{"id":8620,"date":"2020-05-31T11:40:28","date_gmt":"2020-05-31T09:40:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=8620"},"modified":"2020-06-03T22:13:48","modified_gmt":"2020-06-03T20:13:48","slug":"werner-herzog","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/05\/werner-herzog\/","title":{"rendered":"Werner Herzog g\u00e5r ikke i sm\u00e5 sko – han spiser dem"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Tyske Werner Herzog er en af de mest kontroversielle filminstrukt\u00f8rer, der lever i dag. B\u00e5de hans fiktions- og dokumentarfilm har siden 1970’erne rykket gr\u00e6nserne for filmediet, men ogs\u00e5 Herzogs persona er ul\u00f8seligt forbundet med det gr\u00e6nses\u00f8gende. Med udgangspunkt i bogen Werner Herzog – ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer <\/em>(2017), tegner denne feature et portr\u00e6t af Herzog som filmskaber, opr\u00f8rsk sj\u00e6l, performance-kunstner og som inkarneret fortaler for, at ethvert voksent menneske af og til burde spise en sko.<\/h5>\n\n\n\n

Den bayerske filmskaber Werner Herzogs ouevre er fyldt med opr\u00f8rske sj\u00e6le. Dr\u00f8mmere, fantaster, der besat af en – deres egen – vision, flytter gr\u00e6nserne for menneskelig form\u00e5en og i den bev\u00e6gelse \u00e5bner en spr\u00e6kke ind i mennesket – den menneskelige tilstand, det menneskelige vilk\u00e5r – vi andre kan stirre ned i. I begyndelsen af Herzogs karriere, var det Klaus Kinski i titelrollerne i Fitzcarraldo <\/em>(1982) (fig. 1) og Aguirre, den gale erobrer<\/em> (1972) (fig. 2), der inkarnerede disse figurer. I dag, hvor Herzog st\u00e5r st\u00e6rkest i dokumentargenren, er den mest ber\u00f8mte opr\u00f8rer Timothy Treadwell fra Grizzly Man<\/em> (2005). Fitzcarraldo ville bringe opera til junglen, g\u00f8re opr\u00f8r mod realiteterne. Aguirre ville h\u00e6ve sig, blive en gud. Treadwell g\u00f8r opr\u00f8r mod hele den moderne civilisation, han f\u00f8ler sig tilsidesat af. I den virkelige verden er han ubrugelig. Han er en mislykket skuespiller og alkoholiker. I sin egen fiktive verden, er han en samurai, en \u201dkind warrior\u201d, der er flyttet til Alaska, hvor han k\u00e6mper for de store gr\u00e5bj\u00f8rne. Han k\u00e6mper mod krybskytter, mener han, og mod hele den menneskelige indtr\u00e6ngen p\u00e5 bj\u00f8rnens liv, men hans \u00f8nsker g\u00e5r videre end at forsvare. Han vil v\u00e6re sammen med bj\u00f8rnene, dr\u00f8mmer om at flytte gr\u00e6nsen og selv blive bj\u00f8rn. Det er en vision, s\u00e5 stor, at man i herzogske sammenh\u00e6nge kan kalde den en ubrugelig erobring; et projekt, der r\u00e6kker ud over vores fatteevne og ryster os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Klaus Kinski i titelrollen i Fitzcarraldo<\/em>, der dr\u00f8mmer om at bygge et operahus i junglen og for at opn\u00e5 det m\u00e5 udvinde gummi fra et omr\u00e5de, der er umuligt at n\u00e5 til, med mindre man tr\u00e6kker et skib over et bjerg (stillfoto fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/Deutsche Kinemathek og Werner Herzog Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: Klaus Kinski i titelrollen i Aguirre \u2013 den gale erobrer<\/em>. Aguirre er den vanvittige version af Herzogs dr\u00f8mmende ildsj\u00e6le. Hvor Fitzcarraldo er den k\u00e6rlige, selvoptagede fantast, er Aguirre den grusomme. Han g\u00f8r ikke bare opr\u00f8r mod sine overordnede, men i sidste ende mod verden og gud (framegrab fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/ Werner Herzog Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig kan Treadwell ikke blive bj\u00f8rn. Projektet er, med et l\u00e5n fra Herzogs debutspillefilm Livstegn<\/em> (1968) \u201dtragisk d\u00f8mt til at fejle\u201d. Og efter 13 somre i vildmarken, bliver Treadwell spist af sine nye venner.<\/p>\n\n\n\n

Men Herzog sympatiserer med Treadwells bes\u00e6ttelse. Den minder om hans egen af filmkunsten, og han genkender l\u00e6ngslen efter at forsvinde fra en verden fyldt med kaos, fjendtlighed og mord. I sin dokumentar Gasherbrum – Der leuchtende Berg<\/em> (1985), en film om bjergbestigning, siger Herzog, at han nogle gange \u00f8nsker, at han bare kunne g\u00e5, helt alene, langt v\u00e6k til verdens ende. Kun i f\u00f8lgeskab med et par gode hunde. De sidste billeder i Grizzly Man<\/em> mimer den flugt. I vreden over en uretf\u00e6rdig verden finder Treawell lise i en vandring, helt alene, langt v\u00e6k fra kameraet. Kun i f\u00f8lgeskab med et par gode gr\u00e5bj\u00f8rne (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

Det er et \u00f8jebliks forestilling om en verden fri for menneskelige problemer og i harmonisk sameksistens med naturen, men i den virkelige verden er gr\u00e5bj\u00f8rne bare ikke gode, de er netop natur og derfor hinsides godt og ondt. De interesserer sig ikke for moral, etik og anerkendelse, men for mad (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Timothy Treadwell i Grizzly Man bev\u00e6ger sig bort fra kameraet \u2013 som en cowboy mod horisonten. Alene, v\u00e6k fra fra civilisationen han g\u00f8r opr\u00f8r mod, kun i selskab med sine venner, bj\u00f8rnene. Det er et billede, der tidligere optr\u00e6der som en fantasi i Herzogs v\u00e6rk: P\u00e5 en gang en nomadisk bev\u00e6gelse v\u00e6k fra det stillest\u00e5ende liv og samtidig en st\u00f8rre metafysisk handling: en forsvinden ind i naturen (framegrab fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/ Miracle Film\/ Discovery Channel og Werner Herzog Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: Treadwell i Grizzly Man s\u00e5 et sl\u00e6gtskab med bj\u00f8rnene. Det ser Herzog ikke. I en ber\u00f8mt sekvens i filmen fanger Herzog bj\u00f8rne\u00f8jnene og konstaterer, at de kun udviser interesse for mad (framegrab fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/ Miracle Film\/ Discovery Channel og Werner Herzog Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Revolution og konfiterede sko<\/h2>\n\n\n\n

Treadwells projekt var, ligesom Fitzcarraldos \u00f8nske om at forsvinde ind i en verden af musik midt i junglen, d\u00f8mt til at fejle. Man slipper ikke s\u00e5dan lige v\u00e6k. Det ser vi i de fleste af Herzogs v\u00e6rker, for eksempel Woyzeck<\/em> (1979), Stroszek<\/em> (1977) og Ogs\u00e5 dv\u00e6rge er begyndt som sm\u00e5<\/em> (1970), der alle tematiserer, at man ikke bare kan g\u00f8re opr\u00f8r og undslippe de menneskelige vilk\u00e5r og de magtstrukturer, vi er situeret i. Men hvad g\u00f8r man s\u00e5? Herzog har en opskrift:<\/p>\n\n\n\n

\n

KOGEBOG FOR REVOLUTION\u00c6RE FILMKUNSTNERE<\/p>

Chaussures Confit (konfiterede sko)<\/strong><\/p>

Ingredienser<\/strong>
1 par ankelh\u00f8je l\u00e6dersko, gerne et par godt slidte vandrest\u00f8vler af bayersk oprindelse
2 fed hvidl\u00f8g
4 r\u00f8dl\u00f8g
1 bdt. frisk persille
1 bdt. frisk rosmarin
Andefedt
Vand
Salt
Tabascosauce (kan erstattes med en st\u00e6rk mexicansk salsa, f.eks. Cholula eller Valentina)<\/p>

Fremgangsm\u00e5de<\/strong>
B\u00f8rst al jord af skoene og fjern sn\u00f8reb\u00e5ndene (men gem dem). Fyld hver sko med 1 fed hvidl\u00f8g, 2 r\u00f8dl\u00f8g og godt med persille. Krydder med rigelige m\u00e6ngder tabascosauce. S\u00e6t sn\u00f8reb\u00e5ndene tilbage i skoene og sn\u00f8r godt til. L\u00e6g skoene i en stor tykbundet gryde. Tils\u00e6t lige m\u00e6ngder andefedt og varmt vand, indtil skoene er helt d\u00e6kkede af v\u00e6sken. L\u00e6g et bundt rosmarin ved og smag til med salt og evt. mere tabascosauce. Tilberedes ved svag varme i cirka fem timer.<\/p>

Servering<\/strong>
Skoen kan serveres som man ville servere griset\u00e6er \u2013 med b\u00f8nner, chili og masser af hakkede l\u00f8g p\u00e5 toppen, krydret med hvidl\u00f8g og krydderurter. Eller man kan spise skoen direkte fra gryden, gerne foran et publikum, med en kold \u00f8l til. Det er ikke meningen, at s\u00e5lerne skal spises, de skal betragtes som benene i et fjerkr\u00e6.<\/p><\/blockquote>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Werner Herzog er ikke en filmskaber, der g\u00e5r i sm\u00e5 sko. Nej, han spiser dem.<\/p>\n\n\n\n

I 1978 \u2013 med hj\u00e6lp fra kokken og \u00f8koaktivisten Alice Waters fra resturant Chez Panisse – kogte han sine vandrest\u00f8vler med andefedt, tabasco, hvidl\u00f8g og krydderurter og indtog dem i U.C. Theater i Californien foran en vantro gruppe filmstuderende fra Berkeley Universitity.<\/p>\n\n\n\n

Skospiseriet var en hyldest til l\u00e6rlingen Errol Morris, der havde f\u00e6rdiggjort sin debutfilm Gates of Heaven <\/em>(1978), men havde sv\u00e6rt ved at f\u00e5 den distribueret. Happeningen var et indirekte opr\u00f8r mod det stive filmdistributionssystem i USA, men som performance, som vi kan rekonstruere gennem Les Blanks kortfilm Werner Herzog Eats His Shoe <\/em>(1980) og artikler, var det ogs\u00e5 et opr\u00e5b til filmbranchen om at yde en mere omfattende modstand.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Herzog spiser sine sko i en performance. Det er dokumenteret i Les Blanks dokumentar Werner Herzog Eats His Shoe<\/em>. Jeffrey Kastner har i Cabinet Magazine # 28 07\/08 taget sig tid til at genskabe retten og dermed den detaljerede opskrift, som Chez Panisse-kokken Alice Waters i sin tid hjalp Werner Herzog med (production still fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/Maureen Gosling og Les Blank Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Herzog spiser sm\u00e5 stykker af den h\u00e5rde sko og deler stykker ud til forsamlingen som oblater (production still fra bogen Werner Herzog<\/em> af Kristoffer Hegnsvad \/Maureen Gosling og Les Blank Film).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er en sv\u00e6rt h\u00e5ndgribelig identitet, Herzog har taget med sig p\u00e5 U.C. Theaters scene. Med sin vigende h\u00e5rgr\u00e6nse, gr\u00e5t jakkes\u00e6t og moustache ligner han en blanding af en gal videnskabsmand, en pornostjerne og en FBI-agent fra 1970\u2019erne, men p\u00e5 scenen har han ogs\u00e5 en s\u00e6rlig messiansk karisma, og han fors\u00f8ger at indgyde mod i de unge filmstuderende: \u2019Giv os ad\u00e6kvate billeder. Vi mangler ad\u00e6kvate billeder,\u2019 siger han. \u2019G\u00e5 ud og stj\u00e6l r\u00e5film, stj\u00e6l et kamera, og snig dig ind p\u00e5 et filmlaboratorium. Bare g\u00f8r det,\u2019 siger han som en guerillaleder, mens der hen ad vejen deles sm\u00e5 stykker af den kogte sko ud blandt publikum, som var det oblater af mod og biografen et revolution\u00e6rt menighedsrum.<\/p>\n\n\n\n

Og det er p\u00e5 mange m\u00e5der ogs\u00e5, hvad det er, men filmkunsten k\u00e6mper ikke i en krig, der kan vindes med krudt og kugler. Selvom Werner Herzog med et glimt i \u00f8jet har sagt, at \u2019vores b\u00f8rneb\u00f8rn vil bebrejde os, at vi ikke har kastet h\u00e5ndgranater mod tv-stationerne\u2019, i protest mod de slidte billeder, som de via reklamer, tv-serier og talkshows p\u00e5virker vores kollektive bevidsthed med, s\u00e5 er selv de kraftigste v\u00e5ben af ubetydelig kaliber i denne kamp: Kampen for at udvide farvespektret p\u00e5 vores f\u00e6lles billed- og sprogpalette, s\u00e5 vi kan f\u00e5 flere nuancer med, n\u00e5r vi, som individer og samfund, maler vores selvbilleder.<\/p>\n\n\n\n

Absurde l\u00f8fter og byttehandler<\/h2>\n\n\n\n

Der g\u00e5r mange forskellige historier om, hvorfor Herzog fandt p\u00e5 at spise sin sko. Han siger selv, at han havde lovet Errol Morris, at han ville g\u00f8re det, hvis Morris nogensinde fik omsat sine kreative ideer til et konkret projekt \u2013 og Herzog er en mand af sit ord! Han har gennem tiden gjort det absurde l\u00f8fte eller byttehandel til en metode, en performance i det kunstprojekt, som Werner Herzogs persona ogs\u00e5 er. Tre eksempler:<\/p>\n\n\n\n

\u00a7 a. En universitetsopgave for ud\u00f8deligg\u00f8relse<\/strong>
Livstegn<\/em> er baseret p\u00e5 en Achim von Arnim-historie, hvor hovedpersonen hedder Francoeur. I Herzogs film hedder han Stroszek. Herzog har fortalt, at navnet stammer fra hans tid p\u00e5 universitetet i M\u00fcnchen, hvor han engang spurgte sin sidemand, om han ville skrive en historieopgave for ham. Hvorfor skulle jeg det, spurgte den medstuderende, hvad f\u00e5r jeg ud af det? \u2019Jeg har ingen penge,\u2019 svarede Herzog, \u2019men jeg vil ud\u00f8deligg\u00f8re dit navn.\u2019 Den medstuderende indvilligede. Hans navn var Hauke Stroszek, og Herzog betalte sin g\u00e6ld dobbelt tilbage, da Stroszek<\/em> ogs\u00e5 blev den kryptiske titel p\u00e5 Herzogs film fra 1977.<\/p>

<\/p>

\u00a7 b. Fuldbyrdet anarki for et kaktusspring<\/strong>
Under optagelserne til Ogs\u00e5 dv\u00e6rge er begyndt som sm\u00e5<\/em> fremsatte og holdt Herzog et l\u00f8fte om at kaste sig fra en rampe ned p\u00e5 en stor kaktus, hvis alle de medvirkende dv\u00e6rge kunne gennemf\u00f8re de vanskelige optagelser med ild, vold og manisk anarki uden at komme yderligere til skade end den ene dv\u00e6rg, der allerede var g\u00e5et ild i. N\u00e5r Herzog siden er blevet konfronteret med episoden, har han lakonisk forklaret, at problemet med at kaste sig p\u00e5 en kaktus ikke handler om springet, men om at komme op igen og leve med tornene, som han aldrig fik ud, men m\u00e5tte acceptere som en integreret del af sin krop.<\/p>

<\/p>

\u00a7 c. At oph\u00f8je det banale<\/strong>
En vintermorgen ved floden Vils under optagelserne til Herz aus Glass<\/em> opstod der igen og igen problemer med en ellers banal scene. Herzog lovede det tr\u00e6tte filmhold, at hvis de fik det besv\u00e6rlige skud i kassen, ville han til geng\u00e6ld springe i det kolde vand og sv\u00f8mme til den anden bred og tilbage igen under isen. Med fornyet energi k\u00e6mpede filmholdet scenen hjem og straks efter smed Herzog t\u00f8jet og holdt sit l\u00f8fte. Den amerikanske forfatter Alan Greenberg, der var med under optagelserne, vidste at Herzog ikke var nogen dygtig sv\u00f8mmer, og spurgte ham diskret, hvordan han havde b\u00e5ret sig ad. Herzog afsl\u00f8rede, at der heldigvis var en spr\u00e6kke af luft mellem isen og vandet, s\u00e5 han havde ikke rigtigt beh\u00f8vet at sv\u00f8mme, men i stedet stavret sig frem ved at hage sig fast i isens underside og holde n\u00e6sen i det lille luftrum.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

En byttehandel helt ude af proportioner. Et absurd l\u00f8fte, der f\u00f8res ud i livet. En farlig pr\u00e6mie, der stilles i udsigt for at oph\u00f8je en banal situation til noget livsvigtigt. Det er overdrevne l\u00f8fter, der har karakter af ubrugelige erobringer<\/em>, som f\u00e5r selve relationen mellem sproghandling og udf\u00f8rt handling til at st\u00e5 tydeligt og sitrende frem. Det er i relation til disse historier, at vi skal forst\u00e5 Herzogs konfiterede sko.<\/p>\n\n\n\n

Herzog spiser sine sko, mere pr\u00e6cist sine vandrest\u00f8vler. Det er if\u00f8lge Herzog i vandringen, at mennesket er mest til stede i sit eget og verdens k\u00f8d; sagt i ordets mest varsomme forstand, d\u00e9r hvor mennesket er mest frit til at t\u00e6nke selvst\u00e6ndigt. Derudover er skoene en reference til en af filmhistoriens mest ber\u00f8mte scener, den i Guldfeber <\/em>(1925), hvor Charlie Chaplin spiser sin sko. Skoen, som Chaplins vagabond spiste, var en rekvisit lavet af bl\u00f8d lakrids, hvorimod Herzog g\u00f8r det meget tydeligt, at han spiser en rigtig sko. Chaplins sko er helt m\u00f8r, Herzogs er h\u00e5rd og skarp som plastik, og m\u00e5 klippes i stykker med en fjerkr\u00e6saks. Ingen kan v\u00e6re i tvivl om, at det er en lidelsesfuld spise.<\/p>\n\n\n\n

En spr\u00e6kke mellem ordene og tingene<\/h2>\n\n\n\n

At spise det uspiselige er at fl\u00e5 i vores forestillinger om sprogets forhold til verden. Det er at ruske i sammenh\u00e6ngen mellem den konkrete virkelighed og de ord og billeder, vi benytter i dagligdagen uden at t\u00e6nke over dem. I vores omgang med sproget er vi lige s\u00e5 naive som Timothy Treadwell, der g\u00e5r mod horisonten med sine bj\u00f8rne, i den tro at hans forestilling om verden og den faktiske verden h\u00e6nger s\u00f8ml\u00f8st sammen.<\/p>\n\n\n\n

Ethvert voksent menneske burde af og til spise en sko, har Herzog sagt, eller g\u00f8re noget tilsvarende, der i samfundets \u00f8jne ser sk\u00f8rt ud \u2013 for det er faktisk godt for hjertet. Vi kalder det \u201dat lave en scene\u201d, n\u00e5r vi bryder de vedtagne normer for god opf\u00f8rsel i det offentlige rum. Scenen er irriterende, i bedste fald latterv\u00e6kkende, men den stiller ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l til m\u00e5den, vi har indrettet vores f\u00e6llesskab p\u00e5. N\u00e5r vi siger, at \u201ddet vil jeg \u00e6de min gamle hat p\u00e5 \u2026\u201d, s\u00e5 l\u00e6gger vi op til at lave en scene. Vi s\u00e6tter al vores kommunikative \u00e6re ind p\u00e5, at vores ord om verden stemmer overens med den aktuelle verden. Og hvis det viser sig, at vi tager fejl, s\u00e5 har vi tilbudt et ydmygende, masochistisk, offentligt spektakel som bod. I denne vending viser det sig, at den sproglige trov\u00e6rdighed \u00e5benbart kun kan genetableres ved, at man i en forrykt fysisk handling genforbinder udsagn og verden. Efter den rituelle sproghandling kan man s\u00e5 sige: Han er dog alligevel en mand af sit ord, og s\u00e5 snakker vi ikke mere om det.<\/p>\n\n\n\n

Men Herzog fors\u00f8ger at presse denne bev\u00e6gelse ud i ekstremerne. Med sin scene \u00f8nsker han ikke at genforbinde, men at ruske relationen og blotl\u00e6gge, at der altid er en spr\u00e6kke mellem ordene og tingene; at sproget er inad\u00e6kvat i forhold til verden ligesom Treadwells forestillinger om bj\u00f8rneverdenen. Og hvis sproget ikke er naturligt forankret i verden, hvad siger det s\u00e5 om vores samfundsorden og systemer?<\/p>\n\n\n\n

Men er det overhovedet en vellykket performance? For forts\u00e6tter verden ikke bare bagefter, og s\u00e5 snakker vi ikke mere om det?<\/p>\n\n\n\n

Herzog er undervejs allerede selv i tvivl. Det her reducerer mig til en klovn, siger han til Les Blank i Werner Herzog Eats Is Shoe<\/em>. Det er ikke et udfald mod Les Blanks dokumentation, men udtryk for en bevidsthed om, at n\u00e5r de dokumentariske billeder af Herzogs skospiseri n\u00e5r den normale mediestr\u00f8m, s\u00e5 vil han blive indskrevet i bogholdersande kategorier: enten som kuri\u00f8s modkultur eller bare som dagens klovn i et mediestunt. Ligesom hans historie om at kaste sig p\u00e5 kaktussen gjorde. Nuancerne, b\u00e5de humoren og alvoren, vil blive sat i en kontekst, hvor den oprigtige k\u00e6rlighed eller den kritiske brod bliver fjernet.<\/p>\n\n\n\n

Hvis det direkte opr\u00f8r er umuligt, og hvis det heller ikke er nok at filme en vellykket kritik, hvor efterlader det s\u00e5 filmkunsten?<\/p>\n\n\n\n

Det sp\u00f8rger Les Blank ogs\u00e5 Herzog om. Hvad vil du med din kunst, hvad kan den?<\/p>\n\n\n\n

Werner Herzog er forbl\u00f8ffet over det direkte sp\u00f8rgsm\u00e5l og mumler lidt under oversk\u00e6gget. Han kommer til sidst frem til, at film ikke kan skabe revolution, men den kan \u00e6ndre vores perspektiver p\u00e5 ting, give os en form for indsigter, der m\u00e5ske kan komme noget v\u00e6rdifuldt ud af. Tyve \u00e5r senere er han mere klar i m\u00e6let i sit manifest The Minnesota Declaration<\/em>: \u201dDer er et dybere lag i filmkunst [end bogholdersandhed], der er en poetisk, ekstatisk sandhed<\/em>. Den er mystisk og uh\u00e5ndgribelig og kan kun gribes ved hj\u00e6lp af iscenes\u00e6ttelse, fantasi og stilisering.\u201d En poetisk, ekstatisk sandhed er som ved skospiseriet at g\u00f8re sig bevidst om, at bogholdersandheden ikke er den eneste, endegyldige sandhed. At den orden, vi har indrettet vores samfund efter, den m\u00e5de vi har identificeret positioner og personer, ikke er en naturgiven orden, men potentielt kunne v\u00e6re anderledes. Men da vi ikke kan vise det ved at g\u00f8re direkte opr\u00f8r, fordi modstanden s\u00e5 bliver identificeret som modstand og derved uskadeliggjort, s\u00e5 m\u00e5 vi skabe uorden gennem \u201discenes\u00e6ttelse, fantasi og stilisering\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Fitzcarraldo <\/em>(1982), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Aguirre, den gale erobrer<\/em> (1972), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Grizzly Man<\/em> (2005), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Woyzeck<\/em> (1979), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Stroszek<\/em> (1977), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Ogs\u00e5 dv\u00e6rge er begyndt som sm\u00e5<\/em> (1970), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Gasherbrum<\/em> (1985), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Livstegn<\/em> (1968), instr. Werner Herzog<\/li>
  • Guldfeber <\/em>(1925), instr. Charlie Chaplin<\/li>
  • Werner Herzog Eats His Shoe <\/em>(1980), instr. Les Blank<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FEATURE. Tyske Werner Herzog er en af de mest kontroversielle filminstrukt\u00f8rer, der lever i dag. B\u00e5de hans fiktions- og dokumentarfilm har siden 1970’erne rykket gr\u00e6nserne for filmediet, men ogs\u00e5 Herzogs persona er ul\u00f8seligt forbundet med det gr\u00e6nses\u00f8gende. Med udgangspunkt i sin bog Werner Herzog – ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer (2017), tegner Kristoffer Hegnsvad et portr\u00e6t af Herzog som filmskaber, opr\u00f8rsk sj\u00e6l, performance-kunstner og som inkarneret fortaler for, at ethvert voksent menneske af og til burde spise en sko.<\/p>\n","protected":false},"author":83,"featured_media":8872,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[301],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8620"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/83"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8620"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8620\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8872"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8620"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8620"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8620"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}