{"id":8245,"date":"2020-04-28T17:51:59","date_gmt":"2020-04-28T15:51:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=8245"},"modified":"2020-11-10T15:44:26","modified_gmt":"2020-11-10T13:44:26","slug":"gyldne-draaber","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/04\/gyldne-draaber\/","title":{"rendered":"Gyldne dr\u00e5ber: Om den symbolske brug af alkohol p\u00e5 film"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Du bliver hvad du spiser, siger man jo, men bliver du ogs\u00e5 hvad du drikker? Det synes i hvert fald at v\u00e6re tilf\u00e6ldet p\u00e5 film, hvor det kan spille en karakterdefinerende rolle hvilken \u00f8l eller vin man m\u00e5tte foretr\u00e6kke. Selvom det modsatte sikkert ogs\u00e5 ofte vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet – alts\u00e5 at karaktererne blot drikker et eller andet tilf\u00e6ldigt eller m\u00e5ske drikker noget de er blevet betalt for at drikke som product placement – er filmhistorien rig p\u00e5 eksempler hvor lige pr\u00e6cis dette aspekt af filmenes mise-en-sc\u00e8ne<\/em> benyttes som et bevidst kommunikativt middel. I denne billedanatomi ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 hvordan bestemte typer af \u00f8l og fransk hvidvin till\u00e6gges en symbolsk v\u00e6rdi i nogle af hovedv\u00e6rkerne fra en lang r\u00e6kke toneangivende instrukt\u00f8rer.<\/h5>\n\n\n\n

Alkoholiske drikke b\u00e6rer p\u00e5 forh\u00e5nd en r\u00e6kke associationer med sig, is\u00e6r n\u00e5r det kommer til hvorvidt man er fint p\u00e5 den eller ej. Med andre ord benyttes alkohol p\u00e5 film ofte som et middel til at signalere til tilskueren hvilken social klasse en given karakter m\u00e5tte tilh\u00f8re. Om en karakter drikker \u00f8l, vin eller spiritus kan s\u00e5ledes indikere om vedkommende bev\u00e6ger sig i de h\u00f8jere luftlag eller ej. For nogle karakterer er alkohol et statussymbol, for andre blot et middel til at komme en tur i hegnet. Fransk hvidvin, fx, konnoterer utvivlsomt forfinelse og elegance. I Hitchcocks Rear Window<\/i> (1954) viser netop fransk hvidvin sig at blive brugt til at definere de to hovedkarakter. Hele den f\u00f8rste akt af filmen benyttes til at optegne et af filmens b\u00e6rende spor, nemlig den romantiske konflikt mellem hovedpersonen Jeff (James Stewart) og hans k\u00e6reste Lisa (Grace Kelly). Det understreges p\u00e5 forskellig vis at deres forhold er udfordrende fordi de p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der er hinandens mods\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00e6lder s\u00e5ledes fx deres profession og livssyn: han er en eventyrlysten fotograf der elsker at v\u00e6re fanget i orkanens \u00f8je, hun er en glamour\u00f8s fotomodel der elsker at v\u00e6re i spotlyset. Han har benet i gips grundet en arbejdsulykke hvorfor han sidder i sin pyjamas dagen lang, hun g\u00e5r kun i de allermest eksklusive designerkjoler som koster det hvide ud af \u00f8jnene. Og deres diametrale forskellighed indkapsles i en kort dialogudveksling som centrerer sig om fransk hvidvin. Nu hvor han ikke kan forlade sit hjem, har hun s\u00f8rget for at f\u00e5 mad bragt ud fra en af byens mest eksklusive restauranter, og naturligvis skal de have fransk hvidvin til. Men hvor hun g\u00e5r op i at det er en Montrachet (som selvf\u00f8lgelig er en af de absolut dyreste og mest distingverede hvidvine overhovedet), virker han til at v\u00e6re komplet ligeglad. Det er som at kaste perler for svin: han \u00e6nser slet ikke at vinen er fin og vil bare gerne have \u201ca great big glassful\u201d (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: I Hitchcocks Rear Window<\/em> krystalliseres mods\u00e6tningsforholdet mellem Jeff og Lisa ved deres forskellige syn p\u00e5 en eksklusiv fransk hvidvin: for hende er vinen et statussymbol, for ham handler det bare om at drikke sig ned.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

I Michael Hanekes franske Code Inconnu<\/i> (2000) bliver fransk hvidvin ligeledes benyttet som et middel til at skabe en sk\u00e6rende ubehagelig kontrast. I filmens l\u00f8b fatter en af filmens centrale karakterer, skuespillerinden Anne (Juliette Binoche), mistanke om at et barn i en af de tilst\u00f8dende lejligheder uds\u00e6ttes for voldelige overgreb af sine for\u00e6ldre. Det kulminerer idet hun modtager et anonymt brev der beder hende gribe ind. Efterf\u00f8lgende diskuterer hun med sin mand, fotografen Georges (Thierry Neuvic), hvad de skal stille op under en indk\u00f8bstur i supermarkedet. Men han gider ikke rigtigt engagere sig i det, og ser det som Annes eget personlige dilemma idet brevet jo er stilet direkte til hende. Og nok engang indkapsles konflikten i en kort replik om hvidvin. Midt i deres diskussion – som ligefrem udvikler sig til et offentligt sk\u00e6nderi – sp\u00f8rger han henkastet om de skal k\u00f8be Chablis eller Sancerre, hvortil hun selvf\u00f8lgelig vredt svarer at hun ikke kunne v\u00e6re mere ligeglad (fig. 2). Igen benyttes den franske hvidvin til at p\u00e5pege kl\u00f8ften mellem de to karakterer, men ogs\u00e5 til at understrege de klasseskel som filmen i det hele taget i h\u00f8j grad tematiserer. Man kunne s\u00e5ledes sagtens have forestillet sig at han havde spurgt om noget helt andet: fx r\u00f8d eller hvid, fransk eller udenlandsk, chardonnay eller sauvignon blanc. Chablis eller Sancerre er langt mere specifikt, og selvom disse vine ikke er helt s\u00e5 eksklusive som en Montrachet, er der ikke desto mindre tale om typer af hvidvin der ikke n\u00f8dvendigvis er hverdagsvin for den almene franskmand. S\u00e5ledes signaleres det subtilt hvordan Georges og Anne h\u00f8rer til den \u00f8vre middelklasse og at deres normale hverdagsdilemmaer ikke ligefrem er af eksistentiel karakter. Kontrasten mellem at v\u00e6lge mellem den ene eller den anden fine vin p\u00e5 den ene side og s\u00e5 om de b\u00f8r gribe ind overfor en situation der involverer vold i hjemmet er sk\u00e6rende – og bare tanken om at det skulle g\u00f8re nogen forskel om man skyller det ned med Chablis eller Sancerre, har allerede givet vinen en d\u00e5rlig eftersmag i seerens mund.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: I Hanekes Code Inconnu <\/em>indkapsles sk\u00e6nderiet mellem Anne og Georges i en henkastet bem\u00e6rkning om hvidvin.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 hjemlig grund kan vi ogs\u00e5 finde et filmisk eksempel p\u00e5 at lige pr\u00e6cis Chablis spiller en central rolle. I J\u00f8rgen Leths Det perfekte menneske <\/i>(1967) informerer Leths speak os om at karaktererne drikker netop Chablis. Leth beskriver m\u00e5ltidet og siger derefter \u201cDertil en flaske vin. Chablis\u201d og lidt senere \u201cVinen st\u00e5r fornemt i det sv\u00e6re glas\u201d og \u201cDen gode vin matcher laksen\u201d. S\u00e5ledes bruges vinen til at understrege netop den \u201cperfektion\u201d som ogs\u00e5 indg\u00e5r i filmens titel. Chablis karakteriseres helt konkret som en \u201cfornem\u201d og \u201cgod\u201d vin. Men i den kunstneriske tvekamp mellem Leth og Lars von Trier i De 5 bensp\u00e6nd<\/i> (2003), hvor Leth skal genindspille Det perfekte menneske <\/i>fem gange ud fra spilleregler fastsat af von Trier, \u00e6ndres vinens betydning ganske radikalt. Som led i det andet af de fem bensp\u00e6nd udfordrer von Trier nemlig Leth til at genindspille Det perfekte menneske<\/i> med sig selv i hovedrollen p\u00e5 et bagt\u00e6ppe af n\u00f8d og elendighed i Bombay. Efterf\u00f8lgende bliver von Trier dog sur p\u00e5 Leth fordi han var blevet instrueret i netop ikke at m\u00e5tte vise omgivelserne, hvilket Leth har trodset ved at opstille en semitransparent sk\u00e6rm mellem de fattige indiske tiggere og sig selv og det luksuri\u00f8se m\u00e5ltid. Men kontrasten ville givetvis alligevel have v\u00e6ret sk\u00e6rende, selv hvis bensp\u00e6ndet ikke havde vist mods\u00e6tningen eksplicit: \u00f8jeblikke forinden ser vi s\u00e5ledes en fattig lokal kvinde der med sit lille barn p\u00e5 armen tigger Leth om penge gennem et taxavindue. I den f\u00f8lgende scene giver Leth i forbindelse med forberedelserne til indspilningerne udtryk for at han sagtens kan gennemf\u00f8re projektet til trods for at kontrasten mellem den rige europ\u00e6iske instrukt\u00f8r og de fattige indere ellers kan opleves som ubehagelig: \u201cJeg er <\/i>jo s\u00e5 cool. Jeg kan godt gennemf\u00f8re det – det r\u00f8rer mig ikke at spille det perfekte menneske p\u00e5 en baggrund af n\u00e6sten hvad som helst\u201d. Men for seeren glider det m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 let ned. Situationen og speaken minder meget om den oprindelige film: Leths speak fort\u00e6ller igen at det er en Chablis og at den \u201cst\u00e5r fornemt i glasset\u201d. Men p\u00e5 grund af den \u00e6ndrede kontekst er vinens uds\u00f8gte smag og eksklusive kvalitet g\u00e5et fra at v\u00e6re et tegn p\u00e5 forfinelse, feinschmeckeri og perfektion til nu at blive et billede p\u00e5 dekadent og usmageligt fr\u00e5dseri (fig. 3-4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: I Det perfekte menneske<\/em> konnoterer den fine franske hvidvin Chablis forfinelse. <\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: I De 5 bensp\u00e6nd<\/em> udfordrer von Trier Leth til at genindspille sin film p\u00e5 et bagt\u00e6ppe af elendighed hvorfor Chablis-vinen nu er et tegn p\u00e5 usmagelig dekadence.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men hvidvin er selvf\u00f8lgelig ikke den eneste alkoholholdige drikkevare som kan tjene denne slags betydningsm\u00e6ssige funktioner. Ogs\u00e5 fx \u00f8l er ofte blevet benyttet som andet end blot \u00f8l. Man kunne hente et eksempel fra f\u00f8rste s\u00e6son af serien True Detective<\/i> (2014) hvor karakteren Rust Cohle (Matthew McConaughey) insisterer p\u00e5 at drikke Lone Star (fig. 5). Navnet p\u00e5 \u00f8llen kan selvf\u00f8lgelig t\u00e6nkes at have en betydning: Cohle portr\u00e6tteres nemlig igennem serien som en s\u00e6r outsider der t\u00e6nker meget anderledes end de andre detektiver. Som \u00f8l betragtet er der tale om en meget ordin\u00e6r lager. Hans tunge filosofiske sindelag og kyniske nihilisme harmonerer s\u00e5ledes fint med at han helst vil drikke en fuldst\u00e6ndigt gennemsnitligt kedelig \u00f8l der ikke rigtigt smager af det store. For ham handler det ikke om at signalere stil, forfinelse eller klasse. Det er en \u2018no-nonsense \u00f8l\u2019 til en \u2018no-nonsense guy\u2019. Dertil kommer at det er en specifikt texansk \u00f8l. S\u00e5 med andre ord tjener lige pr\u00e6cis denne \u00f8l m\u00e5ske samtidig til at kommunikere at til trods for at Cohle virker som en alien<\/i> i s\u00e6sonens sumpede sydstatsmilj\u00f8, er han ikke desto mindre formet af (og m\u00e5ske fanget i) netop dette milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Hvorfor insisterer Rust Cohle p\u00e5 at drikke Lone Star i True Detective<\/em>?<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i David Lynchs Blue Velvet<\/i> (1986) indg\u00e5r der en scene som till\u00e6gger \u00f8l en central betydning. Men som det s\u00e5 ofte g\u00f8r sig g\u00e6ldende for den dunkle Lynch, er det heller ikke her helt tydeligt pr\u00e6cis hvad karakterernes \u00f8lpr\u00e6ferencer egentlig skal betyde. I en situation der allerede er faretruende sp\u00e6ndingsm\u00e6ttet, sp\u00f8rger den psykotiske og ubehagelige karakter Frank (Dennis Hopper) hovedkarakteren Jeffrey (Kyle MacLachlan) hvilken slags \u00f8l han bedst kan lide som led i et psykologisk magtspil. Filmen har allerede beredt os p\u00e5 hvad Jeffrey kommer til at svare ved lidt tidligere at have udpeget en tom flaske Heineken i forruden p\u00e5 Jeffreys bil i et n\u00e6rbillede (fig. 6). Men det viser sig med al \u00f8nskelig tydelighed at \u201cHeineken\u201d er det forkerte svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, i hvert fald if\u00f8lge Frank som udbryder: \u201cHeineken?! Fuck that shit! Pabst. Blue. Ribbon!\u201d (fig. 7). Situationen er for s\u00e5 vidt fuldst\u00e6ndig absurd: man kunne i hvert fald sagtens forestille sig at Frank ville have hidset sig op uanset hvad Jeffrey s\u00e5 end havde svaret – netop for p\u00e5 dominerende vis at demonstrere overfor Jeffrey hvordan Frank har ham i sin magt. Det understreges for s\u00e5 vidt af at det er lige pr\u00e6cis disse to \u00f8l der n\u00e6vnes. Selvf\u00f8lgelig er der den forskel at Pabst Blue Ribbon er \u201call American\u201d mens Heineken er en hollandsk \u00f8l. Men der h\u00f8rer forskellene s\u00e5 ogs\u00e5 op: begge \u00f8l er af samme type og de er begge meget udbredte – og man forn\u00e6rmer vel heller ingen ved at sige at de smager meget gennemsnitligt, m\u00e5ske endda stort set ens. S\u00e5ledes er begge \u00f8l da ogs\u00e5 med p\u00e5 denne top 10 over \u00f8l der \u201cforurener den internationale \u00f8lscene\u201d<\/a>. Men netop absurditeten i at nogen i ramme alvor kan mene at det g\u00f8r en forskel om man drikker Heineken eller Pabst, indikerer givetvis at Frank leger psykologisk kispus med Jeffrey. Michael Zunenshine er g\u00e5et endnu l\u00e6ngere i sin l\u00e6sning af \u00f8llens symbolske betydning i Blue Velvet<\/i>, og inddrager ogs\u00e5 det faktum at Detective Williams h\u00e6lder til Budweiser (der faktisk ogs\u00e5 er med p\u00e5 den ovenn\u00e6vnte top 10). S\u00e5ledes h\u00e6vder Zunenshine ligefrem at \u00f8llene i denne film rummer freudianske undertoner<\/a> (men det er nok alligevel at stramme den\u2026).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: I Blue Velvet<\/em> sv\u00e6rger hovedkarakteren Jeffrey til at drikke Heineken.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7. Frank Booth mener til geng\u00e6ld at Heineken er en lorte\u00f8l – det eneste rigtige er Pabst Blue Ribbon.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Endelig spiller \u00f8l ogs\u00e5 en betydelig rolle i Bong Joon-hos sensationelle Oscar-vinder Parasite<\/i> – som jeg har for \u00f8vrigt allerede har p\u00e5peget det i forbifarten i min anmeldelse af filmen<\/a>. Som det fremg\u00e5r af topillustrationen ovenfor, ser vi i en scene tidligt i filmen at filmens fattige familie drikker FiLite. Denne \u00f8l benyttes ganske simpelt til at understrege pr\u00e6cis hvor fattige familien er. FiLite er nemlig hele 40% billigere end samtlige andre sydkoreanske \u00f8l. Og n\u00e5r man er presset p\u00e5 pengepungen, plejer det gerne at v\u00e6re forholdet mellem pris og procenter der er afg\u00f8rende for hvilken alkohol man v\u00e6lger. Rent faktisk er FiLite teknisk set ikke engang en \u00f8l – den brygges bevidst med et maltindhold p\u00e5 omkring 10% fordi den derved falder udenfor den koreanske definition af \u00f8l<\/a> og s\u00e5ledes kan tillades at blive solgt langt billigere end konkurrenterne. Hvis man dertil l\u00e6gger at sydkoreansk \u00f8l generelt har ry for ikke at v\u00e6re v\u00e6rd at skrive hjem om, s\u00e5 bliver det tydeligt at der alts\u00e5 her er tale om en \u201c\u00f8l\u201d som man fortrinsvist drikker p\u00e5 samfundets bund.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid er der en scene lidt senere i filmen hvor den fattige familie igen drikker \u00f8l. Forskellen er at de nu er kommet til penge idet de i mellemtiden er kommet i tjeneste hos filmens rige familie. Den eneste karakter der nu drikker FiLite er moderen, der som den sidste netop kun lige er kommet i huset hos den rige familie. De andre er i mellemtiden g\u00e5et over til at drikke den japansk-importerede \u00f8l Sapporo, som m\u00e5 formodes som minimum at koste fire gange s\u00e5 meget d\u00e5sen, hvis ikke mere (fig. 8). Deres gradvise sociale og \u00f8konomiske opstigen vises s\u00e5ledes ved at de har bev\u00e6get sig fra at drikke den billigste lokale (ikke-)\u00f8l til nu at drikke en importeret \u00f8l – inden de til sidst g\u00e5r linen ud og drikker den rige families dyrt importerede spiritus mens den rige familie er v\u00e6k p\u00e5 telttur. Men der ligger m\u00e5ske ogs\u00e5 et forvarsel om at deres solidaritet faktisk kan ligge p\u00e5 et meget lille sted, netop i og med at moderen som den eneste ikke f\u00e5r lov at drikke den dyrere Sapporo (for hun skal vel drikke de sidste FiLite f\u00f8rst eller vente p\u00e5 f\u00f8rste l\u00f8nudbetaling). S\u00e5 snart de fattige f\u00e5r smagt p\u00e5 de riges privilegier, vil mere have mere, og empatien for dem man f\u00f8r delte b\u00e5d med fordufter helt af sig selv – end ikke indenfor familien fordeler man goderne ligeligt. Denne lille detalje peger s\u00e5ledes frem imod den konfrontation som filmens fattige familie senere har med nogle andre karakter som egentlig ellers minder meget om dem selv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Den fattige families gradvise sociale opstigen signaleres igennem deres forandrede \u00f8lvaner – fra den billige FiLite, der teknisk set ikke engang er \u00f8l, til den noget finere japansk-importerede Sapporo.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men at det er lige pr\u00e6cis en Sapporo-\u00f8l de skifter til, er n\u00e6ppe heller et tilf\u00e6lde. Filmen itales\u00e6tter nemlig generelt Sydkoreas problemfyldte forhold til b\u00e5de Japan og USA som dominerende bes\u00e6ttelsesmagter. Overklassefamiliens privilegier understreges s\u00e5ledes igen og igen ved at de k\u00f8ber ting af enten japansk eller is\u00e6r amerikansk oprindelse eller p\u00e5 anden vis ser op til alt med en amerikansk forbindelse. De sl\u00e5r ofte, til humoristisk effekt, over i engelsk (fx \u201cJessica nice\u201d) og giver desuden \u00e5benlyst udtryk for at det er en fordel at medlemmerne af den fattige familie har l\u00e6st p\u00e5 amerikanske universiteter (selvom det s\u00e5 selvf\u00f8lgelig er en l\u00f8gnehistorie). Ligeledes er drengens indianertipi og hans bue med tilh\u00f8rende pile bestilt fra USA (kulturel appropriation i tredje potens?), mens to af familiens tre hunde spiser det amerikansk klingende \u201cNatural Balance Original Ultra\u201d mens den sidste kun m\u00e5 fork\u00e6les med japanske krabbepinde (fig. 9-10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: To af den rige families hunde skal fodres med amerikansk hundemad.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 10. Den sidste m\u00e5 kun f\u00e5 pinde af japansk krabbek\u00f8d.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

S\u00e5ledes kan det faktisk tilf\u00f8je ekstra nuancer til vores forst\u00e5else af karakterernes sociale baggrund hvis vi holder godt \u00f8je med hvad de drikker (og hvad deres hunde spiser…). Og faktisk r\u00e6kker forbindelsen mellem \u00f8l og film ogs\u00e5 udover filmene selv. Bryggeriet Cinema Brewers har i l\u00e6ngere tid brygget \u00f8l inspireret af diverse filmklassikere – fra King Kong<\/i> til The Big Lebowski<\/i> og en 5 Dollar Shake fra Pulp Fiction<\/i> (fig. 11). Og hvis du skulle have f\u00e5et lyst til at (gen)se Parasite<\/i>, kan du jo passende skylle den ned med den \u00f8l som Boomtown Brewery har brygget som en hyldest til netop Parasite<\/i>. \u00d8llen b\u00e6rer det humoristiske navn Bong Joon Hops (fig. 12), og har man set filmen, vil man p\u00e5 forh\u00e5nd kunne g\u00e6tte hvordan \u00f8llen smager: det er en IPA – selvf\u00f8lgelig med noter af fersken<\/i>…<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Visse bryggerier er ogs\u00e5 begyndt at brygge \u00f8l inspireret af film – her The Big Lebowski<\/em>, Pulp Fiction<\/em> og King Kong<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 12. Boomtown Brewery har brygget en \u00f8l inspireret af Parasite<\/em> under navnet Bong Joon Hops.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n