker sig passioneret i den unge enke, Alma Garrett. Hun ejer byens st\u00f8rste guldfund, og Bullock forvalter indledningsvis hendes rettigheder over for Swearengen, der med alle midler fors\u00f8ger at f\u00e5 fingre i hendes besiddelser. Men Bullock er en gift mand. Af pligtf\u00f8lelse har han giftet sig med sin storebrors enke, og da hun og broders\u00f8nnen ankommer til Deadwood i begyndelsen af anden s\u00e6son, v\u00e6lger han \u2013 dog ikke uden problemer – pligten frem for passionen.<\/p>\n\n\n\n

Al og Seth er imidlertid ikke kun fjender. Forhold, der truer lejrens eksistens, tvinger dem sammen. Mest betydningsfuld er deres pragmatiske alliance i modstanden mod mineindustrimanden Hearst og hans r\u00f8verkapitalistiske metoder.<\/p>\n\n\n\n

Stederne<\/h2>\n\n\n\n

Omkring de to m\u00e6nd st\u00e5r en r\u00e6kke andre karakterer, hvis relationer kan pr\u00e6senteres i forhold til deres placering i byen. Der er tre centrale lokaliteter i Deadwood<\/em>: The<\/em> Gem Saloon<\/em>, hotellet med det opulente navn The Grand Central<\/em> og kasinoet og bordellet The Bella Union.<\/em> Al hersker p\u00e5 \u2013 og fra \u2013 The Gem<\/em>. Til at hj\u00e6lpe sig har han sine tro h\u00e5ndlangere og bartendere Dan og Johnny. Luderen Trixie deler til at begynde med Als seng, og selvom deres relation ikke kan beskrives i romantiske termer, er de t\u00e6t knyttet til hinanden. Trixie l\u00f8sriver sig langsomt fra Al og f\u00e5r et \u00e6gteskabslignende forhold til Bullocks partner, Sol Star. Lige over for The Gem<\/em> ligger hotellet The Grand Central<\/em>. Det ejes af den sleske, selvindbildt raffinerede, racistiske og evigt griske, men ogs\u00e5 bedr\u00f8velige og ynkv\u00e6rdige E.B. Farnum. Bella Union<\/em> ejes af den r\u00e6vesmarte, kyniske og lapset velkl\u00e6dte forretningsmand Cy Tolliver, der i mange henseender er Als konkurrent. Med sig har Tolliver en stab, der bl.a. omfatter bordelmutteren Joanie Stubbs, som han n\u00e6rer en besynderlig form for k\u00e6rlighed til, men som i seriens l\u00f8b fors\u00f8ger at rive sig fri af hans indflydelse. Hun g\u00f8r det, fordi hun n\u00e6rer afsky for hans ukontrollerede voldsudbrud, og fordi hun som lesbisk ikke kan h\u00e5ndtere de k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer, han i f\u00f8lsomme stunder frems\u00e6tter over for hende. Tolliver fors\u00f8ger fra sin balkon at danne sig et overblik over, hvad der sker i byen.<\/p>\n\n\n\n

Til disse steder, der knytter sig til centrale karakterer i f\u00f8ljetonen, f\u00f8jer sig den isenkrambutik, Bullock og Star bygger op, og baren Number 10<\/em>, hvor byens drukkenbolte, dens \u201dpoor white trash\u201d, holder til. Et mindre skur fungerer som b\u00e5de hjem og konsultation for den fiktive, lokale l\u00e6ge, Doc Cocran. Han er den indebr\u00e6ndte og uselviske humanist, der oven p\u00e5 sine oplevelser med de s\u00e5rede og d\u00f8ende i borgerkrigen har et noget anstrengt forhold til Gud. Han f\u00e6rdes \u2013 ligesom redakt\u00f8ren for The Deadwood Pioneer<\/em>, A.W. Merrick – relativt ubesv\u00e6ret blandt de modstridende parter. Lejren rummer ogs\u00e5 et kinesisk kvarter, hvor mr. Wu regerer. Han ejer et vaskeri, et frysehus og ikke mindst nogle svin, som gerne \u2013 og for \u201dfive dollar\u201d (II:2) til Wu \u2013 \u00e6der folk, der er d\u00f8de af at v\u00e6re kommet Al p\u00e5 tv\u00e6rs.<\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden som lejren vokser, kommer flere lokaliteter til. Teltene p\u00e5 hovedgaden forsvinder, og lejren f\u00e5r s\u00e5 sm\u00e5t karakter af en by. Med \u00e5bningen af anden s\u00e6son har Seth Bullock f.eks. bygget et hus til sin familie, og en skole, en bank og et simpelt pensionat dukker op i s\u00e6son to og tre. I tredje s\u00e6son kommer en teatertrup til byen, et par omrejsende pr\u00e6dikanter l\u00e6gger vejen forbi, men nogen kirke bliver det ikke til.<\/p>\n\n\n\n

Et afg\u00f8rende sted for livet i Deadwood er den mudrede jordvej, The Thoroughfare<\/em>, der g\u00e5r gennem byen. Her udfoldes et rigt handelsliv med boder og gades\u00e6lgere; her fester byen, her m\u00f8des og hilser man, her finder skuddueller, arrestationer og ikke mindst drabelige slagsm\u00e5l sted, og her modtager man tilrejsende. H\u00e6vet over gaden kan lejrens m\u00e6gtigste m\u00e6nd \u2013 Al, Tolliver og Hearst \u2013 fra deres balkoner holde \u00f8je med, hvad der foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Strukturen<\/h2>\n\n\n\n

Den dominerende fort\u00e6lling gennem alle seriens tre s\u00e6soner handler om forholdet til loven, s\u00e5dan som det is\u00e6r aktualiseres i forhold til guldet. Det er guldet, der har draget folk til Deadwood, og det, de strides om. I begyndelsen vasker individuelle lykkej\u00e6gere guld i vandl\u00f8bene omkring byen og graver efter det selv midt p\u00e5 byens hovedgade. De lever fra h\u00e5nden og i munden og veksler deres guld til sprut og sex p\u00e5 The Gem<\/em>. Da f\u00f8ljetonenslutter, ejer \u00e9n mand, fuldblodskapitalisten Hearst, det hele, og Deadwood <\/em>skildrer dermed en omfattende historisk bev\u00e6gelse i et fort\u00e6ttet forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

Et s\u00e6rligt rigt fund er omdrejningspunktet fra det f\u00f8rste til det sidste afsnit. Efter en l\u00e6ngere kontrovers i f\u00f8rste s\u00e6son ender det med at tilh\u00f8re Alma Garrett. Fra anden s\u00e6sons start opk\u00f8ber Hearst med trusler, falske rygter, politiske studehandler og mord via en mellemmand langsomt lejrens jordlodder, og da han selv ankommer i begyndelsen af tredje s\u00e6son, mangler han kun at f\u00f8je enkens jord til sine besiddelser, f\u00f8r han ejer det hele. Han og hans folk behandler immigrantarbejderne i minerne barbarisk, og han st\u00e5r ikke tilbage for at beordre nogen sl\u00e5et ihjel, hvis de er mist\u00e6nkt for at stj\u00e6le hans guld, fors\u00f8ger at organisere arbejderne eller p\u00e5 anden m\u00e5de stiller hindringer i vejen for hans industrielle udnyttelse af guldforekomsterne.<\/p>\n\n\n\n

Kampen om guldet og mods\u00e6tningerne mellem Swearengen og Bullock k\u00f8rer gennem alle 36 afsnit, men v\u00e6ves sammen med en m\u00e6ngde l\u00e6ngere og kortere, betydningsm\u00e6ssigt st\u00f8rre eller mindre historier. De fleste handlingsforl\u00f8b knytter sig til de gennemg\u00e5ende karakterer, men ogs\u00e5 karakterer, der kun er med i nogle f\u00e5 afsnit, kan blive b\u00e6rere af historier, der aldrig bare st\u00e5r alene, men altid udspringer af eller har konsekvenser for mere betydningsfulde historier.<\/p>\n\n\n\n

Handlingen i Deadwood<\/em> tager sin begyndelse med en enkelt og signifikant prologscene, der udspiller sig i maj 1876 i Montana. Bullock har sidste aften p\u00e5 posten som marshall. I cellen p\u00e5 hans lille kontor sidder en hestetyv, der fors\u00f8ger at bestikke Bullock til at lade ham g\u00e5. Han vil nemlig ogs\u00e5 gerne til Deadwood, for han har som n\u00e6vnt h\u00f8rt, at der g\u00e6lder loven ikke. Bullock er ubestikkelig, og da en halv snes berusede og bev\u00e6bnede ryttere kr\u00e6ver hestetyven udleveret til lynchning, kommer hans mod og forhold til loven p\u00e5 pr\u00f8ve. Han n\u00e6gter at udlevere fangen, men bes\u00f8rger selv h\u00e6ngningen, som han afslutter med et h\u00e5rdt tr\u00e6k i den h\u00e6ngtes ben for at sikre sig, at nakken er kn\u00e6kket. Henrettelsen foregik dermed \u201dunder color of law\u201d (I:1), som Seth siger, men konsekvensen for hestetyven er den samme.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste scene foreg\u00e5r et par m\u00e5neder senere, i juli samme \u00e5r, og f\u00f8rer os sammen med bl.a. Bullock, Wild Bill Hickok, Calamity Jane Canary og Charlie Utter til Deadwood, der p\u00e5 ganske f\u00e5 scener n\u00e6r danner baggrund for resten af serien. Hver af de tre s\u00e6soner udspiller sig over en m\u00e5neds tid. Typisk begynder et afsnit om morgenen for at slutte sent samme dags aften, hvorefter n\u00e6ste afsnit tager fat morgenen efter. Enkelte afsnit har indledningsvis et par aften- eller nattescener, f\u00f8r dagen og den nye handling begynder, og der er i alle tre s\u00e6soner enkelte st\u00f8rre tidsoverspring af op til godt en uges varighed mellem nogle af afsnittene, ligesom enkelte dobbeltafsnit foreg\u00e5r samme dag.<\/p>\n\n\n\n

Anden s\u00e6son foreg\u00e5r i sommeren 1877 og bringer nye, centrale karakterer til byen. Vigtigst er Bullocks kone Martha og hendes s\u00f8n William, Hearsts \u201dfortrop\u201d, den k\u00f8lige og \u2013 viser det sig \u2013 morderisk perverse Francis Wolcott, husl\u00e6rerinden, Miss Isringhausen, der i virkeligheden er agent for Alma Garretts afd\u00f8de mands familie, nogle nye ludere, der skal arbejde for Joanie, og The Nigger General, der f\u00e5r betydning i forbindelse med Deadwood<\/em>s behandling af temaet racisme, der g\u00e5r som en vigtig understr\u00f8m gennem hele serien.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 tredje s\u00e6son, der foreg\u00e5r fem uger efter afslutningen af anden s\u00e6son, bringer nye karakterer i spil. Hearst selv dukker op i anden s\u00e6sons sidste afsnit, men s\u00e6ttes f\u00f8rst for alvor i spil i tredje s\u00e6son, der slutter med, at han forlader byen efter at have opn\u00e5et, hvad han ville. Der ankommer ogs\u00e5 en skuespillertrup, og i to afsnit dukker br\u00f8drene Wyatt og Morgan Earp op i Deadwood. Samtidig med at nye karakterer dukker op, nogle for at forsvinde igen, till\u00e6gges karakterer, der har fandtes i byen hele tiden, st\u00f8rre betydning. Det g\u00e6lder f.eks. Richardson, den enfoldige kok p\u00e5 Grand Central Hotel<\/em>, som der udvikles en \u201drunning joke\u201d omkring.<\/p>\n\n\n\n

\u201dRunning jokes\u201d og andre genkommende handlingselementer er med til at holde serien sammen. Seths j\u00f8diske partner, Sol Star, henviser s\u00e5ledes ofte ironisk til nogle forretningsm\u00e6ssige r\u00e5d, hans gamle far gav ham p\u00e5 d\u00f8dslejet. Til de mere betydningsfulde repetitioner h\u00f8rer Als monologer, der markerer nogle af h\u00f8jdepunkterne i Deadwood<\/em>s nytolkning af, hvad man kan tillade sig p\u00e5 tv. Mens Al hen under aften f\u00e5r sig et blowjob, filosoferer han f\u00f8lsomt over sin h\u00e5rde barndom, og n\u00e5r han overvejer sine taktiske muligheder, taler han til The Chief<\/em>, et afhugget indianerhoved, han opbevarer i en kasse!<\/p>\n\n\n\n

Alle afsnittene har den samme indledningssekvens, men de afsluttes forskelligt. Med fokus p\u00e5 genfortolkninger af elementer fra westernmytologien markerer indledningen i en montage seriens tid, stemning, stil og temaer. I t\u00e6tte besk\u00e6ringer og i samme sepiatone, som pr\u00e6ger serien i \u00f8vrigt, skildrer den en slags dobbelt rejse ind i Deadwood. <\/em>P\u00e5 den ene side metonymiske og metaforiske repr\u00e6sentationer af vesten og af menneskets vej dertil: st\u00f8vler, der tramper i pl\u00f8ret, pr\u00e6rievognens hjul, guldet, kroppene, blodet, whiskyen, pokerspillet. Klippet ind i denne antydningsvise fort\u00e6lling f\u00f8lger vi p\u00e5 den anden side en rytterl\u00f8s hest, der bev\u00e6ger sig fra h\u00f8jre mod venstre \u2013 fra \u00f8st til vest \u2013 for til sidst at ende p\u00e5 The Thoroughfare<\/em>, hvor den f\u00f8rst spejles i en vandpyt for siden at blive tonet bort (fig. 2). Er den dr\u00f8m om den absolutte frihed, hesten kan repr\u00e6sentere, et fatamorgana, synes indledningen af sp\u00f8rge. Seriens svar er: \u201dja!\u201d<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Fra introsekvensen. Den fri hest spejler sig i en vandpyt p\u00e5 The Thoroughfare, f\u00f8r den tones bort (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Indledningssekvensen ledsages af David Schwartz\u2019 akustiske titelnummer, der i en modal akkordprogression anvender instrumenter, heriblandt k\u00f8kkengryder, fra mange landes folkemusik og dermed antyder seriens multikulturelle univers. Musikken til slutteksterne varierer fra gang til gang og er typisk bidder af gamle country- eller bluesnumre fremf\u00f8rt af legendariske navne som Mississippi John Hurt, Big Bil Broonzy og Brownie McGhee, men nulevende sangere, der er inspireret af amerikansk folkemusik, bliver ogs\u00e5 brugt: k.d. lang, Madeleine Peyroux, Bruce Springsteen. Sangene kommenterer eksplicit handlingen i afsnittet, som da et Bob Dylan-nummer bliver brugt til at opsummere den umulige situation, Bullock havner i i anden s\u00e6sons f\u00f8rste afsnit: \u201dIt\u2019s not dark yet, but it\u2019s getting there\u201d (Dylan 1997).<\/p>\n\n\n\n

Samlet set er handlingsforl\u00f8bene st\u00e6rkt koncentrerede om nogle f\u00e5, handlingsm\u00e6ttede uger. Nogle af seriens fort\u00e6llinger str\u00e6kker sig over alle tre s\u00e6soner, andre over en eller to, mens andre igen kun g\u00e5r over et enkelt eller et par afsnit. P\u00e5 denne m\u00e5de holdes fort\u00e6llingen til stadighed i gang af b\u00e5de lange og korte handlinger, og det enkelte afsnit fort\u00e6ller flere historier samtidig.<\/p>\n\n\n\n

Kroppen<\/h2>\n\n\n\n

Bullock tr\u00e6kker godt til i den h\u00e6ngtes ben \u2013 og vi h\u00f8rer halsen kn\u00e6kke. Trixie skyder en voldelig kunde gennem hovedet. Det ser vi ikke, men vi er med, da Doc Cocran stikker en metalpind ind i skudhullet \u2013 og forundret ser den komme ud p\u00e5 den anden side. Swearengen sl\u00e5r Trixie i gulvet og tr\u00e6der hende h\u00e5rdt p\u00e5 struben. Han er rasende, for det er ikke godt for hans operation<\/em>, at bordellets kunder bliver sl\u00e5et ihjel: Der er ikke g\u00e5et mange minutter af det f\u00f8rste afsnit af Deadwood<\/em>, f\u00f8r man bliver klar over, at kroppen f\u00e5r en central plads i skildringen af det r\u00e5 liv i det, der s\u00e5 sm\u00e5t er p\u00e5 vej til at blive et samfund. Alene i f\u00f8rste afsnit bliver otte mennesker sl\u00e5et ihjel.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 sygdomme og deres kropslige konsekvenser fylder godt. Som eksempel p\u00e5 de mange, meget sanselige og \u00e5benlyse, audiovisuelle skildringer af disse element\u00e6re og \u201duciviliserede\u201d tr\u00e6k, der er i serien fra start til slut, kan man unders\u00f8ge, hvordan Al Swearengen og hans krop skildres. Han starter med at have fuldst\u00e6ndig kontrol over lejren, men magten glider ham langsomt af h\u00e6nde, samtidig med at hans krop i en parallel bev\u00e6gelse begynder at udvise svaghedstegn. Han genvinder mod slutningen noget af sin tidligere styrke, men ligesom det var tilf\u00e6ldet med de gamle westernlegender, er hans tid forbi. Den er i hvert fald ved at rinde ud. Als mafi\u00f8se regimente er forbi, (skin-)demokratiets og industrikapitalismen er klar til at tage over.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI need to fuck something. Trixie!\u201d (I:4) kommanderer Al i fjerde afsnit, hvorefter de har sex, mens hendes arme er bundet til sengen. Men Als magt er truet \u2013 og det kommer til udtryk i hans forhold til Trixie, til seksualiteten og til kroppen. Det er sidste gang, han kalder hende \u201dsomething\u201d, og det er slut med at binde hende til sengen. Al finder ud af, at Trixie har bes\u00f8gt Sol i isenkrambutikken og demonstrerer sin magt over hende ved at gribe hende h\u00e5rdt og voldsomt i k\u00f8nnet (I:7); men hans handling er ikke kun en magtdemonstration. Den er ogs\u00e5 et udtryk for jalousi og dermed et svaghedstegn. Da hun samtidig modigt og af empati har modarbejdet en af hans planer, frygter hun for sit liv og v\u00e6lger at fors\u00f8ge at beg\u00e5 selvmord. Det mislykkes, og hun vender frivilligt tilbage til Als sovev\u00e6relse, stikker ham \u00e9n, giver ham i en underkastende forsoningsgestus en stor guldklump og glider n\u00f8gen ned under senget\u00e6ppet (I:8). Morgenen efter sp\u00f8rger han n\u00e6rmest med indlevelse til hendes helbred oven p\u00e5 selvmordsfors\u00f8get og udstikker en \u201dk\u00e6rlig\u201d ordre: \u201dDon\u2019t fucking try it, doin\u2019 away with yourself again, huh?\u201d (I:9).<\/p>\n\n\n\n

Sol har i afsnittets forl\u00f8b fors\u00f8gt at komme i snak med Trixie, mens hun under Als bev\u00e5genhed er p\u00e5 arbejde p\u00e5 baren. Hun afviser at g\u00e5 med ham under henvisning til Al: \u201dHe [Al] don\u2019t permit our making calls out\u201d (I:9). Da hun kommer ind p\u00e5 Als kammer i slutscenen, siger han ironisk og med et for ham karakteristisk sammenst\u00f8d mellem noget, der kunne v\u00e6re Romeo og Julie <\/em>og Grundbog for sm\u00e5handlende<\/em>: \u201dSince last our eyes were upon each other, Love \u2013 I hope you\u2019ve earned me five dollars\u201d (I:9).<\/p>\n\n\n\n

Det store vendepunkt i forholdet mellem Al og Trixie \u2013 og dermed i hans kontrol over hende \u2013 kommer et par afsnit senere, hvor hun alligevel og af egen drift ops\u00f8ger Sol i butikken og tilbyder ham \u201da free fuck\u201d (I:11). De har sex, hvad der kommer Al for \u00f8re. Han lader Sol hente til baren og forlanger betaling: \u201dYou owe me five dollars. If you ass-fucked her, you own me seven\u201d (I:11). Al fors\u00f8ger at f\u00e5 det til at ligne en forretningstransaktion, men han er personligt s\u00e5ret og beordrer derfor Trixie til at sove blandt sine egne, alts\u00e5 blandt de andre ludere. Selv tager han en flaske whisky og en luder med op, og mens hun giver ham et blowjob, taler han om sin barndom. Hun f\u00e5r besked p\u00e5 bare at holde k\u00e6ft og sutte pik \u2013 og afsnittet slutter s\u00e5ledes: \u201dNow, fucking go faster, hmm?\u201d (I:11). Han grynter tilfreds og forts\u00e6tter n\u00e6rmest venligt: \u201dOkay, go ahead and spit it out. You don\u2019t need to swallow. You just spit it out. Mmm. Anyways\u201d (I:11) (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: \u201cNow go ahead and spit it out. You don\u2019t have to swallow it.\u201d (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I begyndelsen af anden s\u00e6son mister Al ikke kun magten over Trixie, ogs\u00e5 hans magt over lejren begynder at smuldre, hvilket ogs\u00e5 viser sig ved, at det begynder at knibe med synet og potensen (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Als fysiske deroute er i gang (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En f\u00f8rste indikation er, at han begynder at bruge lup, n\u00e5r han skal l\u00e6se. Dern\u00e6st br\u00e6kker han et par ribben under slagsm\u00e5let med Seth. Nogenlunde samtidig begynder han at f\u00e5 smerter i underlivet: \u201dFeels like a cannon ball up my ass\u201d (II:2). Han f\u00e5r luderen Dolly til at pr\u00f8ve at g\u00f8re noget ved det, og hun stikker tommelfingeren op i r\u00f8ven p\u00e5 ham, hvilket g\u00f8r rasende ondt. Han beordrer hende til at holde op, hvorefter hun \u2013 uden at han har opfordret til det \u2013 sp\u00f8rger, om hun skal sutte hans pik. \u201dPlease,\u201d svarer han, men konstaterer kort tid efter: \u201dEven this now gives me no pleasure\u201d (II:2). Uden at kommentere det n\u00e6rmere \u2013 s\u00e5dan som han gjorde f\u00f8rste gang \u2013 f\u00e5r han dog udl\u00f8sning. Hans smerter bliver v\u00e6rre, og efterh\u00e5nden f\u00e5r han problemer med at tisse. Det viser sig at v\u00e6re en nyresten, og i et par afsnit sv\u00e6ver han mellem liv og d\u00f8d: Han ligger hj\u00e6lpel\u00f8st rystende p\u00e5 gulvet og mister talens brug, men hans stolthed forbyder ham at lade andre se ham sv\u00e6kket. Til sidst bryder Dan d\u00f8ren ned, og i afsnit 15 opererer Doc Al ved at f\u00f8re et instrument op gennem hans urinr\u00f8r og knuse nyrestenen. Det sker i en scene, som man ikke beh\u00f8ver v\u00e6re psykoanalytiker for at forst\u00e5 i termer om en fallisk magt, der er ved at bryde sammen. Magtforholdet mellem Al og Trixie er nu vendt om: Hun er oprigtigt bekymret for ham, og slutcredits ledsages af Ann Rabson, der bl.a. synger: \u201dThe man I love is nothing but skin and bones\u201d (Rabson 1997).<\/p>\n\n\n\n

Med en kraftanstrengelse kommer Al sig efter sin sygdom, og selvom han p\u00e5 mange felter kommer i fuld vig\u00f8r igen, g\u00e5r det stadig ned ad bakke for hans fysik. Luppen bliver fra afsnit 21 til l\u00e6sebriller, og i magtkampen med Hearst bliver han den lille, hvilket ogs\u00e5 giver sig kropsligt udtryk. Hearst hugger ganske enkelt en af Als fingre af (III:2). Igen en meget h\u00e5ndfast markering af Als symbolske kastration. Efter s\u00e5ledes at have mistet b\u00e5de Trixie og sin omnipotente position i lejren, kan Al ikke l\u00e6ngere f\u00e5 rejsning. I tredje s\u00e6sons fjerde afsnit s\u00e6tter han to gange Dolly til at sutte pik, men ingen af gangene g\u00e5r det, som han \u00f8nsker. Selvom han taler om, hvor nedv\u00e6rdigende det var, da han fik hugget fingeren af, n\u00e6gter han at lave koblingen mellem de to h\u00e6ndelser. Det er Dollys skyld, at han ikke kan f\u00e5 rejsning, mener han: \u201cIt\u2019s you \u2013 that\u2019s changed the level of your suction somehow\u201d (III:5), som han malerisk formulerer det.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Als magt i Deadwood sv\u00e6kkes, f\u00e5r det kropsligt udtryk. Det er blot et eksempel p\u00e5, hvordan Deadwood <\/em>s\u00e6tter kroppen, dens afsondringer og dysfunktionalitet i scene. Alle de centrale karakterer invalideres i st\u00f8rre eller mindre grad i seriens l\u00f8b, hvad enten det skyldes vold eller sygdom. Seth bliver h\u00e5rdt s\u00e5ret to gange, Trixie er ved at beg\u00e5 selvmord, Sol bliver s\u00e5ret i en skudveksling, Tolliver bliver stukket ned, Alma Garrett er i flere omgange afh\u00e6ngig af opiumsdr\u00e5ber, og da hun bliver gravid, n\u00f8jes hun ikke med at have morgen\u00adkvalme, hun kaster op i vidners p\u00e5syn, Hearst har ondt i ryggen og bliver tilmed s\u00e5ret, da Trixie \u2013 med blottede bryster, som en visuel hilsen til Delacroixs \u201dFriheden f\u00f8rer folket\u201d \u2013 skyder ham i indigneret des\u00adperation. N\u00e5r der er slagsm\u00e5l, g\u00e5r det meget voldsomt for sig, f.eks. da Als h\u00e5ndgangne mand, Dan, river sin modstanders ene \u00f8je ud (fig. 5)! Det mest makabre udtryk for seriens skildring af forholdet til kroppen er Wus svin, der som n\u00e6vnt med stor, gryntende forn\u00f8jelse \u00e6der ligene af byens dr\u00e6bte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Efter et slagsm\u00e5l, der varer fire minutters fort\u00e6lletid, fl\u00e5r Dan et \u00f8je ud af hovedet p\u00e5 Hearsts mand, The Captain (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der bliver pisset i fuld offentlighed p\u00e5 The Thoroughfare, <\/em>Al har problemer med at tisse i forbindelse med nyrestenen, og Jane Canary pisser flere gange i bukserne, n\u00e5r hun er faldet d\u00f8ddrukken om. Farnum har svedige h\u00e6nder, n\u00e5r han er nerv\u00f8s, og m\u00e5 lide den tort at blive spyttet i ansigtet af Hearst. L\u00e6gen f\u00e5r tuberkulose og hoster blod op m.m. Der er forholdsvis eksplicitte, men dog ikke hardcore sexscener. Kun en af dem \u2013 mellem Alma Garrett og Seth \u2013 er drevet af gensidig passion. Det er i en vis forstand naturligt med sexscener, nu der er ikke f\u00e6rre end tre bordeller i Deadwood, hvor luderne ofte render halvn\u00f8gne rundt, men man er ikke vant til at se \u201dfull frontal male nudity\u201d (jf. Diffrient 2006) i en tv-serie, s\u00e5dan som man g\u00f8r det i en scene p\u00e5 The Gem<\/em> (I:2). Noget overrasket bliver man ogs\u00e5 over at se den nyudn\u00e6vnte borgmester f\u00e5 revet den af i fuld offentlighed (I:9).<\/p>\n\n\n\n

Sproget<\/h2>\n\n\n\n

Sproget i Deadwood<\/em> er p\u00e5faldende p\u00e5 flere m\u00e5der. Det f\u00f8rste, man l\u00e6gger m\u00e6rke til, og noget, der f\u00f8rte til en st\u00f8rre debat i USA, er det dj\u00e6rve frisprog, mange af karaktererne taler. Man kan f.eks. notere sig, at de syv ord, man if\u00f8lge komikeren George Carlin aldrig m\u00e5tte sige p\u00e5 tv f\u00f8r i tiden (Leverette 2008: 127) \u2013 og som man stadig helst ikke m\u00e5 sige p\u00e5 network television, <\/em>n\u00e5r der kan v\u00e6re b\u00f8rn blandt seerne (note 3), fylder godt op i Deadwood<\/em>s dialoger. De syv ord \u2013 shit, piss, fuck, cunt, cocksucker, motherfucker <\/em>og tits <\/em>\u2013bliver alle brugt i Deadwood<\/em>s 36 afsnit med \u2013 som det er antydet af Als replikker ovenfor \u2013 fuck<\/em> som den absolutte topscorer med 3259 forekomster i forskellige varianter (fuck, fuckin\u2019, motherfucker, motherfuckin\u2019 \u2026) (note 4).<\/p>\n\n\n\n

Dern\u00e6st bem\u00e6rker man, at mange af seriens karakterer i en s\u00e6r mods\u00e6tning til banderiet er ovenud velformulerede. Den engelsksprogede litteratur omtaler denne del af Deadwood<\/em>s sprog som enten shakespearesk eller victoriansk (Salerno 2010: 190). Uanset om det er det ene eller det andet, er karakterernes veltalenhed bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Om det er Al, Farnum, Merrick eller en d\u00f8ddrukken Jane Canary, kan de alle formulere sig i formfuldendte og ordrige s\u00e6tninger \u2013 med eller uden eder.<\/p>\n\n\n\n

For det tredje taler alle karaktererne deres eget sprog. Alle er indvandrere i Deadwood, og det reflekteres gennemf\u00f8rt i sproget. Der h\u00f8res alskens varianter af britisk og amerikansk engelsk: Der er britiske skuespillere og kultiverede \u00f8stkyst-amerikanere, der som Alma Garrett ikke t\u00e5ler bandeord og sprogligt mestrer antydningens underspillede kunst; der er E.B. Farnum, som indr\u00f8mmer, at hans veltalenhed m\u00e5ske ikke stikker s\u00e5 dybt. Da en af skuespillerinderne bem\u00e6rker, at han lige har citeret Wordsworth, indr\u00f8mmer han, at han ikke ved, hvem Wordsworth er, men at han har \u201da digest from which I memorize, suppressing the authors\u2019 names\u201d (III:4). Der er Als prosaiske magtsprog og mange andre nationale, dialektale og sociale variationer af engelsk. Og s\u00e5 er det tilmed ikke alle, der taler engelsk: Der h\u00f8res bl.a. keltisk og norsk i Deadwood, men Wus forhandlinger med Swearengen h\u00f8rer til seriens gentagne signaturscener: Wu taler kantonesisk og tegner det, han vil fort\u00e6lle. Han besejler deres aftaler med et insisterende \u201dWu! Swedgin! Hang dai\u201d (\u201dWu! Swearengen! Br\u00f8dre\u201d) (II:6) og kan l\u00e6nge kun \u00e9t amerikansk ord: \u201dCocksucka\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Til den sproglige variation, de mange, i \u00f8vrigt anakronistiske (Diffrient 2006: 186, Sullivan 2008: 14), bandeord og karakterernes retoriske udfoldelser f\u00f8jer sig deres enetaler. Als monologer har v\u00e6ret n\u00e6vnt, men ogs\u00e5 f.eks. E.B. Farnum, Doc Cocran og Alma Garretts medarbejder og senere mand Elsworth taler med sig selv. Elsworth taler dog til sin hund, ligesom Jane Canary og Charlie Utter nogle gange taler til Wild Bills grav. P\u00e5 et tidspunkt i afsnit 34 har Hearst spyttet Farnum i ansigtet og truet ham til hverken at flytte sig eller fors\u00f8ge at t\u00f8rre spyttet af. Et par timer senere \u2013 i begyndelsen af n\u00e6ste afsnit \u2013 genfinder vi Farnum, der ikke har r\u00f8rt sig ud af stedet. Dybt ydmyget f\u00f8rer han denne monolog, der ogs\u00e5 kan illustrere hans veltalenhed og seriens kropslige fokus:<\/p>\n\n\n\n

That I have not wiped his expectoration [spyt] from my cheek is understandable. I\u2019m threatened with death if I do. That I stand immobile these hours later speaks of a flaw in my will. Surely this is not the culminating indignity. There remains, for example, receiving his regurgitations [gylp] or swallowing his feces! Would I stand stoic [\u2026] still?<\/p>III:11 (fig. 6).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: \u201cThat I have not wiped his expectoration [spyt] from my cheek is understandable.\u201d (foto: Paramount Home Entertainment).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Konklusion<\/h2>\n\n\n\n

Siden 1960\u2019erne har man blandt filmfolk \u201dfastsl\u00e5et Western-genrens definitive undergang ved alle passende lejligheder\u201d (Schepelern 1990: 12). Spaghetti-westerns genoplivede og omfortolkede genren i 1960\u2019erne og 1970\u2019erne. Bortset fra markante undtagelser og genskrivninger som Sam Peckinpahs The Wild Bunch<\/em> (1971), Walter Hills The Long Riders<\/em> (1980), Clint Eastwoods Unforgiven<\/em> (1992), George P. Cosmatos\u2019 Tombstone<\/em> (1993), Sam Raimis The Quick and the Dead<\/em> (1995) og senest Coen-br\u00f8drenes genindspilning af True Grit<\/em> (2010) har westerngenren p\u00e5 film ikke r\u00f8rt meget p\u00e5 sig siden 1950\u2019erne, der \u2013 i hvert fald kvantitativt \u2013 var genrens st\u00f8rste \u00e5rti med en amerikansk produktion p\u00e5 over 500 film (Lusted 2003: 12). Genren levede dog ufortr\u00f8dent videre p\u00e5 tv med serier som Gunsmoke <\/em>(CBS, 1955-1975), Bonanza<\/em> (1959-1973), Wagon Trail<\/em> (NBC\/ABC, 1957-1965) og Rawhide<\/em> (CBS, 1959-1965) for blot at n\u00e6vne nogle af de mest sejlivede. Alene af de to f\u00f8rstn\u00e6vnte blev der produceret 620 timer \u201dsvarende til 400 biograffilm af gennemsnitlig l\u00e6ngde\u201d (ibid.: 13), og i 1959 var der p\u00e5 amerikansk tv premiere p\u00e5 ikke f\u00e6rre end 26 westernserier, men i midten af 1970\u2019erne var det stort set slut \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 tv. Dog fik f.eks. miniserien Lonesome Dove <\/em>(CBS, 1989) med Robert Duvall, Tommy Lee Jones og Angelica Huston stor succes.<\/p>\n\n\n\n

Deadwood<\/em> tager den gamle genre op, holder den ud i strakt arm og kigger grundigt p\u00e5 den. De gamle helte er irrelevante, de vante forestillinger om den hvide mands civilisatoriske byrde bliver skudt ned. I stedet viser HBO sine moderne, velstillede og veluddannede abonnenter, hvordan man ogs\u00e5 kan forestille sig, at deres nation blev til. En ny fundationsmyte er skabt, ikke som en klassisk western, men som en parawestern, der \u201dbevidst er afh\u00e6ngig af at efterligne eksisterende og genkendelige tv-former og give dem et vrid\u201d (Santo 2008: 19).<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Deadwood <\/em>har uden st\u00f8rre succes v\u00e6ret vist p\u00e5 dansk tv: DR2 har sendt hele serien to gange, mens TV 2 og TV 2 Zulu har vist f\u00f8rste s\u00e6son i alt fire gange. Salget af Deadwood<\/em>-dvd\u2019er p\u00e5 det danske marked har v\u00e6ret ganske beskedent (note 5), og Deadwood<\/em> har ikke f\u00e5et tag i mange danske seere. Endnu?<\/p>\n\n\n\n

\u201dWelcome to fucking Deadwood.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n