{"id":6940,"date":"2019-05-12T18:01:28","date_gmt":"2019-05-12T16:01:28","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=6940"},"modified":"2019-05-12T18:01:31","modified_gmt":"2019-05-12T16:01:31","slug":"showrunner-effekten","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/05\/showrunner-effekten\/","title":{"rendered":"Showrunner-effekten"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Gennem de seneste to \u00e5rtier er tv-serien blevet et af de vigtigste redskaber, som b\u00e5de sm\u00e5 og store tv-kanaler bruger til at cementere en national position s\u00e5vel som til at g\u00f8re internationale fremst\u00f8d. Netflix\u2019 og HBO\u2019s verdensomsp\u00e6ndende succes er veldokumenteret og i v\u00e6sentlig grad bygget p\u00e5 markante tv-serier som spydspidsen i deres portef\u00f8ljer (Lotz 2016, Nielsen, Halskov & H\u00f8jer 2011:7). I mere lokalt regi har Danmarks Radio brugt tv-serien til p\u00e5 den ene side at cementere deres rolle som formidler af drama nationalt, p\u00e5 den anden side til at tiltr\u00e6kke udenlandsk kapital for at h\u00f8jne seriernes produktionsv\u00e6rdi (Fr\u00f8slev 2007). At tv-serien er blevet s\u00e5 vigtigt et redskab i konkurrencen om seerne har skabt en voldsom eftersp\u00f8rgsel efter gode manuskripter og koncepter. Det har bidraget til, at vi har set en stigning i genindspilninger af eksisterende tv-serier (Chalaby 2015). Men hvad er det afg\u00f8rende, n\u00e5r en tv-serie genindspilles? Hvordan kan vi bedst forst\u00e5 den proces? De sp\u00f8rgsm\u00e5l er omdrejningspunktet for denne artikel. Jeg vil argumentere for, at den genindspillende showrunners rolle er central og overset i litteraturen om genindspilninger af tv-serier. Jeg vil g\u00e5 s\u00e5 langt som til at sige, at nogle genindspilningsprocesser er decideret uforst\u00e5elige uden kendskab til deres produktionsomst\u00e6ndigheder og is\u00e6r til den showrunner, der har omskrevet originalen.<\/h5>\n\n\n\n

I sluthalvfemserne og i 00\u2019erne slog DR og HBO sig op p\u00e5 originale, nyskrevne serier, men begge kanaler er efterf\u00f8lgende begyndt at adaptere b\u00f8ger eller genindspille tidligere audiovisuelle produktioner, som tv-serierne Liberty<\/em> (DR 2018), Game of Thrones<\/em> (2011-2019) og Westworld<\/em> (2016-) er eksempler p\u00e5. Netflix genindspillede fra starten af deres tid som selvst\u00e6ndig producent af audiovisuelt indhold. Deres store gennembrud i det regi var House of Cards<\/em> (2013\u20132018), baseret p\u00e5 den britiske BBC-miniserie af samme navn fra 1990. House of Cards<\/em> er \u00e9t blandt mange eksempler p\u00e5 succesrige, transnationale genindspilninger af tv-serier: Ugly Betty<\/em> (2006-2010), Homeland<\/em> (2011-), The Office<\/em> (2005-2013), baseret p\u00e5 Yo soy Betty, la fea<\/em> (1999-2001, Colombia), Prisoners of War<\/em> (2010-, Israel) og The Office<\/em> (2001-2003, UK). Alsidigheden i b\u00e5de lande og genrer viser, at selv meget forskellige formater kan genindspilles under de rigtige omst\u00e6ndigheder. Tanken om at kopiere succes kan v\u00e6re tillokkende. For hver succesrig genindspilning er der dog et antal fejlslagne fors\u00f8g. Amerikanske genindspilninger af danske tv-serier har fx haft en noget blandet succesrate (Gemz\u00f8e 2018, EKKO 2015).<\/p>\n\n\n\n

Nationalkultur eller mediesystem?<\/h2>\n\n\n\n

Forskning i genindspilninger af tv-serier har ofte fremh\u00e6vet forskelle i nationalkultur (fig. 1) som det prim\u00e6re redskab til at redeg\u00f8re for forandringsprocesserne (Moran 1998, Chalaby 2015:5, Beeden & de Bruin 2010:5, Griffin 2008, Turnbull 2015). Kritikere af national-teoretiske tilgange har dog i stedet foresl\u00e5et, at mediesystemiske \u00e5rsager, som fx forskelle i kanalers profiler eller konkurrencepositioner indenfor det lokale marked, bedre forklarer forskelle original og genindspilning imellem (Jensen 2007, Esser 2016, Esser et al 2017, Wayne 2016). Man kan argumentere for, at begge tilgange er rimelige, afh\u00e6ngigt af den konkrete case (se Gemz\u00f8e 2018). I denne sammenh\u00e6ng er mit prim\u00e6re argument dog, at de n\u00e6vnte tilgange overser en vigtig faktor, nemlig den forskel, et magtfuldt individ kan have p\u00e5 en audiovisuel produktion.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Sofie Gr\u00e5b\u00f8l som Sarah Lund i Forbrydelsen<\/em>. Hvordan overs\u00e6tter man en scene forankret i humoristisk leg med nationalkultur som denne? <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En tv-serie produceres af mange forskellige mennesker, som hver is\u00e6r s\u00e6tter deres aftryk p\u00e5 serien. Nogle s\u00e6tter dog st\u00f8rre aftryk end andre. N\u00e5r det drejer sig om b\u00e5de danske og amerikanske tv-serier, er det mest magtfulde individ i produktionen som udgangspunkt hovedmanuskriptforfatteren, eller showrunneren<\/em>, som man ville sige i en amerikansk kontekst (Kallas 2014, Mittell 2015, Lavik 2015). Den amerikanske showrunner-model har fungeret som inspiration for det, DR kalder for one-vision<\/em>, og lighederne mellem magtstrukturerne og ansvarsomr\u00e5derne er derfor omfattende (Redvall 2013, Lavik 2015). N\u00e5r en tv-serie genindspilles, er den genindspillende showrunners personlighed, n\u00e6re virkelighed og personlige historie en forklarende faktor p\u00e5 linje med nationalkultur og det mediesystem, serien laves til og i. Det vil jeg i det f\u00f8lgende illustrere med eksempler fra tre danske originale tv-serier og deres amerikanske genindspilninger, suppleret af interviews med den genindspillende showrunner p\u00e5 de amerikanske produktioner. Mine cases er tre danske originale tv-serier og deres amerikanske genindspilninger:<\/p>\n\n\n\n