{"id":8878,"date":"2020-06-06T16:32:00","date_gmt":"2020-06-06T14:32:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=8878"},"modified":"2020-06-12T10:37:32","modified_gmt":"2020-06-12T08:37:32","slug":"tre-habefulde-krisefilm","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/06\/tre-habefulde-krisefilm\/","title":{"rendered":"N\u00e5r samfundets strukturer kollapser, st\u00e5r menneskets godhed tilbage: Om tre h\u00e5befulde krisefilm"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Globale kriser har store konsekvenser for b\u00e5de enkelte, specifikke menneskeliv, men ogs\u00e5 for de overliggende strukturer, som dagligt holder vores moderne civilisation oppe. I filmhistorien frems\u00e6ttes ofte dystopiske forestillinger p\u00e5, hvad der sker med menneskeheden, n\u00e5r disse strukturer sl\u00e5r revner, men i dette essay unders\u00f8ges tre film, der anderledes frems\u00e6tter forskellige h\u00e5befulde blikke p\u00e5 menneskelighed i krisesituationer.<\/h5>\n\n\n\n

Den nuv\u00e6rende krisesituation har sat mange ting i perspektiv. Den koster stadig dagligt menneskeliv og forvolder ufattelig individuel smerte for tusinder, men har store konsekvenser for vores samfund: De rammer, vi har sat op for os selv, for at sikre, at livet kan forl\u00f8be s\u00e5 regelm\u00e6ssigt og sikkert for s\u00e5 mange som muligt. Det totale kollaps er heldigvis langt v\u00e6k, men for mange, mig selv inklusiv, har krisen betydet en ny, skr\u00e6mmende opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der sker med os mennesker, som individer og som flokdyr, n\u00e5r strukturerne sl\u00e5r revner. N\u00e5r vi bliver tvunget til at forholde os til vores evige splittelse mellem civilisation og natur.<\/p>\n\n\n\n

I filmhistorien skorter det ikke p\u00e5 dystopiske forestillinger i den forbindelse, og apokalyptiske skr\u00e6kscenarier som Contagion<\/em> (2011), Outbreak <\/em>(1995) og 28 days later<\/em> (2002), har for tiden kronede dage p\u00e5 streamingtjenesterne. Der er noget perverst fascinerende ved visualiseringen af sin egen undergang. Men hvad hvis det slet ikke endte s\u00e5dan? Hvis samfundskollapsets menneskelige demaskering ikke afsl\u00f8rede en kynisk, dyrisk overlevelsesdikotomi, men tv\u00e6rtimod viste at godheden, sympatien og medmenneskeligheden er en del af vores naturlige grundvilk\u00e5r? I filmene The Hole <\/em>(1998) af Tsai Ming-Liang, Life, and Nothing More<\/em> (1992) af Abbas Kiarostami og Playtime<\/em> (1967) af Jacques Tati, pr\u00e6senteres tre forskellige behandlinger af menneskelig udvikling under samfundets afvikling. F\u00e6lles er h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n

The Hole<\/em> \u2013 En epidemi med k\u00e6rlighed til f\u00f8lge<\/h2>\n\n\n\n

Er man bekendt med Taiwanesiske The Hole<\/em>, eller instrukt\u00f8ren Tsai Ming-Liangs v\u00e6rk generelt, fremst\u00e5r h\u00e5befuldhed givetvis ikke som den mest \u00e5benlyse grundessens. Tv\u00e6rtimod pr\u00e6senterer instrukt\u00f8rernes lange, ubrudte, gr\u00e5tonede tableauer ofte en monoton, menneskefjern modl\u00f8shed, der b\u00e5de i form og stemning v\u00e6kker mindelser om Roy Anderssons sorthumoristiske vignetter. B\u00e5de humoren og musikken er dog, som hos Andersson, ogs\u00e5 central hos Tsai \u2013 og s\u00e6rlig vigtig i The Hole<\/em>\u00b4s etablering af en humanistisk lyskilde midt i de m\u00f8rke, sjaskv\u00e5de lejligheder, der agerer isolationsceller for de overlevende i et dystopisk Taipei efter et drabeligt virusudbrud (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Isolationen og desperationen efter menneskelig kontakt, f\u00f8rer til en r\u00e6kke absurdkomiske handlinger i The Hole<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I s\u00e5dan to lejligheder bor henholdsvis en enlig mand og en enlig kvinde. Han i lejligheden over hende. Et problem med vandr\u00f8rene for\u00e5rsager en dag et hul i gulvet\/loftet de to lejligheder imellem, og s\u00e5 bliver de tvunget til at kigge hinanden i \u00f8jnene. Isolationen, det nedbrudte samfund og det konstante regnvejr udenfor, har reduceret dem begge til apatiske sp\u00f8gelsesskikkelser. De har givetvis begge ogs\u00e5 mistet mange af de mennesker, der gjorde dem hele. S\u00e5 i starten er den tvungne menneskelige kontakt ikke just frugtbar. Manden starter med at se hullet som en slags udvidet toiletkumme, som han kan pisse og br\u00e6kke sig ned igennem. Lige ned p\u00e5 kvindens reol, der er placeret under hullet, og fungerer som central rammestruktur for den f\u00e6stning af toiletruller, hun har opbygget i sin lejlighed for at suge noget af den evindelige fugt. Og nu alts\u00e5 ogs\u00e5 overboens kropsv\u00e6sker. Hun pr\u00f8ver at d\u00e6kke hullet til, men han er blevet nysgerrig \u2013 smadrer hendes blokader og udvider hullet. Og s\u00e5 langsomt bliver de, p\u00e5 deres egen dystopiske facon, forelskede.<\/p>\n\n\n\n

Minder om \u00e5benhed<\/h2>\n\n\n\n

Hullet repr\u00e6senterer her et helt bogstaveligt, fysisk kollaps af samfundets strukturer, der medf\u00f8rer en genetablering af menneskelig intimitet. I en verden h\u00e6rget af sygdom, fordrer lejlighedens fire v\u00e6gge ikke kun privatlivets hellige pusterum, men ogs\u00e5 isolation fra smitten. Ren overlevelse. S\u00e5 der er noget apokalyptisk ildevarslende ved manden og kvindens forelskelse: som s\u00e5 mange andre romancer er den farlig og forbudt \u2013 her potentielt d\u00f8delig. Men som s\u00e5 mange andre romancer er den ogs\u00e5 uundg\u00e5elig og i sidste ende fyldt med h\u00e5b. Hullet medf\u00f8rer et tvunget blik ind i et andet menneskes verden, midt i Taipei, hvor hele verden er g\u00e5et i stykker. En insisteren p\u00e5, at sympatien, medf\u00f8lelsen, og alts\u00e5 ogs\u00e5 k\u00e6rligheden, finder vej gennem alle spr\u00e6kker, hvor end vi vil det eller ej. Vi er f\u00f8rst for alvor fortabte, n\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere ser hinanden, og n\u00e5r samfundets rammer ramler sammen, har vi dog stadig synssansen tilbage. Det menneskelige blik (fig.2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: I takt med manden og kvindens forelskelse opst\u00e5r der bogstavelig talt s\u00f8d musik rundt om i det \u00f8delagte lejlighedskompleks.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der musikken. Meget af The Hole\u00b4s<\/em> spilletid er hensat til besynderlige dansescener, koreograferet til den kinesiske popsanger Grace Changs slagere fra 1950\u00b4erne. Udenfor lejlighederne, p\u00e5 gangene og i elevatoren, sp\u00f8ger disse musikalske minder fra den raske verden af engang. Uden forklaring og direkte forbindelse til resten af \u201dplottet\u201d, l\u00f8st defineret som det er, vrider dansere i farverige kostumer, og ind imellem filmens hovedpersoner, deres kroppe i ekspressive bev\u00e6gelser i takt til musikken. Der pr\u00e6senteres en kontrast til lejlighedernes sp\u00f8gelsesvandringer: Den isolerede krop forekommer endnu mere tragisk, og dansen, musikken og ekstasen endnu mere utopisk. Som hvis Adam og Eva sad i karant\u00e6ne og t\u00e6nkte tilbage p\u00e5 d\u00e9n aften i Edens Have. Uden at afsl\u00f8re for meget, leder musikken ogs\u00e5 til en forsoning i lejlighederne – som om det p\u00e5tvungne parforhold, f\u00e5r manden og kvinden til ogs\u00e5 at genfinde h\u00f8resansen. Gl\u00e6den ved at lytte. Mindet om fortiden bliver l\u00f8ftet fra en dr\u00f8mmeverden til en virkelig gensansning. Gennem hullet, det \u00f8delagte samfund, str\u00f8mmer musikken, godheden og h\u00e5bet ind. H\u00e5bet om at to menneskekroppe igen kan m\u00f8des og omfavne hinanden \u2013 forst\u00e5 hinandens verdener, forsone dem og skabe en ny sammen.<\/p>\n\n\n\n

Life, and Nothing More<\/em> \u2013 Fort\u00e6llinger fra afvejen<\/h2>\n\n\n\n

I Life, and Nothing More<\/em> er det ikke en tosomhed, der st\u00e5r for menneskehedens h\u00e5b midt i samfundets kollaps. P\u00e5 en m\u00e5de er <\/em>det selve samfundet. Lokalsamfundet for at v\u00e6re mere pr\u00e6cis. En landsby, hvor alle de sk\u00e6ve v\u00e6gge, str\u00e5tagene og gadek\u00e6ret er styrtet sammen, s\u00e5 kun landsbyboerne st\u00e5r tilbage med murbrokker i h\u00e6nderne.<\/p>\n\n\n\n

Den legendariske iranske instrukt\u00f8r Abbas Kiarostami unders\u00f8gte gennem hele sin karriere lokalsamfundet, som koncept, men ogs\u00e5 med specifik forankring i virkelige lokalsamfund i Irans landdistrikter. Denne unders\u00f8gelse kommer ikke mindst til udtryk i Koker-trilogien<\/em>, hvor Life, and Nothing More <\/em>indg\u00e5r som anden film. Som ogs\u00e5 vanligt for instrukt\u00f8ren, er handlingens udsigelsespunkt en metakommentar p\u00e5 selve filmmediets relation til virkeligheden (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: En filminstrukt\u00f8r og hans s\u00f8n tager p\u00e5 road-trip gennem katastrofeh\u00e6rgede iranske provinser, for at finde tegn p\u00e5 liv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter Manjil-Rudbar jordsk\u00e6lvet i det nordlige Iran, der i 1990 kostede mere end 30.000 mennesker livet, og gjorde mange flere tusinder hjeml\u00f8se, k\u00f8rer en unavngivet filminstrukt\u00f8r og hans s\u00f8n gennem h\u00e6rgede landskaber mod landsbyen Koker, hvor meget af handlingen i Abbas Kiarostamis Where is The Friend\u00b4s Home <\/em>(1987), f\u00f8rste film i trilogien, udspillede sig. De er p\u00e5 jagt efter skuespillerne, der optr\u00e5dte i filmen og som i virkeligheden bor og lever i omr\u00e5det. S\u00e6rligt er de bekymrede for hovedrolleindehaverne, de to br\u00f8dre Babek Ahmed og Ahmed Ahmed Poor, der i Where is The Friend\u00b4s Home,<\/em> spiller to venner, der s\u00e5 umiddelbart og opofrende fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe hinanden med skolearbejdet. Denne s\u00f8gen efter uskyldighed og uforfalsket godhed midt i ruinerne i Life, and Nothing More<\/em>, er i sig selv en semifiktiv genindspilning af en tur, den virkelige Kiarostami var p\u00e5 umiddelbart efter jordsk\u00e6lvet. Som den semifiktive filminstrukt\u00f8r i filmen, var han ogs\u00e5 bekymret for br\u00f8drene: To konkrete menneskeliv, han havde f\u00e5et en s\u00e6rlig tilknytning til og to liv, der p\u00e5 alle m\u00e5der havde meget mere foran sig.<\/p>\n\n\n\n

Kollektivets rutevejledning<\/h2>\n\n\n\n

Som i s\u00e5 mange andre rejsefort\u00e6llinger, er det dog selvf\u00f8lgelig ikke det endelige m\u00e5l, der er essentiel, men de indsigter, der opn\u00e5s undervejs. Kiarostami er mesteren af d\u00e9t narrativ, der i Life, and Nothing More, <\/em>ofte udspiller sig gennem to af hans definerende visuelle motiver: Biler og landskaber. Instrukt\u00f8rens gamle bil optr\u00e6der b\u00e5de som transportmiddel, mikrokosmos og et mekanisk bevis p\u00e5 menneskelig tilstedev\u00e6relse midt i naturen. I bilen farer faren og s\u00f8nnen vild i enorme iranske bjerglandskaber, p\u00e5 endel\u00f8se grusveje, der cirkler om det Koker, de s\u00f8ger, men aldrig helt kan ankomme til. Der er altid et sving mere, eller et omr\u00e5de, der ligner til forveksling, men g\u00e5r under et andet navn blandt de lokale. Og de lokale er deres ledestjerner, for som s\u00e5 ofte med Kiarostamis semibiografiske hovedpersoner, er instrukt\u00f8ren ikke bange for at snakke med fremmede. Bilruden pr\u00e6senterer en \u00e5bning ud til verdenen \u2013 en mulighed for menneskelig hj\u00e6lpsomhed midt i vildfarelsen (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Bilruden repr\u00e6senterer en \u00e5bning ud til de \u00f8del\u00e6ggelser, som jordsk\u00e6lvet har skabt, men ogs\u00e5 en \u00e5bning ind i de sk\u00e6bner, som \u00f8del\u00e6ggelserne har ramt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og hvorfor ikke bare sp\u00f8rge om hj\u00e6lp? Konstant undervejs til Koker, gennem de s\u00e5rede landsbyer – blandt de ruiner, der engang fungerede som f\u00e6llesskabets strukturer: Hjem, moskeer, skoler – sp\u00f8rger instrukt\u00f8ren om vej. Ind imellem giver han som tak et lift eller k\u00f8rer tunge l\u00e6s op p\u00e5 bakketoppe. Ideen om at f\u00e5 og give tjenester kommer dog til kort i forhold til den godhed, der pr\u00e6senteres i Life, and Nothing More.<\/em> Instrukt\u00f8ren inviteres ind i de \u00f8delagte dagligstuer, landsbyfolkene fort\u00e6ller om deres tab, de passer hans s\u00f8n for ham. Og som de hj\u00e6lper ham i hans vildfarelse, fors\u00f8ger han at hj\u00e6lpe dem i deres.<\/p>\n\n\n\n

Konsekvenserne af samfundets strukturelle kollaps er nemlig svimlende for alle. Det er sv\u00e6rt at finde retningen til Koker, n\u00e5r vejskiltene er splintret til atomer, og det er umuligt at opretholde stedsansen i livet, n\u00e5r alt man elsker, er g\u00e5et til grunde i murbrokkerne. Men midt i forvirringen og retningstabet, s\u00f8ger menneskerne hinanden, og genetablerer en kollektiv fremdrift mod bedre tider. M\u00e5ske er det det samfundssind, der tales om i vores nuv\u00e6rende situation? M\u00e5ske kommer d\u00e9t begreb ogs\u00e5 til kort. For p\u00e5 en m\u00e5de er alle samfundets v\u00e6rdier allerede skrinlagte, og sindet m\u00e5 drejes hen p\u00e5 det, der s\u00e5 er tilbage at give. For landsbyboerne, er det kun dem selv og hinanden. Hvert ansigt, der kigger ind af bilruden undervejs, er fyldt med hver sin fort\u00e6lling, og en umiddelbar lyst til at dele den. En dyb, instinktiv humanisme, der til en vis grad er Kiarostamis utopiske iscenes\u00e6ttelse. Verden burde ikke v\u00e6re s\u00e5 h\u00e5befuld og \u00e5ben midt i forfaldet, og m\u00e5ske er den det heller ikke altid, men den kunne v\u00e6re det. Vi kunne v\u00e6re der for hinanden og finde vejen sammen, ogs\u00e5 hver for sig. For Kiarostami er d\u00e9t livet, og intet mere.<\/p>\n\n\n\n

PlayTime<\/em> \u2013 En revolution man kan danse til<\/h2>\n\n\n\n

Lad os slutte med h\u00f8jt hum\u00f8r. Sidste halvdel af Jacques Tatis komiske mesterv\u00e6rk, PlayTime (1967), <\/em>er muligvis den mest h\u00e5befulde time i filmhistorien. Det begynder da Monsieur Hulot, Tatis elskeligt klodsede klovnepersona, tr\u00e6der ind p\u00e5 den ny\u00e5bnede restaurant The Royal Garden under sin ferie i et (p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt) futuristisk genfortolket moderne Paris. Fremf\u00f8rt som det legendariske, kolossale set, kaldet \u201dTativille\u201d, i udkanten af virkelighedens Paris, er det samfund, der her oplever et strukturelt kollaps, inautentisk opstillet i f\u00f8rste omgang. En, typisk for Tati, overdrevet og absurdkomisk komplet realisering af den modernistiske arkitekturs grundmaterialer: Glas, st\u00e5l, beton, elektronik. Gr\u00e5tonet, glat og med fokus p\u00e5 teknologisk anvendelig til fordel for organisk sanselighed, st\u00e5r Tatis storby som en ekspressionistisk, fysisk manifestation af tanken om strukturel fremmedg\u00f8relse i den moderne storby. I sin mise \u00e9n scene en antitese til de virkelige murstensruiner i Life, and Nothing More. <\/em>Det uundg\u00e5elige samfundsm\u00e6ssige sammenbrud i PlayTime,<\/em> er derfor af en anderledes kunstig, allegorisk og f\u00f8rst of fremmest satirisk karakter (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 5: Tatis komiske blik p\u00e5 det moderne samfunds strukturer, tydeligg\u00f8r en institutionel menneskelig fremmedg\u00f8relse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men tilbage til restauranten. Som i \u00e9n lang sketch, f\u00f8lger her en r\u00e6kke komiske optrin, nogle gange med Monsieur Hulot i centrum, andre gange med restaurantens g\u00e6ster, der i f\u00e6llesskab arbejder sig hen mod etablissementets sammenbrud. Som navnet antyder, er The Royal Garden nemlig ikke hvor som helst. Det er et sted for de rige turister og byens bedre borgerskab. I hvert fald umiddelbart. For som aftenen skrider frem, v\u00e6lter det ind med kunder fra alle samfundslag. Personalet bliver overrendt: Tjenerne glemmer ordrer, maden slipper op og d\u00f8rm\u00e6ndene opgiver at afvise fulderikkerne. Og s\u00e5 falder restauranten gradvist fra hinanden. Bogstaveligt talt. Str\u00f8mmen g\u00e5r, aircondition-systemet fejler, loftsbj\u00e6lkerne styrter ned og glashovedd\u00f8ren splintrer, s\u00e5 d\u00f8rmanden m\u00e5 st\u00e5 og holde st\u00e5lh\u00e5ndtaget i luften for at opretholde illusionen om en indgang. Alt sammen mens en veritabel abefest udbryder i takt til husorkesterets pulserende, afrobeatlignende jamsession (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Al fornuft og god skik fordufter i takt til musikken og restaurantens strukturelle nedbrydning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Omfavnelsens omv\u00e6ltning<\/h2>\n\n\n\n

I PlayTime<\/em> destruerer Tati sit eget set og skaber i stedet et nyt samfund, frigjort fra bygningernes rammer. Et samfund regeret efter dansegulvets lov, cirkussets orden. Opslugt af musikken og stemningen, med pelsfrakken og jakkes\u00e6ttet for l\u00e6ngst afvist til en bunke i hj\u00f8rnet, udtrykker g\u00e6sterne p\u00e5 skift b\u00e5de deres individualitet og nye f\u00e6lles ekstase. En h\u00f8jr\u00f8stet amerikansk turist agerer sprechstallmeister for festlighederne, en \u00e6ldre parisisk kvinde genoptager sit tidligere liv som sangerinde, klovnen Hulot bliver ogs\u00e5 udn\u00e6vnt til ny arkitekt blandt de faldne loftsbj\u00e6lker. Et forl\u00f8b, der p\u00e5 opl\u00f8ftende vis st\u00e5r som kulmination p\u00e5 Tatis tanke om \u201ddemocratic mime\u201d: Hverdagens liv som kollektiv komisk optr\u00e6den. Tati framer ofte denne optr\u00e6den, ikke ulig Tsai, p\u00e5 afstand i dybdeskarpe tableauer: Et karnevalsmaleri med l\u00f8ssluppenhed i alle billedets lag, en f\u00e6lles festorganisme, hvor der ind imellem stilles skarpt p\u00e5 de enkelte personers bidrag og selvrealisering.<\/p>\n\n\n\n

I starten af aftenen var The Royal Garden fuld af stiv ansp\u00e6ndthed \u2013 der kunne opst\u00e5 perler af sved p\u00e5 panden i frygt for at tr\u00e6de udenfor samfundets normer: Pligt, h\u00f8flighed, status og andre ting der adskiller mennesker. Panderynkernes rige. I l\u00f8bet af natten er The Royal Garden omdannet til et sveddryppende paradis, hvor kropslig ligefremhed har erstattet den forestillede civilisering. Latterens opr\u00f8r. Den f\u00f8lgende morgen er Tatis dystopiske storby forandret. Teknologien, der f\u00f8r p\u00e5 absurdkomisk vis f\u00e6ngslede menneskerne, besv\u00e6rliggjorde deres liv i funktionalitetens navn, er nu igen blevet underlagt kroppens intuition. I et \u00f8jebliks total filmisk frig\u00f8relse, omdannes en travl rundk\u00f8rsel til en gigantisk karrusel. Et hverdagscirkus, hvor alle er artister, med individuelle projekter, i en f\u00e6lles moderne manege.<\/p>\n\n\n\n

I lighed med The Hole<\/em> og Life, and Nothing More<\/em>, frems\u00e6tter Tati med PlayTime<\/em> alts\u00e5 en h\u00e5befuld, empatisk forestilling om virkningerne af samfundets sammenbrud: En instinktiv, ekstatisk humanisme, hvor samfundskollapsets menneskelige demaskering ikke aff\u00f8der vrede, panik eller en kynisk hakkeorden. Af kaosset krystalliseres i stedet flokmentaliteten, h\u00e5bet og k\u00e6rligheden. Godheden og tolerancen bliver i sidste ende revolution\u00e6re gerninger: De ideologiske grundsten, hvorp\u00e5 det nye samfunds strukturer skal bygges.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Manjil – Rudbar-jordsk\u00e6lvet udbr\u00f8d den 21.juni 1990 i det nordlige Iran. Jordsk\u00e6lvet m\u00e5lte 7.4 p\u00e5 Richterskalaen, dr\u00e6bte mellem 35.000 og 50.000 personer, s\u00e5rede yderligere 60.000-105.000 og kostede op imod 8 milliarder dollars i skader.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • The Hole <\/em>(1998), instr. Tsai Ming-liang<\/li>
  • Life, and Nothing More<\/em> (alternativt: And Life Goes On<\/em>) (1992), instr. Abbas Kiarostami<\/li>
  • PlayTime<\/em> (1967), instr. Jacques Tati.<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FEATURE. I filmhistorien skorter det ikke p\u00e5 dystopiske forestillinger om, hvad der sker med menneskeheden, n\u00e5r store kriser rammer, og samfundets strukturer sl\u00e5r revner. Men hvad hvis det slet ikke endte s\u00e5dan? I dette essay unders\u00f8ger Niels Bonde Jensen tre film, The Hole<\/em>, Life, and Nothing More<\/em> og PlayTime<\/em>, der anderledes frems\u00e6tter forskellige h\u00e5befulde blikke p\u00e5 menneskelighed i krisesituationer.<\/p>\n","protected":false},"author":84,"featured_media":8929,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[318,288,312,301,316,314,313,317],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8878"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/84"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8878"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8878\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8929"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8878"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8878"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8878"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}