{"id":7185,"date":"2019-08-10T08:32:21","date_gmt":"2019-08-10T06:32:21","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7185"},"modified":"2022-02-26T13:57:41","modified_gmt":"2022-02-26T12:57:41","slug":"mindhunters-titelsekvens","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/08\/mindhunters-titelsekvens\/","title":{"rendered":"T\u00e6nk p\u00e5 Fincher – Mindhunter<\/em>s titelsekvens"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Mindhunter<\/em>s titelsekvens er p\u00e5 mange m\u00e5der typisk for vor tids tv-serier \u2013 der er tale om en meget \u00e6stetiseret, tematisk kondensering, en tydelig genrem\u00e6ssig etablering og et stilfuldt visitkort for serien. Imidlertid har denne titelsekvens samtidig en anden og relativt us\u00e6dvanlig funktion \u2013 nemlig at henlede opm\u00e6rksomheden p\u00e5 det individ, der fremst\u00e5r som seriens kunstneriske hovedkraft: David Fincher. Henvisningen til Fincher sker i h\u00f8j grad via et specifikt greb, semi-subliminal klipning. Brugen af semi-subliminale indstillinger i sekvensen synes samtidig at have til form\u00e5l at im\u00f8deg\u00e5 den udfordring, der g\u00e6lder for serier p\u00e5 Netflix, nemlig at f\u00e5 brugerne til ikke<\/em> at benytte muligheden for at springe titelsekvensen helt over.<\/h5>\n\n\n\n

Siden HBO indvarslede den tredje guldalder i sidste halvdel af 90erne, har titelsekvensen v\u00e6ret en markant signatur for ambiti\u00f8se tv-serier i det stadig mere t\u00e6tpakkede serielandskab, og de er blevet attraktioner i sig selv. P\u00e5 et helt overordnet plan fungerer titelsekvensen med Angelina I. Karpovich\u2019 ord som \u201da liminal moment\u201d (Karpovich 2010 s. 29) \u2013 som t\u00e6rsklen ind i serien, hvor seriens genre og stemning typisk etableres.<\/p>\n\n\n\n

Desuden varetager titelsekvensen, som bl.a. Andreas Halskov har formuleret det i dette videoessay<\/a>, en r\u00e6kke \u00e6stetiske og pragmatiske funktioner, herunder pr\u00e6sentation af karaktergalleri og setting, og tjener ydermere ofte som en \u00e6stetiseret kondensering af den p\u00e5g\u00e6ldendes series tematikker og centrale motiver. Man kan pege p\u00e5 andre pragmatiske funktioner som f.eks. en genrem\u00e6ssig etablering af serien og, som Dorte Granild har p\u00e5peget i en nylig 16:9-artikel<\/a>, en dramaturgisk funktion. I sin analyse af titelsekvensen til The Jinx \u2013 the Life and Deaths of Robert Durst<\/em> (HBO, 2015) demonstrerer Granild, hvordan denne titelsekvens b\u00e5de aktiverer seerens hukommelse og forventninger i sin repetition af ting, seeren allerede har set, og \u201dvarsler det kommende\u201d. En del af disse funktioner er ogs\u00e5 til stede i Mindhunter<\/em>s titelsekvens.<\/p>\n\n\n\n

Den genrem\u00e6ssige etablering i Mindhunter<\/em>s titelsekvens<\/h2>\n\n\n\n

Mindhunter<\/em> (Netflix 2017) er blandt Netflix\u2019 flagskibe p\u00e5 seriefronten. Da Netflix kun i meget begr\u00e6nset omfang offentligg\u00f8r seertal, er det sv\u00e6rt sige noget pr\u00e6cist om, hvor stor en seersucces der er tale om. I virkeligheden skal serien dog nok i lige s\u00e5 h\u00f8j grad m\u00e5les p\u00e5 andre parametre som prestige og brandingv\u00e6rdi. Prestigen genereres b\u00e5de af den positive omtale og A-liste-instrukt\u00f8ren David Finchers involvering i serien. Mindhunter<\/em> handler kort fortalt om to FBI-agenters arbejde med at kortl\u00e6gge seriemorderes psykologi. De to agenter, Holden Ford (spillet af Jonathan Groff) og Bill Tench (spillet af Holt McCallany), reagerer meget forskelligt p\u00e5 dette m\u00f8de med ondskaben. Sidel\u00f8bende med dette arbejde, hvor de interviewer forskellige f\u00e6ngslede seriemordere, underviser Ford og Tench lokale politifolk og assisterer disse i opklaringen af forskellige drabssager (fig. 1).  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Seriens to hovedkarakterer Holden Ford (tv.) og Bill Tench (th) i forgrunden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Retter vi blikket mod titelsekvensen, er det indlysende, at den tjener til at etablere  Mindhunter<\/em>s genre og stemning og desuden ogs\u00e5 indkapsler centrale elementer i plottet: lydoptagelserne af de interviews, Ford og Tench foretager med seriemorderne og selv samme seriemorderes brutale forbrydelser. Sekvensen best\u00e5r grundl\u00e6ggende af en scene, hvor en anonym mand (man ser kun hans h\u00e6nder) g\u00f8r en gammeldags spoleb\u00e5ndoptager klar til optagelse og kobler en mikrofon til denne. Denne scene, som er kendetegnet af rolige bev\u00e6gelser og stor omhyggelighed, brydes af s\u00e5kaldte semi-subliminale indstillinger af skamferede og bagbundne lig. Sammenst\u00f8det mellem disse to verdener er selvsagt markant og indvarsler orden vs. kaos som en v\u00e6sentlig tematik for serien.<\/p>\n\n\n\n

\n