{"id":7259,"date":"2019-08-25T08:30:02","date_gmt":"2019-08-25T06:30:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7259"},"modified":"2020-05-22T11:47:00","modified_gmt":"2020-05-22T09:47:00","slug":"the-florida-project","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/08\/the-florida-project\/","title":{"rendered":"The Florida Project<\/em> og pop verit\u00e9 \u2013 virkeligheden gennem kul\u00f8rt fiktion"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Spillefilmen The Florida Project<\/em> (2017), som skildrer en barndom blandt en overset gruppe hjeml\u00f8se,  fremst\u00e5r som en hybrid mellem et eventyr og en dokumentar. P\u00e5 \u00e9n og samme tid b\u00e5de \u00e6stetisk smuk, underholdende og h\u00e5befuld, men ogs\u00e5 realistisk, grum og socialt indigneret. Denne feature har til form\u00e5l at give eksempler p\u00e5, hvordan instrukt\u00f8ren Sean Bakers valg af filmiske virkemidler opbygger et kul\u00f8rt og kontrastfyldt milj\u00f8, der virker autentisk p\u00e5 seeren. Og at vise, hvordan filmen rummer et kritisk budskab om, at visse former for hjeml\u00f8shed i det amerikanske samfund ignoreres. <\/h5>\n\n\n\n

Socialrealisme skildret p\u00e5 filml\u00e6rredet er et velkendt f\u00e6nomen, og oftest forbinder vi denne kunstneriske udtryksform med en kritisk skildring af social elendighed, hvor milj\u00f8et er i forfald og farveholdningen gr\u00e5 og trist. M\u00e5ske var det netop bruddet p\u00e5 en s\u00e5dan forventningskontrakt, der var medvirkende til, at Sean Bakers spillefilm The Florida Project <\/em>blev et hit i Cannes i 2017, da locations og colourgrading skaber et farvem\u00e6ttet univers. <\/p>\n\n\n\n

Persongalleriet lever dog op til forventningerne; vi f\u00f8lger den 6-\u00e5rige Moonee (Brooklynn Prince), som bor p\u00e5 et motorvejsmotel i forstaden Kissimee n\u00e6r Disneyland i Florida sammen med sin gr\u00e6nses\u00f8gende 21-\u00e5rige mor (Bria Vinaite), der, ligesom de andre beboere, ugentligt fors\u00f8ger at skrabe nok penge sammen til at betale huslejen og derved undg\u00e5 at ende p\u00e5 gaden som hjeml\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Filmen rummer visse dokumentariske elementer, s\u00e5som at den blev optaget p\u00e5 et rigtigt motel med beboere, der havde boet der i lang tid, og nogle af disse optr\u00e6der i filmen (Johnson, 2017). Det g\u00f8r filmens alvorlige tematik desto mere n\u00e6rv\u00e6rende. Formidlingen af denne er Baker meget bevidst om qua mediets og filmens form\u00e5l, og han udtaler selv f\u00f8lgende: <\/p>\n\n\n\n

We understand that cinema is an entertainment medium (…) so we want to make audiences laugh, have fun with these kids and spend the summer with them, but also use this platform to shed light on what I think is a very important topic. Housing is a fundamental human right, and I think the first step towards change is awareness (\u2026) I hope this movie inspires people to get involved \u2013 donation, education, support, advocacy.<\/p>Lee, 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Dokumentarisme forbindes med skildring af og intention om at \u00e6ndre strukturelle samfundsm\u00e6ssige uretf\u00e6rdigheder, og derfor er det indbyggede skisma i at fors\u00f8ge herp\u00e5 med en spillefilm interessant; for hvordan kan man b\u00e5de underholde samt skabe sociale indignation og lyst til at \u00e6ndre p\u00e5 tilstandene p\u00e5 \u00e9n og samme tid?<\/p>\n\n\n\n

Filmens underholdningsv\u00e6rdi og budskab er t\u00e6t knyttet til indlevelse i hovedkarakteren Moonees f\u00f8lelses- og tankeunivers, hvilket blandt andet valg af farver, locations og lydsiden styrker. <\/p>\n\n\n\n

Pop verit\u00e9 – farver og locations<\/h2>\n\n\n\n

Milj\u00f8et i The Florida Project <\/em>er pr\u00e6get af st\u00e6rke pastelfarver, der bidrager til at formidle historien fra 6-\u00e5rige Moonees perspektiv, da disse understreger, at man som barn netop synes at have st\u00e6rkere sanseindtryk. Det skaber en filmisk stil, som if\u00f8lge Baker er \u201dmore pop verit\u00e9 instead of straight forward cinema verit\u00e9 (\u2026) I wanted that richness, that organic quality of film, I wanted every frame to be photographed\u201d<\/em>  <\/sup>(Ruimy, 2017).<\/p>\n\n\n\n

Cinema verit\u00e9 har til form\u00e5l at observere og indfange virkeligheden s\u00e5 objektivt som muligt, og Bakers udsagn rummer dobbeltheden af at ville indfange en sandhed om samfundet, men p\u00e5 popul\u00e6rkulturel vis, hvor overflade\u00e6stetik, via blandt andet valg af farverige locations, g\u00f8r billedsiden visuelt interessant for seeren. Farverne underbygger desuden en kontrast mellem Moonees subjektive happy-go-lucky <\/em>opfattelse af sit eget liv og seerens oplevelse af hendes tilv\u00e6relse som fortvivlende.<\/p>\n\n\n\n

Motellerne i forstaden Kissimee n\u00e6r det glamour\u00f8se Disneyland er alle kul\u00f8rm\u00e6ssigt disneyficerede og virker p\u00e5 overfladen som traditionelle overnatningssteder for middelklassen. Af den grund kan deres funktion som midlertidige opholdssteder for marginaliserede individer let overses, hvilket netop var Bakers oprindelige motivation til filmen: <\/p>\n\n\n\n

Chris Bergoch, my co-screenwriter (\u2026) brought me this world and I had no idea this existed. You know, his mother is living in Orlando now, and he would drive up and down the 192 and he would notice that there are kinds around the clock hanging around these motels and he was wondering if they were tourists or residents (\u2026) I was intrigued and we started taking these trips to Florida and he showed me the whole environment. That route, 192, is incredible, because you have all these colorful motels, but hanging round there it\u2019s obvious that there are people living in poverty.<\/p>Ruimy, 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

B\u00e5de bygningernes glade farver samt deres navne \u2013 eksempelvis Futureland<\/em> og Magic Castle<\/em> \u2013 konnoterer eventyr og muligheder, hvilket bliver en kontrasterende facade, der d\u00e6kker over beboere, der p\u00e5 ingen m\u00e5de har r\u00e5d til de kommercielle forlystelser og spisesteder, som de er omgivet af (fig. 1 og 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1-2: Magic Castle-<\/em>motellets velholdte slikfarvede fernis samt Futureland<\/em>-motellet \u2013 hvor Moonees veninde bor sammen med sin mormor og lilles\u00f8ster \u2013 udg\u00f8r de prim\u00e6re locations i filmen. I en scene ender et velhavende brasiliansk par ved en fejl p\u00e5 Magic Castle<\/em> istedet for Disneylands temapark Magic Kingdom<\/em>. Da parret ser beboerne samt motellets sande tilstand p\u00e5 t\u00e6t hold bliver de b\u00e5de skuffede og ber\u00f8ringsangste, og fors\u00f8ger desperat at komme v\u00e6k derfra. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Lydsiden forankrer karakterernes virkelighed<\/h2>\n\n\n\n

Lydsiden styrker filmens repr\u00e6sentativitet som et v\u00e6rk, der afspejler virkelige sk\u00e6bner, da den n\u00e6sten udelukkende rummer diegetisk lyd. Dette understreger, at vi oplever en slice of life<\/em> i et narrativ, der viser realiteterne for mange. Eksempelvis var der i 2013 2,5 millioner hjeml\u00f8se b\u00f8rn i USA, hvilket omregnet er 1 ud af 30 b\u00f8rn (Bassuk et al., 2014). Der er liges\u00e5 adskillige artikler, der beskriver, hvorledes folk fra alle lag i de amerikanske samfund er endt som hjeml\u00f8se og bor p\u00e5 ubestemt tid p\u00e5 moteller, samt at social mobilitet synes n\u00e6r umulig, n\u00e5r man er endt i den situation (Bick, 2014).<\/p>\n\n\n\n

I filmen er der kun to gange brugt underl\u00e6gningsmusik, og i begge tilf\u00e6lde formidler denne b\u00f8rnenes eskapistiske, umiddelbare og legende tankeunivers, som st\u00e5r i sk\u00e6rende kontrast til den barske virkelighed, de lever i.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste gang er efter anslaget, hvor hovedkarakteren Moonee og hendes kammerat Scooty ses siddende passivt afventende p\u00e5 jorden langs en husmur. Det eneste, der bryder stilheden, er en svag diegetisk lyd fra biler og insekter. Det er tydeligt, at de to b\u00f8rn keder sig.<\/p>\n\n\n\n

Stilstanden brydes af off-screen lyd fra en kammerat, der kalder p\u00e5 dem begge og fort\u00e6ller, at der er kommet nye beboere til Futureland<\/em>. B\u00f8rnenes umiddelbare gl\u00e6desreaktion underst\u00f8ttes af underl\u00e6gningsmusikken, hvor nummeret Celebration <\/em>af Kool & the Gang <\/em>tydeligg\u00f8r deres begejstring og f\u00f8lelsen af muligheder. B\u00f8rnene l\u00f8ber ud af billedrammen, mens den parafraserende underl\u00e6gningsmusik forts\u00e6tter, alt imens navnene p\u00e5 produktionsholdet vises. Musikken stopper brat og afl\u00f8ses af diegetisk lyd; man ser og h\u00f8rer de tre b\u00f8rn i supertotal l\u00f8be af sted langs en tungt trafikeret hovedf\u00e6rdsels\u00e5re, hvor de ender ved de nye tilflyttere p\u00e5 Futureland<\/em>. Og her begynder de en spyttekonkurrence om, hvem der bedst kan ramme tilflytternes bil (fig. 3 og 4). Da de konfronteres med deres handlinger, svarer de grimt igen og griner. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3-4: Moonee og de andre b\u00f8rn p\u00e5 hotellet har sommerferie, men lever blandt voksne med meget begr\u00e6nsede midler. Derfor er alle muligheder for adspredelser k\u00e6rkomne, hvilket medf\u00f8rer, at de ogs\u00e5 til tider er gr\u00e6nses\u00f8gende og -overskridende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fortolkningen af b\u00f8rnenes handlinger er i h\u00f8j grad afh\u00e6ngig af netop musikkens funktion, da den i dette tilf\u00e6lde skaber en forforst\u00e5else for b\u00f8rnene. I al barnlig uskyld og flabethed s\u00f8ger de leg og adspredelse p\u00e5 og omkring motellerne, uden nedrige intentioner, og sprogligt efterlignes de marginaliserede voksne, de omg\u00e5s.  <\/p>\n\n\n\n

Det er f\u00f8rst i filmens udtoning, at der atter er underl\u00e6gningsmusik. Denne gang er det i en scene, hvor de sociale myndigheder vil tvangsfjerne Moonee og s\u00e6tte hende i pleje hos en anden familie. Moonee l\u00f8ber v\u00e6k og hen til veninden Jancey i Futureland<\/em>, hvor hun gr\u00e6dende fort\u00e6ller, at de m\u00e5ske aldrig skal ses igen (fig. 5). Jancey tager Moonee ved h\u00e5nden, og de l\u00f8ber sammen v\u00e6k fra motellet i retning mod Disneyland (fig. 6 og 7). Samtidigt begynder en h\u00e5befuld eventyrlig underl\u00e6gningsmusik, i form af nummeret Celebrate <\/em>komponeret af Lorne Balfe, <\/em>der viser b\u00f8rnenes eskapisme midt i den socialt barske virkelighed. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5-7: Moonee og hendes veninde Jancey er blot b\u00f8rn og g\u00f8r alt i deres magt for at bevare uskylden og finde gl\u00e6de i deres hverdag blandt samfundets svageste. Hvorvidt slutningen, hvor pigerne kommer i Disneyland, skal fortolkes bogstaveligt eller ses som en dr\u00f8m, er \u00e5bent for fortolkning.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I de sidste indstillinger ses de to piger p\u00e5 vej mod Askepots slot, der symbolsk kan ses som en ultimativ dr\u00f8m for n\u00e6sten enhver lille pige, men seeren f\u00e5r aldrig at vide, om de n\u00e5r deres destination, da filmen stopper brat her og klipper til sort sk\u00e6rm. Der kan v\u00e6re en v\u00e6sentlig pointe i, at Moonee og Jancy ikke n\u00e5r utopien, for det syntes ikke at v\u00e6re selve destinationen, men derimod det l\u00f8fte, som det allegorisk rummer, der skaber menneskelig drivkraft for karaktererne:<\/p>\n\n\n\n

Seen in a larger context, it is the promise of hope and freedom that elevates people \u2014 that no matter how illogical and silly it may seem to cynics, hope is nonetheless a powerful motivator for the supposedly na\u00efve people of the world who still need to believe in something. For without hope, human beings cannot be said to be fully human.<\/p>Thompson, 2018.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5ledes p\u00e5viser slutningen, at venskabets styrke er et h\u00e5befuldt element i filmen, der kan give modet til at k\u00e6mpe, i hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge man som barn ikke er fuldt bevidst om forhold, der forhindrer social mobilitet. <\/p>\n\n\n\n

Stilstand<\/h2>\n\n\n\n

Stilstand er et grundelement i filmen, hvor form og indhold afspejler hinanden. Der er flere scener med minimalklipning, der understreger det, relativt set, begivenhedsl\u00f8se liv karakterne lever. Liges\u00e5 underbygges stilstanden af kameraet, i form af vidvinkel- indstillinger i totaler, som levendeg\u00f8r, hvordan milj\u00f8et p\u00e5virker karaktererne; s\u00e6rligt b\u00f8rnene. Dette sker blandt andet, n\u00e5r b\u00f8rnene vandrer gennem landskabet p\u00e5 landevej 192 (fig. 8) eller vildnisset blandt forladte bygninger i s\u00f8gen efter adspredelse (fig. 9, 10 og 11). Her fors\u00f8ger de at skabe deres egne eventyr, da det n\u00e6rliggende Disneyland ikke er en \u00f8konomisk mulighed for dem. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8-11: Minimalklipningen tvinger os som seere til at v\u00e6re til stede i \u00f8jeblikket, hvor handlingen udspiller sig og skaber ydermere indlevelse i b\u00f8rnenes monotone tilv\u00e6relse. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den \u00e6stetiske stilstand understreger, at karaktererne ikke udvikler sig og i praksis har yderst begr\u00e6nsede muligheder for at forbedre deres egen tilv\u00e6relse. Eksempelvis afvises Moonees mor Halley kontinuerligt af arbejdsgivere og sk\u00e6res i bistand. Som yderste konsekvens heraf v\u00e6lger hun at prostituere sig selv for at kunne betale huslejen, hvilket i sidste ende f\u00f8rer til, at Moonee tvangsfjernes. Netop dette er et godt eksempel p\u00e5 filmens skildring af en grum virkelighed, for som seer har man b\u00e5de sympati med et system, der tager vare p\u00e5 Moonee, men samtidigt ogs\u00e5 sympati for Halley, som elsker sin datter. Halleys  tragiske fejl syntes at v\u00e6re en blanding mellem anarkisme, misbrug og mangel p\u00e5 muligheder, som aff\u00f8der manglende vilje til at tilpasse sig.<\/p>\n\n\n\n

I flere scener er normalperspektivet s\u00e6nket, s\u00e5 vi er i \u00f8jenh\u00f8jde med Moonee, og besk\u00e6ringerne er n\u00e6re og halvn\u00e6re, for at vise at Moonee er observant og bevidner moderens antiautorit\u00e6re kampe med motelbestyreren, myndigheder og praktisk talt alle, hun m\u00f8der p\u00e5 sin vej. Den sociale arv bliver tydelig, da Moonee har samme fandenivoldske kampgejst og reproducerer moderens sprog (fig. 12, 13 og 14).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: Halleys samtale med en socialmedarbejder. Moonee leger uskyldigt med en Barbiedukke, men er samtidig opm\u00e6rksom p\u00e5 den sociale uretf\u00e6rdighed og anti-autoritarisme, som hendes mor henholdsvis beskriver og udviser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 13: Da Moonee fjernes af de sociale myndigheder, er normalperspektivet s\u00e6nket, for at vi oplever, hvorledes hun indser, at hun sandsynligvis aldrig kommer tilbage til sin mor og motellet, som har v\u00e6ret hendes base og alt, hun kender og holder af.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig 14: I en scene har motelbestyreren opdaget og smidt en b\u00f8rnelokker v\u00e6k fra motellets omr\u00e5de, hvilket b\u00f8rnene bevidner. Dette er den f\u00f8rste scene, hvor man som seer oplever, at b\u00f8rnene bliver bevidste om, at deres uskyld og sikkerhed er truet. Motelbestyreren (Willem Dafoe) er filmens symbolske faderfigur, der samvittighedsfuldt fors\u00f8ger at passe p\u00e5 beboerne, men samtidigt ogs\u00e5 s\u00e6tter gr\u00e6nser for deres adf\u00e6rd.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fiktion og virkelighed<\/h2>\n\n\n\n

Hvorvidt Baker kan have succes med fiktionsv\u00e6rkets budskab og form\u00e5l afh\u00e6nger blandt andet af, om det afspejler virkelighedens problematikker p\u00e5 trov\u00e6rdig vis. Artikler med personlige beretninger, b\u00e5de fra beboere, der har medvirket som statister i filmen, og nogle udefrakommende, validerer i h\u00f8j udstr\u00e6kning Bakers skildring af problemerne blandt en ignoreret amerikansk underklasse:<\/p>\n\n\n\n

The story is fictional and the real-life Magic Castle, a shabby, bright pink, low-budget hotel where Baker shot the film, is nowhere near as seedy as its big-screen portrayal. But the scenes of poverty, depression and deprivation it conveys, and the juxtaposition of living in the direct shadow of Disney World, the self-proclaimed happiest place on earth, are all too real (\u2026) \u201cSome of the stuff in the movie, this really does happen,\u201d [Delgado, at motel resident] said. \u201cThere\u2019s a lot of people who live in these rooms with their kids, there\u2019s a lot of drug addicts that need help, they don\u2019t get that help here\u201d (\u2026) This area is good in certain parts but there\u2019s still crime, there\u2019s prostitution and that happens a lot. There\u2019s guys that will come from Disney and rent a room for just 45 minutes, that\u2019s a part of it, you\u2019ll see it in the movie. People will call social services if they see something going on. (\u2026) You do get honeymooners coming to the Magic Castle thinking they\u2019re coming to some great, grand resort by the Magic Kingdom, and they end up disappointed when they wind up here. That happens.\u201d<\/p>Luscombe, 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Citatet viser det dialektiske forhold, der er mellem virkelighed og fiktion; at Baker har ladet sig inspirere af og skildret dele af virkeligheden via fiktion, men med det form\u00e5l at skabe positive forandringer i selvsamme. Og instrukt\u00f8rens insisteren p\u00e5 pop verit\u00e9, i form af en visuelt betagende billedside, muligg\u00f8r, at hans film kommer ud til en bredere befolkningsgruppe. <\/p>\n\n\n\n

En af styrkerne ved spillefilmen er Bakers evne til at vise fattige hjeml\u00f8ses liv uden at d\u00f8mme karaktererne, og som seer p\u00e5tvinges man ej heller en bestemt morale. S\u00e5ledes evner The Florida Project<\/em> b\u00e5de at underholde og at g\u00e5 under huden p\u00e5 sit publikum, da man f\u00e5r empati for Moonee og de andre beboeres livssituation. <\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Cinema verit\u00e9: Dokumentarisk filmstil, der opstod i 1960erne og 70erne, der gennem observation s\u00f8ger at indfange og pr\u00e6sentere en spontan og sand virkelighed (Schlepelern, 2010).<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n