{"id":7208,"date":"2019-08-18T00:15:12","date_gmt":"2019-08-17T22:15:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7208"},"modified":"2019-08-18T11:22:19","modified_gmt":"2019-08-18T09:22:19","slug":"sharp-objects","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/08\/sharp-objects\/","title":{"rendered":"Sharp Objects<\/em>: Det dystre dukkehus"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I det psykologiske drama, Sharp Objects<\/em> (HBO, 2018), sp\u00f8ger dukkehuset hele tiden i baggrunden. I klimaksscenen kan husets hemmeligheder ikke l\u00e6ngere holdes tilbage. Taget l\u00f8ftes af, og skeletterne v\u00e6lter op af det skinnende hvide gulv.<\/h5>\n\n\n\n

Nora forlader sin mand og sm\u00e6kker med d\u00f8ren i den ber\u00f8mte slutning fra skuespillet Et Dukkehjem<\/em> (1879). I den sidste scene fra Sharp Objects <\/em>(HBO, 2018), derimod, \u00e5bner Camille en ny d\u00f8r, da hun l\u00f8fter taget af s\u00f8sterens elskede dukkehus. Uden at afsl\u00f8re plottwistet fra afsnit 8 og chokbillederne i de efterf\u00f8lgende credits kan man roligt sige, at det dystre dukkehus er et effektivt set-up, som langsomt bygger op til slutscenens overraskende pay-off.<\/p>\n\n\n\n

Amy\nAdams spiller journalisten Camille Preaker, der vender hjem til barndomsbyen for\nat skrive om en r\u00e6kke mord. Alt er under kontrol i s\u00f8sterens gigantiske\ndukkehus, som er sirligt indrettet og en tro kopi af Preaker-familiens Southern\nGothic-hjem i Wind Cap, Missouri. Dukkehuset er en symbolsk klich\u00e9, men det er\nogs\u00e5 en vigtig medspiller i historien om cutteren og alkoholikeren Camille, som\nikke kan g\u00f8re sig fri af fortidens bindinger. Selv da hun vender tilbage til\nSt. Louis i slutningen af afsnit 8, flytter nissen med i form af dukkehuset, hvor\ndet skinnende hvide gulv lige har f\u00e5et en tand for meget dekoration.<\/p>\n\n\n\n

Dj\u00e6vlen ligger som bekendt i detaljen. I slutscenen er de mystiske dukkeben, som stikker ud ad vinduet, en i\u00f8jnefaldende detalje. Man kan kun se dukkens bl\u00e5 ben i den lyse vindueskarm, da resten af kroppen er skjult inde i huset. Camille er nysgerrig og stirrer intenst p\u00e5 den m\u00e6rkelige figur, som passer perfekt ind i miniseriens univers. For det f\u00f8rste kunne de bl\u00e5 dukkeben sagtens repr\u00e6sentere Camille, som ogs\u00e5 b\u00e6rer bl\u00e5 jeans. Hun bor i St. Louis, men rent mentalt befinder hun sig stadigv\u00e6k i Wind Cap, Missouri. Det ser ud som om den frihedss\u00f8gende dukke er p\u00e5 vej til at hoppe ud ad vinduet for at slippe v\u00e6k fra familiens f\u00e6ngsel, men det ligner ogs\u00e5 et fors\u00f8g p\u00e5 selvmord. For det andet er den oversk\u00e5rne dukkekrop et billede p\u00e5 Camilles selvskade som cutter og alle de l\u00f8gne og halve sandheder, hun b\u00e6rer med sig igennem livet. Hemmelighederne gemmer sig inde i dukkehusets m\u00f8rke kroge, hvor de er fejet ind under gulvt\u00e6ppet. <\/p>\n\n\n\n

For det\ntredje er den halve dukkekrop med til at afspejle seriens avancerede montage. Sharp\nObjects<\/em> er banebrydende\ntv-fiktion, bl.a. p\u00e5 grund af den markante klipning. Der er ikke tale om den\ntraditionelle type storytelling p\u00e5 tv, hvor klipningen bare skal drive plottet\nfremad og give de mest n\u00f8dvendige informationer til seeren. Man ser kun fortidens\nsynder i fragmenter. Det er sm\u00e5\nglimt af t\u00e6ndersk\u00e6rende smerte. Den skarpe\nklipning er brutal og sk\u00e6rer uden varsel kameraindstillingerne over i to, som\nvar der tale om et oversk\u00e5ret lig i vindueskarmen. Klimaksscenen i afsnit 8 er yderst\ninteressant, fordi den store afsl\u00f8ring og dermed ogs\u00e5 det visuelle bevis p\u00e5\nforbrydelserne f\u00f8rst bliver vist som sm\u00e5 subliminale glimt under de afsluttende\ncredits, hvor de fleste seere allerede er videre for at streame en anden\ntv-serie. Modigt og innovativt, selvom dette dramatiske virkemiddel ogs\u00e5 er\nanvendt i sci-fi-serien Westworld<\/em>\n(HBO, 2016-).<\/p>\n\n\n\n

Henrik Ibsens psykologiske drama, Et Dukkehjem<\/em> (1879), rejser vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l om selvrealisering og individualitet. Der er dog ikke meget kvindefrig\u00f8relse over Camille Preaker, selvom hun k\u00e6mper ih\u00e6rdigt for at slippe ud af moderens jerngreb. Selv da moderen er ude af billedet, kan hun ikke forlade sin familie og sm\u00e6kke med d\u00f8ren. \u201dLook Closer\u201d er det vigtige budskab i forstadsfilmen American Beauty<\/em> (1999), hvor instrukt\u00f8ren Sam Mendes ogs\u00e5 kaster et kritisk blik p\u00e5 r\u00f8de roser, hvide stakitter og et hjem under matriarkalsk kontrol. I Sharp Objects<\/em>, derimod,skaber det nye problemer, n\u00e5r Camille l\u00f8fter taget af huset og n\u00e6rstuderer s\u00f8sterens dj\u00e6velske detaljer. Hun \u00e5bner Pandoras \u00e6ske, hvorefter alskens ufred og ondskab flyver ud i verden. Men Camille flyver ikke v\u00e6k fra reden. Hun sidder stadigv\u00e6k i den lille vindueskarm med sine strittende, bl\u00e5 ben og kan hverken komme ind eller ud af det dystre dukkehus.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n
  • Noxon, Marti (2018): Sharp Objects,<\/em> HBO.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    ET BILLEDES ANATOMI. I Sharp Objects<\/em> gotiske dukkehjem er det ikke patriarkatets men moderens jerngreb, som hovedpersonen flygter fra. Et dystert dukkehus spiller meget passende en afg\u00f8rende rolle i HBO\u2019s miniserie (2018), hvor dj\u00e6vlen, som altid, ligger gemt i detaljen. <\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":7209,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[241],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7208"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7208"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7208\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7209"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7208"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7208"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7208"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}