{"id":7837,"date":"2020-02-06T23:18:25","date_gmt":"2020-02-06T21:18:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7837"},"modified":"2020-05-22T11:12:50","modified_gmt":"2020-05-22T09:12:50","slug":"gronlandsfilmen-del1","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/02\/gronlandsfilmen-del1\/","title":{"rendered":"En film uden kajakker? Et lokationsstudie af gr\u00f8nlandsfilmen Nuummioq<\/em>. Del 1: Filmen"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\u201dHvad er egentlig en gr\u00f8nl\u00e6nder? [\u2026] det moderne Gr\u00f8nland har mange ansigter\u201d (Lynge i Andersen 2009). Med disse ord beskriver filmmager Mikisoq Lynge det helt centrale omdrejningspunkt i Nuummioq<\/em> (2009) \u2013 Gr\u00f8nlands f\u00f8rste selvfinansierede spillefilm. Form\u00e5let med filmen har fra start v\u00e6ret at redefinere det slidte, stereotype billede af landet h\u00f8jt mod nord; et land, der l\u00e6nge har v\u00e6ret fanget mellem to identiteter: p\u00e5 den ene side \u2019Danmarks fortabte lillebror\u2019 og p\u00e5 den anden \u2019fortidens \u00e6dle fanger\u2019. I denne f\u00f8rste af to features om Nuummioq<\/em> vil vi unders\u00f8ge, hvordan filmen fors\u00f8ger at bryde stereotyperne og pr\u00e6sentere et nuanceret billede af Gr\u00f8nland. <\/h5>\n\n\n\n

Du kender m\u00e5ske Erik Ballings Qivitoq <\/em>(1956) og Jacob Gr\u00f8nlykkes Lysets hjerte <\/em>(1998), men kender du Malik Kleists Unnuap Taarnerpaaffiani <\/em>(2014) eller Marc Fussing Rosbachs Akornatsinniittut \u2013 Tarratta Nunaanni <\/em>(2017)? Den gr\u00f8nlandske filmproduktion tager i disse \u00e5r fart, og i n\u00e6rv\u00e6rende feature ser vi tilbage p\u00e5 en milep\u00e6l i landets filmhistorie: Nuummioq<\/em>. Indtil for nylig har spillefilmskildringen af Gr\u00f8nland v\u00e6ret domineret af udefrakommende \u2013 heriblandt mange danskere \u2013 men med Nuummioq <\/em>tager gr\u00f8nl\u00e6nderne alts\u00e5 til genm\u00e6le og viser deres <\/em>udgave af landet. Filmen er udelukkende finansieret af gr\u00f8nlandske midler, ligesom instrukt\u00f8rerne Otto Rosing og Torben Bech samt producer Mikisoq Lynge ikke ville g\u00e5 p\u00e5 kompromis med lokationen: Filmen skulle optages 100% i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

I fors\u00f8get p\u00e5 at vise \u2019det sande\u2019 Gr\u00f8nland er samtlige nationaldragter lagt p\u00e5 hylden, hundesl\u00e6den er parkeret, og de sned\u00e6kkede vidder er ikke at finde. I stedet viser Nuummioq <\/em>et nuanceret billede, hvor gr\u00f8nl\u00e6nderne har plads til traditioner, men samtidig lever et moderne liv med teknologi, fest og farver (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Den typiske gr\u00f8nlandsidyl med sne, s\u00e6lskindst\u00f8j og hundesl\u00e6de er erstattet af en gold natur, gr\u00e5 veje og en m\u00f8rkegr\u00f8n firehjulstr\u00e6kker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 det handlingsm\u00e6ssige plan distancerer Nuummioq<\/em> sig ogs\u00e5 fra de danske gr\u00f8nlandsklassikere, fx f\u00f8rn\u00e6vnte Qivitoq <\/em>og Lysets hjerte<\/em>. I stedet for at tematisere (post)koloniale diskurser pr\u00e6senterer Nuummioq<\/em> en socialrealistisk fort\u00e6lling om ungdom, venskab og fortielser: Filmens hovedkarakter, den unge t\u00f8mrer Malik, hans veninde Nivi samt f\u00e6tteren Michael bor i Nuuk, hvor de g\u00e5r p\u00e5 jagt, arbejde og farverige diskoteker. En dag vendes der dog op og ned p\u00e5 det hele, da Malik f\u00e5r en terminal cancerdiagnose. Den stilf\u00e6rdige t\u00f8mrer n\u00e6gter at tale om sygdommen, og i stedet tager han p\u00e5 b\u00e5dtur med Michael \u2013 ud i naturen, hvor han hurtigt tvinges til at se sig selv i \u00f8jnene og konfronteres med sandheden. Det viser sig nemlig, at Maliks sygdom ikke er den eneste fortielse; i fjeldet m\u00f8der de den mytiske F\u00e5reavler, der bringer ny viden i sagen om Maliks for\u00e6ldres alt for tidlige d\u00f8d. Handlingen etablerer dermed et skel mellem byens moderne, lette tilv\u00e6relse og naturens gamle, barske milj\u00f8, hvor sandheden m\u00e5 frem.<\/p>\n\n\n\n

For at unders\u00f8ge dette forhold n\u00e6rmere vil vi i denne dobbeltfeature foretage et s\u00e5kaldt lokationsstudie<\/em>: en analyse af filmens on screen<\/em>-lokationer samt off screen<\/em>-produktionsforhold. I f\u00f8rste del \u2013 denne feature \u2013 pr\u00e6senterer vi kort lokationsstudiet som metode, hvorefter vi analyserer Nuummioq<\/em>s brug af lokationer. Dette arbejde vil knytte an til n\u00e6ste feature, hvor vi indplacerer Nuummioq<\/em> i filmhistorien, foretager en produktionsanalyse og kaster et blik p\u00e5 det spirende filmmilj\u00f8 i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Lidt om lokation<\/h2>\n\n\n\n

Lokationsstudiet er en tv\u00e6rfaglig metode, der bl.a. vedr\u00f8rer topografi, produktion, turisme og naturligvis filmvidenskab. Genstandsfeltet er s\u00e5ledes ganske bredt, hvilket ogs\u00e5 kommer til udtryk i Kim Toft Hansen og Anne Marit Waades definition:<\/p>\n\n\n\n

Location studies is a specific approach within analysis of media industries and production cultures [\u2026] which combines the studies of the stylistic and textual features in the series [or films] themselves with empirical studies of the people producing and making decisions about the locations [\u2026] as well as funding systems, production sites and facilities<\/p> Hansen & Waade 2017, s. 54-55. <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Metoden er alts\u00e5 en tobenet st\u00f8rrelse: P\u00e5 den ene side besk\u00e6ftiger lokationsstudiet sig med filmens on screen-faktorer s\u00e5som stilistik og dramaturgi, og p\u00e5 den anden side arbejdes der med off screen-elementer, fx produktions- og finansieringsforhold. F\u00e6lles for begge felter er dog, at analysen tager sit udgangspunkt i filmens lokationer \u2013 heriblandt de s\u00e5kaldte steder<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Netop stedet spiller, som Edward S. Casey pointerer, en helt s\u00e6rlig rolle i vores liv: \u201dWe are surrounded by places. We walk over and through them. We live in places, relate to others in them, die in them. Nothing we do is unplaced\u201d (Casey 1998, s. ix). Stedet er der, hvor vi lever vores liv, og er forbundet med n\u00e6rhed, pause og erfaring \u2013 i mods\u00e6tning til rummet<\/em>, der af Yi-Fu Tuan beskrives som uddifferentieret og i konstant bev\u00e6gelse (Tuan 2008, s. 6). Mennesket kan ikke knytte sig til det diffuse rum, men vil altid st\u00e5 i en n\u00e6r relation til stedet.<\/p>\n\n\n\n

Et s\u00e5dant fokus p\u00e5 stedet som en essentiel del af livet r\u00e6kker langt tilbage i historien; l\u00e6nge f\u00f8r rullende kameraer og fyldte biografer blev en realitet. B\u00e5de Platon og Aristoteles har ber\u00f8rt emnet, i 1700-tallet bragte Immanuel Kant stedet frem som sp\u00e6d f\u00e6nomenologisk id\u00e9, og i det 20. \u00e5rhundrede begyndte en stedlig vending<\/em> at konstituere sig. Det var ogs\u00e5 i denne periode \u2013 n\u00e6rmere bestemt 1985 \u2013 at Joshua Meyrowitz udgav sit ikoniske v\u00e6rk No Sense of Place<\/em>. Heri forenede han Harold Innis og Marshall McLuhans medium theory <\/em>med Erving Goffmans interaktionisme<\/em>, og v\u00e6rket kan ses som \u201dthe first important contribution to a spatial turn in media studies\u201d (Falkheimer & Jansson 2006, s. 13). Det er netop denne stedlige vending, lokationsstudiet udspringer fra.<\/p>\n\n\n\n

Den ene halvdel af lokationsstudiet \u2013 den s\u00e5kaldte on screen-analyse \u2013 tager afs\u00e6t i filmens diegese og er s\u00e5ledes en typisk tekstanalyse, blot med lokationer som analytisk br\u00e6ndpunkt. Her kan man eksempelvis belyse, hvordan byen, fjorden og fjeldet er skildret, ligesom man kan unders\u00f8ge, hvilke v\u00e6rdier der knyttes til de enkelte lokationer. I arbejdet med disse steder \u2013 og s\u00e6rligt i n\u00e6rv\u00e6rende artikel, hvor vi \u00f8nsker at sammenk\u00e6de lokation og nation \u2013 kan det endvidere v\u00e6re gavnligt at inddrage Vladimir Kapors lokalkul\u00f8r<\/em>. Dette begreb har en lang og kr\u00f8llet genealogi, men vedr\u00f8rer i korte tr\u00e6k m\u00e5den, hvorp\u00e5 artefakter, stilistiske teknikker mv. kan repr\u00e6sentere bestemte steder (Kapor 2008, s. 41). Placerer instrukt\u00f8rerne eksempelvis en tupilak<\/em> i Nuummioq<\/em>s anslag, implicerer denne, at vi befinder os i Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Lokationsstudiets andet ben \u2013 off screen-analysen \u2013 l\u00e6ner sig op ad produktionsanalysen og arbejder med empirisk kildemateriale. Dette kan b\u00e5de v\u00e6re interviews og registranter udarbejdet til form\u00e5let, men ogs\u00e5 foreliggende data, de s\u00e5kaldte deep texts<\/em>. Ud fra s\u00e5danne kilder vil det v\u00e6re muligt at belyse, hvordan filmens lokationer p\u00e5virkes af finansielle forhold, s\u00e6tdesigns, lokale interesser mv.<\/p>\n\n\n\n

Det er ofte omfattende at foretage et lokationsstudie, og derfor vil n\u00e6rv\u00e6rende feature alts\u00e5 falde i to dele: F\u00f8rst vil vi unders\u00f8ge Nuummioq<\/em>s on screen-lokationer, og i anden del stiller vi skarpt p\u00e5 filmens off screen-forhold. Ved at kombinere de to sider af lokationsstudiet kan vi blive klogere p\u00e5, hvad de enkelte steder betyder, hvad hensigten var \u2013 og ikke mindst, hvorfor scenen skulle skydes netop d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n

En bev\u00e6gelse v\u00e6k fra etnicitet<\/h2>\n\n\n\n

At Nuummioq <\/em>blander modernitet og tradition, ansl\u00e5s allerede i filmens titel (fig. 2). P\u00e5 den ene side rummer ordet \u2019nuummioq\u2019 den neutrale betydning \u201den som bor i Nuuk\u201d, hvorved der tages afstand til andre, besl\u00e6gtede ord s\u00e5som kalaaleq<\/em> eller inuit<\/em>, der begge er etnisk <\/em>funderede; en kalaaleq stammer fra Gr\u00f8nland, en inuit indg\u00e5r i et arktisk folkeslag, mens en nuummioq \u2013 uanf\u00e6gtet sit ophav \u2013 er bosat i Nuuk (Thisted 2012, s. 67). Dermed peger titlen p\u00e5 et moderne menneske, der ikke er defineret af geografisk ophav<\/em>, men snarere geografisk tilknytning<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Titlen Nuummioq<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvom titlen p\u00e5 denne vis alluderer, hvad Homi K. Bhabha kalder hybriditet <\/em>(Bhabha 2008), er der p\u00e5 den anden side flere faktorer, som binder filmen til Gr\u00f8nland: For det f\u00f8rste er titlen netop gr\u00f8nlandsk \u2013 og ikke dansk eller engelsk. Her har filmmagerne muligvis fors\u00f8gt at antyde en slags eksotisme; en konnotation til det arktiske, oprindelige og fremmede. Som Kirsten Thisted p\u00e5peger, er en s\u00e5dan markedsf\u00f8ring set f\u00f8r, og hun taler i den forbindelse om eskimoeksotisme<\/em> (Thisted 2006). Med dette in mente kan man forestille sig, at filmens internationale publikum vil finde titlen esoterisk, men eksotisk. For det andet knyttes Nuummioq<\/em> direkte til Gr\u00f8nland, idet titlen implicerer, at filmen ikke kan <\/em>foreg\u00e5 andre steder: En nuummioq findes kun i Nuuk.<\/p>\n\n\n\n

Denne vekslen mellem det globale og lokale, det moderne og traditionelle ses udfoldet gennem hele filmen \u2013 ikke mindst i portr\u00e6tteringen af Nuuk. I fors\u00f8get p\u00e5 at unders\u00f8ge denne by n\u00e6rmere kan vi nu tr\u00e6de indenfor i tre af filmens mest v\u00e6sentlige moderne steder: diskoteket, restauranten og blomsterhandlen.<\/p>\n\n\n\n

Bylivet<\/h2>\n\n\n\n

Et sted, der tager afstand til de typiske \u2013 og ofte (natur)romantiserede \u2013 gr\u00f8nlandsfremstillinger, er byens diskotek. Her m\u00f8der vi de tre venner Malik, Michael og Carsten, mens de k\u00f8ber drinks og fester til langt ude p\u00e5 natten. Stedet er pr\u00e6get af farvede lamper og rytmisk rockmusik, og for det internationale filmpublikum er der ikke megen gr\u00f8nlandsk lokalkul\u00f8r at spore.<\/p>\n\n\n\n

Det v\u00e6sentlige ved denne scene synes ikke at v\u00e6re selve lokationen<\/em>, men snarere fort\u00e6llingen om det \u2019almindelige\u2019 ungdomsliv. De tre venner ligner ethvert trekl\u00f8ver fra diverse ungdomsfilm: De laver sjov med hinanden, taler om g\u00e5rsdagens (kvinde)erobringer og tr\u00e6der ud p\u00e5 det farverige dansegulv (fig. 3). Scenen fort\u00e6ller med andre ord en moderne ungdomshistorie, hvor tempoet er h\u00f8jt, og forpligtelserne sm\u00e5. Denne del af filmen kunne lige s\u00e5 vel foreg\u00e5 i Danmark, Tyskland eller et helt tredje land.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Malik p\u00e5 byens farverige diskotek.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stedets farver er varme, stemningen lun, og scenen giver et st\u00e6rkt alternativ til, hvordan Gr\u00f8nlykke for 22 \u00e5r siden skildrede alkoholkulturen i Lysets hjerte<\/em>. Her viste han, med en gennemg\u00e5ende gustengr\u00f8n farve, hvordan fortvivlelse og national identitetsforvirring blev fors\u00f8gt afhjulpet med alkohol. I Nuummioq<\/em> fremst\u00e5r diskoteket ikke som et sted for forvirring eller postkoloniale sammenst\u00f8d, men blot som et samlingspunkt for de tre venner \u2013 og kvinden Nivi.<\/p>\n\n\n\n

Kulturelle knudepunkter<\/h2>\n\n\n\n

Et lignende billede ser vi, da Malik og Nivi bes\u00f8ger byens restaurant: De to viser en moderne kultur, hvor man g\u00e5r ud<\/em>, og restauranten er et sted, hvor fjerne nationer forenes. Gennem mise-en-sc\u00e8ne ser vi, hvordan lokalkul\u00f8r fra Asien blandes med deslige fra Gr\u00f8nland (fig. 4), og til sidst i scenen udtrykker b\u00e5de Nivi og Malik et engelsk \u201dthank you\u201d.<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e5dan multikulturel tilgang opleves flere gange p\u00e5 filmens auditive side: I restauranten h\u00f8res diegetisk musik med asiatiske konnotationer, hvorimod resten af filmens sparsomme underl\u00e6gningsmusik er pr\u00e6get af nordiske instrumenter eller gr\u00f8nlandske kunstnere, bl.a. Angu Motzfeldt og Nive Nielsen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: P\u00e5 den asiatiske restaurant f\u00e5r Malik og Nivi serveret \u2019gr\u00f8nlandsk kaffe\u2019 \u2013 en lokal spiritu\u00f8s kaffedrik.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 samme vis er Nuummioq <\/em>pr\u00e6get af en gennemg\u00e5ende sprogblanding: Den \u00e6ldre generation udtrykker sig kun p\u00e5 gr\u00f8nlandsk, men de unge kodeskifter ofte og ubesv\u00e6ret mellem gr\u00f8nlandsk og dansk. Hermed impliceres det, at et generationsskifte er under opsejling, og at Nuuk kan integrere flere kulturer; det spiller ingen rolle, om sproget er gr\u00f8nlandsk eller dansk.<\/p>\n\n\n\n

Netop omfavnelsen af flere kulturer ses ogs\u00e5 p\u00e5 Nivis arbejdsplads, den lille blomsterhandel. Her skabes et sted i stedet, hvor det eksotiske og ikkeoprindelige dyrkes. I kontrast til de storsl\u00e5ede landskaber, hvor lyngen og kvanen gror vildt, er blomsterhandlen lille og lavloftet, og planterne h\u00f8rer tydeligvis ikke til; de kan kun gro i et drivhus eller under en presenning (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Michael og Malik er p\u00e5 udkig efter eksotiske planter i den lokale blomsterhandel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De importerede planter kan tolkes som et symbol p\u00e5 udl\u00e6ngsel, en fascination af det fremmede \u2013 og for Michaels vedkommende bliver de et billede p\u00e5 hans l\u00e6ngsel efter noget st\u00f8rre. Som en parallel til \u2019den amerikanske dr\u00f8m\u2019 b\u00e6rer Michael p\u00e5 en gr\u00f8nlandsk dr\u00f8m. Han vil s\u00e6lge stykker af indlandsisen som isterninger, og til reklamefilmen skal han bruge rekvisitter med international gennemslagskraft: masser af palmer! Disse forbindes sj\u00e6ldent med Gr\u00f8nland, men i Nuuks eksotiske blomsterhandel kan du k\u00f8be et stykke af en anden kultur.<\/p>\n\n\n\n

Storby eller stor bygd?<\/h2>\n\n\n\n

Selvom Nuuk p\u00e5 visse punkter skildres som en moderne og international by, peger flere af bygningerne i en mere lokal retning; gang p\u00e5 gang pr\u00e6senteres vi for de stedtypiske tr\u00e6huse malet i st\u00e6rke farver. Disse fungerer som lokalkul\u00f8r og afspejler Gr\u00f8nlands historie, idet man f\u00f8rhen malede husene i praktiske farver: Kirker og handelshuse var r\u00f8de, sygehuse gule, telev\u00e6senet gr\u00f8nt, og fiskefabrikkerne bl\u00e5 (Kaalund 1983, s. 108). Siden hen er disse farverige huse, der snor sig mellem de farvel\u00f8se fjelde, blevet et ikonisk motiv fra Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6der vi et skridt t\u00e6ttere p\u00e5 Maliks hus, kan vi se, hvordan det lokale hjem spiller en helt s\u00e6rlig narrativ rolle. Huse er ikke bare v\u00e6gge og vinduer, men en essentiel del af vores alle sammens liv; vi g\u00f8r huse til habitater og habitater til hjem. Faktisk er forbindelsen mellem menneske og hjem s\u00e5 st\u00e6rk, at huse if\u00f8lge Louise M\u00f8nster fremst\u00e5r \u201dsom bevidstheds- og refleksionsrum\u201d (M\u00f8nster 2013, s. 54). Ved at n\u00e6rstudere disse f\u00e6nomener kan vi derfor sige noget om, \u201dhvordan mennesker er stedt i verden\u201d (s. 53). Dette g\u00f8r sig i h\u00f8j grad g\u00e6ldende hos Malik. Gennem en klassisk hjemme-ude-hjemme-komposition viser Nuummioq<\/em>, hvordan Maliks hus og sind udvikler sig gradvist og i takt med hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Da vi f\u00f8rste gang pr\u00e6senteres for Maliks hus, er det slidt og uf\u00e6rdigt: Der er plastikposer for vinduerne, bygningen er halvt malet og omgivet af henkastede europaller (fig. 6). Dette bliver et billede p\u00e5 Maliks psyke, der i filmens f\u00f8rste sekvenser ogs\u00e5 ligger i sk\u00e5r: Han b\u00e6rer p\u00e5 et tungt traume og har aldrig sluttet fred med sine for\u00e6ldres d\u00f8d \u2013 blot fortiet h\u00e6ndelsen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 6: Tidligt i filmen ser vi Maliks hjem, der bliver et gennemg\u00e5ende symbol p\u00e5 hans psyke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter Malik har v\u00e6ret til unders\u00f8gelse p\u00e5 hospitalet, og han finder ud af, at han m\u00e5ske er syg, igangs\u00e6ttes karakterens udvikling. Malik konfronterer sine bedstefor\u00e6ldre med en r\u00e6kke ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l og prikker dermed hul p\u00e5 de fortielser, der l\u00e6nge har plaget ham. Denne p\u00e5begyndte reparation af sj\u00e6len markeres symbolsk ved, at Malik samtidig begynder at reparere sit hus (fig. 7). Kort efter modtager Malik den barske besked om, at han er ramt af cancer, og han begiver sig ud p\u00e5 den store sejltur med Michael \u2013 en tur, der kan tolkes som en dannelsesrejse, hvor Malik skal l\u00e6re at v\u00e6re fortrolig med b\u00e5de livet og d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e6ste gang ser huset, er Malik hjemvendt fra rejsen \u2013 og med lettet sj\u00e6l. Han har sluttet fred med fortiden og F\u00e5reavleren, inviteret Nivi ud og beredt sig p\u00e5 at afmystificere for\u00e6ldrenes forsvinden. Denne heling vises i huset, der nu st\u00e5r nymalet og uden en skramme (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7-8: \u00d8verst ses Malik, der er i f\u00e6rd med at male sit hus. Nederst ses det f\u00e6rdige resultat. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At der er en s\u00e5dan korrelation mellem Malik og hans hjem, understreges endvidere ganske kort forinden: Da Malik er p\u00e5 vej mod husets veranda, g\u00e5r han forbi en aflagt vinduesrude, der st\u00e5r p\u00e5 jorden. Kameraet indtager demonstrativt et fugleperspektiv, og da Malik tr\u00e6der frem, ses hans refleksion i glasset (fig. 9). Med psykoanalytiske briller kan denne indstilling tolkes som en art spejling, hvor Malik endelig kan \u2018se sig selv i \u00f8jnene\u2019.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Malik spejles i ruden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En sejlads mod nye tider<\/h2>\n\n\n\n

Efter at have foretaget en analytisk vandring gennem (stor)byen Nuuk stiger vi nu ombord p\u00e5 en lille b\u00e5d og sejler ud i den store natur med Malik og Michael. Her vil vi f\u00f8rst unders\u00f8ge b\u00e5dens betydning, hvorefter vi breder perspektivet ud og besk\u00e6ftiger os med havet som b\u00e5de fysisk og psykisk sted. Slutteligt g\u00e5r vi i land og analyserer Nuummioq<\/em>s brug af fjeld, grotte og F\u00e5reavlerens mytiske hytte.<\/p>\n\n\n\n

I Nuummioq <\/em>m\u00f8der vi tre b\u00e5dtyper, der p\u00e5 forskellig vis repr\u00e6senterer forandring i Gr\u00f8nland: Den moderne speedb\u00e5d st\u00e5r i kontrast til den stereotype skindkajak, den upraktiske kano benyttes kun af ferieg\u00e6ster \u2013 de s\u00e5kaldte \u201d\u00f8k\u00f8turister\u201d \u2013 og Maliks gamle fiskekutter (fig. 10) kan ses som en intertekstuel reference til gr\u00f8nlandsklassikeren Qivitoq<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 10: Malik og Michael ombord p\u00e5 den gamle fiskekutter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Ballings Qivitoq <\/em>er fiskekutteren et centralt sted rent narrativt, men den fungerer ogs\u00e5 som et symbol p\u00e5 overgangen fra fanger- til fiskerisamfund. Noget lignende synes at v\u00e6re p\u00e5 f\u00e6rde i Nuummioq<\/em>: Idet Michael \u00f8nsker at optage sin reklamefilm p\u00e5 netop denne kutter, kan scenen indikere en ny overgang: fra en tid med danske gr\u00f8nlandsfilm, symboliseret via den gamle b\u00e5d, til en ny, selvst\u00e6ndig industri, illustreret ved videokameraet og Michaels innovative drivkraft.<\/p>\n\n\n\n

Vandets v\u00e6sen<\/h2>\n\n\n\n

Mens brugen af b\u00e5de alts\u00e5 peger mod nye og lyse tider, er filmens fokus p\u00e5 vand mere ambivalent. P\u00e5 den ene side pr\u00e6senteres vi for imponerende supertotaler, hvor naturens storhed fors\u00f8ges indfanget. Vandoverfladen og de kilometerh\u00f8je fjelde er de centrale fikspunkter, og fiskekutteren er blot en lille prik i det store hele (fig. 11). Klipperytmen er langsom, lydsiden d\u00e6mpet, og de stille panoreringer giver et dv\u00e6lende billede. Indstillinger som disse peger mod den g\u00e6ngse, romantiserede gr\u00f8nlandsfremstilling, hvor er der fokus p\u00e5 naturens storsl\u00e5ethed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: En supertotal indstilling, hvor havet og de h\u00f8je fjelde dominerer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 den anden side form\u00e5r Nuummioq <\/em>at till\u00e6gge vandet en anderledes \u2013 og ofte dunkel \u2013  betydning, eksempelvis da Malik fors\u00f8ger at tage sit eget liv; pludselig er kameraet ikke vendt ud <\/em>mod de store vidder, men ned <\/em>mod den m\u00f8rke havoverflade (fig. 12). Den farvefattige, klaustrofobiske indstilling st\u00e5r i kontrast til de lyse supertotaler og kan desuden tolkes som en trist henvisning til Gr\u00f8nlands h\u00f8je selvmordsrater.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 12: Malik med gev\u00e6ret i munden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Maliks tilf\u00e6lde er det dog helt centralt, at han ikke <\/em>ender livet, men lader sig falde ned i havet, under den blikstille overflade. Gennem brugen af slowmotion, gentagne jump cuts og changerende farver etablerer Nuummioq <\/em>et psykisk rum, hvor Malik konfronteres med sig selv (fig. 13). For en stund er vi ude af filmens egentlige narration, vi befinder os i et parallelt univers, og stilheden samt den trykkende undervandsfornemmelse illustrerer alt det usagte, der er i Malik: Han har stadig ikke fortalt sandheden om sin sygdom, Nivi t\u00f8r han ikke invitere ud, og grunden til hans for\u00e6ldres drukned\u00f8d er endnu uvis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 13: Malik synker langsomt ned i det kulsorte hav.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sommerlandskab og mytiske fjelde<\/h2>\n\n\n\n

Forlader vi det m\u00f8rke hav, kan vi tr\u00e6de ind p\u00e5 kysten og unders\u00f8ge Nuummioq<\/em>s portr\u00e6ttering af fjeldet. Her m\u00f8der vi ikke \u2013 som man kunne forvente \u2013 hvide vidder og sned\u00e6kkede klipper, men en h\u00f8jtst\u00e5ende sol og et busket hedelandskab. Filmen er skudt i Gr\u00f8nlands sommerhalv\u00e5r, hvor lyngen gror vildt, og smeltevandet skaber sm\u00e5 floder gennem landskabet. Dette er en markant afvigelse fra det g\u00e6ngse gr\u00f8nlandsbillede, og \u00e5rstidsvalget fremst\u00e5r som en del af filmens alternative skildring af Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 nogle punkter kan filmen dog ikke snige sig uden om den gr\u00f8nlandske lokalkul\u00f8r, fx i den jagtscene, hvor Malik har nedlagt et rensdyr (fig. 14). I en supertotal indstilling ser vi Malik sl\u00e6be det parterede dyr p\u00e5 ryggen, og i baggrunden driver de karakteristiske isflager stille rundt. Scenen s\u00e5r ingen tvivl om, at vi befinder os nordp\u00e5, og Lynge beskriver da ogs\u00e5 billedet som \u201da shot that could only be taken in Greenland\u201d (Lynge i Thisted 2012, s. 66).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 14: Supertotal indstilling af Malik, der p\u00e5 traditionel gr\u00f8nlandsk vis b\u00e6rer et parteret rensdyr p\u00e5 ryggen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det var tilf\u00e6ldet med vandet, till\u00e6gges fjeldet ogs\u00e5 en anden <\/em>og mere dunkel betydning. Under en fjeldtur opdager Malik en kvindelig dansk turist, der i nattens l\u00f8b er d\u00f8d under uforklarlige omst\u00e6ndigheder. Dette understreger fjeldenes iboende farer og peger mod de myter, der i \u00e5rhundreder har eksisteret i den gr\u00f8nlandske folketro, fx den s\u00e5kaldte qivittoq<\/em> (fjeldg\u00e6nger), som vi vender tilbage til senere.<\/p>\n\n\n\n

Myterne og de traditionelle sagn fremst\u00e5r endnu tydeligere senere i filmen, da Malik beslutter at unders\u00f8ge en grotte i fjeldet. Kompositorisk fremst\u00e5r den indledende indstilling af grotten n\u00e6rmest freudiansk (fig. 15), og grotten giver Malik en mulighed for fysisk at tr\u00e6de ind <\/em>i det gamle fjelds materie, hvor der skjuler sig en sandhed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 15: Grotte\u00e5bningen har et freudiansk udtryk og lader Malik tr\u00e6de ind i fjeldets materie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 en gammel b\u00f8je finder Malik to tupilakker <\/em>\u2013 traditionelle knogleudsk\u00e6ringer \u2013 der kan v\u00e6re med til at forklare for\u00e6ldrenes d\u00f8d. Fundet af de to udsk\u00e6ringer har ikke blot en narrativ rolle, men peger ogs\u00e5 tilbage p\u00e5 det gamle Gr\u00f8nland, hvor tupilakker blev brugt som onde d\u00e6moner, der kunne sl\u00e5 modtageren ihjel (Gilberg 2001, s. 72).<\/p>\n\n\n\n

Konfrontation<\/h2>\n\n\n\n

Et sted, der ligeledes forbinder fortiden med nutiden, er F\u00e5reavlerens hytte, hvor Malik og Michael tvinges til at overnatte. Sekvenserne i og omkring denne hytte er langsomme, dunkle og ofte stille. Dette skaber en melankolsk, trykket stemning, og vi l\u00e6rer hurtigt, at F\u00e5reavleren er blevet udst\u00f8dt fra samfundet. Som konsekvens af dette lever han i total ensomhed langt ude p\u00e5 heden, og atter en gang ledes tankerne hen p\u00e5 den gamle fjeldg\u00e6ngermyte.<\/p>\n\n\n\n

En fjeldg\u00e6nger er if\u00f8lge den gr\u00f8nlandske mytologi en person, der drager ud i fjeldet for at leve i absolut ensomhed. Dette kan skyldes uvenskab, ugeng\u00e6ldt k\u00e6rlighed eller \u2013 i langt de fleste tilf\u00e6lde \u2013 et socialt nederlag. I fjeldet d\u00e6moniseres denne person mere og mere, han mister sin menneskehed, og til sidst bliver han en navnl\u00f8s den<\/em> (Mikkelsen 1998, s. 109).<\/p>\n\n\n\n

Myten er if\u00f8lge Thisted \u201cnok det i den gr\u00f8nlandske fort\u00e6lletradition, der har optaget danskerne mest\u201d (Thisted 2003, s. 40), og vi ser den da ogs\u00e5 brugt i et v\u00e6ld af film s\u00e5vel som b\u00f8ger. Tydeligt er den anvendt i Ballings Qivitoq<\/em>, hvor den gr\u00f8nlandske dreng Pavia fortvivlet af k\u00e6rlighedssorger drager ud i fjeldet. I Nuummioq<\/em> fremst\u00e5r myten dog mere implicit gennem F\u00e5reavleren: Bandlyst fra samfundet m\u00e5 han leve i ensomhed i fjeldet, hvor han har mistet sin identitet og kun refereres til gennem antonomasien \u2018F\u00e5reavleren\u2019.<\/p>\n\n\n\n

I tr\u00e5d med disse mytiske undertoner cementeres F\u00e5reavlerens hytte hurtigt som et sted for fare: Den f\u00f8rste indstilling er tiltet skarpt; t\u00f8rret k\u00f8d, der ligner noget fra et slagtehus, h\u00e6nger i billedets forgrund, og skuddet er udpr\u00e6get monokromt (fig. 16).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 16: Den f\u00f8rste indstilling fra F\u00e5reavlerens hytte.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hytten peger tilbage mod fortiden \u2013 det mytologiske, farlige og oprindelige \u2013 og derfor er det i disse omgivelser, at Malik m\u00e5 se sandheden i \u00f8jnene; det, han kunne skjule i byens lette tilv\u00e6relse, graver sig stille op til overfladen, og i hytten f\u00e5r Malik brudt tavsheden. Han finder ud af, at F\u00e5reavleren i \u00e5revis har v\u00e6ret uskyldig d\u00f8mt for Maliks for\u00e6ldres d\u00f8d, og samtidig f\u00e5r Malik lettet sit hjerte og talt om sin sygdom. F\u00e5reavleren fort\u00e6ller beretningen videre til Michael, og endelig g\u00e5r der hul p\u00e5 den byld af fortielser, der l\u00e6nge har pr\u00e6get fort\u00e6llingen. Den afsondrede tr\u00e6hytte er s\u00e5ledes et sted, der bringer fortid og nutid sammen, men ogs\u00e5 et sted, der \u00e6ndrer Malik. Det er denne karakterudvikling, der symboliseres i hans hjem.<\/p>\n\n\n\n

Udgang<\/h2>\n\n\n\n

Nuummioq <\/em>er Gr\u00f8nlands f\u00f8rste selvfinansierede spillefilm, og d\u00e9t i sig selv g\u00f8r filmen interessant at unders\u00f8ge. Imidlertid mener vi ogs\u00e5, at filmen har flere indre kvaliteter, der g\u00f8r den til noget helt s\u00e6rligt. Dette kommer eksempelvis til udtryk i v\u00e6rkets brug af lokationer, som vi i n\u00e6rv\u00e6rende feature har besk\u00e6ftiget os med. De mange steder veksler mellem modernitet og tradition, og netop denne sammensmeltning er med til at give et nuanceret billede af Gr\u00f8nland \u2013 et land, der ikke er enten eller<\/em>, men b\u00e5de og<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den ene side pr\u00e6senterer filmen et overvejende moderne ungdomsliv i (stor)byen Nuuk, hvor Malik og kompagni g\u00e5r p\u00e5 diskotek, spiser asiatisk mad og k\u00f8ber eksotiske planter. De jagter den amerikanske \u2013 eller gr\u00f8nlandske<\/em> \u2013 dr\u00f8m, kodeskifter mellem forskellige sprog og lever i det hele taget som s\u00e5 mange andre i den vestlige verden anno 2009.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den anden side modstilles dette af en r\u00e6kke traditionsbundne steder, s\u00e6rligt ude i naturen. Selvom landskabet ikke er det typiske polarparadis med indlandsis og tykt sned\u00e6kke, knytter de supertotale skud, det dv\u00e6lende tempo samt grotte\u00e5bningen og F\u00e5reavlerens hytte an til fortidens romantiserede gr\u00f8nlandsbilleder og mytiske historiefort\u00e6llinger. At Nuummioq <\/em>er \u2019en film uden kajakker\u2019 \u2013 det vil sige et v\u00e6rk, der vender de gr\u00f8nlandske stereotyper ryggen \u2013 er m\u00e5ske nok for meget sagt. I stedet har vi her argumenteret for, at filmen inds\u00e6tter det gamle i en ny ramme og dermed viser et mangesidet billede af Gr\u00f8nland. <\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Rosing, Otto & Bech, Torben (instrukt\u00f8rer): Nuummioq<\/em>. Nuuk: 3900 Pictures, 2009.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Andersen, Marianne Krogh: Milep\u00e6l. Et l\u00f8b over tynd is. Weekendavisen<\/em>, 30. oktober 2009.<\/li>
    • Bhabha, Homi K.: The Location of Culture<\/em>. London: Routledge Classics, 2008.<\/li>
    • Casey, Edward S.: The Fate of Place. A Philosophical History<\/em>. Berkeley: University of California Press, 1998.<\/li>
    • Falkheimer, Jesper & Jansson, Andr\u00e9: Towards a Geography of Communication. Geographies of Communication. The Spatial Turn in Media Studies<\/em> (s. 7-26), 2006.<\/li>
    • Gilberg, Rolf: Tupilakken \u2013 den usynlige dr\u00e6ber og turistfiguren. Tidsskriftet Gr\u00f8nland<\/em> (s. 67-79), 2001.<\/li>
    • Hansen, Kim Toft & Waade, Anne Marit: Locating Nordic Noir. From Beck to The Bridge<\/em>. Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2017.<\/li>
    • Kapor, Vladimir: Local Colour Revisited \u2013 An Essay in Conceptual Genealogy. Postcolonial Studies <\/em>(s. 39-61), 2008.<\/li>
    • Kaalund, Bodil: The Art of Greenland. Sculpture, Crafts, Painting<\/em>. Berkeley: University of California Press, 1983.<\/li>
    • Mikkelsen, Hanne Guldberg: Polarcirklens d\u00e6mon. Tidsskriftet Gr\u00f8nland<\/em> (s. 107-111), 1998.<\/li>
    • M\u00f8nster, Louise: M\u00f8desteder. Om Tomas Transtr\u00f6mers & Henrik Nordbrandts poesi<\/em>. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2013.<\/li>
    • Thisted, Kirsten: Al Jazeera Greenland Special. Gr\u00f8nlandsk spillefilm p\u00e5 det globale marked. Tidsskriftet Gr\u00f8nland <\/em>(s. 62-77), 2012.<\/li>
    • Thisted, Kirsten: Danske Gr\u00f8nlandsfiktioner. Om billedet af Gr\u00f8nland i dansk litteratur. Kosmorama<\/em> (232) (s. 32-67), 2003.<\/li>
    • Thisted, Kirsten: Eskimoeksotisme \u2013 Et kritisk essay om repr\u00e6sentationsanalyse. Jagten p\u00e5 det eksotiske<\/em> (s. 61-77). Redigeret af Lene Bull Christiansen et al. Roskilde: Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter, 2006.<\/li>
    • Tuan, Yi-Fu: Space and Place. The Perspective of Experience<\/em>. Minneapolis: University of Minnesota Press, 2008.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      Danske gr\u00f8nlandsfilm<\/h3>\n\n\n\n
      • Elfelt, Peter (instrukt\u00f8r): K\u00f8rsel med gr\u00f8nlandske Hunde<\/em>. K\u00f8benhavn: Peter Elfelt, 1897.<\/li>
      • Schn\u00e9evoigt, Georg (instrukt\u00f8r): Eskimo<\/em>. Danmark & Norge: Skandinavisk Talefilm, 1930.<\/li>
      • Dalsheim, Friedrich (instrukt\u00f8r): Palos Brudef\u00e6rd<\/em>. K\u00f8benhavn: Palladium, 1934.<\/li>
      • Lauritzen, Lau. (instrukt\u00f8r): Nordhavets M\u00e6nd<\/em>. K\u00f8benhavn: ASA Film, 1939.<\/li>
      • Balling, Erik (instrukt\u00f8r): Qivitoq<\/em>. K\u00f8benhavn: Nordisk Films Kompagni, 1956.<\/li>
      • Kj\u00e6rulff-Schmidt, Palle (instrukt\u00f8r): Tukuma<\/em>. K\u00f8benhavn: Crone Film, 1984.<\/li>
      • Gr\u00f8nlykke, Jacob (instrukt\u00f8r): Lysets hjerte<\/em>. K\u00f8benhavn: ASA Film, 1998.<\/li>
      • Friedberg, Louise (instrukt\u00f8r): Eksperimentet<\/em>. K\u00f8benhavn: Nimbus Film, 2010.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

        Gr\u00f8nlandske spillefilm<\/h3>\n\n\n\n
        • Rosing, Otto & Bech, Torben (instrukt\u00f8rer): Nuummioq<\/em>. Nuuk: 3900 Pictures, 2009.<\/li>
        • Lennert-Sandgreen, Angayo (instrukt\u00f8r): Hinnarik Sinnattunilu <\/em>(Henriks dr\u00f8m<\/em>). Nuuk: Tumit Production, 2009.<\/li>
        • Kleist, Malik (instrukt\u00f8r): Qaqqat Alanngui <\/em>(Skygger i fjeldet<\/em>). Nuuk: Tumit Production, 2011.<\/li>
        • Kleist, Malik (instrukt\u00f8r): Unnuap Taarnerpaaffiani <\/em>(N\u00e5r natten er m\u00f8rkest<\/em>). Nuuk: Tumit Production, 2014.<\/li>
        • Rosbach, Marc Fussing (instrukt\u00f8r): Akornatsinniittut \u2013 Tarratta Nunaanni <\/em>(Dem iblandt os<\/em>). Nuuk: Furos Image, 2017.<\/li>
        • J\u00f8rgensen, Pipaluk Kreutzmann (instrukt\u00f8r): ANORI<\/em>. Nuuk: Karitas Production, 2018. <\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          FEATURE. Indlandsis, h\u00f8je fjelde og nordlys \u2013 klich\u00e9erne regner ned over Gr\u00f8nland. Med Nuummioq<\/em> (2009) fik landet sin f\u00f8rste egenproduktion, og intentionen var klar: Filmen skulle modarbejde stereotyperne og vise det \u2018sande\u2019 Gr\u00f8nland. I n\u00e6rv\u00e6rende feature \u2013 den f\u00f8rste af to \u2013 stiller Anders Gr\u00f8nlund og Emilie Dybdal skarpt p\u00e5 den ambiti\u00f8se film og unders\u00f8ger, hvordan den leverer et nuanceret billede af Gr\u00f8nland.<\/p>\n","protected":false},"author":81,"featured_media":7840,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[301,309,308,310],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7837"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/81"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7837"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7837\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7840"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}