{"id":6455,"date":"2019-02-26T12:28:08","date_gmt":"2019-02-26T10:28:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=6455"},"modified":"2020-05-22T12:02:49","modified_gmt":"2020-05-22T10:02:49","slug":"leths-stilistiske-imperfektion","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2019\/02\/leths-stilistiske-imperfektion\/","title":{"rendered":"Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Da J\u00f8rgen Leth i starten af 1980\u2019erne fik overtalt selveste Andy Warhol til at medvirke i en scene i 66 scener fra Amerika<\/em> (1982), kunne han n\u00e6ppe have forudset at scenen ville f\u00e5 nyt liv n\u00e6sten fyrre \u00e5r senere. Ikke desto mindre var det netop hvad der skete for nylig, idet et uddrag af scenen hvor Warhol spiser en burger blev brugt af Burger King som deres reklame i halftime-showet under \u00e5rets Super Bowl. Scenen er da ogs\u00e5 filmens mest ikoniske scene \u2013 selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst og fremmest fordi Warhol medvirker, men m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi den med sine godt fire minutter er filmens l\u00e6ngste scene. At scenen er l\u00e6ngere end de andre, skyldes bl.a. at det tager Warhol en del tid at spise burgeren, men det skyldes i lige s\u00e5 h\u00f8j grad at Warhol efter endt spisning sidder l\u00e6nge og stirrer udtryksl\u00f8st ind i kameraet mens han venter p\u00e5 at Leth skal give ham et cue s\u00e5 han kan sige sin replik. Til sidst indser Warhol at der nok ikke kommer noget cue fra Leth og siger s\u00e5 sin replik alligevel, og scenen er dermed forbi. Men selvom Warhol-scenen m\u00e5ske nok er den mest ikoniske fra 66 scener fra Amerika<\/em>, er flere andre af filmens scener mindst lige s\u00e5 interessante – og denne billedanatomi vil s\u00e5ledes panorere hen over nogle af de scener der for en umiddelbart betragtning virker mindre centrale end Warhol-scenen, men som alligevel viser sig at v\u00e6re nok s\u00e5 v\u00e6sentlige forudsat at man zoomer langt nok ind.<\/h5>\n\n\n\n

Warhol-scenens reaktualisering i verdens dyreste reklameblok har selvsagt ogs\u00e5 medf\u00f8rt at Leth er blevet interviewet af danske medier om reklamen og om den film som billederne oprindeligt stammer fra. I flere medier har Leths s\u00e5ledes udtalt at hans m\u00e5l var at lave en for den tid politisk ukorrekt film idet den erstattede det normalt fjendtlige billede af USA med scener der ikke afholdt sig fra at glamourisere amerikansk kultur. Det er imidlertid ikke kun i sit indhold at filmen er atypisk for sin tid, for p\u00e5 formsiden b\u00e6rer den ogs\u00e5 i den grad pr\u00e6g af at v\u00e6re stilistisk s\u00e6regen og en typisk J\u00f8rgen Leth-film. Som titlen angiver, best\u00e5r filmen af 66 scener, og disse scener viser alle sammen postkort-agtige udsnit af den amerikanske virkelighed. Hver eneste scene f\u00f8lger stort set den samme struktur. De varer i udgangspunktet mellem cirka tyve sekunder og et minut og de afsluttes altid med at Leths stemme ben\u00e6vner hvad vi ser og hvor scenen er optaget (fx \u201dBurger, New York\u201d i Warhol-scenen). Derudover bev\u00e6ger kameraet sig s\u00e5 godt som aldrig og der klippes n\u00e6sten heller aldrig internt i den enkelte scene. Resultatet er at vi tilbydes en lang r\u00e6kke enkeltscener, men ikke som s\u00e5dan nogen fortl\u00f8bende handling. Og undtagen det stjernedrys som Warhol (og \u2013 for os danskere \u2013 Kim Larsen) kaster over filmen, er det mestendels fuldkommen banale hverdagslige ting og lokationer der vises \u2013 og ikke fx Frihedsgudinden, Golden Gate-broen eller andre velkendte amerikanske vartegn.<\/p>\n\n\n\n

Stilistisk set er filmen dermed meget stramt komponeret og selvom Leths filmiske stil er relativt atypisk, l\u00e6rer man hurtigt dette asketiske princip at kende: uklippede scener af en nogenlunde identisk varighed der viser en bestemt type motiver filmet af et statisk ubev\u00e6geligt kamera. L\u00e6ser man nogle af Leths filmpoetologiske tekster hvori han reflekterer over sin filmiske metode, st\u00e5r det da ogs\u00e5 klart at der er tale om nogle meget bevidste stilvalg. Fx har Leth p\u00e5 humoristisk vis fremlagt sin foragt for b\u00e5de zoom og panoreringer i den meget selektive og meget lidt objektive Br\u00f8ndums encyklop\u00e6di<\/em> \u2013 en parodisk og st\u00e6rkt idiosynkratisk encyklop\u00e6di hvor mere end 200 mennesker har bidraget med opslag om en r\u00e6kke mere eller mindre tilf\u00e6ldige ting, heriblandt alts\u00e5 Leth om en r\u00e6kke filmtermer. I opslaget om zoom skriver han bl.a. at det er \u201den sygdom\u201d:<\/p>\n\n\n\n

Man har et billede, men man vil ikke have det. Man vil \u00e6ndre det, man vil hele tiden lave det om. Det skal v\u00e6re st\u00f8rre og s\u00e5 skal det v\u00e6re mindre. Rammen er flydende. V\u00e6gelsindet er blevet en teknik. Valget er evigt udsat. <\/p>Bentzen et al 1999, 331. <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Panoreringen f\u00e5r ikke en helt lige s\u00e5 h\u00e5rd medfart, men alligevel er det tydeligt at det if\u00f8lge Leth er et greb som skal bruges varsomt og kun i s\u00e6rligt udvalgte tilf\u00e6lde:<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre lider mange af den tvangstanke at kameraet skal bev\u00e6ge sig. Det er der ingen grundlov der foreskriver. Det bedste er et statisk billede. Panorering er en udskridning af den valgte ramme. Kun sj\u00e6ldent er en panorering s\u00e5 genialt t\u00e6nkt og godt gennemf\u00f8rt, at man m\u00e5 kalde den velmotiveret. Oftest er panoreringen udtryk for en turistagtig begejstring over omgivelserne, eller er blot udslag af en slags nerv\u00f8sitet over at billedet er roligt. <\/p>

<\/p> Bentzen et al 1999, 222.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I forl\u00e6ngelse af overvejelser som disse har Leth ogs\u00e5 om netop 66 scener fra Amerika<\/em> flere gange noteret sig \u2013 og m\u00e5ske endda med en vis stolthed \u2013 at der s\u00e5ledes kun er \u00e9n kamerabev\u00e6gelse i hele filmen. Det har han fx gjort i samtale med Anders Leifer: \u201dSom du m\u00e5ske erindrer, er der et stort drama i filmen. Det er den ene kameratur, som findes\u201d (Leifer 1999, 10) \u2013 og s\u00e5ledes ogs\u00e5 igen i sin anden erindringsbog, Guldet p\u00e5 havets bund<\/em>: \u201dKameraet var fastl\u00e5st. Det bev\u00e6gede sig kun en eneste gang i hele materialet\u201d (Leth 2007, 288). Med udtalelser som disse s\u00f8ger Leth tydeligvis at cementere et billede af sin kunstneriske praksis som v\u00e6rende stramt styret af en r\u00e6kke bevidste valg og fravalg. Her er netop ingen plads til det v\u00e6gelsind som zoom repr\u00e6senterer i Leths optik. Leth er en bevidst og principfast instrukt\u00f8r der ved hvad han vil og ikke vil. Og en film som 66 scener fra Amerika<\/em> synes da ogs\u00e5 ved f\u00f8rste \u00f8jekast at bekr\u00e6fte dette indtryk: den er som antydet stramt struktureret og de stilistiske valg er n\u00f8je doseret.<\/p>\n\n\n\n

Men kigger man n\u00f8jere efter kommer spr\u00e6kkerne til syne. Det viser sig nemlig at v\u00e6re en sandhed med modifikationer at der kun er en kameratur i hele filmen. Den panorering Leth henviser til g\u00e6lder utvivlsomt en scene tidligt i filmen hvor kameraet helt tydeligt panorerer henover landskabet i Californien hvor det ender sin panorering p\u00e5 et skilt (fig. 1-3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Kameraet viser et californisk landskab n\u00e6r den mexicanske gr\u00e6nse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 2: Herefter panoreres der henover landskabet fra h\u00f8jre mod venstre…<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 3: …inden kameraet ender sin bev\u00e6gelse p\u00e5 det skilt der ses her<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Imidlertid bev\u00e6ger kameraet sig ogs\u00e5 p\u00e5 andre tidspunkter i filmen. Det g\u00e6lder helt \u00e5benlyst en scene hvor kameraet befinder sig i en bil der k\u00f8rer p\u00e5 en vej i New Mexico efter m\u00f8rkets frembrud. Kameraet filmer her ud gennem forruden mens bilen k\u00f8rer. Leth ville sikkert indvende at det jo er bilen og ikke kameraet der bev\u00e6ger sig, og det har han for s\u00e5 vidt ret i. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Uagtet om det er kameraet eller bilen der bev\u00e6ger sig, er der bev\u00e6gelse (og v\u00e6gelsind?) i scenen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men selv hvis man accepterer det argument, er der minsandten endnu en scene hvor der ogs\u00e5 panoreres, nemlig scenen hvor nogle m\u00e6nd befinder sig i et udend\u00f8rs badeomr\u00e5de. Ser man virkeligt n\u00f8je efter, er Leths fotograf Dan Holmberg nemlig undervejs i scenen n\u00f8dt til at lave nogle minimale, n\u00e6sten um\u00e6rkelige panoreringer for at opn\u00e5 den \u00f8nskede framing (fig.5-8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 5: I scenen hvor nogle m\u00e6nd befinder sig i et udend\u00f8rs badeomr\u00e5de panorerer kameraet ogs\u00e5 en ganske lille smule.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 6: Bem\u00e6rk her stigens \u00e6ndrede position \u2013 kameraet har bev\u00e6get sig lidt mod venstre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 7: Herefter bev\u00e6ger kameraet sig tilbage mod h\u00f8jre (bem\u00e6rk stigen igen).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 8: Til sidst bev\u00e6ger kameraet sig en lille smule til venstre igen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Under det stilistiske skelets perfekt afm\u00e5lte struktur skjuler der sig alts\u00e5 sm\u00e5 imperfektioner som instrukt\u00f8ren selv er blind for.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Leth p\u00e5st\u00e5r at disse kamerapanoreringer ikke eksisterer, er det vel dybest set flintrende ligegyldigt om kameraet bev\u00e6ger sig i denne scene eller ej, ogs\u00e5 fordi justeringerne jo er s\u00e5 minimale. Med andre ord: who cares<\/em>? Leth har da ogs\u00e5 d\u00e6kket sig ind n\u00e5r han om sin ellers stringente metode i 66 scener fra Amerika<\/em> har udtalt f\u00f8lgende: \u201dHvis man har et system, er det ogs\u00e5 bedst at bryde det en gang imellem og hermed skabe en frihed\u201d (Leifer 1999, 23). Warhol-scenen er jo s\u00e5ledes ogs\u00e5 et s\u00e5dant brud p\u00e5 systemet hvilket f\u00e5r den til at skille sig ud fra m\u00e6ngden af enkeltscener. Jeg tilst\u00e5r ogs\u00e5 gerne at det er p\u00e5 gr\u00e6nsen til petitesserytteri overhovedet at udpege det, men min pointe er nu for s\u00e5 vidt heller ikke at 66 scener fra Amerika<\/em> bliver en d\u00e5rligere film p\u00e5 grund af denne underordnede detalje \u2013 snarere tv\u00e6rtimod. For det er jo s\u00e5ledes netop en af forcerne ved Leths stilistiske stringens at den inviterer seeren til at bide m\u00e6rke i selv de mindste detaljer og derved til at blive mere opm\u00e6rksom p\u00e5 netop de stilistiske valgs betydning. Havde Leth ikke struktureret filmen s\u00e5 stramt \u2013 og havde han undladt at bl\u00e6re sig med at kameraet kun bev\u00e6ger sig \u00e9n gang \u2013 havde jeg nok aldrig sk\u00e6nket det en tanke og m\u00e5ske endda slet ikke bem\u00e6rket den utilsigtede panorering. Leths film sk\u00e6rper med andre ord ens filmstilistiske opm\u00e6rksomhed og analytiske n\u00e6rsyn. Scenen med den utilsigtede panorering bliver dermed til den undtagelse der bekr\u00e6fter den regel der lyder at Leth normalt har fuld kontrol over hvad han laver \u2013 undtagen selvf\u00f8lgelig n\u00e5r han indvilliger i at arbejde sammen med Lars von Trier. Leths karakteristiske filmstil og konstante refleksion over egen metode g\u00f8r ham til en ener i dansk film, fuldt ud p\u00e5 linje med fx netop von Trier. Og med placeringen af Warhol-scenen midt i en af verdens st\u00f8rste tv-begivenheder har han m\u00e5ske omsider n\u00e5et et publikum af den st\u00f8rrelse han fortjener.
<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n