{"id":7149,"date":"2019-07-27T21:40:42","date_gmt":"2019-07-27T19:40:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7149"},"modified":"2019-08-08T21:50:30","modified_gmt":"2019-08-08T19:50:30","slug":"midsommar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/07\/midsommar\/","title":{"rendered":"Midsommar<\/em>: break up-movie med kr\u00e4ftkalas, syretrip og aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Ari Asters nye film, Midsommar<\/em>, er en bl\u00e6ndende smukt fotograferet folk horror-film sat i de dybe svenske skove. Filmen vil helt sikkert dele vandene efter instrukt\u00f8rens forrygende debutfilm Hereditary<\/em>, men tager man dens pr\u00e6mis til sig, bliver man suget ind i et to en halv times hypnotisk syretrip og visuel rutchebanetur, der bedst kan betegnes som en blanding af Alice in Wonderland<\/em>, The Wicker Man <\/em>(1973) og The Texas Chainsaw Massacre <\/em>(1974) tilsat majstang og folkedans. <\/h5>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r bragede Ari Aster igennem med sin meget roste debutfilm Hereditary<\/em>. Filmen videref\u00f8rte klassiske traditioner fra 70’ernes okkulte gysere og tilf\u00f8rte genren en kompleksitet med sine mangetydige billedkompositioner og intense karakterskuespil fra bl.a. Toni Collette og Gabriel Byrne. Det er lidt overraskende, at hans n\u00e6ste v\u00e6rk Midsommar<\/em> kommer s\u00e5 relativt kort tid efter, endda med en film, der ogs\u00e5 h\u00f8rer hjemme i horrorgenren. Denne gang er der dog tale om en anden undergenre, nemlig s\u00e5kaldt folk horror. <\/p>\n\n\n\n

Denne term bruges som f\u00e6llesbetegnelse for en r\u00e6kke prim\u00e6rt britisk producerede film og tv-produktioner fra 1970’erne, med trilogien The Witchfinder General <\/em>(1968), The Blood on Satan\u00b4s Claw <\/em>(1971) og Robin Hardys The Wicker Man<\/em> (1973) <\/em>som hovedv\u00e6rkerne (Scovell, 2017, s. 7). Med baggrund i folkloristisk materiale foreg\u00e5r folk horror i \u00f8de, landlige omr\u00e5der og omhandler hedenske kulte og okkulte ritualer som udefrakommende fremmede tr\u00e6kkes ind i. I mods\u00e6tning til megen konventionel horror beror genren ikke p\u00e5 pludselige chok eller det overnaturlige. Dens kendetegn er atmosf\u00e6re og et langsomt, krybende plot, som leder op til en voldsom konklusion. Folk horror kan derfor n\u00e6rmest virke poetisk, domineret af panoreringer og supertotalindstillinger ud over marker og skove. Beskrivelser af The Wicker Man<\/em> p\u00e5peger da ogs\u00e5, at den, indtil afslutningen, minder mere om en blanding af krimi og musical end en egentlig gyser (Se fx Smith, 2010, s. 87-120) .<\/p>\n\n\n\n

I 10\u00b4erne er der sket en genoplivning af folk horror med bl.a. Ben Wheatleys Kill List<\/em> og A Field in England<\/em> samt Netflix-filmene The Ritual<\/em> og Apostle<\/em>. Disse fire film har hver deres eget, mere brutale tag p\u00e5 genren. Det bedste eksempel p\u00e5 rendyrket folk horror-revival, som f\u00f8lger den ovenn\u00e6vnte formel, er nok amerikanske Robert Eggers\u00b4 <\/em>stemningsfulde The Witch<\/em> fra 2015.<\/p>\n\n\n\n

Til kr\u00e4ftkalas i et solbeskinnet helvede<\/h2>\n\n\n\n

Akkurat som Hereditary<\/em> tager Midsommar<\/em> udgangspunkt i en familietragedie. Hovedpersonen Dani (Florence Pugh) mister p\u00e5 tragisk vis sin familie og g\u00e5r i sort. Hendes frav\u00e6rende k\u00e6reste Christian (Jack Reynor) har l\u00e6nge \u00f8nsket at sl\u00e5 op, men bliver i forholdet af ren medlidenhed. Da Christian og hans antropologistuderende kammerater af deres ven Pelle (Vilhelm Blomgren) inviteres med til en solhvervsfestival i Sverige for at studere folkeskikke, f\u00f8lger hun til deres ikke udelte begejstring med.<\/p>\n\n\n\n

Filmens prolog, som omhandler Danis tragedie, er holdt i den samme m\u00f8rke, klaustrofobiske stil, der dominerede Hereditary<\/em>. Den knugende f\u00f8lelsesm\u00e6ssige afstand, som hersker mellem hende og Christian tydeligg\u00f8res, n\u00e5r de afbildes sammen i dunkle, vagt oplyste rum.<\/p>\n\n\n\n

Da gruppen ankommer til Sverige, \u00e6ndres stilen fuldst\u00e6ndig til str\u00e5lende solbeskinnede total- og supertotalindstillinger ud over omgivelser, der n\u00e6rmest virker som en levende turistbrochure for en slags Pippi Langstr\u00f8mpe-\u00f8ko-kollektiv, hvis beboere alle g\u00e5r kl\u00e6dt i hvide folkedragter. Der er dermed tale om et radikalt stilistisk brud i forhold til Hereditary.<\/em> Dette f\u00e5r dog ikke filmen til at tabe sin subtilitet. Hvor m\u00f8rke skaber en forventning om noget skr\u00e6mmende, tjener solskin derimod til at \u00f8ge overraskelsen ved voldelige begivenheder og g\u00f8re dem ekstra chokerende. Det har man for nylig set i Isabella Ekl\u00f6fs Holiday<\/em> (2018) og ikke mindst i en klassiker som Tobe Hoopers The Texas Chainsaw Massacre <\/em>(fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: I mods\u00e6tning til Hereditary <\/em>foreg\u00e5r Midsommar<\/em> i str\u00e5lende solskin i en slags grotesk eventyrland. Det g\u00f8r de voldsomme scener endnu mere chokerende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Landskabet bliver derfor et aktivt element, der l\u00e6gger grunden til mistanke og sp\u00e6nding om, hvad der skal ske. H\u00e5rga i H\u00e4lsingland er simpelthen for Carl Larsson-idyllisk, og dets beboere alt for tuttenuttede og s\u00f8de til at have reelle hensigter. Samtidig er settingen med til at skabe en stemning af noget fantastisk. Hvor Hereditary<\/em> handlede om overnaturlige kr\u00e6fters \u00f8del\u00e6ggende indgriben i en families dagligliv, skabes der i Midsommar<\/em> en ramme, hvor eventyret hersker, og helt andre regler styrer (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: En af pr\u00e6misserne for genren folk horror er, hvordan fremmede lokkes til afsides, p\u00e5 overfladen idylliske lokalsamfund. Beboerne i H\u00e5rga er simpelthen for pittoreske til at have rent mel i posen. Hvad kan de t\u00e6nkes at skjule? I \u00f8vrigt eksisterer der virkelig en landsby med navnet H\u00e5rga i H\u00e4lsingland. Det vides ikke, hvordan midsommer fejres der.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Neurotikeren, vatpikken, narren og kynikeren \u2013 hvem d\u00f8r f\u00f8rst?<\/h2>\n\n\n\n

Det, der gjorde Hereditary <\/em>s\u00e5 medrivende, var at den b\u00e5de var en familietragedie og en gyser. Hovedkaraktererne var sympatiske, og filmens langsomme tempo gav rig lejlighed til at leve ind sig i deres sorg og lide med familien, mens de hver is\u00e6r gled mod deres uafvendelige sk\u00e6bne, som derfor ogs\u00e5 kun blev endnu mere ond.<\/p>\n\n\n\n

 <\/em>I Midsommar <\/em>er det derimod alene engelske Florence Pughs skuespillerpr\u00e6station som Dani, der er centrum for  vores indlevelse. Hun har endnu en relativt kort karriere bag sig, men har form\u00e5et at markere sig i fx The Falling <\/em>og TV-serien The Little drummer girl<\/em>. I rollen som Dani klarer hun m\u00e5ske ikke en amerikansk accent s\u00e5 godt. Det opvejes til geng\u00e6ld af det store register af f\u00f8lelser, hun form\u00e5r at udtrykke da figuren udvikler sig fra depressiv magtesl\u00f8shed og k\u00e6resteafh\u00e6ngighed over r\u00e6dsel og chok til overvindelse af sit traume og – p\u00e5 bizar vis – at have fundet et hjem og en ny familie.  <\/p>\n\n\n\n

Irske Jack Reynor, ogs\u00e5 et relativt nyt navn, viser Christians ambivalens i helst at ville ud af forholdet, men samtidig f\u00f8le sig bundet af en pligt til at vise en omsorg, han ikke er i stand til at give. Da tingene udvikler sig, forvandles hans karakter til en komisk udstilling af forceret maskulinitet og total forvirring, hvad der g\u00f8r, at man sagtens under ham hans grufulde sk\u00e6bne (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Florence Pugh og Jack Reynor er endnu relativt ubeskrevne blade. Hendes pr\u00e6station som Dani b\u00e6rer filmen oppe og lover godt for fremtiden. Jack Reynor leverer en glimrende pr\u00e6station i maskulint forfald som den frav\u00e6rende k\u00e6reste Christian.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Christians studiekammerater er n\u00e6sten endimensionelle. Josh (William Jackson Harper) er kynikeren, der kun er interesseret i materiale til sin afhandling, og Mark (Will Poulter) er klicheen om en brovtende amerikansk turist; elefanten i en glasbutik, som forn\u00e6rmer alle, da han urinerer op ad landsbyens hellige tr\u00e6 og ellers kun t\u00e6nker p\u00e5 at knalde svenske piger. S\u00e5danne stereotyper giver kun lejlighed til overfladisk indlevelse. De er fast del af de fleste gysere med det ene form\u00e5l at blive sl\u00e5et ihjel. Samtidig tilf\u00f8rer de filmen en humoristisk vinkel, som skaber en kontrast til r\u00e6dslerne.<\/p>\n\n\n\n

Pelle er den eneste, som viser \u00e6gte omsorg for Dani. Med undtagelse af ham er de svenske biroller n\u00e6sten alle anonyme. Et af de grundl\u00e6ggende tr\u00e6k ved folk horror er, at det er menneske<\/em> mod mennnesker<\/em>: Kernen i genren er moderne, urbane menneskers konfrontation med et ruralt kollektiv eller kult, hvor der hersker anderledes, arkaiske normer for det normale (Scovell, s. 17-18). Svenskerne er derfor ikke andet ud over deres roller: et \u00e6ldre par, landby\u00e6ldsten, ypperstepr\u00e6stinden og fristende unge piger. Denne anonymitet giver dem en uudgrundelighed og g\u00e5defuldhed, som er central for filmen (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Da de andre amerikanere lader Dani i stikken, drager beboerne i H\u00e5rga omsorg for hende. Her er alle f\u00f8lelser f\u00e6lles, og ingen f\u00e5r lov at v\u00e6re alene med sin smerte.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dVelkommen hjem\u201d: Til syretrip, folkedansermarathon og menneskeofring <\/h2>\n\n\n\n

Midsommar<\/em> er n\u00e6sten to en halv time lang. Plottet udfoldes langsomt, i et s\u00e5kaldt slow burn. En essentiel ting, er hvordan karakterernes \u2013 og dermed tilskuerens \u2013 perspektiver langsomt forandres, efterh\u00e5nden som de f\u00f8res ind i H\u00e5rgas forvr\u00e6ngede, rustikke eventyrland.<\/p>\n\n\n\n

For det hele er sk\u00e6vt: Det vises allerede i starten p\u00e5 vej mod m\u00e5let, da kameraet tilter 180 grader og viser bilen med de intetanende \u201dg\u00e6ster\u201d, Pelle har lokket med sig, p\u00e5 hovedet. Mere konkret er husene i H\u00e5rga bygget vinde og sk\u00e6ve, og de fire amerikanere er snart lige s\u00e5 \u201dsk\u00e6ve\u201d af de psykedeliske urteafkog, der serveres.<\/p>\n\n\n\n

Filmens f\u00f8rste halvdel myldrer desuden med foregreb og sm\u00e5 varsler om, hvad der senere vil ske. Hvorfor siger landsby\u00e6ldsten \u201dvelkommen hjem\u201d til Dani, hvad gemmer der sig inde i den mystiske gule pyramide l\u00e6ngst borte mod skoven, som omslutter landsbyen, og hvad skal bj\u00f8rnen, der st\u00e5r i et bur, bruges til? Hver af de solbeskinnede supertotalindstillinger ud over landsbyen myldrer af liv og tvinger blikket til at f\u00f8lge godt med i jagt p\u00e5 spor, ligesom den seksuelt eksplicitte almuekunst, der pryder husenes v\u00e6gge (fig. 5 og fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: \u201cIt\u00b4s a bear. \u201dLigesom Hereditary<\/em> er Midsommar<\/em> fyldt med urov\u00e6kkende spor og foregreb, der fanger \u00f8jet. Med en parafrase over Tjekhov: \u201cN\u00e5r der vises en bj\u00f8rn i et bur, skal den bruges igen senere.\u201d M\u00e5ske er det ogs\u00e5 et lille, indforst\u00e5et nik til Nicolas Cage i det mislykkede remake af The Wicker Man<\/em>. Den kan i \u00f8vrigt k\u00f8bes som merchandisefigur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 6: Det samme g\u00e6lder med den almuekunst, der pryder husene. Her et lille varsel, om de ritualer, der udf\u00f8res i H\u00e5rga.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ligesom Hereditary<\/em> indeholder Midsommar<\/em> voldsomme blodsudgydelser og leml\u00e6stelser, men serveret i korte, afm\u00e5lte portioner, hvorfor virkningen bliver s\u00e5 meget mere chokerende. Vendepunktet for g\u00e6sterne er m\u00f8det med H\u00e5rgas temmelig kontante \u00e6ldrepleje. Livet er inddelt i fire cykler \u00e1 18 \u00e5r. Man bliver 72 \u2013 ikke \u00e6ldre. Roy Anderssons Sange fra anden sal<\/em>, som Aster har n\u00e6vnt som inspiration, dukker op in mente.<\/p>\n\n\n\n

Herefter udvikler tingene sig hen mod det uundg\u00e5elige. En chokeret Dani vil hjem, men Christian og Josh lokkes til at blive med l\u00f8fte om materiale til deres afhandling og lader hende i stikken. Med dem etableret som dumme svin, bliver det s\u00e5 meget lettere at f\u00f8lge sympati for Dani, der til geng\u00e6ld over\u00f8ses med omsorg af H\u00e5rgas medlemmer.<\/p>\n\n\n\n

Forvr\u00e6ngningen forts\u00e6tter gennem resten af filmen. Set gennem Danis \u00f8jne kommer H\u00e5rga til at virke mere og mere sympatisk og tillidsv\u00e6kkende. Her hersker et f\u00e6llesskab fuldt af k\u00e6rlighed: Man deler alt, og ingen f\u00e5r lov at v\u00e6re alene med sin smerte. Gr\u00e6der \u00e9n, gr\u00e6der alle med. F\u00f8lelser og intuition vurderes over logik, og landsbyens orakel er et vanskabt barn, \u201dup\u00e5virket af kognition\u201d, som landsby\u00e6ldsten forklarer.<\/p>\n\n\n\n

En efter en, \u201dforsvinder\u201d de andre g\u00e6ster, og kun Dani og Christian er tilbage. Deres baner kontrasteres sidel\u00f8bende, da de hver is\u00e6r ender som centrum for kultens ritualer. Men hvor hendes bane i H\u00e5rga er opadg\u00e5ende, som genstand for det samlede f\u00e6llesskabs fejring, ender han som en karikatur p\u00e5 p\u00e5taget amerikansk macho-maskulinitet.<\/p>\n\n\n\n

Som tilskuer gnider man sig derfor i h\u00e6nderne, da Dani i filmens afslutning tager en grusom afsked med Christian. Hun har overvundet sit traume og kan smile et \u00e6gte smil for f\u00f8rste gang i lang tid (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Midsommar <\/em>er to en halv times slow burn. Lidt efter lidt afsl\u00f8res det m\u00f8rke, der gemmer sig bag landsbyens solbeskinnede ydre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Midsommar<\/em>: Carl Larsson m\u00f8der Leni Riefenstahl, med Leatherface som forlover<\/h2>\n\n\n\n

Som skandinav, med et kendskab til svenske midsommertraditioner og nordisk mytologi virker Sverige nok ikke lige s\u00e5 fremmed, som det g\u00f8r p\u00e5 et amerikansk publikum. Det hj\u00e6lper ogs\u00e5, at man forst\u00e5r de svenske replikker beboerne imellem. Med Mark som eksponent kan Midsommar <\/em>ses som en parodi p\u00e5 amerikaneres t\u00e5gede forestillinger om Skandinavien som en art socialistisk frilandsmuseum med uafbrudt folkedans og fri sex.<\/p>\n\n\n\n

Det stedlige sammensurium af nordisk folklore og mytologi, taget fra vidt forskellige sammenh\u00e6nge, tilf\u00f8jer desuden en dyster historisk kontekst til filmen. Kernen i H\u00e5rgas kult er grusomme ritualer og den enkeltes totale underkastelse under f\u00e6llesskabet. S\u00f8ger man en historisk parallel til landsbyen, minder den i p\u00e5faldende grad om de bos\u00e6ttelser, Heinrich Himmler planlagde at virkeligg\u00f8re i \u00d8steuropa som led i et nazistisk Utopia  \u2013 og som nynazister i dag fors\u00f8ger at etablere i det gamle \u00d8sttyskland (se fx Andersen, 2007, s. 163-183). Filmen giver selv nogle enkelte vink herom.<\/p>\n\n\n\n

Det skr\u00e6mmende ved folk horror-genren er, at dens v\u00e6rker konfronterer moderne, individualiserede mennesker med grupper, der bindes sammen af et arkaisk menneskesyn: individet m\u00e5 underkaste sig fuldst\u00e6ndig, enhver afvigelse fra normen straffes brutalt, og det f\u00e6lles vel sikres ved menneskeofringer. Dette gjordes klart i The Wicker Man<\/em>. Midsommar <\/em>videref\u00f8rer denne genrekonvention, men tilf\u00f8jer et ekstra lag med Dani.<\/p>\n\n\n\n

Fortalt gennem hende bliver filmen nemlig historien om at overvinde et traume, l\u00e6gge et d\u00e5rligt forhold bag sig og finde styrke, men samtidig er det ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om at finde sig hjemme i et f\u00e6llesskab, der fuldst\u00e6ndig forkaster respekten for den enkelte. Perspektivforvr\u00e6ngningen, som er filmens grundpr\u00e6mis, g\u00f8r sammen med den sorte humor, at man har sympati for Dani og godter sig over de usympatiske m\u00e6nds sk\u00e6bne. H\u00e5rga, et arisk Shang Ri La fyldt med harmoni, kommer til at fremst\u00e5 positivt i forhold til en omverden domineret af ensomhed og egoisme. Filmen tager os dermed p\u00e5 sengen. At se den er som at f\u00e5 vist en pinlig selfie, man helst vil glemme alt om (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Midsommar <\/em>er historien om Danis overvindelse af sit traume og om at komme \u201chjem\u201d til det f\u00e6llesskab, hun altid har manglet. Men ved at dele hendes perspektiv kommer vi samtidig til at fatte sympati for en kult, der udf\u00f8rer grusomme handlinger.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 klare <\/em>paralleller mellem Midsommar <\/em>og Hereditary<\/em>. Konkret ender begge film med close-ups af hovedpersonerne. Hvor Hereditary <\/em>grundl\u00e6ggende handler om, hvordan ubearbejdede f\u00f8lelser af sorg og tab \u00f8del\u00e6gger nutidsmennesket, er Midsommars <\/em>udgangspunkt fristelsen ved at bortkaste sin identitet og lade sig opsluge af det totalit\u00e6re. Visuelt supplerer de to film ogs\u00e5 hinanden glimrende: Hereditarys<\/em> m\u00f8rke, klaustrofobiske indstillinger er en glimrende modv\u00e6gt til Midsommars <\/em>solbeskinnede supertotaler og totalbilleder. Skulle man pege p\u00e5, hvilken film, som er mest subtil, er det imidlertid nok Midsommar<\/em>, qua den tvetydige identifikation, som tager prisen.<\/p>\n\n\n\n

Selskabet A24 har gennem de sidste seks \u00e5r form\u00e5et at g\u00f8re sig bem\u00e6rket ved at producere nyskabende genrefortolkninger af h\u00f8j kvalitet skabt af nogle af de bedste yngre instrukt\u00f8rtalenter som fx David Robert Mitchell, Alex Garland og Robert Eggers \u2013 og alts\u00e5 ogs\u00e5 Ari Aster. Vi h\u00e5ber, at det forts\u00e6tter s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n

Midsommar<\/em>, A24, 2019. Instr. Ari Aster.
Premiere 3. juli. Filmen vises i biografer landet over. <\/p>\n\n\n\n

Filmens trailer: <\/p>\n\n\n\n

\n