{"id":7019,"date":"2019-06-16T23:16:37","date_gmt":"2019-06-16T21:16:37","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=7019"},"modified":"2019-06-17T06:32:30","modified_gmt":"2019-06-17T04:32:30","slug":"halt-and-catch-fire","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/06\/halt-and-catch-fire\/","title":{"rendered":"The Sense of an Ending – en kardinalscene i Halt and Catch Fire<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Afslutningen af Tricia Brocks afsnit \u201cWho Needs a Guy\u201d fra Halt and Catch Fire <\/em>(AMC, 2014-2017) rummer en af de smukkeste og mest r\u00f8rende scener i det moderne tv-landskab. Kritikerne elskede serien, men n\u00e6sten ingen s\u00e5 den, og Brocks afsnit har da ogs\u00e5 reminiscenser af artfilmen, ikke mindst Ingmar Bergmans Persona <\/em>(1966). Halt and Catch Fire <\/em>var ellers ikke flashy <\/em>eller spektakul\u00e6r i sin stil, og den kunne hverken bebrejdes for at dyrke de hurtige virkemidler eller den manierede \u00e6stetik. M\u00e5ske var det derfor, at mange seere overs\u00e5 den, og m\u00e5ske var det ogs\u00e5 en af grundene til, at netop denne scene fra netop dette afsnit var s\u00e5 chokerende. Den stod ud, og den slog h\u00e5rdt, p\u00e5 sin egen finurlige og subtile facon. I denne artikel kigger jeg n\u00e6rmere p\u00e5 det, der af mange regnes som den bedste scene i serien Halt and Catch Fire<\/em>, der blev skabt af \u201dthe Chrisses\u201d i 2014, og som fortjener at komme ud af de tunge skygger fra andre AMC-serier som Mad Men <\/em>(2007-2015), Breaking Bad <\/em>(2008-2013), The Walking Dead <\/em>(2010-) og Better Call Saul <\/em>(2015-). <\/h5>\n\n\n\n

[SPOILER ALERT: Denne artikel spoiler slutningen af Halt and Catch Fire<\/em>]<\/p>\n\n\n\n

Der st\u00e5r han og kigger p\u00e5 mig. Midt i billedet st\u00e5r computern\u00f8rden Gordon (Scoot McNairy) med en skeptisk mine, et tomt blik i \u00f8jnene og det, der n\u00e6sten kunne ligne et resignerende skuldertr\u00e6k. Det kan godt v\u00e6re, at han kigger sig selv i spejlet, mens han justerer sit udtryk, men blikket er ogs\u00e5 rettet mod mig som seer. Som om han ville berede mig p\u00e5 det uundg\u00e5elige. Det der skal <\/em>ske, men som bare ikke m\u00e5<\/em> ske. Det f\u00f8les forkert og pr\u00e6maturt, men indstillingen skaber en klar forventning \u2500 den sense of an ending<\/em>, som if\u00f8lge Frank Kermode (1967) former al god litteratur og som ogs\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der formgiver vores liv.<\/p>\n\n\n\n

Den ovenn\u00e6vnte indstilling er fra den\nanmelderroste, men lidet kendte tv-serie Halt\nand Catch Fire <\/em>(AMC, 2014-2017), som handler om nogle ambiti\u00f8se techn\u00f8rder\ni 1980\u2019ernes USA. Serien havde d\u00e5rlige seertal, allerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd, men\nblev forl\u00e6nget med hele tre s\u00e6soner, og er blevet lidt af en kritiker-darling.\nDen kunne i udgangspunktet beskrives som et periodedrama, der skildrer det\nforanderlige medielandskab i 1980\u2019ernes USA, men den er ogs\u00e5 en rejse fra\nDallas, Texas til San Francisco og Uptown New York og et serielt melodrama om\nvenskab, konkurrence og f\u00f8lelsen af n\u00e6sten\n<\/em>at lykkes. Til trods for \u00e6gteskabelige problemer, karrierem\u00e6ssige\nudfordringer og et svigtende helbred.<\/p>\n\n\n\n

Der er intet nyt i de ting, heller ikke da d\u00f8den s\u00e5 faktisk indtr\u00e6ffer i Tricia Brocks forrygende afsnit \u201dWho Needs a Guy\u201d (4:7, 2017). Men i mods\u00e6tning til Breaking Bad <\/em>(AMC, 2008-2013), hvor Walter Whites kr\u00e6ftdiagnose fungerer som et konstant truende damoklessv\u00e6rd<\/em>, s\u00e5 glemmer man undertiden, at Gordon har helbredsproblemer. Det er ikke markeret og der er ingen klare set-ups<\/em>, som forbereder os p\u00e5 det, der skal ske. Selv afsnitstitlen, som snedigt udelader et sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn, sender nogle tvetydige signaler. Er det ment som et vr\u00e6ngende sp\u00f8rgsm\u00e5l (\u201dWho <\/em>needs a guy?\u201d) eller en halvgjort konstatering (\u201d\u2026 who needs a guy\u201d), og hvem henviser det relative pronomen i s\u00e5 fald til?<\/p>\n\n\n\n

Denne tvetydighed er sigende for serien, og afspejler sig ogs\u00e5 i den poetiske d\u00f8dsscene, som optr\u00e6der efter godt 30 minutter af Brocks afsnit. D\u00f8den er blevet skildret p\u00e5 mange m\u00e5der i tv-historien: fra de morbide prologer og den lyriske afslutningsmontage i Six Feet Under <\/em>(HBO, 2001-2005) til det Taxi Driver<\/em>-agtige zenitskud i slutningen af Breaking Bad <\/em>og den r\u00f8rende sprinklerscene i Twin Peaks <\/em>([ABC, 1990-1991), hvor en skyldpr\u00e6get Leland guides ind mod lyset af den n\u00e6sten shamanistiske FBI-agent. Men f\u00e5, om nogen, har skabt en s\u00e5 fin og kunstnerisk d\u00f8dsscene som den i Halt and Catch Fire<\/em>. I l\u00f8bet af de fire s\u00e6soner er man kommet til at elske Gordon \u2500 den stilf\u00e6rdige computern\u00f8rd, der havde sin storhedstid i 1970\u2019erne og har haft sine problemer med illoyale forretningspartnere, skilsmisse og mangel p\u00e5 anerkendelse \u2500 og da han s\u00e5 forlader serien, p\u00e5 n\u00e6sten Bergmansk man\u00e9r, er det n\u00e6rmest ub\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Et spejlmotiv fra en af de mest centrale og r\u00f8rende scener i Halt and Catch Fire <\/em>(AMC, 2014-2017). <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Scenen begynder med et sideg\u00e5ende trackingskud, hvor kameraet langsomt og nysgerrigt bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 Gordon, der st\u00e5r og retter p\u00e5 sine busker, mens han ser sig i spejlet (fig. 1). Den intime over the shoulder <\/em>giver en fornemmelse af at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 Gordon, og det markante frav\u00e6r af non-diegetisk lyd giver en subtil fornemmelse af alvor og et forvarsel om den tomhed, som efterf\u00f8lgende skal komme til at pr\u00e6ge serien og dens seere. Efter modskuddet af Gordon, som kigger ind i linsen (spejlet), h\u00f8rer man off-screen<\/em>-lyden af en d\u00f8r, som g\u00e5r. Den markante dislokering af lyden giver os en fornemmelse af et kommende lydoverlap, som om der blot var tale om en ellipse, men kunne ogs\u00e5 p\u00e5 et dybere plan give os et hint om, at Gordon er ved at stemple ud. Der klippes tilbage p\u00e5 over the shoulder<\/em>-skuddet af Gordon (fig. 2), som nu vender sig for at se, hvorfra lyden kom, og nu ser vi Donna (Kerry Bish\u00e9), der kommer ind ad d\u00f8ren (fig. 3). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Gordon reagerer p\u00e5 lyden af en d\u00f8r, der tilsyneladende sm\u00e6kkes off screen<\/em>, men hans reaktion virker forsinket og liges\u00e5 den forventede point of view<\/em>-figur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 3: Donna kommer ind ad d\u00f8ren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5ske studser man ikke over det, men allerede her oplever vi alts\u00e5 en begyndende sammenblanding af dr\u00f8mme- og realplan, og dette tydeligg\u00f8res i det efterf\u00f8lgende modskud, hvor Donna bev\u00e6ger sig forbi linsen bag Gordon, som st\u00e5r i billedets forgrund (fig. 4). Gordon vender sig og spejder efter sin ex-hustru, og en lens flare<\/em>-effekt giver scenen et p\u00e5faldende og uvirkeligt udtryk. Som om der var tale om en kamera- eller projektorfejl.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Lens flare<\/em>-effekt i Halt and Catch Fire<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Effekten bliver mere markant, idet Donna forlader billedet, og nu ligner det n\u00e6sten, at Gordon st\u00e5r ved siden af en projektor, som skyder billeder af Gordons liv op mod et l\u00e6rred, der befinder sig uden for billedrammen (fig. 5). Hans liv passerer i ordets bogstaveligste forstand revy, og hele scenen kunne m\u00e5ske bedst beskrives som en Bergmansk visualisering af metaforen life flashing before his eyes<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Gordons liv passerer revy.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dDonna, what are you doing here?\u201d, sp\u00f8rger Gordon, hvorefter kameraet f\u00f8lger ham i et bev\u00e6geligt over the shoulder<\/em>–shot<\/em>, mens han fors\u00f8ger at indhente hende (fig. 6). Der klippes mellem nakkeskuddet og n\u00e6rbilleder af Gordon, og lense flare<\/em>-effekterne bliver gradvist mere markante og uvirkelige som for at illustrere den eksistentielle mellemposition, som Gordon befinder sig i (fig. 7). Han f\u00f8lger Donna ind i stuen og gentager sit sp\u00f8rgsm\u00e5l, stadig uden svar, og nu h\u00f8rer vi ordene \u201dMommy, mommy,\u201d tilsyneladende fra et tilst\u00f8dende lokale, og da lens flare<\/em>-effekten nu tilf\u00f8jes et non-diegetisk akkompagnement, virket det klart, at Gordon er ved at d\u00f8 og at dette er glimt fra Gordons erindring. Fra det liv, som han elskede, men ikke kunne holde fast i (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Vi f\u00f8lger Gordon og deler hans subjektive oplevelse, men begynder m\u00e5ske at ane ur\u00e5d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 7: Lens flare<\/em>-effekterne, skabt af filmfotografen Evans Brown, bliver gradvist mere p\u00e5faldende og ekstreme.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 8: Glimt af Gordons fortid.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Donna forlader nok engang rummet, som for at tilse det barn, der kaldte fra det tilst\u00f8dende lokale, og en forundret Gordon f\u00f8lger efter hende (fig. 9). Den non-diegetiske musik intensiveres, og de lyse, sf\u00e6riske toner giver scenen et himmelsk anstr\u00f8g (fig. 10). B\u00f8rnenes alder passer tydeligvis ikke med deres virkelige alder p\u00e5 dette tidspunkt i serien, og tilskueren ved nu med sikkerhed, at Gordon enten dr\u00f8mmer eller befinder sig imellem to planer. Vi deler ikke l\u00e6ngere Gordons forundring, men har kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l tilbage: Vil han v\u00e5gne eller d\u00f8? Den smukke non-diegetiske musik og Donnas vuggevise (Donna er en dygtig klassisk musiker) tilf\u00f8jes nu nogle subtile st\u00f8jelementer som var der tale om et uskarpt eller svagt signal, og da vi f\u00f8lger Gordon ind i sovev\u00e6relset til Donna, ser vi nu hans eks-hustru med et sp\u00e6dbarn i armene (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Billedet af Gordons forundring kunne n\u00e6sten minde om en mere subtil version af det s\u00e5kaldte \u201dSpielberg Face\u201d<\/a>, men scenen har et mere tvetydigt og artfilmagtigt tilsnit.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 10: Den non-diegetiske musik bidrager til at give scenen et dr\u00f8mmeagtigt eller himmelsk anstr\u00f8g. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 11: Et tilbageblik p\u00e5 det liv, som Gordon havde og det, som han var med til at skabe.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dette, m\u00e5 vi forst\u00e5, har v\u00e6ret en mental rejse tilbage til begyndelsen af Gordons \u00e6gte- og faderskab \u2500 til de relationer og det liv, som han skabte \u2500 i takt med, at livet forlader Gordons og de sidste billeder flimrer forbi hans indre film. Helt symbolsk slutter vi da ogs\u00e5 p\u00e5 Gordon, st\u00e5ende i billedets mellemgrund, med det samme betuttede og opgivende udtryk som han havde i scenens begyndelse, badet i lys fra en ukendt kilde i billedets baggrund (fig. 12), idet vi klipper til et point of view<\/em>-skud af den unge Donna, der med triste \u00f8jne kigger p\u00e5 Gordon (fig. 13). Og ud p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: Et symbolsk skud fra Halt and Catch Fire<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 13: Donna kigger p\u00e5 Gordon og ud p\u00e5 seerne.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det hele minder om \u00e5bningen fra Ingmar Bergmans Persona <\/em>(1966; fig. 14), og synes at antyde, at Gordon overv\u00e6rer sit eget liv og d\u00f8d p\u00e5 det store l\u00e6rred.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 14: En indstilling fra den radikale prolog til Ingmar Bergmans Persona <\/em>(1966).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Herefter slutter alting, men ikke Halt and Catch Fire<\/em>, som faktisk fortsatte i yderligere tre afsnit. Dette kunne synes n\u00e6sten ub\u00e6rligt, men tilf\u00f8jer faktisk et ekstra lag af poesi til serien. Det handler i den forstand ikke om Gordons d\u00f8d, og det er jo ogs\u00e5 en ensembleserie, ikke Gordons <\/em>historie. Det handler om relationen mellem forskellige venner, kolleger, k\u00e6rester og konkurrenter, og om de venskaber og partnerskaber, som lever, d\u00f8r og genopst\u00e5r \u2500 og hvordan de hver is\u00e6r tackler deres tab. Den efterf\u00f8lgende sorgmontage i afsnittet \u201dGoodwill\u201d (4:8, 2017), instrueret af en af hovedskaberne Christopher Cantwell, er da ogs\u00e5 sammensat af en serie af singles<\/em>, hvor man ser de enkelte karakterer der p\u00e5 forskellige m\u00e5der bearbejder tabet af Gordon (fig. 15).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 15: Cameron (Mackenzie Davis) bearbejder sin sorg til tonerne af Dire Straits \u201dSo Far Away.\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 lydsiden h\u00f8rer vi de diegetiske toner fra Dire Straits-klassikeren \u201dSo Far Away,\u201d der lyrisk set indrammer Gordons d\u00f8d, men som ogs\u00e5 peger tilbage p\u00e5 Gordons storhedstid i 1970\u2019erne (sangen er fra 1985-albummet Brothers in Arms<\/em>, men bandet slog igennem i slutningen af 70\u2019erne).<\/p>\n\n\n\n

Selve serien slutter opl\u00f8ftende med Joe MacMillan (Lee Pace), Gordons tidligere kollega og ven, der bev\u00e6ger sig mod nye horisonter, akkompagneret af Peter Gabriels popul\u00e6re folkklassiker \u201dSolsbury Hill\u201d (fig. 16), men tabet af Gordon blev ved med at farve og forme serien til den allersidste indstilling.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 16: P\u00e5 tegnebr\u00e6ttet var der to mulige slutninger til Halt and Catch Fire<\/em>, men selvom Christopher Cantwell og Christopher C. Rogers valgte den opl\u00f8ftende slutning, s\u00e5 blev tomheden efter Gordons d\u00f8d h\u00e6ngende i luften i de tre sidste afsnit. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
  • Kermode, Frank: The Sense of an Ending: Studies in the Theory of Fiction<\/em>, New York: Oxford University Press, 1967.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    EN SCENES ANATOMI. Tricia Brock har skabt en af de mest r\u00f8rende og kunstnerisk interessante scener i nyere amerikansk tv-historie. Scenen er taget fra den ofte oversete, men kritikerroste tv-serie Halt and Catch Fire<\/em> (AMC, 2014-2017). I denne artikel g\u00e5r Andreas Halskov dybere ned i denne kardinalscene. Spoiler Alert.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":7036,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[207,236],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7019"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7019"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7019\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7036"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7019"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7019"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7019"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}