{"id":7555,"date":"2019-11-17T13:12:44","date_gmt":"2019-11-17T11:12:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7555"},"modified":"2019-11-18T19:06:39","modified_gmt":"2019-11-18T17:06:39","slug":"a-quiet-place","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/11\/a-quiet-place\/","title":{"rendered":"Monsterets forl\u00e6ngede arm – Lyd og stilhed som fort\u00e6lleredskaber i A Quiet Place<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Horror-thrilleren A Quiet place<\/em> (John Krasinski, 2018) er en amerikansk genrefilm, som anvender stilhed p\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig og indimellem radikal vis. Her er lyden ikke alene essentiel for udrulningen af plottet og vores forst\u00e5else af karaktererne; den antager ogs\u00e5 en n\u00e6rmest antagonistisk funktion. Hvordan lader det sig g\u00f8re, hvordan skabes og \u201dlyder\u201d stilhed p\u00e5 film, og hvordan kan et enkelt, men radikalt stilgreb bidrage til unik, for\u00f8get empati med en hovedkarakter? Lad os dykke helt ned i den knugende stilhed, hvor det at lave bare den mindste lyd, kan koste dyrt\u2026 <\/h5>\n\n\n\n

Det klassiske lydrum kan groft sagt opdeles i baggrunds- og forgrundslyde. Baggrundslyde eksponerer auditivt og giver seeren information til at orientere sig i det filmiske rum, mens forgrundslydene fokuserer seerens opm\u00e6rksomhed mod handlingens centrale aspekter (Langkj\u00e6r 1998, s. 151).<\/p>\n\n\n\n

Stilhed p\u00e5 film<\/h2>\n\n\n\n

Men det er ikke blot lydens karakter og anvendelse, som har indflydelse p\u00e5, hvordan vi oplever en film. Ogs\u00e5 anvendelsen af stilhed eller ikke-lyd kan tjene forskellige form\u00e5l. I filmisk sammenh\u00e6ng er stilhed dog ikke bare stilhed, for hvis vi oplever et rum som helt lydtomt, vil vi opleve det som uvirkeligt og substansl\u00f8st og dermed filmisk urealistisk. For at vi kan sanse stilheden, er den n\u00f8dt til at v\u00e6re relativ, s\u00e5 vi kan fornemme det filmiske rums dybdedimension. Derfor etableres og formes stilhed p\u00e5 film med lyd. F. eks. ved at tilf\u00f8je en rumtone til et tomt lydbillede, for generere en auditiv substans. (Langkj\u00e6r 158-159) Det giver alts\u00e5 rettere mening at definere filmisk stilhed som en relativ stilhed eller et frav\u00e6r <\/em>af lyd frem for den totale stilhed (fig. 1).  <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: John Krasinski (til h\u00f8jre) i f\u00e6rd med at instruere Millicent Simmonds under optagelserne til en scene i tredje akt i A Quiet Place<\/em>. Til venstre ses en tolk som overs\u00e6tter Johns ord til tegnsprog. Millicent er nemlig, ligesom hendes karakter, Regan, fuldst\u00e6ndig d\u00f8v (billedet er hentet fra \u201cLessons from the screenplay\u201d, 2018).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

If\u00f8lge Andreas Halskov kan anvendelsen af stilhed p\u00e5 film tjene forskellige form\u00e5l, og han skelner mellem tre slags: Den subjektive<\/em>, den distancerende<\/em> og den dramatiske<\/em> brug af stilhed. Et pludseligt frav\u00e6r af lyd kan give en fornemmelse af uvirkelighed og markere et skift fra ydre til et indre filmisk perspektiv, og derfor er den subjektive stilhed et skift i lyden, som markerer, at seeren f\u00e5r adgang til en karakters psykologiske tilstand. Den noget mere konventionelle dramatiske stilhed leder op til et dramatisk \u00f8jeblik i handlingen og kan beskrives en slags \u201dstilhed f\u00f8r storm\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Den distancerende brug af stilhed er den mest p\u00e5faldende af de tre kategorier. Den kan g\u00f8re tilskueren i tvivl om, hvorvidt den manglende lyd er tilsigtet eller ej, og dermed aktivere en analytisk percipering, som bryder den audiovisuelle illusion (Halskov, 2008<\/a>). <\/p>\n\n\n\n

Det auditive bevidsthedsrum<\/h2>\n\n\n\n

Ligesom dr\u00f8mme og fantasier kan skildres p\u00e5 billedsiden, kan lydsiden udfolde subjektivitet. Halskovs term \u2019subjektiv stilhed\u2019 er (ogs\u00e5) en del af det, Langkj\u00e6r kalder \u2019Det auditive bevidsthedsrum\u2019. N\u00e5r lyden fremst\u00e5r som et objektivt forst\u00e6rket lyttepunkt, har vi som seere adgang til det f\u00e6lles diegetiske auditive univers, som filmens karakterer deler. N\u00e5r lyden derimod fremst\u00e5r som et subjektivt forst\u00e6rket lyttepunkt, et slags auditivt point of view, har vi i stedet adgang til en karakters indre virkelighed. (Langkj\u00e6r 1998, s. 159) Dette svarer til Bordwell og Thompsons begreber \u2019ekstern diegetisk lyd\u2019 og \u2019intern diegetisk lyd\u2019 \u2013 hhv. det objektive og subjektive lyttepunkt.  Tidligere var det ofte karakterens indre monolog, som vi kunne h\u00f8re og p\u00e5 den m\u00e5de erhverve os informationer omkring karakterens mentale tilstand (Bordwell, 2013) (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Erik Aadahl er krediteret som den ene af to Supervising Sound Editors p\u00e5 A Quiet Place, <\/em>og siger om sit arbejde med filmen: \u201cWalter Murch had this great saying, that (\u2026) images come in through the front door, but sound comes in through the backdoor, so you can be a lot sneakier with manipulation. You can dig into this reptilian part of the human senses, and in a way become a puppetmaster of emotions.\u201d (Lessons from the Screenplay, 2018).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I dag er det mere almindeligt, at det er reallydenes subjektive f\u00e6nomenologi, som klinger i lydbilledet. Gennem den interne diegetiske lyd kan filmen fort\u00e6lle os noget, som vi ikke ville have adgang til via den objektive del af det filmiske univers, alts\u00e5 den eksterne diegetiske lyd. Her kan ekstreme n\u00e6rlyde, \u00f8get st\u00f8jvolumen, stilhed eller andre pludselige forandringer i lyden markere en subjektivering af de ydre diegetiske lyde og et skift til et indre perspektiv. (Bordwell, 2013)<\/p>\n\n\n\n

Vi skal i det kommende se p\u00e5 hvordan A Quiet Place<\/em> i l\u00f8bet af de f\u00f8rste 10 minutter etablerer sin fort\u00e6lleverden med en r\u00e6kke lydlige greb, som fremmer alt fra eksposition og karakterformidling til rendyrket suspense. Men f\u00f8rst: Et stykke med musik…<\/p>\n\n\n\n

Uforl\u00f8st sp\u00e6nding<\/h2>\n\n\n\n

Imens distributions- og produktionsselskabernes logoer pr\u00e6senteres i de f\u00f8rste 40 sekunder af filmens spilletid, h\u00f8rer vi en dyster udefineret rumlen, en metallisk og rytmisk knirken, loopede st\u00f8jlyde, h\u00f8jsp\u00e6ndte sk\u00e6rende violintoner, nerv\u00f8se cello-indsatser og en svulstig og insisterende nedadglidende tone skabt af buestryg p\u00e5 tykke m\u00f8rkefremkaldende strygerstrenge. Denne blanding af organisk mislyd og elektronisk st\u00f8j vokser i volumen inden der klippes brat til en r\u00e6kke establishing shots. Den ikke-diegetiske musik forsvinder i et hard cut og erstattes af ydre diegetiske lyd af hvirvlende l\u00f8se blade og vissent gr\u00e6s, som hvisler i bl\u00e6sten. Der vises et n\u00e6rbillede af et v\u00e6ltet, d\u00f8dt trafiklys p\u00e5 krakeleret, uvedligeholdt asfalt i en tilsyneladende \u00f8de amerikansk provinsby. Den ildevarslende stemning, som musikken har bygget op, forbliver uforl\u00f8st, og kulminationen udebliver, men musikken har allerede via filmmediets veletablerede genremusikalske konventioner formidlet, at vi skal se en thriller eller horrorfilm.<\/p>\n\n\n\n

Der klippes til en indend\u00f8rsscene i et kombineret supermarked og apotek. Hylderne og gangene henligger halvt i m\u00f8rke kun lyst op af det dagslys, som falder igennem de fedtede butiksruder. Det eneste, som h\u00f8res, er en svag susen fra vinden udenfor, mens kameraet unders\u00f8ger supermarkedet. En pige i cowboyjakke, Regan, ses i totalindstilling, g\u00e5ende i mellem to reoler med t\u00f8rvarer.  <\/p>\n\n\n\n

Der klippes til en ny indstilling med en neutral sl\u00f8ret baggrund, indtil karakteren Regan tr\u00e6der ind i billedet, s\u00e5 vi har hende i skarp profil. I det \u00f8jeblik kameraet begynder at tracke hende i en 10 sekunders lang halvn\u00e6r indstilling, skifter lyden karakter. Lyden af vindens susen udefra og Regans bare f\u00f8dder mod butikkens linoleumsgulv reduceres til en dyb, vedvarende rumlen og en svag, dump lyd af hjerteslag. Lyden er i dissonans med billedet, fordi de lyde, vi h\u00f8rer, ikke l\u00e6ngere er i kausal sammenh\u00e6ng med det, vi ser. Som sekunderne g\u00e5r, centreres Regans tydeligt synlige h\u00f8reapparat i billedet. Et brat skift i lyden forekommer i forbindelse med klippet til en ny indstilling. Rumtonen og det \u00f8vre frekvensspektrum vender tilbage, og lydbilledet \u2019\u00e5nder\u2019 s\u00e5 at sige igen. Et minut senere sidder Regan med sin yngste bror, Beau, og f\u00f8rer en samtale p\u00e5 tegnsprog \u2013 en kommunikationsform, som f\u00f8res af alle karakterer hele filmen igennem. To gange klippes der til n\u00e6r indstilling af Regan, og begge gange finder den samme frekvensreduktion i lyden sted og bekr\u00e6fter, at det auditive vakuum, vi kort befandt os i tidligere, var et subjektivt lyttepunkt; en direkte adgang til Regans auditive bevidsthedsrum. Med en for den klassiske (Hollywood)film typisk redundans har vi nu f\u00e5et etableret, at hun er fuldst\u00e6ndig d\u00f8v og ikke h\u00f8rer lyde, vi seere oplever fra vores objektive lyttepunkt (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Regans h\u00f8reapparat kommer til syne bag det kr\u00f8llede viltre h\u00e5r, mens lyden skifter fra objektiv til subjektivt lyttepunkt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra sk\u00e6lvende \u00e5ndedr\u00e6t til falske toner<\/h2>\n\n\n\n

Fra f\u00f8rste establishing shot og 6 hele minutter frem, er filmen st\u00e6rkt domineret af en relativ stilhed. Lydmilj\u00f8et i supermarkedet best\u00e5r udelukkende af vindens susen, kun afbrudt af vores gliden ind og ud af Regans indre auditive perspektiv. Der er en stor auditiv rumlig dybde til stede, idet forgrundslydene prim\u00e6rt er lyden af forsigtige bev\u00e6gelser og vejrtr\u00e6kning. Det er den del af lydsiden, som fokuserer seerens opm\u00e6rksomhed mod handlingen. Der er flere eksempler p\u00e5 brugen af ekstreme n\u00e6rlyde, som i en sekvens hvor moderen, Evelyn, leder efter medicin til sin \u00e6ldste s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

I billedet ser vi hende med forsigtighed gennemg\u00e5 receptmedicin p\u00e5 en glashylde. Hendes vejtr\u00e6kning og hendes ber\u00f8ring af pilleglassene er trukket helt frem i lydbilledet og det har den effekt, at seeren tr\u00e6kkes ind i et intimt lydrum, hvor enhver lyd kan sanses og st\u00e5r helt tydeligt frem kun akkompagneret af rumtonen. \u00d8jeblikket fremst\u00e5r intenst med Evelyns sm\u00e5 ophold i vejrtr\u00e6kningen, som foreg\u00e5r i nerv\u00f8se st\u00f8d, og den p\u00e5 billedsiden relativt neutrale sekvens f\u00e5r tilf\u00f8rt en t\u00e6thed og en fornemmelse af dyb koncentration. Der er noget p\u00e5 spil. Forgrundslydene understreger, at familien g\u00f8r sig umage med ikke at lave den mindste lyd. Noget, som er vedvarende igennem de 6 minutter, som den fulde scene i supermarkedet varer (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Moderen Evelyn mens hun ansp\u00e6ndt fors\u00f8ger at tage et pilleglas uden at lave st\u00f8j.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den efterf\u00f8lgende montage, hvor vi ser familien forlade byen og bev\u00e6ge sig hjem med alt, hvad de har indsamlet fra supermarkedet, er sat til et f\u00f8lsomt klavertema. Musikken vokser og flyder melankolsk afsted p\u00e5 harmonisk bund af strygere, mens familien vandrer, men selve melodien klinger fremmedartet, idet nogle af meloditonerne er doblet med en anden tone, der er magen til i sin akustiske karakteristik, bortset fra at den er forskudt med s\u00e5 f\u00e5 hertz, at den kan karakteriseres som ustemt og falsk. Effekten er, at melodien, det mest fremtr\u00e6dende element i musikken, kommer til at fremst\u00e5 krystallisk s\u00e5rbar og spinkel; en afspejling af familiens situation, som synes usikker, og hvis overlevelse, skal det vise sig, er betinget af en konstant \u00e5rv\u00e5genhed og forsigtighed (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: En skurrende, ildevarslende drone fader ind, mens faderen forsigtigt n\u00e6rmer sig sin yngste s\u00f8n, der holder noget i favnen, som endnu ikke er synligt for kameraet. Med samme forsigtighed som afmonterede han en bombe, piller han batterierne ud af en lille leget\u00f8jsrumf\u00e6rge og l\u00e6gger delene forsigtig fra sig. Dronen aftager og signalerer, at faren er drevet over, og filmen vender tilbage til brugen af n\u00e6rlyde sat til rumtonen. Faderen, Lee, hvisker n\u00e6ppe h\u00f8rbart: \u201dListen: Too loud\u201d, imens han understreger det med tegnsprog. H\u00f8je lyde er farlige. Etableringen af denne regel er helt tydelig nu.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dramatisk vendepunkt: Stilheden fl\u00e6nses<\/h2>\n\n\n\n

Filmens f\u00f8rste klimaktiske scene opst\u00e5r i k\u00f8lvandet p\u00e5 montagen og i l\u00f8bet af filmens 10. minut, efter musikken er ebbet ud, og familien bev\u00e6ger sig over en bro i karavane. Kameraet hviler skiftevis p\u00e5 hver af karaktererne og ender p\u00e5 Regan, hvor lyden igen skifter til et subjektivt lyttepunkt for at minde os om hendes manglende evne til at opfange lyd omkring sig. Scenens udvikling igangs\u00e6ttes af Beau, som t\u00e6nder for et stykke leget\u00f8j; en lille plastikrumf\u00e6rge, som Regan lod ham tage med ud af supermarkedet uden at opdage, at han ogs\u00e5 tog batterierne til leget\u00f8jet med sig i lommen. En serie af lydeffekter str\u00f8mmer ud fra leget\u00f8jets indbyggede h\u00f8jttalere. Indtil videre har vi n\u00e6sten ikke oplevet andre lyde end n\u00e6rlyde som hvisken, vejrtr\u00e6kning, t\u00f8j, der knitrer og hvisler i forgrunden, og vinden der hujer i baggrunden. Den store dybdedimension i lydbilledet har cementeret \u201dlyden\u201d af stilhed og f\u00e5r effekten af disse nye og gennemtr\u00e6ngende lyde til at v\u00e6re s\u00e5 meget desto mere effektfulde. Midt i det lydrum, som filmen har opbygget, fremst\u00e5r de skingre og sk\u00e6rende lyde fra leget\u00f8jet fremmedartede og unaturlige i lydbilledet, og resultatet er, at den stilhed, som karaktererne omhyggeligt har v\u00e6rnet om, ikke bare brydes, men n\u00e6rmest fl\u00e6nses. Igen klippes der mellem karakterernes ansigter i halvn\u00e6r. De reagerer p\u00e5 de fremmede lyde med stille gr\u00e5d og \u00e5benlys frygt, mens Regan blot ser uforst\u00e5ende p\u00e5 sin familie, som har vendt sig om imod hende og hendes bror bagerst i karavanen.  <\/p>\n\n\n\n

Her har filmen igen skiftet til Regans indre diegetiske perspektiv i en indstilling, hvor hun ser uvidende frem for sig, mens hendes bror st\u00e5r i baggrunden. Visuelt ude af fokus, og auditivt usanselig. Skiftet mellem de to lydbilleder st\u00e5r i st\u00e6rk kontrast til hinanden, og vi f\u00e5r igennem lyden forst\u00e5else for de vidtr\u00e6kkende konsekvenser, Regans handicap har for hendes evne til at beg\u00e5 sig i verden. Ved at skifte mellem perspektiverne f\u00e5r vi ogs\u00e5 opbygget klassisk suspense, idet vi som seere har adgang til informationer, som Regan ikke har: Den ydre diegetiske lyd (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Regan i forgrunden med den mindste bror, Beau, i baggrunden. Regan h\u00f8rer ikke det stykke leget\u00f8j som bringer hele familien i fare.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Faderen, Lee, som er forrest i karavanen, stormer forbi Regan, som endeligt f\u00e5r vendt sig om og finder ud af, hvad der er sket. Mens klipperytmen \u00f8ges, og f\u00f8lelserne p\u00e5 karaktererne er visuelt tydeliggjort, fader rytmiske og intensiverende strygere ind over hjerterytmen fra Regans indre, diegetiske perspektiv, og forst\u00e6rker fornemmelsen af, at der er opst\u00e5et en situation, hvor tiden er en faktor. Lange, advarende, h\u00e5rdt klingende bl\u00e6sertoner s\u00e6tter ind, som der klippes bort fra Regan og over p\u00e5 Lee, som sp\u00e6ner afsted mod Beau. Musikken blander sig nu med den ydre diegetiske lyd: Lees panikslagne vejrtr\u00e6kning, uventede tunge hestegaloplignende slag mod skovbunden fra noget, der kommer t\u00e6ttere p\u00e5, og den d\u00e5sede, fremmedartede st\u00f8j fra leget\u00f8jets sm\u00e5 h\u00f8jtalere, som har sat hele kaosset i gang. Hermed har vi bev\u00e6get os fra et subjektivt til et objektivt lyttepunkt i et rytmisk intensiverende lydbillede med ydre og indre diegetiske lyde, som fungerer som musikaliserede effektlyde.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Sammen med musikken \u00f8ger de pulsen og matcher klipperytmen p\u00e5 billedsiden, hvor der penduleres mellem reaktionsskud p\u00e5 karaktererne og det monster, som galoperende n\u00e6rmer sig familiens mindste. Lige inden det folder en lang kroget arm ud og brutalt fl\u00e5r Beau ud af billedet og ud af seerens og Lees r\u00e6kkevidde, kulminerer lydbilledet rytmisk og volumenm\u00e6ssigt og fylder hele frekvensspektret ud; fra monsterets pibende skrig og bl\u00e6sernes h\u00e5rde klang til strygernes m\u00f8rke insisterende toner. Netop som Beau forsvinder g\u00f8r al ydre diegetisk lyd det ogs\u00e5 – bortset fra Lees f\u00f8dder mod gruset som han fors\u00f8ger at bremse ned. Der klippes til sort og blot en enkelt skurende ikke-diegetisk st\u00f8jtone h\u00e6nger ensomt tilbage i lydbilledet, mens titlen \u201dA Quiet Place\u201d dannes af en sky af sandkorn (fig. 7). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Beau splitsekundet inden han rives ud af billedet og ud familien for bestandige. Traumet og skylden s\u00e6tter sig i Regan og hun g\u00e5r frem mod filmens slutning med en overbevisning om, at hendes far bebrejder hende for sin brors d\u00f8d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det dramatiske vendepunkt er et eksempel p\u00e5 den filmiske stilhed som brydes af lyd, men der er i filmen ogs\u00e5 eksempler p\u00e5, hvordan den filmiske stilhed brydes af, hvor end ironisk det m\u00e5 forekomme: Stilhed. Den komplette digitale af slagsen. <\/p>\n\n\n\n

Stilhed der bryder stilhed<\/h2>\n\n\n\n

Et eksempel p\u00e5 anvendelse af ikke-filmisk stilhed f\u00e5r vi en halv time inde i filmen, efter en ophedet (tegnsprogs-)diskussion mellem Regan og hendes far. Vi ser hende sidde modl\u00f8st p\u00e5 sengekanten p\u00e5 sit v\u00e6relse med endnu \u00e9t af faderens hjemmelavede h\u00f8reapparater i h\u00e5nden. Et h\u00f8reapparat han netop har insisteret p\u00e5 at hun pr\u00f8ver, selv om hun er opr\u00f8rt over at leve i h\u00e5bet om, at hun vil kunne sanse lyd. F\u00f8lsomme strygere, som har ledt op til scenen, er fadet ud, og kun diegetiske lyde af Regans bev\u00e6gelser og rumtonen, der bedst kan beskrives som mikrofonst\u00f8j blandet med brise uden for Regans v\u00e6relse, er h\u00f8rbare.<\/p>\n\n\n\n

Hun tager den ene h\u00e5nd op til \u00f8ret, og lyden af den lavfrekvente rumlen og det knap m\u00e6rkbare dumpe hjerteslag fades ind. Vi har hermed forladt vores objektive lyttepunkt og bev\u00e6get os ind i Regans indre lydlige perspektiv. I det \u00f8jeblik, hun afmonterer sit h\u00f8reapparat, d\u00f8r hele frekvensspektret hen, og den totale digitale ikke<\/em>-filmiske stilhed manifesterer sig. Vi er helt afsk\u00e5ret fra filmens lydlige univers i de 16 sekunder, det tager Regan at p\u00e5montere det nye h\u00f8reapparat og t\u00e6nde det. Det eneste vi h\u00f8rer er Regans oplevelse af verden uden sit h\u00f8reapparat \u2013 total \u00f8red\u00f8vende digital stilhed. I sammenligning med denne substansl\u00f8se d\u00f8de lyd virker lyden fra det nye (s\u00e5vel som det gamle) apparat n\u00e6rmest levende, da hun t\u00e6nder det. Hun placerer koncentreret sin h\u00e5nd ud for sit ene \u00f8re og knipser et par gange. Intet (fig. 8). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Regan ses gr\u00e6dende p\u00e5 sit v\u00e6relse efter hun har testet det nye apparat, som viser sig at virke lige lige s\u00e5 d\u00e5rligt som det gamle.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hun h\u00f8rer hverken mere eller mindre, end hun h\u00f8rte med det gamle h\u00f8reapparat. Regan sidder og stirrer tomt ud i luften, men brister s\u00e5 i gr\u00e5d. Skuffelsen over det, hun har oplevet igennem sin h\u00f8resans, er sv\u00e6r at b\u00e6re, og vi er som seere i stand til at forst\u00e5, hvad hun g\u00e5r igennem ud fra vores subjektive lyttepunkt. Denne scene er ikke bare en plotkomponent og vigtig for historien, men ogs\u00e5 vigtig for vores forhold til Regan. Vi er i stand til at s\u00e6tte os i hendes sted igennem lyden, fordi vi oplever den, som hun g\u00f8r det. Det giver os seere en mulighed for at etablere en empati for Regan ved at dele sanseindtryk og dermed hendes oplevelse af den virkelighed hun befinder sig i.<\/p>\n\n\n\n

Lydens afg\u00f8rende rolle i A Quiet Place<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Sammenholder man de lange stille stunder, som vi har i supermarkedsscenen i starten af filmen, med det 10. minuts maksimering af volumen og frekvensspektret, s\u00e5 er er vi helt ude at ber\u00f8re yderpunkterne for, hvor lidt og hvor meget lyd man kan tilf\u00f8re lydsiden. Kontrasten er enorm. N\u00e5r den filmiske stilhed gennemsyrer s\u00e5 relativt stor del af spilletiden, bringer det os seere ind i et stadie af sk\u00e6rpet opm\u00e6rksomhed. Effekten er, at sm\u00e5 lyde f\u00e5r stor opm\u00e6rksomhed i lydbilledet, og deres nuancer og akustiske kvaliteter st\u00e5r tydeligere frem for os. V\u00e6rdien heri er, at de ekstreme n\u00e6rlyde tr\u00e6kker os ind i en intimsf\u00e6re og giver os rammer for at lytte til karakterens vejrtr\u00e6kning, synkebev\u00e6gelser og ber\u00f8ring (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Familiens patriark i sit st\u00e5lsatte arbejde p\u00e5 at f\u00e5 kontakt til andre overlevende via radioudstyr og morsekode. Der fokuseres ikke p\u00e5 noget tidspunkt p\u00e5 begivenhederne som leder op til filmens handling, men gamle avisudklip og h\u00e5ndskrevne noter pryder flere scener som en del af scenografien, og giver seeren en r\u00e6kke oplysninger der kan give et (fragmenteret) billede af hvad der er g\u00e5et forud for verdenssamfundets kollaps.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Musik (diegetisk og ikke-diegetisk) anvendes i flere af filmens action-pr\u00e6gede scener og f\u00f8lsomme \u00f8jeblikke. Der er melodramatiske elementer at spore i flere scener, og der er lette stemningss\u00e6ttende musikalske passager som binder montagerne sammen, men det er klart filmmusikkens horror- og thrillerparadigmer som dominerer filmens brug af musik. Generelt anvendes musikken til at \u00f8ge sp\u00e6ndingen, forst\u00e6rke sit publikums f\u00f8lelser og (fremragende eksemplificeret i filmens f\u00f8rste 50 sek.) fungerer som genremark\u00f8r. Her er den et statement af, hvilken underliggende, dirrende sp\u00e6nding, der ligger i den den kommende fort\u00e6lling hvor stilheden ellers dominerer. Dermed kan man sige, at musikken, set ud fra filmmusikkens generelle funktion og genrefilmens respektive musikalske paradigmer og typiske hybriditet heri, opf\u00f8rer sig forventeligt og konventionelt (Brownrigg 2003, s. 49-52).<\/p>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld s\u00e5 anvendes det auditive bevidsthedsrum gennemg\u00e5ende i A Quiet Place<\/em> og er det element i filmlyden, som kan tilskrives den klart st\u00f8rste udvidelse af kameraets perspektiv. Vi skifter ofte frem og tilbage mellem det objektive og, is\u00e6r Regans, subjektive lyttepunkt. Der er endda to scener, hvor der skiftes til hhv. moderens og monsterets subjektive lyttepunkter. Den subjektive lyd synes ikke at v\u00e6re farvet af karakterernes mentale tilstand. Rettere er der tale om et auditivt point-of-view, hvor vi seere har adgang til den objektive lyd som h\u00f8rt gennem karakterernes respektive sanseapparater uden at v\u00e6re udsat for et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt filter. Eksempelvis forandrer den lyd, vi f\u00e5r via Regans subjektive lyttepunkt, sig aldrig. Den best\u00e5r u\u00e6ndret, uanset hvilken sindsstemning vi finder hende i, og n\u00e5r vi oplever den komplette stilhed igennem hende, er det ikke en afspejling af hendes mentale tilstand \u2013 det er ganske enkelt en konsekvens af, at hun har slukket for sit h\u00f8reapparat. Men netop ved at h\u00f8re pr\u00e6cis det Regan opfanger af ydre diegetiske lyde, deler vi ogs\u00e5 hendes oplevelse af verden omkring hende, og vi f\u00e5r mulighed for i et 1:1 forhold at v\u00e6re der, hvor hun er rent auditivt. Den adgang g\u00f8r, at vi er i stand til at s\u00e6tte os i karakterens sted. Is\u00e6r i det sidste nedslag sympatiserer vi med Regan p\u00e5 en m\u00e5de, som vi ikke g\u00f8r med de andre karakterer, og p\u00e5 den m\u00e5de styrker vores adgang til Regans subjektive bevidsthedsrum vores empati for hende. Men det auditive bevidsthedsrum g\u00f8r mere end at p\u00e5virke vores forhold til karaktererne, det er ogs\u00e5 essentielt i udfoldningen af plottet (fig. 10). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: I enkelte scener anvendes der \u201djump scares\u201d, hvor en h\u00f8j lyd forekommer og afbryder en dramatisk stilhed; et typisk greb i horrorgenren. Det er et voldsomt uvarslet dynamisk skift i volumen, som virker skr\u00e6mmende i sig selv. Ikke bare fordi vi er bekendte med filmsproget og l\u00e6ser noget ind lyden, men fordi lyden i sin egen karakter og fysikalitet skaber en primal affektiv indvirkning p\u00e5 det autonome nervesystem.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mikrofonen i Regans nye h\u00f8reapparat opfanger indimellem lyden fra sine egne sm\u00e5 h\u00f8jtalere, hvilket skaber et selvforst\u00e6rkende feedback-loop. Ingen af de andre karakterer synes at kunne h\u00f8re det, men i en overgang fra Regans til monsterets subjektive lyttepunkt i en scene de begge optr\u00e6der i, finder vi via de to indre auditive perspektiver ud af, at det for Regan og monsteret opleves \u00f8red\u00f8vende skingert. Dette afsl\u00f8rer via subjektiv lyd (med en ubehagelig fysikalitet, vi seere ogs\u00e5 f\u00e5r at f\u00f8le) monsterets tilsyneladende eneste svaghed, og dette plotelement understreges omhyggeligt ved samtlige konfrontationer mellem Regan og monsteret, og hun opdager, at de ekstremt h\u00f8jfrekvente lyde kan anvendes som soniske v\u00e5ben. Dermed er hendes svaghed blevet vendt til en styrke, og lyd i fort\u00e6llingen er ikke l\u00e6ngere udelukkende monsterets forl\u00e6ngede arm.<\/p>\n\n\n\n

Flere steder i analysen er interessante i forhold til Halskovs stilhedsbegreber. I det ekstra nedslag er lyden tydeligt subjektiv, idet vi med redundans er blevet bekendt med skiftet mellem indre og ydre diegetisk lyd i forhold til Regan. Endvidere er valget om at lade den substansl\u00f8se og normalt p\u00e5faldende totale ikke-filmiske stilhed l\u00e6gge sig om os, noget som potentielt kunne distancere seeren til filmoplevelsen. Men fordi vi i denne film er udsat for redundans hele historien igennem og er forberedt p\u00e5 denne form for ikke-lyd, kan der argumenteres for, at den realistiske oplevelseskvalitet opretholdes. Vi kender den kausale sammenh\u00e6ng mellem det, vi (ikke) h\u00f8rer og Regans indre perspektiv, n\u00e5r der skiftes mellem lyttepunkterne.<\/p>\n\n\n\n

Den antagonistiske lyd<\/h2>\n\n\n\n

H\u00f8je lyde er farlige for filmens karakterer, og derfor er pludselige udsving i den diegetiske lyd ikke n\u00f8dvendigvis blot skr\u00e6mmende i sig selv, men ogs\u00e5 en potentiel d\u00f8dsdom til den karakter, som m\u00e5tte have frembragt den. Vi ser hele filmens igennem, hvordan karaktererne reagerer p\u00e5 h\u00f8je lyde eller potentialet for samme med tilbageholdt \u00e5ndedrag, dyb koncentration og tydelig frygtsomhed. P\u00e5 den m\u00e5de kommer lyden i A Quiet Place<\/em> til at have en helt central rolle, og den h\u00f8je lyd bliver en direkte forl\u00e6ngelse af filmens antagonist; ja, man kan argumentere for, at den h\u00f8je lyd i sig selv er antagonistisk (fig 11). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 11: N\u00e5r lyden kan spille s\u00e5 central en rolle i A Quiet Place<\/em>, er det, fordi lyden er t\u00e6nkt ind i selve historien og bem\u00e6rkninger om lyd ses spredt ud over alle sider i manuskriptet. P\u00e5 den m\u00e5de er forfatternes intention blevet b\u00e5ret fra id\u00e9fasen og helt i ind i post-produktionsfasen, hvor lyddesignerne har haft instrukser at forholde sig til. Dette uddrag fremh\u00e6ver forfatternes brug af bl.a. blokbogstaver og alternativ typografi til de ord som vedr\u00f8rer lyd.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lyds kontinuitet er i mange tilf\u00e6lde det som binder scener sammen ved skift i kameraindstillinger – eksempelvis n\u00e5r vi har med dialog at g\u00f8re, men ogs\u00e5 med lydmilj\u00f8er generelt. A Quiet Place<\/em> bryder som n\u00e6vnt med den konventionelle filmiske stilhed, og den slags kan siges at h\u00f8re kunstfilmens gr\u00e6nses\u00f8gende og nogle gange kontinuitetsbrydende fort\u00e6llestil til. De radikale afvigelser fra den Hollywood filmens auditive paradigme virker dog ikke kontinuitetsbrydende og fremmedg\u00f8rende i A Quiet Place<\/em>, som trods den utraditionelle brug af stilhed, placerer sig entydigt inden for Hollywoodfilmens audiovisuelle paradigme. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Bordwell er Hollywoods kontinuitetssystem fleksibelt og har gennem tiden assimileret greb navnligt fra europ\u00e6iske film, vel at m\u00e6rke ved at disse radikale greb er tydeligt motiveret (Bordwell 1985, s. 72-87).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r lydens kontinuitet brydes med komplet digital stilhed i A Quiet Place<\/em>, s\u00e5 er en vigtig pointe, at det markante stilgreb er motiveret af historien<\/em>. Grebet giver simpelthen mening p\u00e5 fort\u00e6lleplanet, og ydermere er det n\u00f8je og sparsomt doseret og anvendes i et pr\u00e6cist og begr\u00e6nset omfang. Det er p\u00e5 denne m\u00e5de, at vi som publikum kan holdes fast i den filmiske oplevelseskvalitet, samtidig med at et (ellers radikalt (ikke-))filmisk greb som den totale digitale stilhed inkorporeres i en ellers klassisk Hollywoodfilm. 
<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta <\/h2>\n\n\n\n

Denne tekst er en revideret eksamensopgave i \u201cFilm- og TV-analyse\u201d omskrevet, forkortet og tilpasset 16:9s artikelformat.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n