{"id":7862,"date":"2020-02-16T11:29:01","date_gmt":"2020-02-16T09:29:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7862"},"modified":"2021-12-13T11:26:15","modified_gmt":"2021-12-13T10:26:15","slug":"gronlandsfilmen-del2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/02\/gronlandsfilmen-del2\/","title":{"rendered":"En film uden kajakker? Et lokationsstudie af gr\u00f8nlandsfilmen Nuummioq<\/em>. Del 2: Produktionen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Gr\u00f8nland har siden filmmediets f\u00f8dsel v\u00e6ret et yndet motiv i dansk og europ\u00e6isk regi. Da hoffotograf Peter Elfelt i 1897 optog den f\u00f8rste film p\u00e5 dansk jord, K\u00f8rsel med gr\u00f8nlandske Hunde<\/em>, blev det begyndelsen p\u00e5 en omfattende filmproduktion, der fors\u00f8ger at indfange det eksotiske land i ofte karikerede og forsimplede rammer. I nyere tid har en ny generation af gr\u00f8nl\u00e6ndere taget til genm\u00e6le mod omverdenens stereotype fort\u00e6llinger, og den f\u00f8rste gr\u00f8nlandsk producerede spillefilm, Nuummioq <\/em>(2009), kan med rette ses som startskuddet til en ny, selvst\u00e6ndig produktion af gr\u00f8nlandske film p\u00e5 gr\u00f8nl\u00e6ndernes egne pr\u00e6misser. I denne anden og sidste feature om Nuummioq<\/em> ser vi filmen fra et produktionsm\u00e6ssigt perspektiv og f\u00e5r indblik i en turbulent proces og et unikt produktionsmilj\u00f8.<\/h5>\n\n\n\n

Filmproduktioner er ofte lange og \u00f8konomisk tunge processer, der kr\u00e6ver overvejelser om fagfolk, udstyr, skuespillere og ikke mindst lokationer, hvor scenerne kan udspille sig. Dette var dog langt fra tilf\u00e6ldet med Nuummioq<\/em>, der i 2009 blev den f\u00f8rste gr\u00f8nlandsk producerede spillefilm. Her begyndte produktionen med en br\u00f8kdel af budgettet i ryggen, en lang r\u00e6kke uerfarne folk b\u00e5de foran og bagved kameraet og med \u00e9t sk\u00e6bnesvangert dogme: Filmen skulle <\/em>optages i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Denne feature bygger videre p\u00e5 foreg\u00e5ende artikel<\/a>, hvor vi beskrev lokationsstudiets to ben: on og off screen-analyserne. Vi vil nu tr\u00e6de et skridt v\u00e6k fra kameraet og foretage en s\u00e5kaldt skrivebordsanalyse <\/em>af Nuummioq<\/em>s off screen-faktorer. Denne del af lokationsstudiet l\u00e6ner sig op ad produktionsanalysen og arbejder med empirisk kildemateriale. Kim Toft Hansen skelner, med udgangspunkt i John Caldwells term deep texts<\/em>, mellem ikke-offentlige<\/em>, semioffentlige<\/em> og offentlige tekster<\/em>, hvor vi vil g\u00f8re brug af sidstn\u00e6vnte.<\/p>\n\n\n\n

Som Hansen noterer, best\u00e5r disse af relativt lettilg\u00e6ngelige tekster som ekstramateriale eller publicerede interviews, der kan give indsigt i de produktionsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder (Hansen 2018, s. 201). Med termen \u201cskrivebordsanalyse\u201d henviser vi til en metode, der tager udgangspunkt i lettere tilg\u00e6ngeligt materiale, der ikke kr\u00e6ver omfattende dataindsamling s\u00e5som interviews, observationsstudier eller indhentning af tilladelser. Denne skrivebordsanalyse er alts\u00e5 p\u00e5 den ene side et produktionsstudie med fokus p\u00e5 de betingelser, der l\u00e5 bag skabelsen af Nuummioq<\/em>. P\u00e5 den anden side er der tale om et lokationsstudie, idet fokus er p\u00e5 netop Gr\u00f8nland som lokation og de udfordringer, der f\u00f8lger med et s\u00e5 markant bensp\u00e6nd \u2013 en metode, vi reflekterer over sidst i artiklen.<\/p>\n\n\n\n

I f\u00f8rste omgang vil vi dog fremvise, hvordan de produktionsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder omkring gr\u00f8nlandsfilmene har \u00e6ndret sig i takt med historien. Herigennem vil vi se, hvordan de gr\u00f8nlandske produktioner vinder frem omkring Selvstyret (indf\u00f8rt i 2009), mens der tidligere har v\u00e6ret en overv\u00e6gt af danske (co-)produktioner. Derved kan artiklen siges at indskrive sig i en mere \u2019klassisk\u2019 postkolonial diskussion vedr\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5let om (selv)repr\u00e6sentation (se fx Spivak & Harasym 1990; Shohat 1995; Said 2002). Form\u00e5let med denne feature er imidlertid ikke at kaste et postkolonialt blik p\u00e5 produktionen af gr\u00f8nlandsfilm, men blot at give indblik i fremkomsten af et egentligt produktionsmilj\u00f8 af gr\u00f8nlandske <\/em>film med nedslag i Nuummioq <\/em>som en unik og skels\u00e6ttende produktion.<\/p>\n\n\n\n

Med danske \u00f8jne<\/h2>\n\n\n\n

Siden Peter Elfelt i 1897 filmede K\u00f8rsel med gr\u00f8nlandske Hunde<\/em>, har der oftest v\u00e6ret danskere bag kameraet, n\u00e5r Gr\u00f8nland er blevet foreviget p\u00e5 film. Selvom omgivelserne hos Elfelt er sned\u00e6kkede, afsl\u00f8rer tr\u00e6erne i baggrunden (fig. 1), at vi ikke befinder os p\u00e5 Gr\u00f8nlands uendelige indlandsis \u2013 men derimod i F\u00e6lledparken i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: En pelskl\u00e6dt kolonibestyrer Johan Carl Joensen jagter sin l\u00f8sslupne sl\u00e6de i F\u00e6lledparken i Elfelts K\u00f8rsel med gr\u00f8nlandske Hunde <\/em>fra 1897.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Allerede tidligt i filmhistorien er produktionen dog rykket til Gr\u00f8nland, og i Danmark havde den f\u00f8rste store danske gr\u00f8nlandsfilm, Eskimo <\/em>af Georg Schn\u00e9evoigt, premiere i 1930. Selvom interi\u00f8rscenerne blev lavet i Skandinavien, blev eksteri\u00f8roptagelserne filmet i Gr\u00f8nland under en 48 dage lang rejse. Anvendelsen af Gr\u00f8nland som lokation og \u2019eksotisk skueplads\u2019 er fortsat op gennem historien, hvor film som Friedrich Dalsheims Palos Brudef\u00e6rd <\/em>(1934), Erik Ballings Qivitoq <\/em>(1956), Palle Kj\u00e6rulff-Schmidts Tukuma <\/em>(1984) og Jacob Gr\u00f8nlykkes Lysets hjerte <\/em>(1998) udspiller sig helt eller hovedsageligt i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Selvom portr\u00e6tteringerne er ganske forskellige, er fascinationen af natur og befolkning tydelig: Her er dv\u00e6lende totalindstillinger, k\u00e6lvende isbjerge og uendelige fjorde, mens bylivet ofte skildres som unaturligt, fordrukkent eller fortabt \u2013 repr\u00e6sentationer, som Nuummioq <\/em>fors\u00f8ger at g\u00f8re op med.<\/p>\n\n\n\n

De danske gr\u00f8nlandsfilm<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r man ser gr\u00f8nlandsfilmene, er det interessant, hvordan de hver is\u00e6r korrelerer med de politiske omst\u00e6ndigheder i samtiden. Palos Brudef\u00e6rd <\/em>l\u00e6ner sig op ad fascinationen omkring ekspeditionerne, hvor et pr\u00e6kolonialt Gr\u00f8nland er iscenesat som dokumentar (fig. 2), og filmen st\u00e5r if\u00f8lge Kirsten Thisted som en succesfuld bestr\u00e6belse fra Knud Rasmussen om at formidle og bevare en kultur for eftertiden (Thisted 2003, s. 36).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Kajakker vender hjem med fangst i Palos Brudef\u00e6rd <\/em>fra 1934.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Qivitoq <\/em>markerer efterf\u00f8lgende en ny tid i gr\u00f8nlandshistorien, hvor en k\u00e6rlighedsfort\u00e6lling mellem samtidens stjerner Poul Reichhardt og Astrid Villaume udspiller sig i spektakul\u00e6re landskaber og lokalkul\u00f8rte bygdemilj\u00f8er (fig. 3). Erik Gant noterer, hvordan domesticeringen er et aspekt af filmens repr\u00e6sentationsstrategi, eksempelvis ved at de folkek\u00e6re danske skuespillere sendes til Gr\u00f8nland (Gant 2003, s. 216). Filmen afspejler derigennem samtidens nyordninger, hvor efterkrigstidsgr\u00f8nland, efter sin isolation fra Danmark, ikke ville tilbage til tilstandene f\u00f8r krigen. Landet beg\u00e6rede, modsat st\u00f8rstedelen af Europas hidtidige kolonier, ikke at blive l\u00f8srevet, men at blive en integreret <\/em>og ligestillet <\/em>del af Danmark (Hertling 1999, s. 259).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Udstedsbestyrer Jens Lauritzen (Poul Reichhardt) i Qivitoq<\/em> fra 1956.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6sten tre \u00e5rtier senere udkom Tukuma <\/em>i en tid, hvor Gr\u00f8nland p\u00e5 mange m\u00e5der var et andet land end i efterkrigstiden. Ligestillings\u00f8nsket \u00e6ndrede sig gradvist, og i 1979 blev Hjemmestyret en realitet. Tukuma <\/em>fremst\u00e5r som et produkt af denne forandring, da filmen bl.a. fors\u00f8ger at vise danskerne, at \u201dgr\u00f8nl\u00e6nderne er andet og mere end druk og k\u00f8nssygdomme\u201d (Gant 2003, s. 137).<\/p>\n\n\n\n

Hvor Tukuma <\/em>p\u00e5 sin vis repr\u00e6senterer indf\u00f8relsen af Hjemmestyret, giver n\u00e6ste gr\u00f8nlandsfilm, Lysets hjerte<\/em>, et indblik i dagligdagen med Hjemmestyre. Filmen arbejder med l\u00f8srivelsestematikken ved, at hovedpersonen Rasmus kan omskrive nutidens brutale og drukplagede elendighed \u201dtil en fort\u00e6lling om eskimoisk selvopofrelse og selvhjulpenhed\u201d (Gant 2004, s. 237) (fig. 4). Filmen bliver derved en form for evaluering af Hjemmestyret samt gr\u00f8nl\u00e6ndernes erfaringer med at f\u00e5 styr p\u00e5 landet og sig selv (s. 237).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Rasmus (Rasmus Lyberth) tager ud i vildmarken som drukkenbolt og vender hjem som storfanger i Lysets hjerte <\/em>fra 1998.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra skueplads til selvst\u00e6ndighed<\/h2>\n\n\n\n

I 2009 tr\u00e5dte loven om Gr\u00f8nlands selvstyre i kraft, hvilket bl.a. bet\u00f8d, at det gr\u00f8nlandske sprog blev anerkendt som det officielle. Samme \u00e5r blev der afholdt COP15 i K\u00f8benhavn, hvilket medf\u00f8rte et for\u00f8get fokus p\u00e5 Gr\u00f8nland. I samme periode udkom Nuummioq<\/em>, der bestr\u00e6bte sig p\u00e5 at blive den f\u00f8rste selvproducerede spillefilm om det \u00e6gte <\/em>Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Siden har det gr\u00f8nlandske filmmilj\u00f8 fortsat. I 2011 kom Malik Kleists Qaqqat Alanngui<\/em>, der blev den st\u00f8rste biografsucces nogensinde i Gr\u00f8nland (Thorsen 2012). Filmen fremst\u00e5r som en typisk gyserfilm: En flok studenter sejler ud til en hytte i fjeldene \u2013 hvor de (selvf\u00f8lgelig) ikke er alene. Filmen bygger p\u00e5 en klassisk genretrope, men foreg\u00e5r i Gr\u00f8nland, har gr\u00f8nlandsk tale og lokale skuespillere. Tre \u00e5r senere udgav Kleist endnu en gyserfilm, Unnuap Taarnerpaaffiani<\/em>, hvor to unge m\u00e6nd s\u00e6tter sig for at overnatte i et hjems\u00f8gt hus \u2013 en overnatning, der ikke g\u00e5r som planlagt. I 2017 udkom Gr\u00f8nlands f\u00f8rste fantasyfilm, Akornatsinniittut \u2013 Tarratta Nunaanni<\/em>, og kort efter blev Pipaluk Kreutzmann J\u00f8rgensen den f\u00f8rste kvinde til at instruere en gr\u00f8nlandsk spillefilm med k\u00e6rlighedsdramaet ANORI<\/em>, der udspiller sig i b\u00e5de Nuuk og New York (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Nuk\u00e2ka Coster-Waldau spiller hovedrollen i Pipaluk Kreutzmann J\u00f8rgensens ANORI <\/em>fra 2018.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Disse nye produktioner peger p\u00e5 en mere selvst\u00e6ndig filmindustri, end det var tilf\u00e6ldet med Nuummioq<\/em>. Denne udvikling korrelerer med de teknologiske fremskred, der har forandret produktion, distribution og forbrug for stedse (Gongring & Crisp 2015, s. 1). Udviklingen er i grove tr\u00e6k sket samtidig med Gr\u00f8nlands selvst\u00e6ndigg\u00f8relse, s\u00e5ledes god og billig filmteknologi er kommet indenfor r\u00e6kkevidden af nye og innovative gr\u00f8nlandske filmskabere. F\u00e6lles for disse nye produktioner er, at de giver alternative og mere nuancerede billeder af Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af den store forandring har en gr\u00f8nlandsk filmproduktion en r\u00e6kke grundvilk\u00e5r, der besv\u00e6rligg\u00f8r en selvst\u00e6ndig industri. Her er der f\u00f8rst og fremmest demografiske udfordringer i et land med under 60.000 indbyggere fordelt over to millioner kvadratkilometer: Der er simpelthen ikke folk eller ressourcer nok til r\u00e5dighed. Som \u2018pionerfilm\u2019 havde Nuummioq<\/em> samtidig en r\u00e6kke strukturelle og erfaringsm\u00e6ssige udfordringer, der g\u00f8r netop denne film s\u00e6rligt interessant i et produktionsm\u00e6ssigt perspektiv. Med udgangspunkt i bredt tilg\u00e6ngeligt materiale som interviews, artikler og DVD-ekstramateriale vil vi nu foretage en analyse af filmens produktionsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder, der kan give indsigt i udviklingen og de n\u00e6vnte udfordringer. Her vil de to dokumentarfilm The Fabulous Picture Show \u2013 Nuummioq Special <\/em>(2009) fra Al-Jazeera samt Andreas Rydbackens En film uden kajakker <\/em>(2009) v\u00e6re hovedkilder (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Mikisoq Lynge fort\u00e6ller om produktionsprocessen i dokumentaren En film uden kajakker <\/em>fra 2009.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den kompromisl\u00f8se produktion <\/h2>\n\n\n\n

Arbejdet med Nuummioq <\/em>begynder i 2007, hvor instrukt\u00f8r Otto Rosing, p\u00e5 baggrund af de canadiske inuitfilm The Canoes <\/em>(2006) og The Fast Runner <\/em>(2001), f\u00e5r id\u00e9en til en gr\u00f8nlandsk parallel \u2013 en autentisk <\/em>gr\u00f8nlandsskildring. Instrukt\u00f8r Rosing kontakter producer Mikisoq Lynge og kort efter manuskriptforfatter Torben Bech, og de tre p\u00e5begynder projektet med en f\u00e6lles vision om at vise det sande Gr\u00f8nland og samtidig etablere et gr\u00f8nlandsk filmmilj\u00f8. Allerede inden manuskriptet er f\u00e6rdigskrevet, p\u00e5begyndes casting, og der tages kontakt til klipper Henrik Fleischer. Symptomatisk for projektet er der en masse id\u00e9er, men ingen konkrete planer, hvilket f\u00e5r konsekvenser for hele produktionsforl\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n

Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende i forhold til finansiering, idet produktionen p\u00e5begyndes, inden de \u00f8konomiske midler er i hus. Tidligt st\u00e5r det klart, at der ikke er mulighed for at f\u00e5 finansiel st\u00f8tte fra Det Danske Filminstitut, idet Gr\u00f8nland, som F\u00e6r\u00f8erne, er skrevet ud af den danske filmlov (Kulturministeriet 1997). Dette tilbageskridt giver Rosing og Lynge blod p\u00e5 tanden, og de etablerer produktionsselskabet 3900 Pictures. Uden mulighed for dansk st\u00f8tte m\u00e5 Lynge stemme d\u00f8rklokker og indsamle sponsorater \u2013 en proces, der er sv\u00e6rere end forventet. De f\u00e5r dog et interessant bud fra en svensk producer, der tilbyder 3 millioner kroner med det bensp\u00e6nd, at filmens interi\u00f8rscener skal <\/em>filmes i Sverige. Dette strider dog imod projektets grundl\u00e6ggende vision om en 100 % gr\u00f8nlandsk produktion, hvorfor Lynge takker nej.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 tynd is<\/h2>\n\n\n\n

Med bare 250.000 af de budgetterede 4,5 mio. kr. g\u00e5r produktionen i gang med et mandskab af fortrinsvis danske professionelle og gr\u00f8nlandske amat\u00f8rer. I produktionen er der desuden en r\u00e6kke problematikker, der reducerer frihedsgraderne v\u00e6sentligt: Grundet budgettet er der intet ekstra materiel, s\u00e5 da speedb\u00e5den synker, samt fiskekutter og kamera g\u00e5r i stykker, er det en mindre katastrofe. Samtidig har de n\u00e6rmest ingen reelle rekvisitter, men m\u00e5 skaffe dem \u2013 samt adgang til boliger \u2013 fra lokalsamfundet. I de mange udend\u00f8rsscener er holdet underlagt naturen og geografien med omskifteligt vejr, uventet h\u00f8je transportomkostninger og snarlige hjemrejsedatoer for det danske mandskab. Konsekvensen bliver, at optagetiden nedjusteres fra otte til fire uger \u2013 og scener bliver ikke taget om (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Lars Rosing h\u00e6nger faretruende p\u00e5 en fjeldside i \u00e9n af de mange optagelser, der ikke kan tages om.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i filmens postproduktion er der udfordringer: I juni 2009 er alle optagelser f\u00e6rdige og klar til editering \u2013 men pengekassen er tom. Klipperen kan ikke f\u00e5 l\u00f8n, Rosing f\u00e5r en depression, og Bech m\u00e5 midlertidigt overtage instrukt\u00f8rposten. Alligevel form\u00e5r holdet at klare sig igennem postproduktionen og skaffe \u00f8konomiske midler, s\u00e5 den 31. oktober 2009 har Nuummioq <\/em>premiere i Nuuk. Filmen bliver godt modtaget, prisnomineret ved Sundance Film Festival, og amat\u00f8rskuespilleren Lars Rosing vinder skuespillerprisen til Palm Springs International Film Festival. Eventyret ender dog brat, da 3900 Pictures kort efter g\u00e5r konkurs, og Lynge bliver politianmeldt med mistanke om undersl\u00e6b (Ludvigsen 2012) \u2013 en sag, der senere frafaldt grundet manglende beviser.<\/p>\n\n\n\n

At se muligheder i begr\u00e6nsninger<\/h2>\n\n\n\n

De produktionsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder omkring filmen var alts\u00e5 usikre og pr\u00e6get af mange tilf\u00e6ldigheder. Dette skyldes i h\u00f8j grad selve udgangspunktet for projektet, hvor et \u00f8nske om autenticitet og medieomtale i kraft af titlen som den f\u00f8rste rigtige <\/em>gr\u00f8nlandske produktion var i h\u00f8js\u00e6det. Dette blev filmens bensp\u00e6nd med afgr\u00e6nset bev\u00e6gelsesfrihed, men samtidig blev l\u00f8sningen netop at se muligheder i begr\u00e6nsningerne med kreative l\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n

Der blev l\u00e5nt rekvisitter, lokationer og arbejdskraft i lokalmilj\u00f8et, hvor selv filmens hovedperson, Malik, blev spillet af Rosings lillebror \u2013 som er uddannet h\u00e5ndv\u00e6rker. I en forskningsrapport om film- og tv-produktion \u2013 dog om Nordjylland \u2013 konkluderes det, at en provinsiel lokation kan have en r\u00e6kke positive indvirkninger: en \u00e6stetisk, produktionspraktisk og narrativ betydning samt positiv indflydelse p\u00e5 autenticiteten (Christensen et al. 2016). P\u00e5 samme m\u00e5de tyder det p\u00e5, at Nuummioq <\/em>har flere gevinster, der ikke kan g\u00f8res op \u00f8konomisk. Gennem autentiske lokationer f\u00e5r filmen et unikt pr\u00e6g, der samtidig underst\u00f8tter narrativet \u2013 en \u00e6stetisering af Gr\u00f8nland og moderne gr\u00f8nlandskhed, der f\u00e5r lov at skinne igennem.<\/p>\n\n\n\n

Ved at unders\u00f8ge filmens rulletekster f\u00e5r man ligeledes indblik i, hvordan budgettet blev indfriet. Her er en stor m\u00e6ngde lokale sponsorater, der ikke har nogen umiddelbar forbindelse til filmmilj\u00f8et \u2013 som Hans Egedes Kirke, Godth\u00e5bs Oliefyrsservice og Nuuk Fitness. Det er interessant, hvordan Mittarfeqarfiit (Gr\u00f8nlands Lufthavne), Sik Besk\u00e6ftigelsesfond samt Gr\u00f8nlands Turist- og Erhvervsr\u00e5d ligeledes har st\u00f8ttet projektet. Disse institutioner er formodentlig interesserede i et positivt billede af Gr\u00f8nland. Der anes alts\u00e5 en r\u00e6kke \u00f8nsker om positive konsekvenser, hvor filmen kan markedsf\u00f8re by og land, give lokale arbejdspladser og \u00f8get turisme.<\/p>\n\n\n\n

Filmens brug af dv\u00e6lende supertotaler kan dermed knyttes til filmens sponsorer, der formentlig ikke ville have samme interesse i et samfundskritisk filmprojekt. Desuden tyder de mange s\u00e6rpr\u00e6gede sponsorater p\u00e5, at produktionen har f\u00f8rt de f\u00f8rn\u00e6vnte \u2019bl\u00f8de\u2019 gevinster med sig \u2013 som lokal og national stolthed og sammenhold. Samtidig ligger der et politisk statement i at lave en gr\u00f8nlandsk <\/em>produktion, som indskriver sig i l\u00f8srivelsesdiskursen, idet gr\u00f8nl\u00e6nderne f\u00e5r mulighed for at fort\u00e6lle deres egen historie \u2013 at lave \u2019en film uden kajakker\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Global eller lokal?<\/h2>\n\n\n\n

Der har alts\u00e5 v\u00e6ret en lang r\u00e6kke omst\u00e6ndigheder, som har eller kan have p\u00e5virket produktion og produkt direkte. P\u00e5 trods af filmens oprindelige \u00f8nske om en gr\u00f8nlandsk film er produktionen i h\u00f8j grad p\u00e5virket af danske professionelle, hvor den danske manuskriptforfatter endda endte som medinstrukt\u00f8r. Omst\u00e6ndighederne har dog ogs\u00e5 resulteret i en h\u00f8j grad af lokal involvering, hvilket ligeledes har p\u00e5virket det endelige produkt \u2013 med lokale scenografer, adgang til lokale lokationer eller l\u00e5n af rekvisitter (fig. 8). Den lokale finansiering tyder dog ogs\u00e5 p\u00e5, at forskellige interesser sandsynligvis har haft indvirkning p\u00e5, at filmen i s\u00e5 h\u00f8j grad anvender lokalkul\u00f8rte og romantiserede gr\u00f8nlandsrepr\u00e6sentationer. Det st\u00e5r klart, at en masse kompromiser er blevet indg\u00e5et undervejs \u2013 men aldrig i forhold til lokationerne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Mark Madsen (th.) er blot en af de mange uerfarne gr\u00f8nl\u00e6ndere, der pr\u00f8ver kr\u00e6fter med filmproduktion i forbindelse med Nuummioq<\/em>. Som scripter arbejdede han t\u00e6t sammen med manuskriptforfatter og instrukt\u00f8r Torben Bech (tv.).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af den lokale interesse, sponsoraterne, prisen og den globale interesse blev Nuummioq <\/em>aldrig en bragende lokal <\/em>succes. Den lokale tilgang, det eksistentielle drama og intentionen om gr\u00f8nlandskhed gik klart igennem til omverdenen \u2013 helt til Sundance Film Festival og Al-Jazeera. Den lokale popularitet tilfaldt derimod Malik Kleists Qaqqat Alanngui <\/em>i 2011, der som f\u00f8r n\u00e6vnt slog alle rekorder i gr\u00f8nlandske biografer. En br\u00f8kdel af Nuummioq<\/em>s budget og genrer\u00f8dderne dybt begravet i slasherfilmens blodige udtryk blandet med gr\u00f8nlandske myter var tilsyneladende netop, hvad publikum efterspurgte (fig. 9). Derimod har Qaqqat Alanngui<\/em> ikke f\u00e5et megen international bev\u00e5genhed. M\u00e5ske var Lynge og Rosings visioner henvendt alle andre end gr\u00f8nl\u00e6nderne selv \u2013 en national spillefilm, der skal vise omverdenen, at vi kan godt selv<\/em>. Resultatet er et dv\u00e6lende tempo og en eksistentiel rejse, der kan siges at henvende sig til et modent, internationalt publikum. Derimod taler de efterf\u00f8lgende genrefilm, som Qaqqat Alanngui<\/em>, i h\u00f8jere grad til ungdommen og fremst\u00e5r uden andre intentioner end underholdning<\/em>: Teenagegyset blandet med genkendelige myter skaber noget unikt, der taler til de yngre gr\u00f8nlandske generationer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: En qivittoq er l\u00f8s i Qaqqat Alanngui<\/em>, der ved at blande blodig genrefilm og gr\u00f8nlandske myter blev en national publikumssucces.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et land i forandring <\/h2>\n\n\n\n

Indtil Nuummioq <\/em>var gr\u00f8nlandsfilm udenlandske produktioner, ofte af etablerede danske producere, manuskriptforfattere og instrukt\u00f8rer. Qivitoq <\/em>fejrede eksempelvis Nordisk Films Kompagnis 50-\u00e5rsjubil\u00e6um, mens Tukuma <\/em>var produceret af Crone Film, og Lysets hjerte <\/em>af ASA Film. Med 3900 Pictures markerede Nuummioq <\/em>en ny \u00e6ra for gr\u00f8nlandsk film, hvor flere mindre produktionsselskaber har produceret nye film i tiden efter \u2013 som Tumit Production med Qaqqat Alanngui <\/em>eller Karitas Production med ANORI<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Foruden selve produktionerne er der efter 2009 bl.a. etableret filmv\u00e6rksted (Filmiliortarfik), filmfestival (Nuuk Internation Film Festival) og brancheforeningen for den gr\u00f8nlandske filmindustri, FILM.GL, hvis funktion netop er at professionalisere den lokale filmindustri, skabe bedre finansieringsmuligheder for gr\u00f8nlandske filmskabere og fremkalde international interesse omkring Gr\u00f8nland som filmskabende nation (FILM.GL u.d.). Denne udvikling markerer en lyst til og mulighed for at skabe gr\u00f8nlandske <\/em>film og derigennem opfylde den vision, Rosing og Lynge etablerede for over 10 \u00e5r siden, da de s\u00e5ede f\u00f8rste fr\u00f8 til det projekt, der blev Nuummioq<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Indenfor forskningen synes gr\u00f8nlandsk film ligeledes at have f\u00e5et fornyet interesse. Inden 2009 finder vi f\u00f8rst og fremmest Erik Gants afhandling Eskimotid <\/em>(2004) samt tidsskriftet Kosmorama<\/em> fra vinteren 2003 med titlen Film fra nord<\/em>, hvor en lang r\u00e6kke forskere stiller skarpt p\u00e5 b\u00e5de dokumentar og fiktion omkring gr\u00f8nlandsfilm. Siden 2009 har s\u00e6rligt Kirsten Thisted skrevet om gr\u00f8nlandsk fiktionsfilm b\u00e5de nationalt og internationalt (se fx Thisted 2013; Thisted 2015), mens Carl N\u00f8rrested med Gr\u00f8nlandsfilm. Blandt eskimoer, eventyrer, kolonisatorer og etnografer <\/em>i 2011 gav indblik i b\u00e5de gr\u00f8nlandsk spille- og dokumentarfilm. I 2015 udkom desuden antologien Films on Ice: Cinemas of the Artic<\/em>, hvor flere danske og internationale forskere stiller skarpt p\u00e5 arktisk film. Her bidrager bl.a. Thisted, Anne Mette J\u00f8rgensen og Lill-Ann K\u00f6rber med artikler om det gr\u00f8nlandske. P\u00e5 Ilisimatusarfik, Gr\u00f8nlands Universitet, findes desuden Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier samt uddannelsen af samme navn, hvis forskere og studerende ligeledes arbejder med gr\u00f8nlandsk kulturproduktion \u2013 heriblandt film og serier. Der findes alts\u00e5 flere indgange til at give indblik i den lange og interessante historie, der omkranser gr\u00f8nlandsk (og arktisk) film.<\/p>\n\n\n\n

En (kort) metodisk refleksion<\/h2>\n\n\n\n

Foruden at give et indblik i et unikt og foranderligt produktionsmilj\u00f8 har denne feature fors\u00f8gt at anvende en alternativ metode til at foretage en produktionsanalyse, der ikke kr\u00e6ver oceaner af tid med dataindsamling, observationer af produktionsprocesser eller interviews med centrale akt\u00f8rer. En skrivebordsanalyse er, som det forh\u00e5bentligt har vist sig, en god og interessant m\u00e5de at f\u00e5 indblik i produktioner p\u00e5, men der er naturligvis en r\u00e6kke metodiske udfordringer, der kr\u00e6ver en kommentar.<\/p>\n\n\n\n

Kim Toft Hansen beskriver, hvordan de metodiske udfordringer ved et produktionsstudie hovedsageligt handler om tid, adgang <\/em>og m\u00e6ngde<\/em>. Studiet er tidskr\u00e6vende, det er vanskeligt at f\u00e5 adgang til kildemateriale, og m\u00e6ngden af data og empiri er sv\u00e6r at afgr\u00e6nse (Hansen 2018, s. 196). Disse problematikker omg\u00e5r vi delvist gennem skrivebordsanalysen og deri ligger en anselig metodisk problematik. Hansen p\u00e5peger, hvordan de offentligt tilg\u00e6ngelige deep texts netop er \u201dpr\u00e6get af, at informationen er styret af afsender [\u2026]. Derfor skal information i offentlige tekster viderebringes med en s\u00e6rlig kritisk bevidsthed\u201d (s. 201). Det er eksempelvis tydeligt, hvordan dokumentarerne En film uden kajakker <\/em>og The Fabulous Picture Show<\/em> er b\u00e5ret frem af den sensationalisme, der netop udspringer fra filmens kompromisl\u00f8se produktion. Derfor g\u00e6lder det naturligvis om at tilg\u00e5 flere kilder og anerkende de metodiske svagheder.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig indeholder arbejdet med det gr\u00f8nlandske en r\u00e6kke \u00e5benlyse udfordringer for ikke-gr\u00f8nlandsktalende, idet en stor del materiale kun eksisterer p\u00e5 gr\u00f8nlandsk, og der findes (meget) begr\u00e6nsede overs\u00e6ttelsesv\u00e6rkt\u00f8jer. P\u00e5 samme m\u00e5de m\u00e5 selve distancen <\/em>til de unders\u00f8gte lokationer medregnes. Ikke blot unders\u00f8ges en filmproduktion foretaget for over 10 \u00e5r siden; den foregik ogs\u00e5 fortrinsvis p\u00e5 et andet kontinent. Denne forskydning i rum og tid er dog en grundl\u00e6ggende udfordring, der m\u00e5 medregnes, n\u00e5r produktionsanalysen ikke kan foretages simultant med produktionen \u2013 om materialet er gr\u00f8nlandsfilm eller tyske stumfilm.<\/p>\n\n\n\n

Med disse v\u00e6sentlige problematikker in mente mener vi dog, og st\u00e5r det forh\u00e5bentligt klart, at tilgangen giver et interessant og anvendeligt indblik i casen \u2013 et indblik, der kan ligge til grund for et mere dybdeg\u00e5ende analysearbejde. Er man bevidst om begr\u00e6nsningerne, kan skrivebordsanalysen give indblik i centrale produktionsm\u00e6ssige omst\u00e6ndigheder, der giver nye forst\u00e5elser.<\/p>\n\n\n\n

Udgang<\/h2>\n\n\n\n

Nuummioq <\/em>er alts\u00e5 en unik film, hvis produktion giver et enest\u00e5ende indblik i nogle af de problematikker, mindre samfund kan st\u00e5 overfor \u2013 og s\u00e6rligt tidligere kolonier, hvis \u00f8nske om indflydelse i formningen af national identitet er presserende.<\/p>\n\n\n\n

Afsk\u00e6ringen fra dansk filmst\u00f8tte kastede filmholdet bag Nuummioq <\/em>ud i en proces pr\u00e6get af tilf\u00e6ldigheder, pres og kreative l\u00f8sninger. Ved at indhente st\u00f8ttekroner fra lokalmilj\u00f8et og gr\u00f8nlandske institutioner blev filmen en realitet, men samtidig kan st\u00f8tten betyde, at den selvst\u00e6ndige produktions repr\u00e6sentation af netop Gr\u00f8nland er pr\u00e6get af forskellige eksterne interesser. Alligevel er det tydeligt, at den turbulente tid b\u00e5de f\u00f8r, under og efter produktionen ikke har afskr\u00e6kket gr\u00f8nlandske talenter fra at bygge videre p\u00e5 Nuummioq<\/em>s vision. Tv\u00e6rtimod har industrien blomstret med en lang r\u00e6kke nye produktionsselskaber og filmprojekter, der fortsat giver nye nuancer til repr\u00e6sentationerne af Gr\u00f8nland (fig. 10). Tilbage er der blot at vente sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad fremtidens gr\u00f8nlandske innovative kr\u00e6fter bringer med sig \u2013 og lad det ikke vare for l\u00e6nge!<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Solen g\u00e5r ned over Gr\u00f8nland, mens en af Nuummioq<\/em>s sidste scener filmes. Her en intim samtale mellem Malik (Lars Rosing) og Nivi (Julie Berthelsen).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n