{"id":7723,"date":"2020-01-05T17:11:07","date_gmt":"2020-01-05T15:11:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7723"},"modified":"2020-01-05T17:17:36","modified_gmt":"2020-01-05T15:17:36","slug":"parasite","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2020\/01\/parasite\/","title":{"rendered":"Parasite<\/em> er som mange film p\u00e5 \u00e9n gang"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Selvom Parasite<\/i> f\u00f8rst havde dansk biografpremiere t\u00e6t ved udgangen af 2019, var filmens rygte allerede rejst langt i forvejen. Siden filmen modtog Guldpalmen i Cannes, har den v\u00e6ret ivrigt im\u00f8deset af cineaster i de fleste af de 202 lande verden over som den er solgt til. S\u00e5ledes er der allerede skrevet mangt og meget om Parasite<\/i>, og den er for l\u00e6ngst blevet k\u00e5ret til det netop forgangne \u00e5rs bedste film af b\u00e5de hjemlige og udenlandske medier p\u00e5 stribe, ligesom der ogs\u00e5 allerede er meget Oscar-buzz omkring den som forh\u00e5ndsfavorit i kategorien for bedste ikke-engelsksprogede film og m\u00e5ske endda som en sj\u00e6lden ikke-amerikansk nomineret i kategorien for bedste film. S\u00e5 hvor starter man endnu en anmeldelse af en af tidens mest omtalte film?<\/b><\/h5>\n\n\n\n

Her p\u00e5 filmtidsskriftet 16:9<\/em> kan vi nok n\u00e6ppe bryste os af aktualitet n\u00e5r det kommer til vores anmeldelser: vi anmelder i det hele taget forholdsvist sj\u00e6ldent noget som helst, og n\u00e5r vi g\u00f8r, er vi aldrig de f\u00f8rste. Vores anmeldelser ligger dermed sj\u00e6ldent klar til premieredatoen som det ellers oftest er tilf\u00e6ldet andre steder \u2013 faktisk kommer denne anmeldelse jo teknisk set et \u00e5r for sent da vi nu skriver 2020. Og selvf\u00f8lgelig er<\/em> aktualitetsprincippet v\u00e6sentligt for en filmanmeldelse \u2013 for l\u00e6seren vil velsagtens gerne vide om en film er v\u00e6rd at ofre tid og penge p\u00e5. Det kan heldigvis hurtigt overst\u00e5s i dette tilf\u00e6lde: hvis ikke du allerede har set den, er det bare med at komme afsted.<\/p>\n\n\n\n

Men bestr\u00e6belsen her p\u00e5 16:9 <\/em>er at en filmanmeldelse forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 kan g\u00e5 et spadestik dybere og diskutere filmen i nogle af de kontekster den i \u00f8vrigt m\u00e5tte indskrive sig i. Og Parasite<\/em> tilbyder mange forskellige l\u00e6sningshorisonter. Simpelt beskrevet fort\u00e6ller filmen historien om to familier \u2013 en rig og en fattig \u2013 hvor de fattige narrer sig ind p\u00e5 livet af de rige (fig. 1). Men filmens fort\u00e6lling, stiltr\u00e6k og temaer kan accentueres forskelligt alt efter hvilken vinkel vi betragter den fra. Hvordan forst\u00e5r vi fx Parasite<\/em> hvis den betragtes som festivalvinder og dermed som del af det internationale kunstfilmkredsl\u00f8b? Hvordan forandrer perspektivet sig hvis vi i stedet t\u00e6nker den som sydkoreansk film og dermed som den forel\u00f8bige kulmination p\u00e5 det der i forvejen var en succeshistorie? Eller hvordan \u00e6ndres vores syn p\u00e5 filmen hvis vi tager udgangspunkt i instrukt\u00f8ren, Bong Joon-ho, og hvordan Parasite<\/em> placerer sig i hans filmografi? Og er det i krydsfeltet mellem disse kontekster at vi kan finde svar p\u00e5 hvorfor det er lige pr\u00e6cis Parasite<\/em> der er tidens hotteste film? Den samme film kan med andre ord v\u00e6re mange forskellige film alt efter hvilke briller du ser den med \u2013 is\u00e6r n\u00e5r det er s\u00e5 righoldig en film som Parasite<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Her ser vi datteren fra den fattige familie som har taget p\u00e6nt t\u00f8j p\u00e5 for at kunne komme i betragtning til jobbet som privat kunstl\u00e6rer for s\u00f8nnen fra den rige familie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

“The Latest Must-See Festival Prizewinners”<\/h2>\n\n\n\n

I virkeligheden h\u00e6nger de n\u00e6vnte perspektiver selvf\u00f8lgelig ul\u00f8seligt sammen: den globale kunstfilm forst\u00e5s ofte som de instrukt\u00f8rdrevne film der er i festivalcirkulation \u2013 og som kan ses som den n\u00f8je kuraterede creme af de enkelte filmnationers produktion. I deres bog om den globale kunstfilm beskriver Rosalind Galt og Karl Schoonover \u2013 m\u00e5ske ikke uden spydighed \u2013 hvorledes en stor del af filmpublikummet s\u00e5ledes g\u00e5r til globale kunstfilm som \u201dthe latest must-see festival prizewinners\u201d (Galt & Schoonover 2010: 13). Ved pligtskyldigt at se festivalvinderne kan den vestlige kulturelite fra biografens m\u00f8rke trygt bestyrke sin selvopfattelse som vidende og velmenende virtuelle verdensborgere. Galt og Schoonover eksemplificerer dette med udsyn til nogle af de traditionelt set sm\u00e5 filmnationer der har oplevet markant medgang i nyere tid \u2013 fx iransk film i 1990\u2019erne eller rum\u00e6nsk film i 2000\u2019erne. Men det er ikke n\u00f8dvendigvis fordi man pludselige har fattet selv den mindste interesse for rum\u00e6nsk kultur eller rum\u00e6nsk film generelt at man s\u00e6tter sig for at se Cristian Mungius Four Months, Three Weeks and Two Days<\/em> (2007) der ligesom Parasite<\/em> vandt Guldpalmen. Risikoen ved denne \u201dmust-see\u201d-tilgang er selvf\u00f8lgelig at man kun f\u00e5r et ganske flygtigt indblik i andre landes film og derved nemt overser hvordan s\u00e5danne markante nationalt-funderede filmb\u00f8lger som oftest netop udspringer af bestemte politiske og samfundsm\u00e6ssige forhold og forandringer. Galt og Schoonover h\u00e6fter sig s\u00e5ledes ved at den nye rum\u00e6nske realisme bryder frem nogenlunde samtidig med nationens indtr\u00e6den i EU (ogs\u00e5 2007). I Sydkoreas tilf\u00e6lde kunne man pege lidt l\u00e6ngere tilbage p\u00e5 demokratiseringen og neddroslingen af censuren, men ogs\u00e5 fx markante \u00e6ndringer i filmlovgivning og forbedringer af den filminstitutionelle infrastruktur med st\u00e6rkere filmselskaber, universiteter og filmskoler, etableringen af filmfestivalen i Busan i 1996 som h\u00f8rende blandt de v\u00e6sentligste foruds\u00e6tninger for det filmiske opsving der for alvor tager fat i 00\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Denne risiko for at overse kulturspecifikke forhold \u2013 ogs\u00e5 i filmene selv \u2013 forst\u00f8rres blot n\u00e5r der er tale om film fra nationer og kulturer der ligger langt fra vores egen. For hvor meget kan man egentlig vide om kulturen, historien, de politiske forhold og de filmiske traditioner i s\u00e5 forskellige lande som Iran, Rum\u00e6nien og Sydkorea? Som Donald Richie har bem\u00e6rket i relation til japansk film, er dette en udfordring som i v\u00e6rste fald kan medf\u00f8re at vi komplet misforst\u00e5r en film, fordi vi ikke er bekendt med selv simple kulturelle konnotationer: \u201dWhen a culture is markedly different from our own, we can and often do misinterpret the film. Our viewing is partial or incorrect because we are not aware of common meanings given what we are seeing\u201d (Richie 1988: 19). Man kan m\u00e5ske godt f\u00e5 p\u00e5 fornemmelsen at bl\u00e6ksprutter spiller en s\u00e6rlig rolle i koreansk kultur n\u00e5r man ser visse nyere sydkoreanske film: de er i hvert fald med i bestemte scener i b\u00e5de Park Chan-wooks Oldboy<\/em> (2003) og The Handmaiden<\/em> (2016) og ligeledes i Bong Joon-hos egen The Host<\/em> (2006). Men m\u00e5ske det bare er fordi det er et almindeligt dyr p\u00e5 de kanter? S\u00e5 har de en s\u00e6rlig betydning eller ej? Hvor skulle vi egentlig vide det fra? Jeg har i hvert fald aldrig v\u00e6ret i Sydkorea og har ingen anelse!?<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver om det er en f\u00e6lde man overhovedet kan undslippe. I et andet studie af japansk film, specifikt om Kurosawas film, bem\u00e6rker Mitsuhiro Yoshimoto at vestlige forst\u00e5elser af japansk film ofte falder inden for \u00e9n af to kategorier (Yoshimoto 2000) \u2013 og disse kategorier kan for s\u00e5 vidt udvides til at indbefatte studiet af fjerne filmkulturer i det hele taget. Den f\u00f8rste kalder han den \u201dhumanistiske tilgang\u201d, og den svarer til det jeg netop har omtalt: i v\u00e6rste fald en komplet negering af kulturel specificitet og en fejlforst\u00e5else af film som en slags visuelt esperanto. Filmens visuelle sprog kan med andre ord forst\u00e5s af alle uagtet kulturelt ophav, og film kommunikerer dermed transhumanistiske erfaringer om hvad det vil sige at v\u00e6re menneske. Men endnu v\u00e6rre er m\u00e5ske det Yoshimoto ben\u00e6vner den \u201dorientalistiske tilgang\u201d. Her forst\u00e5s fremmede filmkulturer som modbilleder til den vestlige film, hvorfor man her ofte ender med at genbekr\u00e6fte en r\u00e6kke stereotypiske forh\u00e5ndsopfattelser af hvad der g\u00f8r de fremmede film eksotiske og anderledes. I stedet for at tage udgangspunkt i hvordan film altid er forankret i en konkret virkelighed, hvor fx kulturelt s\u00e6rpr\u00e6g og nationale institutioner spiller en definerende rolle for hvordan filmene ser ud, sammenligner man med det man kender og fejltolker det nationale s\u00e6rpr\u00e6g som afvigelser fra en international\/vestlig norm \u2013 alts\u00e5 hvordan film fra fjerne himmelstr\u00f8g ikke ligner Hollywood-film.<\/p>\n\n\n\n

Disse negative forestillinger om hvordan vores kulturblindhed n\u00f8dvendigvis medf\u00f8rer at vi i en vis udstr\u00e6kning er d\u00f8mt til at misforst\u00e5 andre landes film, er dog groft forsimplede \u2013 og det er jo heldigvis ogs\u00e5 relativt let for selv det uindviede publikum at blive klogere. Vidste jeg fx at de enkelte rekvisitter i Parasite <\/em>er udvalgt med stor omhu i forhold til at understrege hvor henholdsvis fattige og rige filmens ene og anden familie er da jeg s\u00e5 filmen i biografen? Nej, selvf\u00f8lgelig ikke \u2013 men der kommer internettet jo s\u00e5 til hj\u00e6lp og forklarer mig at de \u00f8l den fattige familie drikker er stort set det billigste r\u00e6vepis der kan opst\u00f8ves, mens det oksek\u00f8d som den rige familie sk\u00f8desl\u00f8st tillader at blive brugt i en simpel hverdagsret er det absolut fineste af sin slags. Det erfarede jeg s\u00e5m\u00e6nd ved at l\u00e6se en YouTube-kommentar hvor det for os uforst\u00e5ende vesterl\u00e6ndinge blev beskrevet som hvis man valgte at komme kaviar p\u00e5 en Big Mac. Og samtidig er det jo heller ikke s\u00e5dan at man slet ikke forst\u00e5r filmen hvis s\u00e5danne detaljer g\u00e5r henover hovedet p\u00e5 \u00e9n, selvom den type viden selvsagt for\u00f8ger ens v\u00e6rds\u00e6ttelse af en given film (fig. 2-3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Der er gjort meget ud af filmens mise-en-sc\u00e8ne for at karakterisere den fattige familie som fattig som her i deres uhumske hjem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 3: Ligesom den fattige families snuskede k\u00e6lderlejlighed er ogs\u00e5 den rige families overd\u00e5dige arkitekttegnede hus opbygget fra bunden i et studie.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med andre ord har disse filmteoretikere m\u00e5ske nok ret \u2013 men ogs\u00e5 kun et stykke ad vejen, for hverken publikum eller filminstrukt\u00f8rer lever i en kulturel osteklokke. Selvom man aldrig kan vide alt<\/em> om en anden kultur og noget altid vil forblive lost in translation<\/em>, s\u00e5 l\u00e6rer man naturligvis mere om koreansk kultur og sindelag desto flere film man ser derfra. P\u00e5 den m\u00e5de hj\u00e6lper \u201dthe latest must-see festival prizewinners\u201d faktisk ogs\u00e5 \u00e9n til at forst\u00e5 verden bedre \u2013 uagtet hvilken filmnation vinden s\u00e5 tilf\u00e6ldigvis m\u00e5tte bl\u00e6se mod til en given tid. Vinden har nu bl\u00e6st Sydkoreas vej i et stykke tid, men ikke desto mindre er Parasite<\/em> formentlig det brede publikums f\u00f8rste m\u00f8de med Sydkorea som filmnation, netop fordi den vandt Guldpalmen. Herfra skal s\u00e5ledes lyde en opfordring til ikke ogs\u00e5 at lade det v\u00e6re et sidste m\u00f8de, for der er mange andre perler at finde blandt de mange sydkoreanske film der ikke har opn\u00e5et den samme hjemlige eksponering som Parasite<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Suspense uden atomspr\u00e6nghoveder<\/h2>\n\n\n\n

Nu er det jo dog ikke s\u00e5dan at det at modtage Guldpalmen per automatik medf\u00f8rer s\u00e5 megen medvind og hype som er blevet Parasite <\/em>til del, selv ikke i de tilf\u00e6lde hvor juryen har vedtaget vinderfilmen enstemmigt \u2013 hvilket f\u00f8r Parasite<\/em> senest skete i 2013 med La Vie d\u2019Ad\u00e8le<\/em>. Faktisk synes en stor del af filmens succes at skyldes at Parasite<\/em> p\u00e5 mange m\u00e5der er en atypisk Palmevinder der ogs\u00e5 kan appellere til et publikum der ikke normalt m\u00e5tte interessere sig for film p\u00e5 andre sprog end dansk og engelsk. Man skal velsagtens helt tilbage til Pulp Fiction<\/em> i 1994 for at finde lige s\u00e5 livlig en Palmevinder. Det er p\u00e5 sin vis filmen der har alt: et stramt komponeret plot, humor, filmstilistisk overlegenhed<\/a>, socialt bid, et overrumplende plottwist undervejs, en smule eksplicit vold med blodige f\u00f8lger \u2013 og ikke mindst suspense (fig. 4). S\u00e6rligt det at filmen er b\u00e5de sjov og sp\u00e6ndingsm\u00e6ttet er us\u00e6dvanligt for en Palmevinder. Til geng\u00e6ld er netop denne kombination et af Bong Joon-hos adelsm\u00e6rker som instrukt\u00f8r og ogs\u00e5 noget der karakteriserer visse andre nyere sydkoreanske film.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Den rige moders ansigtsudtryk svarer m\u00e5ske til hvordan seerens ansigtsudtryk vil v\u00e6re i store dele af Parasite<\/em> \u2013 selvom det retf\u00e6rdigvis skal siges at lige pr\u00e6cis den scene som billedet stammer fra faktisk ikke er s\u00e6rligt suspensem\u00e6ttet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I sin brug af suspense skriver Parasite<\/em> sig s\u00e5ledes ind i en rig filmisk tradition. Og det er i det hele taget ogs\u00e5 en af de ting som komplicerer forestillingen om at det kulturspecifikke n\u00f8dvendigvis m\u00e5 danne udgangspunkt for vores filmforst\u00e5else: nemlig det forhold at hverken film eller filmmagere uden videre lader sig begr\u00e6nse af nationale sp\u00e6ndetr\u00f8jer. Filmkunsten har i den forstand altid v\u00e6ret et globalt forehavende \u2013 og inspirationen har altid krydset landegr\u00e6nser og kulturskel. Det ville sikkert tilf\u00f8je yderligere lag til Parasite<\/em> som en specifikt sydkoreansk film hvis man satte sig for at se en anden meget \u00e6ldre sydkoreansk film som den angiveligt skulle have visse ligheder med, nemlig The Housemaid<\/em> fra 1960. Men p\u00e5 den anden side er den ogs\u00e5 blevet sammenlignet med bestemte europ\u00e6iske film som fx Joseph Loseys britisk-producerede The Servant<\/em> (1963) eller Claude Chabrols franske La C\u00e9r\u00e9monie<\/em> (1995) (se Chang 2019).<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ser man interviews med Bong Joon-ho, fremst\u00e5r det ogs\u00e5 tydeligt at han er en filmhistorisk velbevandret herre, og han er da heller ikke selv bleg for at indr\u00f8mme at han fortrinsvist er opflasket p\u00e5 amerikanske film fra 1970\u2019erne<\/a> (Brzeski 2019). Det er ligeledes tydeligt at han har l\u00e6rt \u00e9t og andet om suspense af gamle mestre som Hitchcock og Clouzot. L\u00e6nge f\u00f8r Parasite <\/em>har Bong Joon-ho s\u00e5ledes selv udpeget Clouzots Le Salaire de la peur <\/em>(1953) som sin favoritfilm i serien \u201dDVD Picks\u201d<\/a> hvor instrukt\u00f8rer udv\u00e6lger film fra Criterions arkiv (fig. 5-6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: Bong Joon-ho peger p\u00e5 Clouzots Le Salaire de la peur<\/em> som sin favoritfilm.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Han stiller den dog tilbage p\u00e5 hylden \u2013 fordi han selvf\u00f8lgelig allerede ejer et eksemplar.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I et andet interview afsl\u00f8rer Bong Joon-ho ligeledes at han gens\u00e5 Hitchcocks <\/a>Psycho<\/a> <\/em>i sine forberedelser til Parasite<\/em> \u2013 fordi Bates-familiens hus if\u00f8lge ham \u201dhar en interessant struktur\u201d (Desta 2019). En bestemt indstilling i Parasite <\/em>lader os vide at offeret er i fare f\u00f8r han selv ved det \u2013 og denne indstilling emmer af klassisk Hitchcock-inspireret suspense og kunne v\u00e6re som taget ud af fx Dial M for Murder<\/em> (1954).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Denne situation fra Hitchcocks Dial M for Murder<\/em> hvor publikum ser noget som det potentielle offer ikke ser, finder sit moderne modstykke i en bestemt indstilling fra Parasite<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men Bong Joon-ho n\u00f8jes ikke blot med at efterg\u00f8re andres brug af suspense. Som regel l\u00f8ber der nemlig samtidig en understr\u00f8m af humor under suspensen. Det har der for s\u00e5 vidt gjort siden hans debutfilm Barking Dogs Never Bite<\/em> (2000) hvor en scene der involverer en nuttet lille t\u00e6ppetisser af en hund \u2013 der m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke ligger d\u00f8d i et k\u00e6lderskab \u2013 er lige s\u00e5 grinagtig som den er suspensem\u00e6ttet. For at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, rummer Parasite<\/em> ogs\u00e5 en scene hvor endnu en lille bed\u00e5rende hund er en kilde til b\u00e5de humor og uudholdelig sp\u00e6nding. Hos Bong Joon-ho er humoren s\u00e5ledes ofte koblet til de usandsynlige genstande der skaber suspense eller som bruges som v\u00e5ben. I hans film Mother<\/em> (2009) er det i en scene noget s\u00e5 hverdagsligt banalt som mineralvand der l\u00f8ber fra en billig plastflaske henover gulvet mod en sovende karakters h\u00e5nd \u2013 og som dermed truer med at v\u00e6kke vedkommende i utide (fig. 8). Uden at afsl\u00f8re for meget m\u00e5 det ogs\u00e5 siges at v\u00e6re uventet at smartphonen bliver et farligt v\u00e5ben i Parasite<\/em> \u2013 en karakter sammenligner ligefrem p\u00e5 et tidspunkt dens destruktive potentiale med nordkoreanske atommissiler. Ogs\u00e5 ferskner viser sig at v\u00e6re langt farligere end man nogensinde kunne have forestillet sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Hos Bong Joon-ho kan alt v\u00e6re en kilde til suspense: om det s\u00e5 er sm\u00e5 nuttede hunde – eller mineralvand der l\u00f8ber henover gulvet som her i Mother<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Noget for enhver smag?<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r en film som Parasite <\/em>kan tage stort set hele verden med storm, er det s\u00e5ledes fordi den i virkeligheden er som mange forskellige film i \u00e9n. Ser man den som Palmevinder, vil man m\u00e5ske blive overrasket over hvor meget fart der er over feltet. Ser man den som sydkoreansk film, vil man m\u00e5ske h\u00e6fte sig ved hvordan den som mange andre sydkoreanske film ogs\u00e5 l\u00f8bende itales\u00e6tter den problemfyldte relation til andre nationer \u2013 i dette tilf\u00e6lde is\u00e6r USA, men det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re Nordkorea eller Japan. Ser man den som en Bong Joon-ho-film, vil man kunne genkende den s\u00e6rlige blanding af suspense og humor ligesom man kan notere sig sm\u00e5 vink til andre af hans film \u2013 fx med et familiemedlem med en kuldsejlet karriere som sportsud\u00f8ver som i The Host<\/a><\/em> (2006) eller med en inkompetent politibetjent der snubler klodset som i Memories of Murder<\/em> (2003).<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 n\u00e5r filmen har opn\u00e5et global succes, er det fordi den har global relevans. For det f\u00f8rste er dens filmsprog globalt: dens suspense er lige virkningsfuldt uanset hvilket kulturelt ophav publikum s\u00e5 m\u00e5tte have. Men dens tematikker er for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 globale: den voksende kl\u00f8ft mellem rig og fattig er jo ikke noget der kun er et lokalt sydkoreansk problem, men noget der g\u00e6lder i samfund verden over. Det er dermed ogs\u00e5 umuligt at fange alt ved f\u00f8rste gennemsyn \u2013 alle de subtile kulturelle nuancer, alle de filmhistoriske forl\u00f8bere, alle de stilistiske resonanser med Bong Joon-hos tidligere film osv. Det afh\u00e6nger naturligvis af den enkelte seers foruds\u00e6tninger og perspektiv, men uanset hvad vil der sandsynligvis v\u00e6re noget at v\u00e6rds\u00e6tte for langt de fleste. Og jo mere man dykker ned i disse forskellige perspektiver, tegner der sig et billede af en film der er gennemf\u00f8rt p\u00e5 samtlige parametre.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n