{"id":8186,"date":"2020-04-12T11:00:02","date_gmt":"2020-04-12T09:00:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=8186"},"modified":"2020-04-17T10:06:51","modified_gmt":"2020-04-17T08:06:51","slug":"theylive","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/04\/theylive\/","title":{"rendered":"\u201dI have come here to chew bubblegum and kick ass\u2026\u201d"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\u201c\u2026And I am all out of bubblegum!\u201d One-lineren fra John Carpenters kultactionfilm They Live <\/em>er blevet ikonisk blandt fans af 80\u2019er action- og science fiction-film. Filmen var ment som en allegorisk satire over Reagan-tidens USA, men stik imod Carpenters hensigt er den ogs\u00e5 blevet misbrugt som antisemitisk propaganda af h\u00f8jreekstremister. Men hvad er det ved They Live<\/em>, som giver hadegrupper denne mulighed for identifikation i en film med en tydeligt venstreorienteret dagsorden? Med udgangspunkt i filmens mest kendte scene fors\u00f8ger Peter Raagaard at opklare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l.\u00a0\u00a0 <\/h5>\n\n\n\n

I den ikoniske scene fra John Carpenters They Live<\/em> (1988) tr\u00e6der Roddy Pipers karakter, John Nada, ind i en bank p\u00e5 flugt fra politiet, ser sig omkring og udtaler de ovenst\u00e5ende ord, hvorefter han begynder at skyde p\u00e5 de rumv\u00e6sner, han nu kan se med sine specielle solbriller. Replikken er en af de mest kendte one-liners fra actionfilm, selv blandt dem, der ikke har set They Live<\/em>, og den er senere blevet endnu mere kendt efter at v\u00e6re blevet brugt i First Person Shooter-spillet Duke Nukem 3D<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Med et budget p\u00e5 kun tre millioner dollars er They Live<\/em> s\u00e5 afgjort en lavbudgetfilm, hvilket ses af dens relativt simple, enstrengede plot, koncentreret om Nadas perspektiv s\u00e5vel som dens klassiske continuity-orienterede cinematografi, der prim\u00e6rt er centreret omkring en vandret akse. Ej heller er filmens samfundskritik s\u00e6rlig sofistikeret: Budskabet om, at den almindelige amerikaner er blevet snydt af eliten bankes direkte ind med syvtommers\u00f8m gennem karakterernes indbyrdes dialog. S\u00e5ledes minder They Live <\/em>mere om en tv-film end de actionblockbusters, der dominerede perioden. Alligevel form\u00e5ede den at ligge nr. 1 p\u00e5 den amerikanske bioliste i to uger og er siden blevet et kulthit, sandsynligvis p\u00e5 grund af sit lavbudgetpr\u00e6g og typiske 80\u2019er-stil.<\/p>\n\n\n\n

They Live <\/em>var fra Carpenters side ment som en allegorisk satire over Reagan-tiden. Den er derfor blevet hyldet af bl.a. Slavoj Zizek, der i The Pervert\u2019s Guide to Ideology <\/em>(2012) kaldte den \u201ca masterpiece of The Hollywood Left\u201d og fortolker solbrillerne som en allegori for ideologikritik og politisk opv\u00e5gnen hos et almindeligt hverdagsmenneske.<\/p>\n\n\n\n

Men They Live<\/em> er ogs\u00e5 blevet misbrugt til antisemitisk propaganda af h\u00f8jreekstremister, der har forvr\u00e6nget dens budskab som et opr\u00e5b til kamp mod en p\u00e5st\u00e5et j\u00f8disk verdenssammensv\u00e6rgelse og har manipuleret stills fra filmen til at skabe ondskabsfulde antisemitiske memes. If\u00f8lge dem er rumv\u00e6snerne en allegori p\u00e5 j\u00f8derne, som i det skjulte styrer verden til egen fordel og holder flertallet hen i uvidenhed. Dette har f\u00f8rt til, at Carpenter selv har v\u00e6ret n\u00f8dt til at st\u00e5 frem og tage tydeligt afstand fra et s\u00e5dant ondsindet misbrug (se The Guardian, 9\/1-2017). <\/p>\n\n\n\n

At anvende They Live<\/em> som racistisk hadpropaganda kan vitterlig ogs\u00e5 synes temmelig absurd, da Carpenters tydeligt formulerede hensigt med filmen var at give en socialt indigneret kritik af 80\u2019ernes neoliberalisme og yuppie-kultur, samt det faktum at filmen tydeligt tager parti for latinos og afroamerikanere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: John Carpenter har v\u00e6ret n\u00f8dt til at st\u00e5 frem og tage kraftigt afstand fra h\u00f8jreekstremisters misbrug af They Live<\/em>.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Men hvad er det s\u00e5 ved filmen, der har givet hadegrupper en mulighed for identifikation? Indeholder They Live <\/em>med sin samfundskritik nogle tankes\u00e6t, som i virkeligheden tilh\u00f8rer h\u00f8jre side af det politiske spektrum?<\/p>\n\n\n\n

For at belyse dette sp\u00f8rgsm\u00e5l vil jeg indlede med at se p\u00e5 filmens mest kendte scene: Nada har fundet et par solbriller, der giver ham mulighed for at se, at verden i virkeligheden er styret af zombielignende aliens fra en intergalaktisk megakoncern, der udnytter menneskene som billig arbejdskraft, mens de holder dem hen i en slags hypnotisk s\u00f8vn via et tv-signal. De, der opdager, hvordan tingene virkelig forholder sig jages n\u00e5desl\u00f8st af myndighederne, som enten selv er aliens, eller i deres sold. Han er derfor p\u00e5 flugt efter at have dr\u00e6bt to alien-politifolk og ender tilf\u00e6ldigt i en bank.<\/p>\n\n\n\n

Selve scenen p\u00e5 ca. et minut udg\u00f8r et n\u00e6sten idealtypisk eksempel p\u00e5 en actionscene, karakteriseret af hurtig klipning og et kort, intenst handlingsforl\u00f8b, som udl\u00f8ses i et klimaks. I optakten bakker Nada ind ad glasd\u00f8rene og ser sig tilbage efter mulige forf\u00f8lgere. Derefter vender han sig om, og vi f\u00f8lger hans synsvinkel, dels hen over skulderen, dels via det sorthvide perspektiv, brillerne giver ham. I en totalindstilling vises det, at banken \u2013 naturligvis \u2013 er fuld af aliens. I nogle \u00f8jeblikke krydsklippes der frem og tilbage mellem Nada og de chokerede bankkunder, mens han vurderer situationen. S\u00e5 ser vi ham igen fra h\u00f8jre i halvtotal, let nedefra og bliver vidner til en tydelig forandring i karakteren, da han f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 modstanderne: Hans kropsholdning skifter fra ansp\u00e6ndthed til overlegen ro, og med en kraftfuld, velmoduleret stemme siger han sit motto h\u00f8jt. Nada forst\u00e5r sin mission og fra at have v\u00e6ret en flygtning, bliver han nu til aggressoren og situationens herre. Konfrontation og tale har opbygget en sp\u00e6nding, som udl\u00f8ses, da en (alien)sikkerhedsvagt skyder mod Nada, som besvarer ilden, igen set i Nadas sort-hvide perspektiv. Herefter f\u00f8lger klimakset: Ledsagemusikken, der opbyggede sp\u00e6nding via en tikkende rytme, forsvinder til fordel for et inferno af skud og skrigeri, der krydsklippes ultrahurtigt mellem den skr\u00e6kslagne m\u00e6ngde, som fors\u00f8ger at flygte og Nadas perspektiv, da han skyder adskillige aliens. Scenen toner ud, da det lykkes en alien at flygte efter at have videregivet hans signalement, og Nada forst\u00e5r, at han m\u00e5 g\u00f8re det samme, idet adskillige politibiler bremser op uden for banken. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 3: Bankscenen er et ultrakort narrativt forl\u00f8b p\u00e5 cirka et minut. Starten: Nada kommer tilf\u00e6ldigt ind i en bank\u2026<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 4: … Der er fuld af aliens.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5: Han siger sin oneliner, og en sikkerhedsvagt skyder\u2026 <\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: S\u00e5 f\u00f8lger klimaks, hvor der opst\u00e5r kaos, og Nada skyder ind i m\u00e6ngden og dr\u00e6ber adskillige aliens. Med de sidste \u00e5rs mange masseskyderier in mente, virker denne scene nok mere foruroligende i dag. Omvendt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re derfor, They Live har virket tiltr\u00e6kkende p\u00e5 h\u00f8jreekstremister.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Med scenen har Carpenter f\u00e5et tydeliggjort filmens grundkonflikt – og sin egen pointe: Det er folkets repr\u00e6sentant, der svarer igen; den enkelte, underprivilegerede bluecollar-mand versus den finanselite, der er skyld i hans \u2013 og flertallets \u2013 ulykke. S\u00e5 der burde vel ikke v\u00e6ret noget i vejen med at skyde dem ned \u2013 eller hvad?<\/p>\n\n\n\n

Actionhelten \u2013 en postmoderne frelserfigur<\/h2>\n\n\n\n

I bogen Med vold og magt<\/em> karakteriserer Rikke Schubart actionhelten som den moderne frelser, der redder samfundet, men samtidig er marginaliseret og udst\u00f8dt. Hun deler actionheltens narrative forl\u00f8b op i de fire faser: udst\u00f8delse<\/em>, udv\u00e6lgelse<\/em>, ofring<\/em> og genopstandelse og h\u00e6vn <\/em>(Schubart, 2002, s.19-26). Nada er i forvejen en udst\u00f8dt: P\u00e5 grund af den \u00f8konomiske afmatning har han mistet sit job og driver fra sted til sted, hvor han nu kan finde arbejde. Hans udv\u00e6lgelse kommer, da han finder solbrillerne og f\u00e5r klarsyn. Ofringen er mere abstrakt, for Nada er, akkurat som sit navn, p\u00e5 samme tid ingen og alle. Han er, som det vises i \u00e5bningssekvensen, den navnl\u00f8se helt, der stiger af toget, men samtidig ogs\u00e5 et symbol for USA\u2019s arbejderklasse, der har mistet sit eksistensgrundlag og blevet r\u00f8vrendt af Reagans \u00f8konomiske politik, som prim\u00e6rt favoriserede overklassen.<\/p>\n\n\n\n

Indstillingen af Nada i banken bliver derfor ikonisk: Som enhver actionhelt bliver han \u201clarger than life\u201d, da han vises i framens venstre halvdel, med et stars and stripes i h\u00f8jre. Hans bl\u00e5 flannelsskjorte identificerer ham som arbejder samtidig med, at hans muskul\u00f8se, firsk\u00e5rne kropsbygning viser en h\u00e5rdtpumpet maskulinitet og styrke, der venter p\u00e5 at blive udl\u00f8st. Bankscenen danner derfor modv\u00e6gt til en tidligere scene, hvor han, ubev\u00e6bnet, var n\u00f8dsaget til at flygte ud af et supermarked, efter at v\u00e6re blevet genkendt af en gruppe aliens. Men denne gang tager Nada h\u00e6vn og dominerer rummet, da han roligt s\u00e6nker haglgev\u00e6ret og deklamerer sit motto midt i den paladslignende bank. Ordlyden af hans enetale kan derfor forst\u00e5s som b\u00e5de en erkendelse og en udfordring: Han har ikke mere at tabe og v\u00e6lger at k\u00e6mpe<\/p>\n\n\n\n

I filmens slutning ender Nada virkelig som menneskehedens frelser: Han s\u00e5res d\u00f8deligt, men n\u00e5r at \u00f8del\u00e6gge den parabol, der udsender det bed\u00f8vende signal, s\u00e5 menneskene v\u00e5gner op. Med sine sidste kr\u00e6fter giver han aliensene fingeren. S\u00e5ledes skulle alting v\u00e6re i orden. Samfundskritikken er etableret, men m\u00e5ske er der noget ved m\u00e5den, den formidles p\u00e5, som er problematisk?<\/p>\n\n\n\n

Konspirationer og v\u00e6bnet modstand<\/h2>\n\n\n\n

They Live <\/em>indeholder to tematiske spor, som m\u00e5 f\u00f8lges, for at dens appel til h\u00f8jreradikale kr\u00e6fter kan forst\u00e5s. Det f\u00f8rste er konspirationen: Begyndelsen til Nadas udv\u00e6lgelse sker en aften, da de lalleglade tv-programmer, som opfylder sendefladen, afbrydes af et piratsignal, hvori en oprevet mand advarer om, at rumv\u00e6sner styrer verden og holder menneskene i et jerngreb, bl.a. via tv-mediet. Da han efterf\u00f8lgende tager solbrillerne p\u00e5, opdager Nada tingenes sande sammenh\u00e6ng. Scenen vises igen i krydsklipning mellem close-ups af Nada, som chokeret tager solbrillerne af og p\u00e5 og f\u00f8lger hans blikretning opad til totalbilleder af omverdenen, som forandres til et dystopisk mareridt, der i b\u00e5de konkret og overf\u00f8rt forstand er sort-hvidt: Alle medier udsender i virkeligheden  de samme beskeder: \u201dSleep!\u201d, \u201dObey!\u201d, \u201dNo Independent Thought!\u201d, \u201dConsume!\u201d m.m. Han f\u00e5r ogs\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de arrogante aliens, der f\u00e6rdes uset blandt menneskene, skjult af de s\u00f8vndyssende signaler. <\/p>\n\n\n\n

Ligesom actionfilmen kan konspirationsteorien ses som en genre, der er bygget op omkring et narrativt skema med nogle faste akt\u00f8rer; fjenden<\/em> og dennes hj\u00e6lpere<\/em>, som s\u00f8ger et bestemt m\u00e5l<\/em>, og helten\/offeret<\/em>, som bek\u00e6mper dem (Brockhoff, s.63). I They Live <\/em>er fjenden aliens fra en intergalaktisk koncern, hvis m\u00e5l er at udsuge planeten totalt, og deres menneskelige hj\u00e6lpere fra samfundets elite. Centralt i konspirationsteorien er desuden tanken om at sandheden vil s\u00e6tte fri <\/em>– n\u00e5r f\u00f8rst bedraget er afsl\u00f8ret, vil menneskeheden v\u00e5gne op. Det er, hvad der sker i filmens slutning. Her vises det i en montage, hvordan grupper af chokerede mennesker omringer de aliens, der har gemt sig blandt dem.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Sandheden s\u00e6tter fri. I filmens afslutning v\u00e6kkes menneskeheden og omringer de aliens, der har levet skjult blandt dem.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Og hvad g\u00f8r man s\u00e5, n\u00e5r man har opdaget, at hele verden er en stor konspiration? Solbrillerne er blevet efterladt af en hemmelig modstandsbev\u00e6gelse, som Nada kommer i kontakt med, da han og hans sidekick Frank (Keith David) ender som jagede flygtninge. I deres hemmelige hovedkvarter taler bev\u00e6gelsens leder Gilbert (Peter Jason) om vigtigheden af at bev\u00e6bne sig og v\u00e6re parat til kamp. Imidlertid stormes stedet straks efter, og alle mejes ned.<\/p>\n\n\n\n

I USA blev id\u00e9en om en v\u00e6bnet kamp mod en korrupt og undertrykkende stat i k\u00f8lvandet p\u00e5 ungdomsopr\u00f8ret grobund for dannelsen af en r\u00e6kke venstreorienterede \u201dbyguerillaer\u201d som fx Black Panther Party. Fra 80\u2019erne og fremefter svingede det politiske pendul mod h\u00f8jre, og den samme id\u00e9 er i dag grundlaget for en lang r\u00e6kke sv\u00e6rt bev\u00e6bnede militser, der ser det som deres opgave at h\u00e5ndh\u00e6ve retten til at forsvare sig selv mod \u201dBig Government\u201d. Denne bev\u00e6gelse udg\u00f8r en del af grundlaget for alt right-bev\u00e6gelsen, og Donald Trump har siden bejlet kraftigt til denne v\u00e6lgergruppe.<\/p>\n\n\n\n

They Live <\/em>videregiver dermed et verdensbillede, som stammer fra marginale grupper p\u00e5 yderfl\u00f8jene, men er rykket ind mod mainstream fra i det amerikanske samfund gennem de sidste 30-40 \u00e5r. Fx har unders\u00f8gelser vist, at mindst en tredjedel af amerikanerne tror, at der ligger en sammensv\u00e6rgelse bag 9\/11 og klimaforandringerne (Brockhoff, 172). They Live<\/em> kan i sig selv siges at v\u00e6re del af denne b\u00f8lge, idet den kom frem, samtidig med at sp\u00f8rgsm\u00e5let om selvt\u00e6gt og retten til at b\u00e6re v\u00e5ben fyldte mere og mere i det politiske landskab.<\/p>\n\n\n\n

Selvt\u00e6gtsmanden \u2013 frelser eller farlig?<\/h2>\n\n\n\n

Det andet spor, som er oplagt at f\u00f8lge i They Live<\/em>, <\/em>er selvt\u00e6gts- eller h\u00e6vnmotivet, som er centralt for actionfilmen som genre. I mods\u00e6tning til andre 80\u00b4er-actionhelte, der som regel spiller toptr\u00e6nede elitesoldater, er de carpenterske normalt ganske almindelige personer, som kastes ind i sammenh\u00e6ng, som g\u00f8r, at de er n\u00f8dt til at udvise ekstraordin\u00e6re evner. Dette er fx tilf\u00e6ldet med Kurt Russel i The Thing <\/em>(1981) og Big Trouble in Little China <\/em>(1986), og ikke mindst Jamie Lee Curtis i Halloween <\/em>(1978). <\/p>\n\n\n\n

I sin gennemgang af They Live<\/em> n\u00e6vner Jonathan Lethem, at filmen, udover at v\u00e6re en satirisk science fiction-actionfilm, b\u00e6rer stilistiske tr\u00e6k fra flere forskellige filmgenrer. Fx minder dens start, hvor et tog k\u00f8rer forbi for til sidst at introducere Nada p\u00e5faldende om \u00e5bningscenen fra Once Upon a Time in the West <\/em>(1968) (Lethem, 2010, s.10). Med denne introduktion bliver Pipers karakter i bogstaveligste forstand den ukendte fremmede, der kommer til byen og rydder op. Her er der dog ikke tale om det vilde vesten, men Los Angeles, og banditterne er ikke kv\u00e6gtyve, men yuppier, hvilket man ser, da der klippes mellem totalindstillinger af den ensomme Nada, der g\u00e5r igennem LA\u2019s slum til skyskraberne i byens centrum.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig etablerer introduktionen filmens grundl\u00e6ggende konfliktakse mellem det horisontale og det vertikale. Som tidligere n\u00e6vnt er They Live <\/em>domineret af horisontale indstillinger. Kranskud eller fugleperspektiv er totalt frav\u00e6rende. Nada og de undertrykte f\u00e6rdes p\u00e5 gadeplan i det horisontale perspektiv, mens magten, forst\u00e5et som aliens og deres medhj\u00e6lpere kontrollerer det vertikale plan. Dette kommer til udtryk p\u00e5 forskellige m\u00e5der: Dels er de rumv\u00e6sner og kommer fra \u201dovenfra\u201d, dels n\u00e5r Nada retter blikket opad mod det dystopiske byrum, og de politihelikoptere, der konstant h\u00e6nger og overv\u00e5ger den skurby, hvor han f\u00e5r ophold.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Cinematografien i They Live<\/em> er simpel, continuity-baseret og koncenteret om Roddy Pipers figur.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 9: Via hans blikretning indf\u00f8res tilskueren i den dystopiske, sorthvide \u201cvirkelige\u201d virkelighed. Bem\u00e6rk ogs\u00e5 en af de sm\u00e5 jokes, filmen er fuld af: Rumv\u00e6snerne kan \u00e5benbart godt lide at l\u00e6se deres egen propaganda!<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n

Bankscenen viser s\u00e5ledes ogs\u00e5 Nadas begr\u00e6nsede form\u00e5en: P\u00e5 det horisontale plan er han m\u00e5ske i stand til at konfrontere og dr\u00e6be nogle enkelte aliens, men over for den overmagt, der ligger bag dem, m\u00e5 han give fortabt, indtil slutscenen, hvor han \u00f8del\u00e6gger parabolen og stopper den energistr\u00e5le, der sender det bed\u00f8vende signal op i \u00e6teren. Den d\u00f8ende helts fuckfinger opad mod de politihelikoptere, der har skudt ham, er s\u00e5ledes ogs\u00e5 en markering af, at han har form\u00e5et at overvinde selv denne overmagt.<\/p>\n\n\n\n

Bankscenen genvurderet<\/h2>\n\n\n\n

Men lad os lige se p\u00e5 bankscenen igen, for hvad er det egentlig, tilskueren oplever? Kort og godt: En mand tr\u00e6nger ind i en bygning og begynder at skyde tilf\u00e6ldige ned efter sine egne udv\u00e6lgelseskriterier. Alle aliens er fjender og kan dr\u00e6bes, uanset k\u00f8n og alder, og hvorvidt de er bev\u00e6bnede eller ej, hvilket er en betydelig forskel fra de fleste andre af periodens actionfilm. De fjender, Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger mejer ned i samme periode, er s\u00e5ledes alle bev\u00e6bnede m\u00e6nd. Den samme \u2013tilsyneladende vilk\u00e5rlige \u2013 nedskydning sker senere, da Nada og Frank tr\u00e6nger ind p\u00e5 tv-stationen for at stoppe signalet. Begge scener minder allermest om de masseskyderier, der i dag er blevet uhyggeligt hyppige i USA. 1980erne var da ogs\u00e5 \u00e5rtiet, hvor denne type massakrer tog et s\u00e5dant omfang, at de begyndte at blive bem\u00e6rket internationalt.<\/p>\n\n\n\n

Fors\u00f8gene p\u00e5 at forklare masseskyderierne er mange, men bl.a. kulturhistorikeren Richard Slotkin har forklaret f\u00e6nomenet ud fra frontier-mytens tanke om at tage loven i egen h\u00e5nd, som udg\u00f8r en eksplosiv cocktail, n\u00e5r den blandes sammen med den lette adgang til skydev\u00e5ben og racistisk eller konspirationsteoretisk paranoia. Vi kan ogs\u00e5 sammenligne Nada med Hans Magnus Enzensberger begreb om \u201dden radikale taber\u201d, der p\u00e5 en gang ser sig selv som offer, h\u00e6vner og martyr. \u201dNogen\u201d er skyld i \u00e9ns ulykke, og der skal tages h\u00e6vn over disse \u201dnogen\u201d, hvad enten det er j\u00f8der, vantro, finansfolk, regeringen, kvinder, homoseksuelle, eller hvem, der nu m\u00e5 st\u00e5 for skud \u2013 bogstavelig talt (Enzensberger, 2006, s.12-14). F\u00f8lger vi Nadas udvikling filmen igennem, g\u00e5r han netop fra at v\u00e6re en s\u00e5dan taber, en omkringflakkende hjeml\u00f8s, der er kastebold for omst\u00e6ndighederne, til at v\u00e5gne op og sl\u00e5 tilbage mod fjenden – og ende som en frelserskikkelse. Det var netop en s\u00e5dan tankegang, der fik Anders Breivik til at g\u00e5 i land p\u00e5 Ut\u00f8ya og \u00e5bne ild mod medlemmer af det norske socialdemokratis ungdom, som han via sit konspiratoriske verdenssyn s\u00e5 som \u201dfjendens hj\u00e6lpere\u201d (Brockhoff, 145-59). <\/p>\n\n\n\n

Er They live<\/em> relevant i dag?<\/h2>\n\n\n\n

Summa summarum: Samfundskritikken i They Live <\/em>formuleres gennem nogle grundfort\u00e6llinger om konspirationsteorier og selvt\u00e6gt: \u201dFolket\u201d, der bedrages, \u201dde fremmede\u201d og deres hj\u00e6lpere, der i det skjulte styrer og udnytter \u201dos\u201d til deres egne form\u00e5l, uden at \u201dvi\u201d ved det, retf\u00e6rdigheden af v\u00e6bnet kamp mod myndighederne og en helt og frelser, der f\u00f8rer an.<\/p>\n\n\n\n

Til sammenligning skildrer romanen \u201dThe Turner Diaries\u201d, som er blevet amerikanske h\u00f8jreradikales vigtigste ideologiske skrift, dannelsen af bev\u00e6bnede celler til kamp mod en undertrykkende stat, styret af en global zionistisk sammensv\u00e6rgelse og ender med et gigantisk folkedrab p\u00e5 alle ikke-hvide amerikanere. Akkurat som Nada ofrer bev\u00e6gelsens leder sig i bogens afslutning ved at flyve et fly ind i Det Hvide Hus. Derfor er det let at se, hvordan folk, der abonnerer p\u00e5 en s\u00e5dan ideologi, har kunnet projicere den over p\u00e5 They Live <\/em>og har set filmen som historien om en hvid WASP-mands triumf over zionismen (Brockhoff, 145, The Guardian).<\/p>\n\n\n\n

Carpenter har lige s\u00e5 lidt skyld i misbruget af They Live<\/em>, som Bruce Springsteen var i, at republikanerne anvendte \u201dBorn in The USA\u201d som lydspor til Ronald Reagans valgkamp (Lykkeberg, s.14), men filmen rummer alts\u00e5, p\u00e5 trods af hans hensigt, en ambivalens, der muligg\u00f8r en s\u00e5dan ondsindet forvr\u00e6ngning, n\u00e5r den ses gennem h\u00f8jreradikales paranoide \u201cbriller\u201d. Det er ogs\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, om fremstillingen af en ensom mand, der bev\u00e6bnet til t\u00e6nderne tr\u00e6nger ind i en bygning og begynder at skyde tilf\u00e6ldige folk ned, ikke virker mere skr\u00e6mmende end sympatisk den dag i dag.<\/p>\n\n\n\n

Det politiske klima har ogs\u00e5 \u00e6ndret sig siden 80\u00b4erne. \u201dAlternative facts\u201d er nu blevet normen under Donald Trumps regering. Samme kritiserede i sin valgkamp finanseliten, og en del af hans plan for at g\u00f8re \u201dAmerica Great Again\u201d var at genrejse landet som en industrination. S\u00e5ledes vandt han valget, bl.a. p\u00e5 stemmer fra USA\u2019s hvide arbejderklasse (Lykkeberg, s.432).<\/p>\n\n\n\n

Dette betyder ikke, at samfundskritikken i They Live<\/em> er blevet irrelevant. Hvad der g\u00f8r filmen unik er, at den, sammen med Paul Verhoevens Robocop <\/em>(1987), var en af meget f\u00e5 mainstreamfilm, der gik mod 80\u2019ernes politiske hovedstr\u00f8m og gav actionfilmen et satirisk indhold. Misbrug eller ej, They Live<\/em> er derfor stadig et gensyn v\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig 10: Donald Trump karikeret som alien p\u00e5 et billboard i Mexico City.<\/figcaption><\/figure><\/a><\/div>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n