{"id":9016,"date":"2020-09-01T15:25:28","date_gmt":"2020-09-01T13:25:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=9016"},"modified":"2020-09-01T15:25:34","modified_gmt":"2020-09-01T13:25:34","slug":"true-crime-og-sensationalisme","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/09\/true-crime-og-sensationalisme\/","title":{"rendered":"\u201dHav en god dag, alligevel\u201d: Om true crime<\/em> og sensationalisme"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
B\u00e5de fiktionskrimi og true crime er popul\u00e6re genrer, men hvad har de til f\u00e6lles? Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l unders\u00f8ges i artiklen ud fra en kvantitativ indholdsanalyse af 58 true crime-episoder. \u00c9n af artiklens konklusioner er, at sensationalisme karakteriserer true crime, b\u00e5de n\u00e5r det drejer sig om alvorlige forbrydelser som fx Manson-mordene og om mindre f\u00e6rdselsforseelser, som fx hastighedsovertr\u00e6delser p\u00e5 motorvejen.<\/h5>\n\n\n\n

\u201cKrimien\u201d har historisk v\u00e6re en veletableret og popul\u00e6r fiktionsgenre p\u00e5 tv, b\u00e5de i spillefilms- og serieformat. I forhold til tv-udbuddet af henholdsvis fiktionskrimier og true crime-udsendelser s\u00e5 sendtes der for et par \u00e5r siden ca. fire gange s\u00e5 mange fiktionskrimier (Christensen 2018). Ikke desto mindre er den ikke-fiktive \u201ctrue crime\u201d-genre popul\u00e6r og i tiltagende grad. De to genrer deler i \u00f8vrigt ogs\u00e5 mange f\u00e6lles karakteristika, og det kan til tider v\u00e6re sv\u00e6rt at vurdere, hvordan de relaterer sig til hinanden. I den f\u00f8lgende artikel analyseres 58 true crime-udsendelser i en kvantitativ indholdsanalyse (Christensen 2015) for at besvare forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lene:<\/p>\n\n\n\n

  • Hvilke tr\u00e6k deler true crime med fiktionskrimi?<\/li>
  • Hvilke narrative mekanismer benytter true crime sig af?<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    De 58 episoder, der er artiklens sample, er udvalgt efter Politikens<\/em> programoversigt med 14 danske tv-kanaler i uge 46, 2018. 7 af disse kanaler viste 58 true crime-udsendelser, fordelt p\u00e5 28 serier eller enkeltprogrammer. Uge 46 er valgt, da den anses for at v\u00e6re en gennemsnitlig og normal uge mediem\u00e6ssigt (Willig og Blach-\u00d8rsten 2016). De syv kanaler, der viste true crime, var DR1, TV 2, DR2, DR K, TV3 PULS, KANAL 4 og KANAL 5.<\/p>\n\n\n\n

    Definition p\u00e5 true crime<\/h2>\n\n\n\n

    Det f\u00f8rste trin i en kvantitativ indholdsanalyse er at fastl\u00e6gge udv\u00e6lgelseskriterierne for analysematerialet. Indledende skal materialet blot tilh\u00f8re genren \u201dtrue crime\u201d, men en pr\u00e6cisering heraf indbefatter en t\u00e6t genredefinition med demarkation til besl\u00e6gtede genrer. Tilgangen er forskningslitteraturen. Her anvendes Punnett (2018), Bruzzi (2016), Hill (2017), Lundtofte (2016) og Fisherman & Cavender (1998), og deres tilgange vil blive sammenskrevet i dette afsnit for endelig at n\u00e5 frem til en syntetiserende definition i den overordnede ramme af Altmans semantiske og syntaktiske genretilgang (Altman 1984). Forskellene imellem de forskellige skribenter afspejler deres villighed til at t\u00e6nke genre p\u00e5 tv\u00e6rs af medier til at begynde med. At destillere genrekriterier ud fra b\u00e5de magasiner, b\u00f8ger, tv-programmer, tv-serier, dokumentarfilm osv. betyder selv sagt ogs\u00e5, at kriterierne bliver mere overordnede.<\/p>\n\n\n\n

    Punnett understreger vanskelighederne ved at afgr\u00e6nse true crime-genren: \u201cthere is no overarching theory that determines what is and what is not true crime\u201d (2018, s. 2-3), og de teoretikere, der inddrages i artiklen, repr\u00e6senterer forskellige forskningstraditioner og peger da ogs\u00e5 p\u00e5 forskellige v\u00e6gtninger, begreber og variationer i deres genredefinitioner. Fastl\u00e6ggelse af udv\u00e6lgelseskriterier for de cases, der skal medtages for ikke at tale om de specifikke analyseenheder, der skal kvantificeres, kr\u00e6ver en iterativ afs\u00f8gning for at kunne n\u00e5 frem til en instrumentel procedure (Christensen 2015, s. 166-167).<\/p>\n\n\n\n

    Punnett s\u00f8ger at kondensere tidligere definitioner p\u00e5 true crime: \u201cBy definition, \u201ctrue crime\u201d is an occasionally controversial multi-platform genre that is most often associated with murder narratives\u201d, og som er \u201cthe story of real events, shaped by the teller and imbued with his or her values and beliefs about such events\u201d (2018, s. 2-3). Han p\u00e5peger yderligere true crimes sl\u00e6gtskab med journalistik og dokumentargenren, samt at den narrative form er en montage af tekst, diagrammer, fotos af gerningssteder, evt. som rekonstruktioner med r\u00f8dder hertil i tidlige trykte magasiner (se fig. 8). Punnett ser desuden en sammenh\u00e6ng med fiktionskrimi i, at \u201ctrue crime usually follows fiction\u2019s \u201cwhodunit\u201d literary device of withholding key details from the reader until later in the story in order to build suspense and interest\u201d (s. 20-21).<\/p>\n\n\n\n

    Denne narrative mekanisme ses fx i episoden Danske mord: Rovmorderen Bulotti<\/em>. Den har programomtalen \u201cI oktober 1908 bryder Bulotti og hans berygtede bande ind p\u00e5 en g\u00e5rd i n\u00e6rheden af Holte. De dr\u00e6ber g\u00e5rdejeren og bagbinder hans kone for \u00f8jnene af deres b\u00f8rn. Derefter stj\u00e6ler de alt, hvad de kan finde af v\u00e6rdigenstande p\u00e5 g\u00e5rden og stikker af. Politiet indleder datidens st\u00f8rste forbryderjagt. Folk er r\u00e6dselsslagne for, om Bulotti og hans bande vil sl\u00e5 til igen.\u201d Denne voldsomme forbrydelse bruges som p\u00e5skud for socialhistorie tilsat nutidig indignation om \u00f8steurop\u00e6isk indvandring under kummerlige forhold. Ikke desto mindre anvender episoden i udstrakt grad de socialhistoriske elementer til udskudt eksposition for at afbryde den kriminalistiske fort\u00e6lling og udskyde opklaringen af forbrydelsen for episodens publikum som i en fiktionskrimi.<\/p>\n\n\n\n

    Hill (2017) ser et t\u00e6t sl\u00e6gtsskab mellem true crime og \u201cReality TV Crime Programs\u201d, og hun n\u00e6vner de samme tidligere former for true crime og ingredienser som Punnett: \u201cEarly crime reality television borrowed from other factual genres, including news reportage, crime and observational documentary, and crime drama; this mixing of different generic elements helped to create representations of crime that were a combination of dramatized spectacles, surveillance footage, and public appeals.\u201d (Hill 2017). Netop de talrige \u201creality police tv shows\u201d indeholder \u201cpublic appeals\u201d om den samfundsm\u00e6ssige v\u00e6rdi af lov og orden og lovh\u00e5ndh\u00e6vernes virke, og disse serier er t\u00e6tbesl\u00e6gtede med fiktionskrimiens police procedurals eller politiserier som den klassiske Dragnet<\/em>. I Politijagt<\/em> udtaler en politibetjent direkte henvendt til kameraet om en bilist, han har stoppet med mistanke om alkoholk\u00f8rsel: \u201dHan er lige under gr\u00e6nsen. Og i min verden er det forkasteligt. Og det g\u00f8r jeg ham ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5.\u201d Det er netop en \u201cpublic appeal\u201d, idet den er henvendt til seerne. Bilisten f\u00e5r samme p\u00e5tale direkte lige efter.<\/p>\n\n\n\n

    Omvendt fokuserer Lundtofte (2016) p\u00e5 det kritiske eller subversive potentiale i true crime, hvor et opg\u00f8r med forkerte domme, mangelfuldt politiarbejde eller is\u00e6r tvivl om skyldssp\u00f8rgsm\u00e5l er temaer. En mellemting er uopklarede sager, hvor politiet er kommet til kort, og true crime-serier opfordrer deres publikum til at hj\u00e6lpe med en opklaring. Lundtoftes danske eksempler er Politirapporten<\/em> (1985), Kriminalmagasinet<\/em> (1985-1990) og Station 2<\/em> (1993-). Fem af samplets 28 cases omhandler mulige politifejl, og tre drager tvivl om en opklarings rigtighed.<\/p>\n\n\n\n

    Bruzzi (2016, s. 251) anf\u00f8rer true crimes elementer som en kronologisk narrativ struktur, der f\u00f8rer op til domf\u00e6ldelse; men ogs\u00e5 at ikke alle true crime fort\u00e6llinger f\u00f8lger denne line\u00e6re og kronologiske fort\u00e6llemodus (s. 256) med domsf\u00e6ldelse som slutkulmination. Der indg\u00e5r politivideoer og -fotos, optagelser af arrestationer, af tilst\u00e5elser og af gerningssteder. Hun kalder denne form \u201devidence verit\u00e9\u201d. Hertil kommer rekonstruktioner og dramatiseringer, interviews med ofre, p\u00e5r\u00f8rende og forbrydere, dialog og h\u00e5ndholdte kameraoptagelser samt billedeffekter, fx slowmotion. Kamerablikket, hvor den interviewede ser direkte ind i kameraets linse, er en true crime-trope, hvilket ogs\u00e5 fremg\u00e5r af medvirkendes tydelige bevidsthed om et kameras tilstedev\u00e6relse i andre situationer end interviewet. I Politiets specialenhed<\/em> taler den sigtede direkte til reportagekameraet og siger \u201dS\u00e5dan en politiidiot!\u201d. Bruzzi n\u00e6vner underl\u00e6gningsmusik som fast narrativt inventar (s. 268). I mods\u00e6tning til andre forskningsartikler inkluderer Bruzzi (s. 262) ikke kun mord, men ogs\u00e5 sm\u00e5forbrydelser i genren.<\/p>\n\n\n\n

    Fisherman & Gary Cavender (1998, s. 4) beskriver, hvorledes \u201daction-packed\u201d h\u00f8jdepunkter fra flere hundrede timers reportagekameraoptagelser sammenediteres til politireality-serieepisoder p\u00e5 en halv time. Taget p\u00e5 fersk gerning<\/em> om butikstyverier indeholder fx mange optagelser fra en butiks overv\u00e5gningskameraer, som er klippet sammen i action-lignende sekvenser med skarp underl\u00e6gningsmusik.<\/p>\n\n\n\n

    Som det ses, sammenligner nogle af forskerne true crime med besl\u00e6gtede genrer og opstiller afgr\u00e6nsninger til dem. Hos Fisherman & Cavender (1998) er det reality krimi-tv, journalistik og dokumentarisme. Denne mangfoldighed af kriterier, beskrivelser, sammenligninger og definitioner i forskningslitteraturen, der opererer dels p\u00e5 et semantisk og dels p\u00e5 et syntaktisk niveau, men hvor der ogs\u00e5 inddrages \u00e6stetiske og narrative tr\u00e6k, som fx slowmotion og underl\u00e6gningsmusik, lader sig ikke uden videre syntetisere i sig selv. F\u00f8rst n\u00e5r de indg\u00e5r i en iteration i et pilotprojekt, kan de aktiveres instrumentelt. Deres f\u00f8rste rolle er da at blive brugt til at opstille en a priori hypotese. Christensen beskriver denne indledende procedure:<\/p>\n\n\n\n

    At igangs\u00e6tte et pilotprojekt, hvori der udarbejdes en a priori hypotese og opstilles forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 baggrund af et mindre sample af medietekster. Pilotprojektets forl\u00f8b og resultat evalueres med henblik p\u00e5 at definere analysematerialet og optimere unders\u00f8gelsesmetodikken, inden der g\u00e5s videre til den egentlige unders\u00f8gelse.<\/p>(Christensen 2015, s. 166).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

    Syntetiseringen af forskningslitteraturen og pilotprojektet har som sit resultat en genredefinition p\u00e5 true crime samt en opstilling af de specifikke analyseenheder til kvantificering, idet definitionen st\u00e5r \u00e5ben og kan modificeres af de resultater, som unders\u00f8gelsen munder ud i. I denne artikel defineres true crime da som f\u00f8lger:<\/p>\n\n\n\n

    True crime-genren indeholder fort\u00e6llinger om virkelige forbryderiske begivenheder, oftest men ikke altid alvorlige forbrydelser som mord. Dens narrative struktur f\u00f8lger overvejende, men ikke uden undtagelser, en opklaring kronologisk, idet nogle oplysninger dog holdes tilbage for publikum som forsinket eksposition, indtil en domsf\u00e6ldelse eller afsl\u00f8ring med f\u00e6ldende bevis eller anholdelse afslutter fort\u00e6llingen. De fort\u00e6llem\u00e6ssige elementer, som opbygger fort\u00e6llingen i en montage, kan v\u00e6re dramatiserede rekonstruktioner, autentiske politivideoer og -fotos, fx af gerningssteder, arrestationer og forh\u00f8r, optagelser fra overv\u00e5gningskameraer, nyhedsindslag, interviews med ofre, p\u00e5r\u00f8rende og forbrydere, kommentarer fra politiopdagere. Der kan forekomme direkte appeller til offentligheden om hj\u00e6lp til opklaringer, eller true crime kan v\u00e6re kritisk over for mangelfuldt politiarbejde eller s\u00e5 om tvivl om skyldssp\u00f8rgsm\u00e5l. Genrem\u00e6ssigt er true crime besl\u00e6gtet med dokumentar, reality, journalistik og fiktionskrimigenren, is\u00e6r politireality-serier. Det bliver denne genredefinition, der er udv\u00e6lgelseskriteriet for de 58 cases, der indg\u00e5r i den kvantitative indholdsanalyse.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

    If\u00f8lge forskningslitteraturen kan der i genrens \u00e6stetik indg\u00e5 slowmotion, billedeffekter, underl\u00e6gningsmusik, medvirkendes blik direkte i kameraet og h\u00e5ndholdte optagelser; men allerede i pilotprojektet, og i efterf\u00f8lgende iterationer, tilf\u00f8jes adskillige specifikke analyseenheder hertil, der ikke er n\u00e6vnt i forskningslitteraturen. Til brug for den kvantitative indholdsanalyse kan der opstilles langt flere specifikke analyseenheder. De fremg\u00e5r af fig. 1 og dens tilh\u00f8rende liste med 68 enheder i alt, fx er redaktionel voice-over en signifikant tilf\u00f8jelse. Mange af disse \u00e6stetiske og narrative elementer findes uden for true crime-genren, ogs\u00e5 i visse former for dokumentarisme, og de kan ikke indg\u00e5 definerende for genren. Det g\u00e6lder fx t\u00e6tte emotionelle og melodramatiske n\u00e6rbilleder, effektlyde, action-klipning og i\u00f8jnefaldende editeringsovergange; men de kan v\u00e6re v\u00e6rdifulde at unders\u00f8ge i konteksten af true crime-genren. Artiklens genredefinition l\u00e6gger sig ikke fast p\u00e5 en bestemt oplevelsesm\u00e6ssig forst\u00e5else af true crime, og der indg\u00e5r ikke en effektunders\u00f8gelse. Imidlertid kan det n\u00e6vnes, at forskningslitteraturen forholder sig hertil i nogen grad. Punnett skriver fx om, at genren er \u201c[\u2026] intended to prioritize such sensations as horror, fear, pain, and frustration\u201d (2018, s. 4), Bruzzi om \u201djurified viewers\u201d (2016, s. 255) og Schmidt Granild om \u201dl\u00e6nestolsdetektiven hjemme i stuen\u201d (2019).<\/p>\n\n\n\n

    Det skal fremh\u00e6ves, at genredefinitionen her befinder sig p\u00e5 et tidligt stadie af artiklens unders\u00f8gelse, og det kan allerede nu r\u00f8bes, at den vil blive modificeret og udvidet betragteligt i artiklens konklusion. Arbejdsdefinitionen ovenfor, der blev anvendt som kriterie for selektionen af de 58 episoder, blev allerede justeret i unders\u00f8gelsens indledende pilotprojekt, fx antagelse om en stringent kronologisk fremadskridende syntaks blev modificeret med samples med mere end \u00e9n hovedhistorie, ligesom den afbrudte fort\u00e6lling endte med at manifestere sig i 15 tilf\u00e6lde. Forskningslitteraturen deler konsensus om genrens teleologiske orientering mod sandheden (\u201dquest for truth\u201d), men ikke yderligere konsensus om genrens syntaks, idet den ren kronologiske struktur frem mod en opklaring kan fraviges i nogle tilf\u00e6lde.<\/p>\n\n\n\n

    Samplet<\/h2>\n\n\n\n

    De udsendte 58 episoder i uge 46 2018 var fordelt p\u00e5 28 serier eller enkeltprogrammer. De var:<\/p>\n\n\n\n

    • Danske mord: Rovmorderen Bulotti<\/li>
    • Den amerikanske mafia: De nye fronter (7:8) – Making of the Mob: New York<\/li>
    • Farlige sekter (7) – Deadly Devotion<\/li>
    • Fartjagt K\u00f8benhavns Politi (1)<\/li>
    • Forsvundet (8,9, 1, 11) – Disappeared<\/li>
    • Gift p\u00e5 en l\u00f8gn (3) – Double Life? Husband confesses to crime<\/li>
    • Gintberg p\u00e5 kanten \u2013 Politiet (3)<\/li>
    • Gr\u00e6nsepatruljen – Border Security: Australia’s Front Line<\/li>
    • Hemmelige amerikanske missioner II (7) – Declassified: Declassified: Untold stories of American spies<\/li>
    • Hvor ondskab bor (5,6,7,8,9) – Evil Lives Here<\/li>
    • Jagten p\u00e5 sexkr\u00e6nkere (3,4)<\/li>
    • Min nabo er morder (1,2,3,19,20)<\/li>
    • Mord i middelalderen (Mordet i Finnerup Lade; Mordet p\u00e5 Knud Lavard; Mordet p\u00e5 Poul Laxmand)<\/li>
    • Mord opklaret \u2013 Retsmedicinerens f\u00e6ldende bevis (1,2,3) – Catching the History’s Criminals: The Forensics Story<\/li>
    • Mordkulten Manson indefra \u2013 de glemte b\u00e5nd- Manson: The Lost Tapes<\/li>
    • Nightmare Next Door – Memorial Day Murder<\/li>
    • N\u00e5r kvinder dr\u00e6ber \u2013 Jennifer Mee – Killer Women with Piers Morgan<\/li>
    • Paula Zahn p\u00e5 sagen (5,6,7) – On the Case with Paula Zahn<\/li>
    • Politiets specialenhed (2)<\/li>
    • Politijagt (144,5,6,7,8,9,10,11)<\/li>
    • Razzia – Razzia 2016-2017<\/li>
    • R\u00e6dslernes hus (1,2) – House of Horrors: Kidnapped<\/li>
    • Sagen om O.J. Simpson – OJ: Trial of the Century<\/li>
    • Station 2: En mors kamp \u2013 hvorfor skulle min s\u00f8n d\u00f8?<\/li>
    • Station 2: Politirapporten<\/li>
    • Taget p\u00e5 fersk gerning – Caught Red Handed<\/li>
    • The Perfect Murder (9,10,11,12,13)<\/li>
    • Til d\u00f8den dem skiller 4 (4,5,6,7,8) \u2013 Fatal Vows<\/li>
    • Verdens sikreste f\u00e6ngsel (18) – Big, Bigger, Biggest<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Det generelle resultat af den kvantitative unders\u00f8gelse af de repr\u00e6sentative 28 cases giver en lang r\u00e6kke spredte analyseenheder af st\u00e6rkt varieret antal. Pga. unders\u00f8gelsens forprojekt og iterationerne af de f\u00f8rste kvantitative analyser, kan man se, at der er langt flere af disse elementer, end forskningslitteraturen tilsiger. De er organiseret i et hierarki fra mange til f\u00e5 med antal i parentes i nedenst\u00e5ende liste, ogs\u00e5 vist grafisk i fig. 1. Dette n\u00e6ste trin i analysen af alle disse 68 fremkomne analyseenheder er en opdeling af dem i indholdselementer og i elementer med en narrativ funktion, og her er resultatet visualiseret i fig. 2.<\/p>\n\n\n\n

      En klassificering af undergenrer indg\u00e5r i unders\u00f8gelsen. Ni cases af de unders\u00f8gte 28 episoder er dokumentariske og reportageagtige, fx Mordkulten Manson indefra \u2013 de glemte b\u00e5nd<\/em> og Sagen om O.J. Simpson<\/em>. To kan ben\u00e6vnes medieefterforskning, hvor det er programv\u00e6rten, der agerer som opdager, fx Jagten p\u00e5 sexkr\u00e6nkere<\/em>, tre har en faghistorisk vinkling, fx Mord i middelalderen \u2013 Mordet i Finnerup<\/em> Lade, mens 14, dvs. halvdelen af samplet, er af typen politiprocedure-reality, fx Fartjagt<\/em> og Station 2: Politirapporten<\/em>. Denne sidste p\u00e5faldende store repr\u00e6sentation giver anledning til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let, om politiprocedure-reality kan ben\u00e6vnes true crime, n\u00e5r et defekt anh\u00e6ngertr\u00e6k skal sidestilles med Manson-klanens bestialske mordorgie? Det viste sig, at en n\u00e6rmere analyse af fort\u00e6llemidlerne giver svaret ja. Dette vil blive diskuteret i artiklens senere afsnit om sensationalisme, hvor b\u00e5de indhold og fort\u00e6llem\u00e5de vil indg\u00e5 som kriterier.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"
      Fig. 1: Oversigt over elementerne i de 28 unders\u00f8gte true crime-episoder og udsendelser fra uge 46 2018. Diagrammet viser b\u00e5de indholdselementer, fx arrestationer og gerningssteder, og narrative elementer som fx en redaktionel voice-over og jeg-fort\u00e6llere (skemaet kan forst\u00f8rres ved at klikke p\u00e5 det).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
      \n
      \n
      • Underl\u00e6gningsmusik (28)<\/li>
      • Billedeffekter (27)<\/li>
      • Redaktionel voice-over (26)<\/li>
      • Politi (25)<\/li>
      • D\u00e6kbilleder (24)<\/li>
      • Straf (22)<\/li>
      • V\u00e5ben (21)<\/li>
      • Establishing shot (20)<\/li>
      • Pr\u00e6cist tidspunkt (18)<\/li>
      • Politi udtaler sig (18)<\/li>
      • H\u00e6ndelsesforl\u00f8bet (17)<\/li>
      • Gerningsstedet (17)<\/li>
      • Forklarende tekst (16)<\/li>
      • Presse- og medieklip (16)<\/li>
      • Jeg-fort\u00e6ller (16)<\/li>
      • Afbrudt fort\u00e6lling (15)<\/li>
      • Amat\u00f8roptagelser, fotos (13)<\/li>
      • Rekonstruktion (14)<\/li>
      • Offeret, forurettede (14)<\/li>
      • P\u00e5r\u00f8rende (14)<\/li>
      • Stillfotos (14)<\/li>
      • Arrestation (14)<\/li><\/ul>\n<\/div>\n\n\n\n
        \n
        • Patos (14)<\/li>
        • Retssag (14)<\/li>
        • T\u00e6tte n\u00e6rbilleder (13)<\/li>
        • Sl\u00f8ret identitet (13)<\/li>
        • Ekspert (13)<\/li>
        • Patruljevogn\/motorcykel (13)<\/li>
        • Interview (13)<\/li>
        • Vidner (12)<\/li>
        • Mord (12)<\/li>
        • Forh\u00f8r (12)<\/li>
        • Politistation (12)<\/li>
        • F\u00e6ngsel (11)<\/li>
        • Polititape (10)<\/li>
        • Overv\u00e5gningskamera (10)<\/li>
        • Narkotika (10)<\/li>
        • Advokat\/anklager (9)<\/li>
        • Blod (9)<\/li>
        • Vold (8)<\/li>
        • Episodev\u00e6rt (8)<\/li>
        • Motiv (8)<\/li>
        • Sex (7)<\/li>
        • H\u00e5ndjern (7)<\/li>
        • Barn\/ung som offer (7)<\/li><\/ul>\n\n\n<\/div>\n\n\n\n
          \n
          • Forbryderalbum (7)<\/li>
          • Trafikforseelse (7)<\/li>
          • Tidligere d\u00f8mt (7)<\/li>
          • Bande (7)<\/li>
          • Fortsat opklaring (6)<\/li>
          • Efters\u00e6tning (6)<\/li>
          • Udl\u00e6ndige (6)<\/li>
          • Brandstiftelse (5)<\/li>
          • Sociale tabere (5)<\/li>
          • Efterlysning (5)<\/li>
          • Kirkeg\u00e5rd (4)<\/li>
          • Mulig politifejl (4)<\/li>
          • Alibi (4)<\/li>
          • Ambulance (3)<\/li>
          • Uafsluttet retssag (3)<\/li>
          • Obduktion (3)<\/li>
          • Tvivl om opklaring (3)<\/li>
          • Efters\u00f8gning (3)<\/li>
          • Dus\u00f8r (2)<\/li>
          • DNA (2)<\/li>
          • Pengesedler (2)<\/li>
          • Fingeraftryk (2)<\/li>
          • Naboer (2)<\/li><\/ul>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

            En opdeling af dette resultat i indholdselementer og narrative elementer og mekanismer, dvs. episodernes fort\u00e6llem\u00e5de og udformning af det narrative fremadskridende forl\u00f8b, fremg\u00e5r af fig. 2, hvor m\u00e6ngden fremg\u00e5r af kassernes st\u00f8rrelse. Disse narrative elementer kan opfattes som tomme positioner, der udfyldes af variabler i den p\u00e5g\u00e6ldende episode. Fx kan d\u00e6kbilleder, der forsyner episoden med et visuelt indhold, mens en voice-over er i gang, variere fra nyoptagne oversigtsbilleder fra en drone af en by til gamle arkivoptagelser. Billedd\u00e6kning synes altid at v\u00e6re en udfordring til de lange forklarende speaks.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"
            Fig. 2: Unders\u00f8gelsens resultat af de narrative elementer og mekanismer, der blev benyttet i dens sample. Disse er udskilt fra de rene indholdselementer som fx forekomster af h\u00e5ndjern eller politibiler. Figuren viser, hvilke narrative mekanismer, der er de g\u00e6ngse i en true crime-fort\u00e6lling. Jo st\u00f8rre kasse, desto st\u00f8rre m\u00e6ngde og mere almindelig. Fx er underl\u00e6gningsmusik brugt i alle episoder, og der er kun en uafsluttet retssag i tre episoder, dvs. handlingen i disse er ogs\u00e5 uafsluttet ud fra en narrativ betragtning. Politiudtalelser har en metafiktiv narrativ funktion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Fig. 2 med de narrative elementer og mekanismer i true crime, der er fremkommet i unders\u00f8gelsen, viser en mangfoldighed i fort\u00e6llem\u00e5der, ogs\u00e5 dokumentaristiske. True crime-genren tager mange af disse dokumentariske virkemidler i brug, ligesom mange fiktionskrimitroper indg\u00e5r. Christensen, Hansen & Simonsen understreger denne sammenblanding, og de n\u00e6vner en stigende grad af rekonstruktioner ogs\u00e5 i autoritative dokumentarfilm og konkluderer, at de forskellige dokumentarformer (Nichols 2010, s. 31-32; Plantinga 1997; Bondebjerg 2008, s. 111 f.; 2018, s. 108-210) er elastiske og overlappende, og at det \u201dkan h\u00f8re sammen med en \u00f8get konkurrence blandt tv-stationerne, hvor nyheder og oplysning ikke blot skal v\u00e6re informativ, men samtidig underholdende for at holde p\u00e5 seerne. Det indikerer ogs\u00e5, at gr\u00e6nserne mellem det dokumentariske og det fiktive bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at opretholde, hvorfor vi ogs\u00e5 ser et stigende antal eksempler p\u00e5 blandingsformater.\u201d (2017, s. 146-147). Denne antagelse underst\u00f8ttes af true crime, n\u00e5r true crime anskues som dokumentarisme. Ogs\u00e5 historisk har true crime udfordret fakta- og fiktionsdikotomien.<\/p>\n\n\n\n

            Too Young For Love<\/h2>\n\n\n\n

            Episoden Too Young For Love<\/em> fra 2012 i Investigation Discovery-serien Disappeared<\/em> er i sin form og sit indhold typisk for samplets episoder. Episoden vil her blive underkastet en eksemplarisk analyse. Den handler i sine 40 minutter om en mors efters\u00f8gning af sin datter, den 14-\u00e5rige Chioma Gray. Lokationen er Ventura i Californien. Moderen bist\u00e5s af en privatdetektiv, FBI og af politiet i USA og i Mexico, for det viser sig, at datteren er stukket af til Mexico med sin 20-\u00e5rige k\u00e6reste. Det oplyses ved episodens slutning, at de har levet sammen i fire \u00e5r, inden de vender tilbage til Californien med Chioma i god behold. Da hun er mindre\u00e5rig, anklages hendes k\u00e6reste for bortf\u00f8relse og sex med en mindre\u00e5rig. Han id\u00f8mmes to \u00e5rs f\u00e6ngsel i april 2012 og l\u00f8slades efter ni m\u00e5neder. En overgang ser det dog sort ud, for et forkullet lig, der kunne v\u00e6re Chiomas, findes syd for gr\u00e6nsen, men det er ikke muligt at identificere liget som Chiomas, da moderen ikke vil udlevere noget DNA fra sin datter, s\u00e5 denne usikkerhed, om forbrydelsen er et mord, lever suspensefuldt videre langt ind i episoden.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"
            Fig. 3: Too Young For Love<\/em>, \u00a9Investigation Discovery, 2012. Privatfotos af den forsvundne Chioma Gray set med hendes mors \u00f8jne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Den danske programomtale siger om episoden \u201dF\u00f8lg politiets efterforskere, n\u00e5r de fors\u00f8ger at opklare mystiske sager om forsvundne personer. Forsvandt ofrene frivilligt, eller ligger der en forbrydelse bag?\u201d, og episodens undergenre er s\u00e5ledes ogs\u00e5 police procedural eller politikrimi. Dette er ikke et s\u00e6rkende, for af hele samplets 28 analyserede episoder f\u00f8lger 14 denne genreskabelon. L\u00f8ftet, om at man kan f\u00f8lge politiets efterforskere, skal dog tages med et gran salt, for allerf\u00f8rst i episoden advares man om, at \u201cThe following program includes dramatic recreations.\u201d I nogle rekonstruktionssekvenser med skuespillere f\u00f8lges en genrekonvention fra brugen af autentiske optagelser, hvor virkelige personers ansigter sl\u00f8res, s\u00e5 de anonymiseres. Overf\u00f8rslen af denne konvention til rekonstruktionerne kan give dem et sk\u00e6r af at v\u00e6re autentiske.<\/p>\n\n\n\n

            Episodens fort\u00e6llestruktur hviler overvejende p\u00e5 et interview med den forsvundne piges mor, der udtaler sig med stor patos, fx erkl\u00e6rer hun to gange \u201cI felt that my life had ended.\u201d Politiefterforskningen sammenstilles med en melodramatisk fremstilling af forholdet mellem mor og datter. Den narrative struktur best\u00e5r overordnet af et m\u00f8nster med interviews med moderen og politiefterforskere, og privatdetektiven, hertil kommer en redaktionel voice-over. Interviewene og voice-overen forankrer rekonstruktionssekvenser, hvor skuespillere agerer som sagens personer. Dette m\u00f8nsters forl\u00f8b styres af tekstskilte med tid og sted, og af op- og nedbl\u00e6ndinger forsynet med en lydeffekt. Et tr\u00e6k, der ikke adskiller denne episode fra mange andre true crime-episoder, er gentagelser. Efter reklameblokke samles handling og personer op i en voice-over, og nogle passager gentages. Dette afbryder den fremadskridende fort\u00e6lling, og i det hele taget er den narrative struktur pr\u00e6get af afbrydelser af typen udskudt eksposition, hvor oplysninger, som fort\u00e6lleren allerede besidder, holdes tilbage for publikum, idet det dog loves, at de vil blive fremlagt senere i fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"
            Fig. 4: Too Young For Love<\/em>, \u00a9Investigation Discovery, 2012. Episodens hovedkarakter taler direkte til kameraet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
            \"\"
            Fig. 5: Too Young For Love<\/em>, \u00a9Investigation Discovery, 2012. Rekonstruktion med ultran\u00e6rbillede forankret af redaktionel speak.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Too Young For Love<\/em> indeholder mange semantiske genrekendetegn (Altman 1984) som efterlysning, politi, angivelse af pr\u00e6cise tidspunkter og steder, vidneudsagn, mulige politifejl, en retssag, strafudm\u00e5ling, forbryderalbumfotos, presse- og medieklip om sagen, h\u00e5ndjern, politistation, opdagere, der udtaler sig, og sex. Den syntaktiske sammenstilling af disse er pr\u00e6get af melodrama, patos, t\u00e6tte emotionelle n\u00e6rbilleder med blikket direkte ind i kameraet, voldsom p\u00e5tr\u00e6ngende underl\u00e6gningsmusik og effektlyde, action-klipning og andre i\u00f8jnefaldende editeringsovergange, samt et kamera, der er st\u00e6rkt bev\u00e6geligt, ogs\u00e5 n\u00e5r det filmer stillbilleder.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"
            Fig. 6: Too Young For Love<\/em>, \u00a9Investigation Discovery, 2012. Superimposeret tekst med tid og sted af dokumentarisk karakter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Det viser sig, at det alligevel ikke var et mord med et forbr\u00e6ndt lig, der var episodens forbrydelse, og selv om moderens bekymring synes velbegrundet, er hun det eneste offer. De to unge Romeo- og Julie-agtige bortl\u00f8bne, Chioma Gray og Andrew Tafoya, n\u00e6gtede at medvirke i episoden, oplyses det til sidst. Misforholdet mellem dette h\u00e6ndelsesforl\u00f8b og den dramatiserende fremstilling vil senere i artiklen blive anskuet under synsvinklen sensationalisme.<\/p>\n\n\n\n

            \"\"
            Fig. 7: Too Young For Love<\/em>, \u00a9Investigation Discovery, 2012. Indsat efterlysningsplakat.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

            Sagen skildret som true crime i Too Young For Love<\/em> fra 2012 om de to unge forsvundne Chioma Gray og Andrew Tafoya er ogs\u00e5 behandlet journalistisk. Fx i det lokale nyhedsmedie Ventura County Reporter<\/em> med en lang nyhedsreportage af unders\u00f8gende karakter \u201dStill waiting for Chioma \u2026\u201d fra 1. 5. 2008. I artiklen indg\u00e5r der pr\u00e6cise beskrivelser af de juridiske forhold, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende i sagen, og der gives faktuelle oplysninger om, hvordan en s\u00e5dan sag behandles generelt. Her kan man sammenligne med politiprocedure-genren, der er fremherskende inden for true crime og fiktionskrimi. Reportagens linje er i mods\u00e6tning til true crime-episoden en afdramatisering af casen, som politimyndighederne ikke vil g\u00e5 s\u00e5 vidt som til at kalde en bortf\u00f8relse. I mods\u00e6tning til Too Young For Love<\/em>, der anvender tv-dramaturgi, er den narrative struktur i artiklen den klassiske nyhedspyramide med de 4 H\u2019er: Hvem?, Hvad?, Hvorn\u00e5r? og Hvor? efter dens overskrift \u201dStill waiting for Chioma \u2026\u201d, inden man i reportagen kommer med den fyldige behandling af selve sagen og inddrager forskellige synspunkter.<\/p>\n\n\n\n

            Reportagen anvender nyhedskriterierne identifikation, personligg\u00f8relse, konflikt og i mindre grad aktualitet, idet Chioma Gray har v\u00e6ret forsvundet l\u00e6nge (\u201dStill waiting \u2026\u201d). Et nyhedskriterie, der ikke anvendes, er netop det sensationelle, og ud over en omfattende nuancering i reportagen, er det en vigtig forskel til Too Young For Love<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

            Fiktionskrimi og true crime<\/h2>\n\n\n\n

            Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let om true crimes forhold til fiktionskrimi kan umiddelbart besvares med, at begge er popul\u00e6re, b\u00e5de hvad ang\u00e5r m\u00e6ngden af dem p\u00e5 tv, og seertal. True crime-udsendelsen, Mordkulten Manson indefra \u2013 de glemte b\u00e5nd<\/em> var den 7. mest sete udsendelse p\u00e5 DR2 i uge 46, 2018, og p\u00e5 Kanal 5 var halvdelen af de 10 mest sete udsendelser true crime-episoder (Gallup 2018). Grundl\u00e6ggende er der det samme emne i fiktionskrimi og true crime, en forbrydelse og opklaringen af den: \u201cthe crime, followed by the pursuit and capture of the criminal, culminating in the retrospective explanation\u201d (Worthington 2011, xvi), hvilket kan ses som Altmans genresyntaks (Altman 1984, s. 10); mens de semantiske elementer, troperne, og de narrative mekanismer varierer. I en sammenligning af de to genrers brug af troper (Christensen 2018) er disse f\u00e6lles:<\/p>\n\n\n\n

            \n
            \n