{"id":7523,"date":"2019-11-10T17:33:21","date_gmt":"2019-11-10T15:33:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7523"},"modified":"2020-05-22T11:33:59","modified_gmt":"2020-05-22T09:33:59","slug":"dokumentarspil","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/11\/dokumentarspil\/","title":{"rendered":"Dokumentarspil \u2013 gimmicks eller genistreger?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Dokumentarismen har kastet mange s\u00e6re formater af sig i \u00e5renes l\u00f8b. En af de yngste og m\u00e6rkeligste manifestationer er I-docs<\/i> \u2013 digitale dokumentarspil, der s\u00e6tter brugeren i centrum for en interaktiv fort\u00e6lling. Men hvordan hulen kan en faktuel historie v\u00e6re interaktiv, og hvad er egentlig form\u00e5let? M\u00f8d to eksempler p\u00e5 det m\u00e6rkv\u00e6rdige f\u00e6nomen.<\/h5>\n\n\n\n

I nyere tid er der dukket en ny form for dokumentar op: den interaktive dokumentar<\/em>, webdoc<\/em> eller I-doc, <\/em>som den her vil blive kaldt. En I-doc er en form for webbaseret dokumentar, der via digitale teknologier tillader brugeren af interagere med v\u00e6rket (Aston et al. 2017). Det kan antage mange former, men typisk best\u00e5r det interaktive i at give forskellige valgmuligheder vedr\u00f8rende historiens udfoldelse eller ved at tilbyde interaktion med andre brugere. <\/p>\n\n\n\n

I-docs er et relativt nyt f\u00e6nomen. Med lidt god vilje kan det spores tilbage til Apple Media Lab i 1989, men de begyndte f\u00f8rst for alvor at komme frem i slutningen af 00\u2019erne (MIT Docubase). Alligevel har I-docs modtaget omfattende akademisk opm\u00e6rksomhed. Der er skrevet adskillige tekster, som indkredser formatets karakteristika, og endnu flere, som definerer dets forhold til dokumentarismen (Aston et al. 2017, Galloway et al. 2007 og Nash 2012). Jeg vil derfor bruge mit krudt p\u00e5 at unders\u00f8ge, hvad de kan<\/em>. P\u00e5 papiret virker det nemlig malplaceret at inkorporere interaktivitet i et s\u00e5 faktuelt format, og man fristes til at sp\u00f8rge, om I-docs bare er konceptuelle gimmicks drevet frem af teknologifascination, eller om interaktiviteten faktisk tilf\u00f8rer dem unikke formidlingsfordele? Det vil jeg fors\u00f8ge at unders\u00f8ge p\u00e5 baggrund af en komparativ analyse af to v\u00e6rker: A Whailing Season in Alaska <\/em>(2017) <\/em>og Fort McMoney <\/em>(2013, fig. 1). For at bestemme hvad de interaktive elementer i de to v\u00e6rker <\/em>bidrager med, bliver vi dog f\u00f8rst n\u00f8dt til at indkredse, hvad ordet interaktivitet betegner i dokumentarisk kontekst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Nogle I-docs positionerer sig selv som deciderede dokumentarspil, som det er tilf\u00e6ldet med David Dufresne\u2019s Fort McMoney<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvad betyder interaktivitet? <\/h2>\n\n\n\n

\n\nDe skarpeste definitioner kommer fra to af feltets mest prominente forskere: medieforskerne Arnau Gifreu-Castells og Kate Nash. Gifreu-Castells (2014) foresl\u00e5r f\u00f8lgende definition:\n\n<\/p>\n\n\n\n

\u2026the field of interactive non-fiction can be considered a distinctive narrative type that focuses on an interactive discourse whose intrinsic characteristics is that it includes the management of user actions. The digital environment makes it possible to incorporate unlimited forms of dialogue and integrate different media.<\/p>– Gifreu-Castells 2014, s. 157.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Han s\u00e6tter fokus p\u00e5 den narrative form, som er kendetegnet ved at forvalte brugerens handlinger. Brugerens handlinger er ikke blot af betydning for brugeren selv, men for selve narrativet, som \u00e6ndrer sig afh\u00e6ngigt af brugerens inputs. Der skal alts\u00e5 v\u00e6re tale om en form for vekselvirkning mellem produkt og modtager, f\u00f8r v\u00e6rket kan g\u00f8re krav p\u00e5 at v\u00e6re interaktivt (s. 157). Han foresl\u00e5r ogs\u00e5, at interaktivitet kan gradb\u00f8jes, og at graden af interaktivitet i et givet v\u00e6rk afh\u00e6nger af dets muligheder for udforskning, muligheder for l\u00e6ring og muligheder for interaktion med andre brugere (s. 159).<\/p>\n\n\n\n

I-docens forskellige former<\/h3>\n\n\n\n

Kate Nash (2012) har ogs\u00e5 formuleret en r\u00e6kke karakteristika ved interaktiviteten i I-docs, hvoraf de v\u00e6sentligste er kontrol over produktets indhold og brugerens mulighed for at bidrage til dets udformning (Nash 2012, s. 200). Det f\u00f8rste punkt g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med den forrige definition, mens det sidstn\u00e6vnte g\u00e5r et spadestik dybere; selvom det ikke er en universel kvalitet ved I-docs, inkorporerer flere og flere v\u00e6rker brugerens inputs, s\u00e5 v\u00e6rkets form bliver dynamisk og i sidste ende et udtryk for en kollektiv snarere end en afsenderbaseret vision. <\/p>\n\n\n\n

Hvor Gifreu-Castells foresl\u00e5r en gradb\u00f8jning af begrebet interaktivitet, taler Nash i stedet om forskellige former<\/em> for interaktivitet. Hun mener, at de kan inddeles i tre kategorier: Den narrative I-doc<\/em>, hvor narrativet udfoldes fra en central fort\u00e6llerposition, og hvor interaktiviteten groft sagt tjener samme form\u00e5l som klipningen i en konventionel dokumentar; at afgr\u00e6nse de forskellige segmenter fra hinanden. Den kategoriske I-doc<\/em>, <\/strong>som best\u00e5r af en samling af mikronarrativer samlet i en mosaikstruktur, og Den kollaborative I-doc<\/em> (fig. 2), <\/strong>hvor brugere har mulighed for at deltage aktivt i udformningen af v\u00e6rket og at kommunikere med andre brugere (s. 203-208). <\/p>\n\n\n\n

\n