{"id":632,"date":"2014-04-21T13:59:42","date_gmt":"2014-04-21T13:59:42","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/?p=632"},"modified":"2020-05-23T23:37:55","modified_gmt":"2020-05-23T21:37:55","slug":"nogle-noter-om-filmkritikken-det-nye-169","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2014\/04\/nogle-noter-om-filmkritikken-det-nye-169\/","title":{"rendered":"Nogle noter om filmkritikken: Det nye 16:9"},"content":{"rendered":"\n
\"Fig.
Fig. 1: Den unge Fran\u00e7ois Truffaut lancerede i 1954 et essay, som satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved datidens franske film og rystede hele det franske filmmilj\u00f8. Men hvad er filmkritikkens rolle i dag?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
I for\u00e5ret 2014 underg\u00e5r 16:9 <\/i>en r\u00e6kke mindre forandringer, og indoptager i denne forbindelse videoessayet som en ny tilbagevendende feature. Men hvad er det, som dette tidsskrift, der nu lever p\u00e5 sit tolvte \u00e5r, <\/i>\u00f8nsker at bibringe filmkritikken, og hvad er filmkritikkens v\u00e6sentligste \u00e6rinde? Er den danske filmkritik for (entydigt) orienteret imod det smarte og det sensationelle \u2013 popul\u00e6re film, poppede top-10-lister og populistiske historier fra branchens bagtr\u00e6ppe \u2013 og udelukker den sande filmkritik per definition<\/i> det popul\u00e6re?<\/h5>\n\n\n\n

En vis tendens i filmkritikken<\/h2>\n\n\n\n

I 1954 lancerede en af datidens og s\u00e6rligt eftertidens<\/i> st\u00f8rste instrukt\u00f8rer, Fran\u00e7ois Truffaut, en heftig kritik af tidens franske film. I tidsskriftet Cahiers du Cin\u00e9ma<\/i> sondrede han imellem h\u00e5ndv\u00e6rkere (metteurs en sc\u00e8ne<\/i>) og reelle filmskabere eller kunstnere (auteurs<\/i>), som med deres kamera kunne realisere deres egne fort\u00e6llinger p\u00e5 netop deres s\u00e6regne facon og med en helt umiskendelig stilistisk, tematisk og fort\u00e6llem\u00e6ssig signatur.<\/p>\n\n\n\n

Lyder dette velkendt? Ja, historien om Truffaut og Cahiers<\/i>-kredsens betydning for den franske nyb\u00f8lge \u2013 og subsidi\u00e6rt b\u00e5de filmhistorien og filmkritikken \u2013 har efterh\u00e5nden v\u00e6ret genstand for mangen en genfort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Heller ikke Truffauts tanker, som nok i 1954 kunne ryste filmkritikken og -milj\u00f8et, var i sig selv nye<\/i>. Nej, fort\u00e6llingen om den sande kunst som et genkendeligt produkt af en genial skaber g\u00e5r i al fald tilbage til 1790, hvor Immanuel Kant lancerede grundtankerne bag den romantiske kunstopfattelse, og fors\u00f8get p\u00e5 at udpege det specifikt filmiske <\/i>\u2013 filmens filmicitet <\/i>\u2013 har eksisteret i filmkritikken siden begyndelsen af 1900-tallet. Franske avantgardister som Jean Epstein og Louis Delluc talte om n\u00e6rbilledet som grundlaget for den \u201dsande\u201d filmkunst og hyldede et princip om photog\u00e9nie<\/i>; montagebev\u00e6gelsen i 1920\u2019ernes Sovjet talte for klippet, montagen, som kernen i den sande filmkunst, og uenigheder om hvordan <\/i>man skulle sammenklippe en film dannede grundlag for mangen en diskussion imellem filmfolk som V.I. Pudovkin og Sergei Eisenstein. Andre kritikere og teoretikere (fx Andr\u00e9 Bazin) har talt for en mimetisk filmkunst, der i sin essens kan indfange og afbilde virkeligheden, mens folk som Rudolf Arnheim og Siegfried Kracauer, omvendt, har frygtet at filmen kunne blive for <\/i>reproducerende og for lidt <\/i>ekspressiv.<\/p>\n\n\n\n

Fra seri\u00f8s filmkritik til slag i bolledejen<\/h2>\n\n\n\n

Men hvad har alle disse historiske betragtninger med vor tids film og filmkritik at g\u00f8re? Ikke s\u00e5 lidt endda, kunne man h\u00e6vde, for i en tid hvor nye filmtidsskrifter, magasiner og blogs skyder op og knopskyder som aldrig f\u00f8r, er ogs\u00e5 debatten om den gode film <\/i>og den gode filmkritik<\/i> blevet sk\u00e6rpet.<\/p>\n\n\n\n

I december 2013 kunne man s\u00e5ledes i dagbladet Politiken <\/i>l\u00e6se f\u00f8lgende linjer fra det nystartede danske tidsskrift Krystalbilleder<\/i>:<\/p>\n\n\n\n

intet andet dansk organ [end\u00a0Krystalbilleder<\/em>] orienterer sig ops\u00f8gende i filmhistorien \u2013 eller i filmkunstens globale samtid. Og intet andet dansk organ interesserer sig for film som netop film \u2013 for filmenes egenart og unikke udtryks- og erkendelsesmuligheder.<\/p>Dreesen et al. 2013.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I deres drilske kronik, der prim\u00e6rt kunne ses som en hudfletning af den danske film og filmbranche (jf. titlen \u201dDansk film er en tankel\u00f8s reproduktion\u201d), genl\u00f8d krystalfolkene, Dreesen, Jensen og Meilvang, umiskendeligt af den unge Truffaut og de f\u00f8rn\u00e6vnte essentialister fra 1920\u2019ernes filmkritiske milj\u00f8.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Den nyb\u00f8lgeagtige k\u00e6khed, som lader sig spore i de ovest\u00e5ende betragtninger, v\u00e6kker desuden tydelig \u2013 men sikkert utilsigtet \u2013 genklang af 16:9<\/i>\u2019s f\u00f8rste leder fra april 2003, hvori tidsskriftet pr\u00e6senterede sig som \u201d[e]t blad, der tager filmen seri\u00f8st og betragter filmen som en kunstart\u201d i fors\u00f8get p\u00e5 \u201dat s\u00e6tte filmens mere \u00e6stetiske sider p\u00e5 dagsordenen \u2013 s\u00e5 det ikke kun er oml\u00e6gninger af st\u00f8tteordninger og valg af filmkonsulenter, der n\u00e5r forsiderne\u201d (Nielsen et al. 2003).<\/p>\n\n\n\n

Fors\u00f8get p\u00e5 at dreje filmdebatten, at s\u00e6tte selve filmen <\/i>p\u00e5 dagsordenen og at ville behandle denne som film<\/i> er alts\u00e5 alle fine, om end ikke nye, spor i krystalfolkenes kritik. Om man med rimelighed kan tale om alle <\/i>danske film som skabelonproduktioner, er derimod tvivlsomt. Og liges\u00e5 kunne man stille sp\u00f8rgsm\u00e5ltegn ved p\u00e5standen om, at intet organ, foruden Krystalbilleder<\/i>, orienterer sig bredt i filmhistorien og forholder sig seri\u00f8st til filmen som film<\/i>?<\/p>\n\n\n\n

Nej, i forhold til netop disse punkter vil kritikken n\u00e6ppe holde for en n\u00e6rmere og mere dybdeg\u00e5ende analyse. I det andet nummer af Krystalbilleder<\/i>, som rigtignok tager filmen og filmkunsten seri\u00f8st, behandles v\u00e6rker som Jean-Luc Godards Deux ou trois choses que je sais d\u2019elle <\/i>(1967), Jacques Demys atlanterhavstrilogi og Maguerite Duras\u2019 forrygende India Song <\/i>(1975). Det er naturligvis sandt, at de f\u00e6rreste danske tidsskrifter besk\u00e6ftiger sig indg\u00e5ende med de f\u00f8rn\u00e6vnte film, men hverken Godard, Demy eller Duras m\u00e5 dog opfattes som overset i filmkritikken, og den franske nyb\u00f8lge har da ogs\u00e5 v\u00e6ret genstand for omfattende behandling i flere danske tidsskrifter (bl.a. 16:9<\/i> og Kosmorama<\/i>, som p\u00e5 50-\u00e5ret for den franske nyb\u00f8lge havde et helt temanummer herom).<\/p>\n\n\n\n

Den seri\u00f8se og dybdeg\u00e5ende filmkritik, som man finder i bl.a. Krystalbilleder<\/i>, er bestemt forfriskende, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er om det seri\u00f8se og dybdeg\u00e5ende filmblik n\u00f8dvendigvis foreskriver et frankofilt fokus p\u00e5 smalle artfilm eller nyb\u00f8lgeproduktioner, som for l\u00e6ngst har v\u00e6ret genstand for utallige featureartikler og monografier (jf. bl.a. Christian Braad Thomsens fine v\u00e6rker om hhv. Godard og den f\u00f8rn\u00e6vnte Cahiers<\/i>-kreds).<\/p>\n\n\n\n

For 16:9<\/i>, hvor man da ogs\u00e5 har besk\u00e6ftiget sig med b\u00e5de Godard (jf. Holch 2006, Halskov 2007 og Gr\u00f8ngaard 2009), Resnais og Duras (jf. bl.a. Christensen 2007 og Cardullo 2013), har sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke v\u00e6ret hvor kommer filmen fra og hvor smal er den<\/i>, men snarere hvad kan denne film eller tv-serie, og hvad g\u00f8r den s\u00e6rligt interessant som v\u00e6rk og\/eller medieprodukt<\/i>?<\/p>\n\n\n\n

Dagbladenes filmkritik vil i sagens natur orientere sig imod aktuelle film, potentielle danske perspektiver (som antages at v\u00e6re mere interessante for de danske dagbladsl\u00e6sere) og diverse artikler med konfliktpotentiale, ogs\u00e5 kaldt \u201dslag i bolledejen\u201d (mon ikke det bla. var krystalfolkenes k\u00e6khed, der gjorde deres kronik interessant for Politikens<\/i> redaktion?).<\/p>\n\n\n\n

Den \u00f8vrige danske filmkritik er derimod en broget st\u00f8rrelse, med en stadig knopskydning af nye tidsskrifter, magasiner, blogs mv. Fra Ekko<\/i>, der prim\u00e6rt rummer tematiske og aktualitetsorienterede artikler samt branchejournalistiske indl\u00e6g, til mere akademiske tidsskrifter som Kosmorama <\/i>og MedieKultur<\/i>. Det ville n\u00e6ppe v\u00e6re rimeligt at sige, at ingen af disse orienterer sig bredt i filmhistorien, og det ville heller ikke v\u00e6re korrekt at p\u00e5st\u00e5, at ingen af de f\u00f8rn\u00e6vnte tidsskrifter betragter filmen som film<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6re blik og brede perspektiver<\/h2>\n\n\n\n

Dette, at behandle filmen som film<\/i>, er et centralt ankepunkt i krystalfolkenes kritik af den danske \u201dfilmoffentlighed\u201d, og det har i godt elleve \u00e5r v\u00e6ret et centralt credo for 16:9<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Efter 11 \u00e5r har vi p\u00e5 16:9 <\/i>foretaget en r\u00e6kke omstruktureringer af sitet, og vi har tilf\u00f8jet nye elementer og artikeltyper. I stedet for \u00e5rligt at udkomme i fem faste numre, udkommer vi nu l\u00f8bende med nye artikler, som knyttes til forskellige temaer og klynger (antallet af artikler er dog ikke blevet reduceret).<\/p>\n\n\n\n

De v\u00e6sentligste artikeltyper (features p\u00e5 dansk og engelsk, anmeldelser af film samt film- og tv-relaterede b\u00f8ger, \u201det billedes anatomi\u201d og \u201den scenes anatomi\u201d) er fortsat de samme, og navnlig anatomierne \u2013 som er relativt s\u00e6regne for 16:9<\/i> \u2013 har til form\u00e5l at behandle og dissekere nogle konkrete sekvenser, scener og indstillinger fra diverse film og tv-serier.<\/p>\n\n\n\n

I november 2010 var det netop dette n\u00e6ranalytisk blik, som fik filmanmelder Jacob Wendt Jensen til \u2013 i en ellers positiv artikel \u2013 at kalde 16:9 <\/i>\u201dlige vel meget teoretisk\u201d (Jensen 2010). Jensens positive vurdering af 16:9 <\/i>og sammenligningen med Kosmorama<\/i> er naturligvis k\u00e6rkommen, men beskrivelsen af 16:9 <\/i>som teoretisk er udtryk for en mindre misforst\u00e5else. Den filmiske n\u00e6ranalyse, hvor man som Jensen skriver skiller en filmscene ad og analyserer de forskellige kamera-, klippe- og lydtekniske valg, adskiller sig naturligvis fra popmagasinernes og dagbladenes hurtige iagttagelser og sp\u00f8jse top-10-lister. Men filmteori<\/i> er der ikke tale om. Fokus er netop ikke<\/i> p\u00e5 teoretiske forestillinger omkring filmmediet, men p\u00e5 konkrete greb<\/i> i diverse film og tv-serier og disses potentielle funktioner<\/i>.<\/p>\n\n\n\n

Foruden de faste artikeltyper kommer nu en anden artikeltype, nemlig videoessayet, som ogs\u00e5 har til form\u00e5l at koble det n\u00e6ranalytiske blik med de faktiske levende (lyd)billeder, som film og tv-serierne udg\u00f8res af.<\/p>\n\n\n\n

Filmene og tv-serierne, som bliver behandlet i 16:9<\/i>, er ikke per definition mainstreamproduktioner (eksempelvis udkommer vi i for\u00e5ret og sommeren 2014 med artikler om film af Guy Maddin, Jean Isidore Isou og Bertrand Bonello), men heller ikke n\u00f8dvendigvis sk\u00e6ve og alternative.<\/p>\n\n\n\n

Som film- og tv-interesserede analytikere, kritikere og entusiaster orienterer vi ogs\u00e5 netop bredt <\/i>i film- og tv-mediet, b\u00e5de historisk og kulturelt, og dette giver rum for \u00e6ldre, franske eksperimentalfilm som Trait\u00e9 de bave et d\u2019\u00e9ternit\u00e9 <\/i>(1951), moderne amerikanske mainstreamproduktioner som Gravity <\/i>(2013), popul\u00e6re tv-f\u00e6nomener og diverse andre audiovisuelle udtryk, s\u00e5som musikvideoer og titelsekvenser.<\/p>\n\n\n\n

Et sikkert fundament i et skiftende landskab<\/i><\/h2>\n\n\n\n

Da 16:9<\/i> gik i luften for f\u00f8rste gang i 2003, var vi pionerer i rollen som onlinetidsskrift, og helt bevidst valgte vi en form, som imiterede et trykt tidsskift med faste numre, ledere og sidetal. Dengang loggede vores l\u00e6sere p\u00e5 nettet, downloadede en artikel eller et nummer og loggede af igen, hvorefter de printede artiklerne ud, s\u00e5 de kunne l\u00e6se dem i ro og mag.<\/p>\n\n\n\n

I de mellemliggende 11 \u00e5r har vi v\u00e6ret vidne til en mediem\u00e6ssig og teknologisk revolution. Alle traditionelle nyhedsmedier og tidsskrifter har nu en digital platform, og l\u00e6serne er online p\u00e5 pc\u2019ere, tablets og mobiltelefoner 24 timer i d\u00f8gnet.<\/p>\n\n\n\n

I Det nye 16:9<\/i> g\u00e5r vi ikke p\u00e5 kompromis med hverken l\u00e6ngde, tyngde eller den bevidste u-aktualitet, som vi altid har prioriteret i et mediebillede, der i stadigt stigende grad pr\u00e6ges af biografanmeldelser, top-10-lister, blogindl\u00e6g, brancherygter mv. Med vores nye setup f\u00e5r du hverken f\u00e6rre eller kortere artikler. Men i stedet for at udkomme med en hel stribe artikler fem gange om \u00e5ret, udgiver vi alts\u00e5 nu artiklerne drypvis, cirka \u00e9n gang om ugen. I mods\u00e6tning til tidligere tilpasser artiklerne sig nu automatisk den sk\u00e6rm, du v\u00e6lger at l\u00e6se dem p\u00e5, og der er bedre mulighed for at dele artiklerne p\u00e5 diverse sociale platforme.<\/p>\n\n\n\n

Sitet er s\u00e5ledes under l\u00f8bende udvikling og s\u00f8ger at indoptage nye tendenser og artikeltyper, men principperne for 16:9 <\/i>er fortsat de samme:<\/p>\n\n\n\n