{"id":6736,"date":"2019-03-31T21:25:35","date_gmt":"2019-03-31T19:25:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=6736"},"modified":"2019-04-27T20:16:57","modified_gmt":"2019-04-27T18:16:57","slug":"we-are-americans","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/03\/we-are-americans\/","title":{"rendered":"\u201cWe Are Americans\u201d – anmeldelse af Us\ufeff"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Jordan Peeles Get Out<\/em>, som udforskede aktuelle raceudfordringer i USA, blev en overraskende stor succes, ikke mindst p\u00e5 grund af sin originale blanding af gys og humor. Opf\u00f8lgeren, Us<\/em>, er en m\u00f8rk og urov\u00e6kkende fabel om en familie, der bliver konfronteret med deres egne onde dobbeltg\u00e6ngere i en kamp p\u00e5 liv og d\u00f8d. Anmeldelsen dykker ned i det symbolladede univers og stiller det uundg\u00e5elige sp\u00f8rgsm\u00e5l: Lykkes det Peele at leve op til de h\u00f8je forventninger?
<\/h5>\n\n\n\n

Efter den uventet store succes med debut-spillefilmen Get Out<\/em> er amerikanske Jordan Peele tilbage med sin anden spillefilm, Us,<\/em> som han har skrevet manuskript til, instrueret og produceret.<\/p>\n\n\n\n

Get Out<\/em> var en stilsikker og genrebevidst thriller, der kombinerede Peeles inspiration i thriller- og gyserklassikere, specielt fra 70\u2019erne og 80\u2019erne, med gotisk-inspirerede, (pseudo-)videnskabelige og symbolladede elementer, samt comic relief inspireret ikke mindst af ikonet Eddie Murphy, som Peele selv n\u00e6vner som inspirationskilde. Denne cocktail blev en overraskende velfungerende og medrivende motor for filmens konstante kredsen om de racem\u00e6ssige udfordringer, der pr\u00e6ger USA i dag. Meget symbolsk blev Peele den f\u00f8rste afroamerikaner til at vinde en Oscar for bedste originalmanuskript ved prisuddelingen i 2018 (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Jordan Peele ved Academy Awards 2018, hvor han vandt en Oscar for bedste originale manuskript for Get Out.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Peele udtalte efter Get Out<\/em>, at han havde flere film i tankerne, der skulle behandle sociale emner i en genrefilmisk fremstilling. Udforskningen af sociale (politiske, filosofiske, etc.) problemstillinger inden for en genkendelig genreramme kan v\u00e6re en smart m\u00e5de at f\u00e5 publikum til at tage stof til sig, som ellers ville forekomme tungt eller uspiseligt, og det er en tilgang, der er blevet benyttet utallige gange op gennem fiktionens historie \u2013 for eksempel i den s\u00e5kaldt \u2019encyklop\u00e6diske krimi\u2019, hvor Umberto Eco var blandt foregangspersonerne. T\u00e6nk p\u00e5, hvis romanen og filmatiseringen af Rosens navn<\/em> skulle have v\u00e6ret lanceret som \u201den unders\u00f8gelse af de religionsfilsofiske implikationer af den eventuelle eksistens af Aristoteles\u2019 traktat om komedien\u201d. Der ville n\u00e6ppe have v\u00e6ret samme salgspotentiale i den beskrivelse som i beskrivelsen \u201ddetektivhistorie om en r\u00e6kke bestialske mord i et middelalderligt munkekloster.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hvad Jordan Peele gjorde s\u00e5 godt med Get Out<\/em> var, ikke at lade den sociopolitiske dagsorden f\u00e5 overtaget over genrerammens drivere som plot og sp\u00e6nding. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om Us <\/em>form\u00e5r at leve op til b\u00e5de de enorme forventninger, der f\u00f8lger i k\u00f8lvandet p\u00e5 Get Out<\/em>, <\/em>og til denne anmelders h\u00e5b om en balance mellem agenda og de krav, der knytter sig til gysergenren \u2013 ikke mindst, at filmen rent faktisk helst skal v\u00e6re uhyggelig.  <\/p>\n\n\n\n

Onde tvillinger<\/h2>\n\n\n\n

Anslaget til Us<\/em> finder sted i 1986, hvor filmens hovedperson, Adelaide (spillet som barn af Madison Curry) ser en tv-reklame for fremst\u00f8det \u2019hands across America\u2019 \u2013 et tiltag, hvor amerikanere i milliontal holdt hinanden i h\u00e6nderne for at bek\u00e6mpe fattigdom og sult. Adelaides for\u00e6ldre (spillet af Anna Diop og <\/a>Yahya Abdul-Mateen II) tager hende derefter med til en forlystelsespark ved stranden, hvor Adelaide forsvinder fra sin uopm\u00e6rksomme far og forvilder sig ind i en forlystelse, der indeholder en slags spejlkabinet. I sit fors\u00f8g p\u00e5 at finde udgangen, bliver hun konfronteret med en version af sig selv, der ikke er et spejlbillede men en lille pige, der ligner hende selv til forveksling (fig. 2). Da for\u00e6ldrene finder hende, er hun i chok, og der g\u00e5r lang tid f\u00f8r hun taler igen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Den chokerede Adelaide ser \u2019sin onde tvilling\u2019.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter anslaget springer filmen til nutiden, hvor den nu voksne Adelaide (spillet af en anden Oscar-vinder, Lupita Nyong\u2019o) er blevet gift med den godmodige Gabe Wilson (Winston Duke) og har f\u00e5et to b\u00f8rn \u2013 den pr\u00e6pubert\u00e6re Zora (Shahadi Wright Joseph) og den yngre s\u00f8n, Jason (Evan Alex).<\/p>\n\n\n\n

Familien Wilson skal p\u00e5 ferie i Santa Cruz, men helt i genrens \u00e5nd bliver det, der skulle v\u00e6re et hyggeligt og afslappende afbr\u00e6k i hverdagen, hurtigt til et mareridt (fig. 3). Ved familiens ankomst til byen st\u00e5r en mystisk fyr med et skilt, hvor der st\u00e5r en henvisning til “Jeremiah 11:11” \u2013 en passage i Biblen, hvor Jeremiah (Jeremias p\u00e5 dansk) truer j\u00f8derne med Guds vrede, hvis de forts\u00e6tter deres afgudsdyrkelse (“Derfor, s\u00e5 siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og n\u00e5r de da r\u00e5ber til mig, vil jeg ikke h\u00f8re dem”). Et beh\u00f8rigt forvarsel om filmens plot og udvikling.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Mor og far Wilson i bilen, f\u00f8r helvede bryder l\u00f8s.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 trods af sit traumatiske forhold til strande og forlystelsesparker, lader Adelaide sig overtale til at tilbringe en dag ved stranden med en anden familie, familien Tyler, der best\u00e5r af teenage-tvillingerne Becca og Lindsey (Cali og Noelle Sheldon) og det dysfunktionelle og drikf\u00e6ldige for\u00e6ldrepar, Kitty og Josh (Elisabeth Moss og Tim Heidecker). P\u00e5 et tidspunkt g\u00e5r Jason p\u00e5 toilettet, og da han ikke umiddelbart vender tilbage (han bliver distraheret af synet af en mystisk, bl\u00f8dende mand), v\u00e6kker det noget i Adelaides traumatiske fortid, og hun reagerer voldsomt, da Jason bliver fundet igen, selvom han er uskadt.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen er stemningen ansp\u00e6ndt, og bliver selvsagt ikke bedre, da Jason kommer ind til for\u00e6ldrene og erkl\u00e6rer: \u201dThere\u2019s a family in our driveway\u201d (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Den mystiske, r\u00f8dkl\u00e6dte familie, der p\u00e5 foruroligende vis ligner familien Wilson.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Far Gabe fors\u00f8ger at f\u00e5 den uindbudte familie til at forsvinde \u2013 f\u00f8rst med venlig overtalelse og siden med et baseballbat i h\u00e6nderne \u2013 men de uventede g\u00e6ster tr\u00e6nger snart ind i huset og tager familien Wilson som gidsler, kl\u00e6dt i r\u00f8dt og bev\u00e6bnet med sakse. De indtr\u00e6ngende ligner p\u00e5 foruroligende vis familien selv (og bliver da ogs\u00e5 spillet af samme skuespillere) og konfrontationen bliver en kamp p\u00e5 liv og d\u00f8d, der snart viser sig at involvere langt mere end familien Wilson og deres degenererede dobbeltg\u00e6ngere (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Jasons twistede tvilling, Pluto, er en maskekl\u00e6dt, hv\u00e6sende pyroman.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Us <\/em>og dem<\/h2>\n\n\n\n

Med den r\u00f8dkl\u00e6dte families indtr\u00e6ngen p\u00e5 familien Wilsons enem\u00e6rker indskriver Us<\/em> sig i den genre inden for gyserfilmen, der har f\u00e5et betegnelsen home invasion movies<\/em>. Det er n\u00e6ppe overraskende, at netop det tema har haft voksende succes i takt med antallet af sager, der prikker til de flestes paranoia: Skandaler om overv\u00e5gning, videresalg af personlige oplysninger, aflytning af mobiltelefoner og s\u00e5 videre. Us <\/em>er kraftigt inspireret af \u00e9n af genrens   klassikere, Michael Hanekes Funny Games <\/em>(1997, amerikansk remake 2007), men ogs\u00e5 utallige film, der siden har gennemspillet nogenlunde samme scenarie, som den fransk-rum\u00e6nske Ils<\/em> og de amerikanske The Strangers<\/em> (2008) og Hush<\/em> (2016). F\u00e6lles for genren er, at uhyggen i h\u00f8j grad ligger i indtr\u00e6ngernes anonyme fremtr\u00e6den (de er som regel maskerede eller h\u00e6ttekl\u00e6dte) og det faktum, at deres terroriserende og morderiske fremf\u00e6rd synes at v\u00e6re fuldkommen umotiveret, da de ikke har nogen relation til ofrene. Som i Funny Games sl\u00e5r morderne simpelthen ihjel for sjov (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Us blandt andet inspireret af Michael Hanekes Funny Games<\/em>, som ogs\u00e5 er p\u00e5 listen over de ti film, Peele fik sit cast til at se, f\u00f8r produktionen startede.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Denne konvention bliver vendt p\u00e5 hovedet i Us<\/em>, hvor de <\/em>(j\u00e6vnf\u00f8r det franske Ils<\/em>) bliver til os. <\/em>Det er ikke l\u00e6ngere et sp\u00f8rgsm\u00e5l om en anonym magt, der vender sig mod et tilf\u00e6ldigt offer, men snarere om en indre svinehund, der finder vej op til overfladen og n\u00e6gter at lade sig fortr\u00e6nge. Dette billede bliver plantet allerede fra filmens begyndelse, hvor en grafik h\u00e6vder, at USA er sp\u00e6kket med underjordiske tunnelsystemer, nedlagte metrosystemer etc. og p\u00e5 den m\u00e5de antyder alt det, der ligger skjult under overfladen.<\/p>\n\n\n\n

Det bliver alts\u00e5 hurtigt klart, at vi har at g\u00f8re med en u\u00f8nsket vrangside \u2013 ikke kun af karaktererne, men ogs\u00e5 af det amerikanske samfund, hvilket bliver udtrykt med al tydelighed, da Gabe sp\u00f8rger \u201dWhat are <\/em>you people?\u201d og Adelaides onde tvilling, Red, svarer: \u201dWe are Americans\u201d (fig. 7). Filmen er sp\u00e6kket med symboler, som startsekvensens bure med kaniner, der i filmens slutning er blevet befriet og vrimler omkring i et af ovenn\u00e6vnte tunnelsystemer. Kaninerne kan indikere mennesket (og menneskeheden) som evigt testobjekt, men ogs\u00e5 \u2019chasing the white rabbit\u2019 \u2013 et tilbagevendende tema i popul\u00e6rkultur, der oprindeligt stammer fra Lewis Carrolls Alice\u2019s Adventures in Wonderland<\/em>. Den hvide kanin symboliserer en umulig dr\u00f8m eller fantasi  \u2013 i dette tilf\u00e6lde m\u00e5ske den amerikanske dr\u00f8m, der er blevet til et mareridt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Adelaide m\u00e5 konfrontere sin \u2019onde tvilling\u2019, samtidig med, at der er langt st\u00f8rre ting p\u00e5 spil.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de bliver \u2019hands across America\u2019 til et h\u00e5ndfast (!) symbol p\u00e5, hvordan mennesker kan forenes i kampen for b\u00e5de godt og ondt. K\u00e6den af mennesker forenet i en f\u00e6lles sag har ogs\u00e5 en ond tvilling i form af en r\u00f8dkl\u00e6dt, saksebev\u00e6bnet k\u00e6de, der ikke sigter mod at inkludere men mod at ekskludere, drage gr\u00e6nser og bygge mure (fig. 8). Hentydningen til det aktuelle politiske klima i USA og appellen til den indre svinehund ligger lige for; som Manohla Dargis skriver i sin anmeldelse i The New York Times<\/em>, med henvisning til filmens penduleren mellem 1986 og nutiden: \u201dPeele piles on (and tears off) the masks and the metaphors, tethers the past to the present and draws a line between the Reagan and Trump presidencies, suggesting that we were, and remain, one nation profoundly divisible.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Det oprindelige \u2019hands across America\u2019-initiativ, som ogs\u00e5 bliver udsat for filmens troldspejl.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man kan spekulere over, om titlen Us<\/em> ligger s\u00e5 snublende t\u00e6t op ad US med stort S (og mange steder fejlagtigt bliver skrevet s\u00e5dan) fordi filmen i bund og grund er en diagnose af den amerikanske tilstand \u2013 fanget i en os-og-dem-retorik: \u201dWe<\/em> are Americans\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Den sv\u00e6re toer<\/h2>\n\n\n\n

Hermed er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt Us<\/em> lever op til forventningerne i k\u00f8lvandet af Get Out<\/em> ogs\u00e5 delvist besvaret. Der er ikke skyggen af tvivl om, at Jordan Peele kan sin genrehistorie og er en dygtig filmmager: Manuskriptet og dialogen fungerer og holder dampen oppe, personinstruktionen er solid, stemningen er intens og lyd-og billedsiden er gedigent h\u00e5ndv\u00e6rk. Ligesom i Get Out<\/em> er musikken et eklektisk mix, hvor hiphop og klassisk optr\u00e6der side om side (og endda i en fusioneret udgave i \u00e9n af filmens centrale scener, hvor Luniz\u2019 Got 5 on it<\/em> er transformeret til balletmusik). Peele har en fork\u00e6rlighed for at bruge kran, dolly og helikopter, hvilket giver mange af filmens scener en glidende, snigende fornemmelse, der v\u00e6kker mindelser om nogle af gysergenrens klassikere (for eksempel et andet af Peeles genreforbilleder, Stanley Kubricks The Shining<\/em>, <\/em>og Alien<\/em>-serien).<\/p>\n\n\n\n

Us <\/em>er med andre ord en nydelse for \u00f8jne og \u00f8rer, og skuespillerne bidrager med masser af nerve og n\u00e6rv\u00e6r. B\u00f8rnene \u2013 som ellers ofte har et begr\u00e6nset standardrepertoire af ansigtsudtryk \u2013 er trov\u00e6rdige, og de voksne balancerer fint mellem s\u00e5rbarhed og fandenivoldsk beslutsomhed. Deres dobbeltidentiteter kommer fint til udtryk, og ikke mindst Elisabeth Moss udnytter til fulde sin forholdsvis begr\u00e6nsede dobbeltrolle som frustreret ros\u00e9-dranker og psykotisk saksemorder (fig.9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Elisabeth Moss fra The Handmaid\u2019s Tale<\/em> har smidt kysen og str\u00e5ler i sin dobbeltrolle.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Generelt set er Us<\/em> blevet godt modtaget i medierne. Fra de danske anmeldere er der rosende ord og p\u00e6ne bed\u00f8mmelser over hele linjen (p\u00e5 n\u00e6r et stort, rundt 0 fra en meget vred Suzanne Tram i Nordjyske<\/em>). De amerikanske anmeldere har ogs\u00e5 taget forholdsvis godt imod filmen, om end flere fremh\u00e6ver, at den er noget tynget ned af sin symbolsp\u00e6kkede samfundskritik. I en anmeldelse i Variety <\/em>argumenterer Peter Debruge s\u00e5ledes for, at filmen taber pusten hen mod slutningen, og Ann Hornaday i The Washington Post<\/em> giver filmen tre en halv stjerne af fem og skriver: \u201cThe symbolism is far from the most interesting thing about the film \u2026 and it ultimately collapses under the metaphorical weight.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Denne anmelder er enig med Hornaday. Sammenlignet med Get Out<\/em> virker Us <\/em>en kende mere programmatisk og selvh\u00f8jtidelig, hvilket egentlig er paradoksalt, da Get Out <\/em>i h\u00f8jere grad ekspliciterede sin agenda. Der blev flittigt sat ord p\u00e5 racekonflikten, men filmens humor \u2013 ikke mindst repr\u00e6senteret gennem hovedpersonens ven, Rod, der spiller p\u00e5 alle tangenter fra den Eddie Murphy-inspirerede skole \u2013 og det gotiske twist gav Get Out <\/em>en lethed, som Us <\/em>mangler. <\/p>\n\n\n\n

Det er som om, Us <\/em>lider under en lidt sk\u00e6vvreden balance mellem genrekarakteristika som plot, sp\u00e6nding og uhygge og den under- og overliggende sociopolitiske agenda. Us<\/em> er simpelthen s\u00e5 symbolladet og metafortung, at den aldrig rigtig letter som det, den bliver promoveret som: horror. Den er en p\u00e5 mange m\u00e5der imponerende, smuk og sympatisk film, men specielt uhyggelig er den ikke. Er man efter en intens, fabulerende og flot udf\u00f8rt civilisationsallegori, kan Us<\/em> klart anbefales. Er man inkarneret horrorfan, kan man n\u00e6sten kun blive skuffet.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n