{"id":6501,"date":"2019-03-10T14:43:44","date_gmt":"2019-03-10T12:43:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=6501"},"modified":"2020-05-22T12:01:52","modified_gmt":"2020-05-22T10:01:52","slug":"serieverdenens-populaere-flaskeskibe","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/03\/serieverdenens-populaere-flaskeskibe\/","title":{"rendered":"Serieverdenens popul\u00e6re flaskeskibe: Et blik p\u00e5 underholdningsv\u00e6rdien i bottle episodes"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r man som serieskaber, hvis man har overskredet sit budget, men stadig mangler et enkelt afsnit til at fylde s\u00e6sonen ud? Man laver selvf\u00f8lgelig en bottle episode, for de er nemlig billige og hurtigt lavede. Det er den g\u00e6ngse diskurs omkring bottle episodes, men den ser helt bort fra episodernes st\u00e6rke publikumsappel, narrative styrker og unikke underholdningsv\u00e6rdi. Her ser vi n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan de m\u00e6rkv\u00e6rdige episoder holder os s\u00e5 godt underholdt med s\u00e5 f\u00e5 ressourcer.  <\/h5>\n\n\n\n

Bottle episodes er en betegnelse for episoder i tv-serier, som for et enkelt afsnit bremser seriens overordnede narrativ til fordel for en afgr\u00e6nset, episodisk fort\u00e6lling, a ship in a bottle<\/em>, som finder sted i en enkelt eller f\u00e5 settings med ganske f\u00e5 skuespillere, og som begr\u00e6nser sig til en enkelt plotlinje. Det er episoder, som p\u00e5tager sig store praktiske og narrative bensp\u00e6nd, men alligevel rangerer de ofte h\u00f8jt, hvad ang\u00e5r brugerbed\u00f8mmelser, og de modtages gerne positivt af kritikere. P\u00e5 filmdatabasen IMDb, som rangerer film og serier baseret p\u00e5 brugerbed\u00f8mmelser, har Penny Dreadful<\/em> (A Blade of Grass<\/em> – III: 4) en rating p\u00e5 9,2, som er det h\u00f8jeste for noget afsnit i serien. Det samme g\u00e6lder for Mad Men<\/em> (The Suitcase<\/em> – IV: 7) med en rating p\u00e5 9,7. Masters of Sex<\/em> (Fight<\/em> – II: 4) er seriens anden h\u00f8jest rangerende episode med 8,8. Fire Fly <\/em>(Out of Gas<\/em> – I: 5) med 9,2 og The Sopranos<\/em> (Pine Barrens<\/em> – III: 11) med 9,7 er yderligere to eksempler p\u00e5 bottle episodes, som ligger \u00f8verst p\u00e5 rating-listerne. Episodernes popularitet giver anledning til at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvordan de p\u00e5 trods af deres store begr\u00e6nsninger form\u00e5r at underholde.<\/p>\n\n\n\n

Det er et omr\u00e5de af tv-forskningen, som har modtaget meget lidt opm\u00e6rksomhed. Det eneste faglitteratur, som specifikt besk\u00e6ftiger sig med f\u00e6nomenet, er en tidsskriftsartikel af Ted Nannicelli med titlen The Naturalist Theatrical Aesthetic of Bottle Episodes <\/em>fra 2014.<\/em> Her vil jeg afpr\u00f8ve dens pointer og fors\u00f8ge at udvide dens karakteristik. Rammen er en l\u00f8bende analyse af bottle episoden A Blade of Grass<\/em> (fig. 1) fra tv-serien Penny Dreadful.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: A Blade of Grass er det fjerde afsnit fra den tredje s\u00e6son af Penny Dreadful (2014-2016) produceret af Showtime. Den er en n\u00e6rmest eksemplarisk bottle episode. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u00d8konomiske snydekoder?<\/h2>\n\n\n\n

Den herskende diskurs om bottle episodes er, at de prim\u00e6rt produceres for at spare penge, og at deres eneste f\u00e6lles konvention er at v\u00e6re s\u00e5 billige som muligt (Nannicelli 2014: 55, TvTropes: Bottle episodes og Amorim 2014). Mens det nok er sandt i mange tilf\u00e6lde, medf\u00f8rer den diskurs en tendens til kun at betragte episoderne som \u00f8konomiske smutveje snarere end kreative valg. Det medf\u00f8rer, at deres unikke form og stil bagatelliseres til fordel for et produktionsanalytisk blik, som ikke indfanger den unikke underholdningsv\u00e6rdi, der utvivlsomt findes i dem. Her vil jeg derfor se bort fra episodernes bagvedliggende \u00f8konomiske motivation og behandle deres form som kreative valg.<\/p>\n\n\n\n

The Naturalist Theatrical Aesthetic of Bottle Episodes <\/h2>\n\n\n\n

Bottle episodes er unikke grundet den form, de har adopteret, eller n\u00e6rmere bestemt de bensp\u00e6nd, de har givet sig selv. Det er dog langt fra alle episoder af denne type, som til fulde passer p\u00e5 formlen beskrevet tidligere. Nogle afsnit har eksempelvis adskillige karakterer eller flere locations, som det er tilf\u00e6ldet med henholdsvis The Suitcase<\/em> eller Pine Barrens<\/em>. If\u00f8lge Ted Nannicelli deler de fleste bottle episodes dog et l\u00f8st s\u00e6t konventioner: <\/p>\n\n\n\n

Naturalistisk teatralsk \u00e6stetik<\/p>

En dyb udforskning af karakterernes psykologi og relationer<\/p>

Fokus p\u00e5 et enkelt handlingsforl\u00f8b<\/p>

Et begr\u00e6nset rum, som altid v\u00e6re realistisk motiveret<\/em>, og det samme vil den \u00e5bning af karakterernes indre, som det begr\u00e6nsede rum fordrer (realistisk motivation forst\u00e5et som motiveret af noget i narrativet, der g\u00f8r elementet logisk plausibelt)<\/p>

Anvendelse af den samme stil og narrative struktur som den \u00f8vrige serie<\/p>

Nogenlunde samme placering i det episodisk-serielle spektrum <\/em>som seriens \u00f8vrige afsnit<\/p>

\u00d8konomisk motivation bag formen.<\/p>Kilde: Nannicelli 2014.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Han mener, at bottle episodes hovedsageligt overkommer deres praktiske begr\u00e6nsninger, ved at anvende det han kalder \u201ca naturalist theatrical aesthetic\u201d (s. 54). En \u00e6stetisk form hentet fra den modernistiske str\u00f8mning inden for teatret i det 19. \u00e5rhundrede med blandt andre Strindberg og Ibsen som vigtige figurer (fig. 2). Det er en form for intimteater med naturalistisk skuespil og fokus p\u00e5 karakter frem for plot. Den prim\u00e6re attraktion ved bottle episodes er if\u00f8lge Nannicelli at v\u00e6re vidne til en eksternalisering af karakterernes indre. Vi fascineres af at se de skjulte sider af sindet blive stillet frem til skue, og bottle episodes g\u00f8r netop det til UG (s. 62).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Henrik Ibsen (venstre) og August Strindberg (h\u00f8jre) var hovedskikkelser i det skandinaviske moderne gennembrud. I forordet til Fr\u00f8ken Julie<\/em> fra 1888 udfolder Strindberg i koncentreret form det naturalistiske teaters karakteristika og id\u00e9. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kammerspil i en gummicelle<\/h2>\n\n\n\n

A Blade of Grass<\/em> foreg\u00e5r n\u00e6sten udelukkende i en gummicelle p\u00e5 et psykiatrisk hospital og benytter kun tre karakterer: Vanessa Ives (Eva Green), John Clare (Rory Kinnear) og Dr. Seward (Patti LuPone). Afsnittets begr\u00e6nsede udfoldelsesrum er realistisk motiveret af en hypnosesession i det forrige afsnit, og hele afsnittet er et langt flashback ind i Vanessas fortr\u00e6ngte minde. Det er et afsnit, som udforsker Vanessa Ives\u2019 psykiske kvaler og hendes relation til sygepasseren John Clare, mens plottets omdrejningspunkt er, at Vanessa skal komme i tanke om identiteten p\u00e5 \u201cThe Master\u201d, som er Vanessas betegnelse for m\u00f8rkets fyrste og seriens ultimative superskurk. <\/p>\n\n\n\n

Skuespillerne i A Blade of Grass <\/em>anvender i h\u00f8j grad en naturalistisk skuespilstil. Intimitet er et n\u00f8gleord, og det forst\u00e6rkes af konstante close-ups (fig. 3). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 3: En af mange ekstremt n\u00e6re indstillinger i A Blade of Grass<\/em>, som spiller fremragende sammen med Eva Greens meget f\u00f8lelsesladede, naturalistiske skuespil. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kigger man p\u00e5 The Suitcase<\/em> eller The Nightcommers, <\/em>ser man samme tendens. Der anvendes us\u00e6dvanligt mange close-ups, og skuespilstilen er mere naturalistisk og intim, end det er normen for deres respektive serier. Det begr\u00e6nsede rum i episoderne er ligeledes realistisk motiveret af handlingen; en uf\u00e6rdig opgave og Drapers ensomhed i The Suitcase<\/em> og indesp\u00e6rring i en hytte grundet trusler udefra i The Nightcommers<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

For mig at se holder Nannicellis karakteristik stik, hvad ang\u00e5r episodernes overfladiske \u00e6stetik og dramaturgi. A Blade of Grass <\/em>og de andre n\u00e6vnte afsnit beror p\u00e5 en dybdeg\u00e5ende udforskning af karaktererne og deres relationer formidlet gennem en naturalistisk teatralsk \u00e6stetik. De begr\u00e6nsede rum og karakterernes eksternalisering af deres indre er realistisk motiverede, og episoderne har fokus p\u00e5 et enkelt handlingsforl\u00f8b. Noget Nannicelli ikke p\u00e5peger er, at eksternaliseringen i n\u00e6sten alle tilf\u00e6lde sker hos de mest f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt aflukkede karakterer i serierne: Captain Reynolds i Out of Gas<\/em>, Walt i Fly (Breaking Bad <\/em>– III: 10), <\/em>Draper i The Suitcase<\/em> og Masters i Fight <\/em>(fig. 4), hvilket g\u00f8r eksternaliseringerne s\u00e5 meget desto mere kraftfulde. Et mere substantielt ankepunkt i forhold til Nannicellis karakteristik er imidlertid – som vi skal se – at bottle episodes anvender den samme stil og narrative struktur som de \u00f8vrige afsnit, eller at de har lignende placeringer i det episodisk-serielle spektrum.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Fight <\/em>fra anden s\u00e6son af Masters of Sex <\/em>er det f\u00f8rste afsnit i serien, som giver et dybtf\u00f8lt indblik ind i Bill Masters\u2019 komplicerede sind. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bottle episodes som brikker i en helhed<\/h2>\n\n\n\n

Nannicellis artikel fors\u00f8ger at afd\u00e6kke, hvilke teknikker bottle episodes anvender for at overkomme deres praktiske begr\u00e6nsninger, og i den anledning tager han episoderne p\u00e5 deres egne pr\u00e6misser og unders\u00f8ger deres s\u00e6regne karakteristika isoleret set. For at afd\u00e6kke deres underholdningsv\u00e6rdi er det ikke tilstr\u00e6kkeligt, siden intet afsnit af en tv-serie findes i et vakuum; de er alle en del af en st\u00f8rre narrativ helhed. Jeg vil derfor argumentere for, at den prim\u00e6re kilde til underholdning i bottle episodes ikke er at finde i episoderne selv, men i relationen mellem dem og deres respektive serier. <\/p>\n\n\n\n

Narrative special effects<\/h2>\n\n\n\n

En m\u00e5de bottle episodes form\u00e5r at underholde deres publikum er gennem det, Jason Mittell i bogen Complex Television <\/em>kalder operational aesthetics. <\/em>Operationel \u00e6stetik opst\u00e5r, n\u00e5r det narrative maskineri g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv og bliver en kilde til fascination (Mittell 2015: 42). I komplekse tv-serier som Penny Dreadful<\/em> er underholdningsv\u00e6rdien i lige s\u00e5 h\u00f8j grad bestemt af, hvordan de f\u00e5r narrativet til at fungere, til at \u201cg\u00e5 op\u201d, som af hvad der egentlig sker i plottet. \u201cWe watch these shows not just to get swept away in a realistic narrative world\u2026 but also to watch the gears at work, marveling at the craft required to pull of such narrative pyrotechnics\u201d (s. 43). <\/p>\n\n\n\n

Ofte vil den operationelle \u00e6stetik bunde i et brud med seriens etablerede narrative normer, hvilket i h\u00f8j grad g\u00f8r sig g\u00e6ldende i bottle episodes (s. 45). En fast seer af Penny Dreadful<\/em> vil gradvist blive tilv\u00e6nnet seriens tempo, fort\u00e6lleteknik og multiprotagoniststruktur. N\u00e5r de normer brydes i A Blade of Grass<\/em>, som kun har en enkelt plotlinje og et meget langsommere tempo, engageres seeren og bliver klar over, at der er noget s\u00e6rligt p\u00e5 spil. Vi engageres af mysteriet om, hvordan i alverden folkene bag har t\u00e6nkt sig at holde os underholdt i en gummicelle, og vi fascineres af den kl\u00f8gt, det kr\u00e6ver at udfolde en kompleks historie if\u00f8rt en sp\u00e6ndetr\u00f8je.<\/p>\n\n\n\n

I et typisk afsnit af Mad Men <\/em>eller The Sopranos,<\/em> er der ogs\u00e5 mange forskellige plotlinjer i spil p\u00e5 samme tid, og seeren kastes rundt mellem forskellige sideplots, hvor fordybelse i hver enkelt historie ofte besv\u00e6rligg\u00f8res. S\u00e5 n\u00e5r vi i The Suitcase<\/em> f\u00e5r lov at fordybe os intensivt i Peggy og Drapers forhold eller Christopher og Paulies i Pine Barrens<\/em>, f\u00f8les det eksklusivt, n\u00e6rmest be\u00e6rende.<\/p>\n\n\n\n

Det serielle-episodiske spektrum<\/h2>\n\n\n\n

Komplekse tv-serier er for Mittell ensbetydende med narrativ kompleksitet: \u201dAt its most basic level, narrative complexity redefines episodic forms under the influence of serial narration<\/em> \u2013 not necessarily a complete merger of episodic and serial form, but a shifting balance.\u201d (Mittell 2014: 18).<\/p>\n\n\n\n

Komplekse tv-serier er alts\u00e5 kendetegnede ved et brud med tidligere seriers tendens til at have afsluttede handlingsforl\u00f8b p\u00e5 en perlek\u00e6de, hvor hvert afsnit i princippet kunne udelades (Nordstr\u00f8m 2004: 29). Komplekse tv-serier udg\u00f8res i stedet af en r\u00e6kke semi-afgr\u00e6nsede episodiske fort\u00e6llinger i det enkelte afsnit og f\u00f8ljetonfort\u00e6llinger, som str\u00e6kker sig p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af hinanden igennem flere episoder. Der kan v\u00e6re adskillige plotlinjer eller f\u00f8ljetoner af varierende l\u00e6ngde, som startes og afsluttes inden for en enkelt s\u00e6son (s. 39). <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 5: Illustration af den karakterbaserede dramaseries multiplot-struktur (Nordstr\u00f8m 2004: 39) <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bottle episodes skiller sig ud fra denne struktur, idet deres handling som udgangspunkt ikke intervenerer med nogle f\u00f8ljeton-buer eller den overordnede serie-bue. De er groft sagt kun relevante som episode-buer. Ved at skille sig ud fra den g\u00e6ngse, komplekse tv-serie, bidrager bottle episodes forvirrende nok til den narrative kompleksitet i deres seriers, i kraft af den diversitet de bringer til bordet.<\/p>\n\n\n\n

Kernels og Sattelites<\/h2>\n\n\n\n

I en kompleks tv-serie som Penny Dreadful <\/em>f\u00e5r man undervejs i fort\u00e6llingen et v\u00e6ld af informationer, som er relevante for episode-buernes, f\u00f8ljeton-buernes og serie-buens fremdrift, men man f\u00e5r endnu flere, som ikke er det. Informationerne kan if\u00f8lge Seymor Chatman opdeles hierarkisk (Chatman 1978: 53). De narrative elementer i en fort\u00e6lling kan groft deles op i to kategorier: kernels <\/em>og sattelites<\/em>. Kernels er de elementer i en fort\u00e6lling, som enten stiller eller besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5l, som b\u00e6rer handlingen videre og tvinger narrativet til at skifte retning (fig. 6). De udg\u00f8r handlingens skelet og kan ikke udelades uden at forkludre narrativets kausallogik (s. 53).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 6: King Joffreys d\u00f8d i Game of Thrones <\/em>er en kernel, idet h\u00e6ndelsen radikalt \u00e6ndrede p\u00e5 fort\u00e6llingens retning og ikke ville kunne udelades uden at kompromittere seriens logik. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Satellites derimod er narrative elementer, som ikke er essentielle for, at handlingen giver mening. De kan i princippet udelades fra fort\u00e6llingen, uden at den g\u00e5r fra hinanden (s. 54). Ofte vil informationer, som bidrager til at karakterisere personer og relationer i en tv-serie v\u00e6re satellites. Andre gange kan hele karakterer eller sideplots v\u00e6re redundante i forhold til den gennemg\u00e5ende fort\u00e6lling (fig. 7). Satellites giver historien fylde og v\u00e6kker det fiktive univers til live, men er ikke som s\u00e5dan livsn\u00f8dvendige for plottet: \u201dTheir function is that of filling in, elaborating, completing the kernel: they form the flesh of the skeleton.\u201d (s. 54). <\/p>\n\n\n\n

Satellitter p\u00e5 d\u00e5se<\/h2>\n\n\n\n

Penny Dreadful <\/em>er en st\u00e6rkt serialiseret serie med mange sammenv\u00e6vede plotlinjer, hvor hver episode driver det gennemg\u00e5ende narrativ fremad mod s\u00e6sonens eller seriens slutpunkt. I seriens tredje s\u00e6son er det centrale slutpunkt at forebygge pagten mellem Vanessa Ives og M\u00f8rkets fyrste. Foruden at sl\u00e5 knude p\u00e5 hver enkelt sideplot tjener mange af de informationer, som gives i l\u00f8bet af s\u00e6sonen, det form\u00e5l at lede narrativet frem mod slutpunktet, og hvert enkelt afsnit indeholder som regel adskillige kernels. I A Blade of Grass<\/em> er der til geng\u00e6ld kun en enkelt: afsl\u00f8ringen af \u201dThe Masters\u201d identitet. Resten af episoden kunne i princippet udelades, uden at seriens resterende narrativ ville tage m\u00e6rkbar skade. I Fly<\/em>, The Suitcase <\/em>eller Fight<\/em> gives der derimod ingen informationer, som er strengt n\u00f8dvendige for at forst\u00e5 resten af s\u00e6sonernes handling.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Et eksempel p\u00e5 en satellite er forholdet mellem Ygritte og Jon Snow i Game of Thrones <\/em>\u2013 forholdet er med til at karakterisere Jon Snow, men har som s\u00e5dan ingen relevans for historien om, hvem der kommer til at sidde p\u00e5 jerntronen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bottle episodes er episoder, som s\u00e6tter det narrative tempo helt ned og fokuserer p\u00e5 de ikke-essentielle elementer i seriernes universer. Navnlig udforskningen af karakterernes psyke og relationer. De er koncentrater af satellites. Dermed ikke sagt at det ikke er informationer, som er lige s\u00e5 vigtige som kernels for at skabe en velpolstret og indlevelsesfordrende storyworld, <\/em>hvilket i komplekse tv-serier i h\u00f8j grad opn\u00e5s netop gennem karakteriseringer af personer og relationer.<\/p>\n\n\n\n

Seeren som detektiv<\/h2>\n\n\n\n

En anden m\u00e5de bottle episodes engagerer deres publikum, er ved at invitere til en anderledes m\u00e5de at v\u00e6re publikum. Mittell beskriver en ny seerpraksis, som han kalder forensic fandom<\/em>. I komplekse tv-serier med en h\u00f8j grad af indlevelse og en kryptisk struktur, som leder vores forventninger hen mod en narrativ forl\u00f8sning, inviteres seeren til at lede efter narrative ledetr\u00e5de i detaljerne (Mittell 2015: 267). <\/p>\n\n\n\n

Det er en seerpraksis, som sk\u00e6rpes, n\u00e5r vi g\u00f8res opm\u00e6rksom p\u00e5, at episoden bryder med seriens normer, og det er et f\u00e6nomen, som David Bordwells kognitive filmteori kan hj\u00e6lpe til at anskueligg\u00f8re. If\u00f8lge Bordwell tr\u00e6kker vi altid p\u00e5 en r\u00e6kke schemata,<\/em> n\u00e5r vi ser et audiovisuelt v\u00e6rk (Bordwell 1985). Vi har en r\u00e6kke perceptuelle skabeloner<\/em> indlejret i vores hjerner, som hj\u00e6lper os til at finde hoved og hale i verden omkring os. De fleste af os er ganske vant til at se komplekse serier. Deres prototypiske form og normer er indlejret i os som et schemata. N\u00e5r formen i bottle episodes er s\u00e5 uvant, igangs\u00e6tter det en r\u00e6kke hypotesedannelser hos tilskueren i form af en s\u00f8gen efter v\u00e6rkets motivationer<\/em> (Bordwell 1985: 154). N\u00e5r formen eller stilen i et v\u00e6rk bevirker, at vi ikke kan tr\u00e6kke p\u00e5 vores forudindtagede schemata, giver vi os til at se p\u00e5, hvilken handlingsm\u00e6ssig, kompositionel<\/em> <\/em><\/strong>motivation<\/em> <\/em><\/strong>som ligger bag. Vi giver os til at spejde efter cues <\/em>til senere handlingsforl\u00f8b og ledes til at anskue v\u00e6rkets narrative og stilistiske elementer som set-ups, som senere vil bel\u00f8nne os med pay-offs eller hj\u00e6lpe os til at forst\u00e5 tidligere handlinger (s. 312).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: A Blade of Grass <\/em>foreg\u00e5r som n\u00e6vnt i et flashback, og Vannessa Ives\u2019 sygepasser i afsnittet er i seriens \u00f8vrige afsnit kendt som Frankensteins monster. Man er derfor konstant p\u00e5 udkig efter ledetr\u00e5de, som kan anskueligg\u00f8re hans forandring. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det oplever man tydeligt i A blade of Grass, <\/em>hvor formen og stilens kontrast til den \u00f8vrige serie giver anledning til at granske hver replik og hver gestus, som udveksles mellem Vanessa og John. Hvert eneste lille element opleves pludselig som en ledetr\u00e5d, der kan belyse de to karakterers forhold tidligere i seriens handlingsforl\u00f8b, kaste lys over den person John er blevet i diegesens nutid (fig. 8) eller afsl\u00f8re, hvem \u201dThe Master\u201d kunne v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Grundet afsnittets s\u00e6regne form v\u00e6kkes vores opm\u00e6rksomhed, og vi inviteres til at dissekere fort\u00e6llingen for at finde narrative ledetr\u00e5de <\/em>til den bredere, serielle handling. <\/p>\n\n\n\n

Kosttilskud til tilskuerens fabulering <\/h2>\n\n\n\n

En anden vigtig narrativ funktion, som denne type episoder tjener, er en meget intensiv karakterisering af karaktererne. Som tidligere n\u00e6vnt giver det begr\u00e6nsede rum realistisk motivation til en dyb udforskning af karakterernes indre og deres relationer. Bottle episodes tilbyder kort sagt seriernes skabere en smutvej til at skabe mere interessante karakterer og relationer p\u00e5 meget kort tid.<\/p>\n\n\n\n

Her kan Bordwell igen v\u00e6re en hj\u00e6lp. Han forklarer tilskuerens hypotesearbejde med tre begreber: Stil, syuzhet <\/em>og fabula<\/em> (Bordwell 1985: 49). Stil henviser til v\u00e6rkets audiovisuelle udtryksmuligheder. Syuzhet er den m\u00e5de, v\u00e6rket strukturerer dets informationer. Det er de informationer, som eksplicit overleveres til tilskueren. Syuzhettet kan udelade informationer og overlade det til tilskueren at udfylde fort\u00e6llingens tomme pladser. Det g\u00f8r n\u00e6sten alle v\u00e6rker konstant; fx i A Blade of Grass <\/em>ved at klippe mellem to forskellige dage i gummicellen, hvormed seeren overlades til at udlede, at intet er sket i l\u00f8bet af dagen, mens alverdens ting i princippet kunne v\u00e6re h\u00e6ndt. Syuzhettet kan modsat ogs\u00e5 benytte redundans til at udpensle information og kan i forskellige v\u00e6rker have forskellig vidensdybde<\/em> (s. 57). <\/p>\n\n\n\n

Fabula derimod er den mentale konstruktion tilskueren efterlades med p\u00e5 baggrund af v\u00e6rkets stil og syuzhet. \u201dThe fabula is thus a pattern which perceivers of narratives create through assumptions and inferences. It is the developing result of picking up narrative cues, applying schemata, framing and testing hypothesis\u201d (s. 49). Det er s\u00e5 at sige den forst\u00e5else, vi till\u00e6gger v\u00e6rket ved at udfylde tomrummene efterladt af stil og syuzhet. Det er den kausallogiske fort\u00e6lling, den menneskelige hjerne sammenstykker ud fra de informationer, den bliver fodret med.<\/p>\n\n\n\n

Karakter og publikum p\u00e5 speeddate<\/h2>\n\n\n\n

Hvis man betragter komplekse tv-serier som samlede helheder, hvilket giver mere mening end at anskue <\/em>fx The Sopranos <\/em>som 86 forskellige v\u00e6rker, bliver de enkelte episoders indflydelse p\u00e5 den endelige fabula-konstruktion meget v\u00e6sentlig. For bottle episodes, som jo ikke bidrager n\u00e6vnev\u00e6rdigt til den narrative fremdrift, er det prim\u00e6re bidrag til den endelige fabula at overlevere information om karakterernes psyker og deres relationer. Det er, som n\u00e6vnt, to enormt v\u00e6sentlige aspekter af den komplekse tv-series underholdningsv\u00e6rdi. S\u00e5 n\u00e5r bottle episodes intensivt karakteriserer n\u00f8glepersoner og deres relationer, er der tale om et vigtigt bidrag til den overordnede, serielle fabula, vi som tilskuere f\u00e5r mulighed for at konstruere. Syuzhettet i bottle episodes har en h\u00f8j grad af vidensdybde<\/em> i kraft af eksternaliseringen af karakterernes indre og en h\u00f8j grad af redundans vedr\u00f8rende karakterernes psyker (fig. 9). Derfor giver bottle episodes os bedre muligheder for at konstruere koh\u00e6rente fabulaer vedr\u00f8rende karakterernes emotionelle udfoldelser senere i seriens forl\u00f8b. Den frie adgang til Vanessas indre landskab i A Blade of Grass <\/em>giver os langt bedre foruds\u00e6tninger for at forst\u00e5 den emotionelle kamp, hun skal komme til at udk\u00e6mpe i seriens finale. Udviklingen i relationen mellem hende og sygepasseren John igennem afsnittet giver os desuden bedre grundlag for at forst\u00e5 deres relation i de tidligere afsnit, og den person John senere i diegesen skal blive.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: I Out of Gas <\/em>f\u00e5r seeren et mere dybdeg\u00e5ende kendskab til hovedpersonen Captain Reynolds end i noget andet afsnit, og det farver forst\u00e5elsen af alle hans efterf\u00f8lgende interaktioner med de andre karakterer. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Underholdningen i det anderledes<\/h2>\n\n\n\n

Hvorfor er bottle episodes s\u00e5 underholdende? Lad os igen tage udgangspunkt i A Blade of Grass,<\/em> som p\u00e5 mange m\u00e5der er en arketypisk bottle episode. <\/em>Den er underholdende som selvst\u00e6ndig episode, fordi den form\u00e5r at vende sine begr\u00e6nsninger til styrker. Dens begr\u00e6nsede rum bliver grundet det veltilpassede manuskript ikke til en h\u00e6msko, men g\u00f8r afsnittet til en narrativ bl\u00e6rer\u00f8vsepisode. Gummicellens aflukke bliver en realistisk motivation til et psykologisk kammerspil og sandsynligg\u00f8r det imponerende naturalistiske skuespil fra Eva Green og Rory Kinnear. <\/p>\n\n\n\n

Mest af alt er det en underholdende episode, fordi den bryder med seriens egne normer. Den bliver sp\u00e6ndende grundet den operationelle \u00e6stetik, som opst\u00e5r ved dens brud med den narrative status quo i Penny Dreadful <\/em>og komplekse tv-serier generelt. Den anderledes fort\u00e6lleteknik g\u00f8r, at den faste seer engageres og giver sig til at lege detektiv, og fordi bottle episodes er satellites i koncentreret form, tilf\u00f8jer de, i h\u00f8jere grad end konventionelle episoder, redundant information til seriens syuzhet, som tillader os at konstruere mere fuldendte fabulaer for serierne og dermed en mere underholdende oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Nannicellis pointer holder s\u00e5ledes et stykke hen ad vejen stik, men hans karakteristik er ikke d\u00e6kkende, fordi han ikke har seriernes helhed for \u00f8je. Desuden er den reduktionistiske antagelse om bottle episodes som \u00f8konomiske kneb diskutabel. Selvom der er penge at spare i episoderne, synes det ikke usandsynligt, at seriernes skabere ville producere dem selv med plus p\u00e5 kontoen, eftersom de har s\u00e5 bred en publikumsappel, tilbyder s\u00e5 betragtelige narrative fordele og s\u00e5 unik en underholdningsv\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Serier<\/h3>\n\n\n\n