{"id":5868,"date":"2018-12-23T09:26:11","date_gmt":"2018-12-23T07:26:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5868"},"modified":"2020-05-22T12:07:15","modified_gmt":"2020-05-22T10:07:15","slug":"erik-ballings-martha","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/12\/erik-ballings-martha\/","title":{"rendered":"Kulten fra Svendborg: Erik Ballings Martha<\/em> og Store Marthadag"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Erik Ballings film Martha <\/em>fra 1967 blev taget af plakaten efter blot tre uger, men i dag er den genstand for en intens kultdyrkelse, der kan m\u00e5le sig med b\u00e5de The Rocky Horror Picture Show<\/em> (1975) og The Room <\/em>(2003). Hvert \u00e5r i maj fejres Store Marthadag i Svendborg af flere hundrede mennesker, der er kl\u00e6dt ud som filmens figurer. Men hvad er der p\u00e5 spil ved en s\u00e5dan fandyrkelse? Samles Martha<\/em>-kulten blot om \u00f8ldrikning og nostalgi, eller form\u00e5r filmen at formidle nogle v\u00e6rdier, som deltagerne kan genkende sig selv i?<\/h5>\n\n\n\n

Kultfilm er over det seneste \u00e5rti g\u00e5et fra en enkelt, amerikansk domineret \u201dkanon\u201d best\u00e5ende af den evindelige The Rocky Horror Picture Show <\/em>og v\u00e6rker af instrukt\u00f8rer som Russ Meyer og Ed Wood til i en national optik ogs\u00e5 at omfatte film fra det p\u00e5g\u00e6ldende lands nationale filmhistorie. I Estland, hvor jeg i nogle \u00e5r underviste i dansk ved universitetet i Tartu, opn\u00e5ede flere estisksprogede film fra landets tid som sovjetrepublik s\u00e5ledes kultstatus blandt de studerende. Det samme g\u00e6lder Danmark, hvor film som fx Reptilicus<\/em> (1961), der allerede var kult i USA, blev genopdaget og dyrket i 90\u00b4erne. Andre danske film som fx S\u00f8ren Faulis TV-film De Skrigende Halse<\/em> (1993) og den overp\u00e6dagogiske antimobbefilm Historien om Kim Skov<\/em> (1981) har ogs\u00e5 v\u00e6ret dyrket i forskelligt omfang.<\/p>\n\n\n\n

Men den dansksprogede film, som har den mest institutionaliserede kult herhjemme, er nok Erik Ballings folkekomedie Martha <\/em>fra 1967 om skibet af samme navn. Oprindelig fik filmen d\u00e5rlig kritik, og publikum svigtede ogs\u00e5, s\u00e5 den m\u00e5tte tages af plakaten efter blot tre uger. Balling selv har udtalt, at han regnede den som en af sine d\u00e5rligste film. Alligevel er Martha<\/em> i dag blevet en klassiker, og den var blandt de tre film, der vandt afstemningen om at blive Nordisk Films 100 \u00e5rs jubil\u00e6umsfilm (Fyns Amtsavis <\/em>5\/5 2017) (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 1: Martha var m\u00e5ske ikke en succes i starten, men er nu en af Nordisk Films klassikere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e6rligt popul\u00e6r blev den is\u00e6r blandt s\u00f8ens folk, som begyndte at afholde visninger rundt omkring p\u00e5 alverdens skibe. Traditionen blev s\u00e5 etableret, at en fan og tidligere s\u00f8mand i 1994 indrettede en mindestue p\u00e5 restauranten B\u00f8rsen i Svendborg, udformet pr\u00e6cis som Marthas skibsmesse, komplet med buster af Karl Stegger og Poul Reichardt, som de ser ud i deres filmroller (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 2: Martha-stuen. L\u00e6g m\u00e6rke til busten af Karl Stegger i rollen som kaptajn Nielsen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mindestuen er siden blevet udgangspunkt for en \u00e5rlig fejring af Martha<\/em> hver f\u00f8rste l\u00f8rdag i maj. I de f\u00f8rste to \u00e5r var det endda et krav, at g\u00e6sterne kunne pr\u00e6sentere en s\u00f8fartsbog for at blive lukket ind. Store Marthadag er nu blevet fejret i over tyve \u00e5r af flere forskellige \u201dMartha-loger\u201d i b\u00e5de Danmark, Sverige og Norge, og flere hundrede mennesker deltager hvert \u00e5r i fejringen. 2017 var h\u00f8jdepunktet med filmens 50-\u00e5rs jubil\u00e6um (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 3: Martha-stuen er en n\u00f8jagtig kopi af filmens skibsmesse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selve dagen har sin egen, n\u00f8je fastlagte liturgi: Deltagerne, hvoraf de mest dedikerede, loge-medlemmerne, er kl\u00e6dt ud som filmens karakterer, starter med at m\u00f8des p\u00e5 gaden og str\u00e6kker h\u00e6nderne frem for at vise, at de har rene negle, som det sker i en af filmens scener. Derefter afsynges \u201dGud signe dig, Norge\u201d \u2013 ligeledes taget fra filmen, hvorefter det g\u00e5r mod Svendborg Scala biograf. Selve visningen f\u00f8lger ogs\u00e5 sin egen n\u00f8je fastlagte opbygning, idet deltagerne g\u00e5r ind ad hver sin indgang til biografsalen, alt efter om de repr\u00e6senterer navigat\u00f8rerne eller maskinbes\u00e6tningen. Undervejs r\u00e5ber de kendte replikker fra filmen som \u201dS\u00e5 g\u00e5r vi gennem Str\u00e6det!\u201d og \u201dJeg vil sgu ikke ha\u00b4 nogen lokumspumpe i min maskine!\u201d til hinanden og synger Martha-sangen. Det hele afsluttes p\u00e5 B\u00f8rsen, hvor dagen ender med f\u00e6lles \u00f8l.<\/p>\n\n\n\n

Det kan virke besynderligt, at netop en film i genren folkekomedie, dansk filmhistories absolutte mainstream, f\u00e5r status som kult. De fleste andre film, som normalt kaldes \u201dkult\u201d, befinder sig i yderkanten af, eller helt uden for, hvad der normalt vises i biograferne. Men if\u00f8lge Anne Jerslevs definition (Jerslev, 1993, s.10-11) beh\u00f8ver en film ikke at have bestemte egenskaber for at blive kult, selvom nogle film dog har st\u00f8rre potentiale end andre. Kult er alene noget, der skabes ud fra publikums reception. P\u00e5g\u00e6ldende film bliver centrum for en kultbegivenhed<\/em>, hvor en gruppe mennesker ser den gentagne gange, gerne med en vis indforst\u00e5et afstandtagen, som kan udm\u00f8nte sig i forskellige former for interaktion med filmen. Kultfilm er derfor et sp\u00f8rgsm\u00e5l om udv\u00e6lgelse og vane snarere end filmens egenskaber og kvalitet. P\u00e5 denne m\u00e5de lever Martha <\/em>fuldt op til Jerslevs definition af en kultfilm (fig. 4 og 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 4: Marthas<\/em> mest dedikerede fans g\u00f8r deres bedste for at efterligne b\u00e5de filmens figurer og flere af dens scener. Her inspiceres for rene negle\u2026 <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Fig. 5:\u2026 ligesom i filmen. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Martha-kulten som et ritual<\/h2>\n\n\n\n

Deltagerne samles alts\u00e5 i Svendborg om en f\u00e6lles dyrkelse af en enkelt film. For udenforst\u00e5ende kan ritualerne omkring Martha <\/em> virke hyggelige og fjollede, som en art udvidet julefrokost med indbygget nostalgi-tema, men der i den grad v\u00e6rdier p\u00e5 spil i dyrkelsen af filmen. Ydermere er denne dyrkelse af Martha <\/em>et af de mest institutionaliserede kultf\u00e6nomener omkring \u00e9n enkelt film, helt p\u00e5 linje med Rocky Horror\u2026<\/em>og The Room<\/em> og m\u00e5ske endda mere gennemf\u00f8rt. Ingen af de to film har i hvert fald sit eget specialbyggede valfartssted med fad\u00f8lshane.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig er Martha-kulten ogs\u00e5 en levende tradition, der holdes i live ved at blive gentaget regelm\u00e6ssigt ud fra en n\u00f8je fastlagt procedure. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r Store Marthadag karakter af v\u00e6re et ritual eller ceremoni. If\u00f8lge sociologens fader, Emile Durkheim tjener ritualer til at skabe sammenhold og binde grupper af mennesker sammen (Stephenson, 2015, s. 39-40), og antropologen Clifford Geertz beskriver dem s\u00e5ledes: \u201drituals produce a story people tell themselves about themselves\u201d (Muir, 1997, s. 4). Ritualer skaber alts\u00e5 en f\u00f8lelse af f\u00e6lles samh\u00f8righed og forbinder deltagerne bagud i tiden med en tradition, der har eksisteret gennem lang tid.<\/p>\n\n\n\n

Det er frugtbart at anvende disse definitioner p\u00e5 Store Marthadag og dens deltagere: Deltagerne skaber sammen et f\u00e6llesskab, som giver dem en kollektiv identitet og et t\u00e6t sammenhold. Samtidig gives hver enkelt deltager en ny identitet end sin daglige, via den rolle, de spiller, og der skabes en afgr\u00e6nsning til omverdenen \u2013 alle de, som ikke er \u201dmed\u201d. Endelig g\u00e5r deltagerne i dialog med filmen og bliver \u201dmedskabere\u201d af en ny mediebegivenhed. Martha <\/em>g\u00e5r fra at blot at v\u00e6re en film til at blive en art totalteater (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig.6: To Martha<\/em>-fans I Svendborgs gader, kl\u00e6dt ud som Morten Grunwald og Poul Reichardts figurer. Men er dette totalteater bare en undskyldning for f\u00e6llessang og \u00f8ldrikning, eller er der noget mere p\u00e5 spil? <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Martha<\/em> versus The Rocky Horror Picture Show<\/em> og The Room<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Bortset fra mindestuen p\u00e5 B\u00f8rsen er det, der udspiller sig omkring Martha <\/em>derfor meget lig med, hvad der foreg\u00e5r blandt dedikerede fans af The Rocky Horror Picture Show <\/em>og The Room<\/em>. Deltagerne er udkl\u00e6dte som filmens karakterer, og de gentager replikker og scener fra filmen og foretager derudover nogle fastlagte gimmicks, n\u00e5r den vises. De ser s\u00e5 at sige filmene p\u00e5 samme m\u00e5de: som en serie af sketches, man i f\u00e6llesskab kommenterer, og som et visuelt udtryk, man kan imitere og interagere med (Jerslev, s.10-11). Gr\u00e6nserne mellem publikum og film nedbrydes alts\u00e5. Alligevel er der en forskel mellem dyrkelsen af Martha <\/em>og de to andre film. Den ligger m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget i udtrykket, som i de v\u00e6rdier, deltagerne samles om.<\/p>\n\n\n\n

The Rocky Horror Picture Show<\/em> er filmen, der i de flestes forst\u00e5else har grundlagt begrebet \u201dkultfilm\u201d. I sig selv inviterer Jim Sharmans film n\u00e6rmest til den dyrkelse, som dens fans skabte. Den er en selvbevidst blanding af rockmusical, klassisk skr\u00e6kfilm og komedie, med henvendelser til publikum og et mylder af referencer til klassiske Hollywood-film. Filmen l\u00e5ner lystigt fra traditionen og nedbryder gr\u00e6nser af enhver art; mellem genrer, k\u00f8n, seksualitet, tilskuer og film (Jerslev, s. 39-44). Den er s\u00e5 at sige postmodernisme per excellence. Efter mere end fyrre \u00e5r er dyrkelsen af Rocky Horror\u2026<\/em> dog efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 kendt og \u201dslidt\u201d, at det nu ville v\u00e6re en overdrivelse af betegne den som kult.<\/p>\n\n\n\n

Flere film kan siges at have videref\u00f8rt den form for dyrkelse, som Rocky Horror\u2026 <\/em>grundlagde, men den bedst kendte er The Room <\/em>fra 2003. I en tidligere artikel i 16:9 har jeg behandlet The Rooms <\/em>fankult som en art latterf\u00e6llesskab, hvor deltagerne samles om at kommentere filmens mange fejl og le ad den komik, som Tommy Wiseaus mislykkede fors\u00f8g p\u00e5 at lave et romantisk drama har f\u00f8rt med sig.<\/p>\n\n\n\n

Grundtemaerne i de to films fangrupper er derfor henholdsvis nedbrydningen af gr\u00e6nser og latteren. I det f\u00f8lgende vil jeg argumentere for, at der er nogle helt andre v\u00e6rdier p\u00e5 spil i forbindelse med Marthas <\/em>publikum (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 7: Et klassisk billede af fans til The Rocky Horror Picture Show<\/em>. Det er klart, at der er nogle andre v\u00e6rdier p\u00e5 spil end ved fejringen af Martha<\/em>. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kort om Martha<\/em><\/h2>\n\n\n\n

For at give en forst\u00e5else af, hvad der adskiller Martha-kulten fra de to andre, er det n\u00f8dvendigt at se n\u00e6rmere p\u00e5 selve filmen: Den gamle, ophugningsmodne damper Martha<\/em> har i \u00e5revis sejlet rundt i det gr\u00e6ske \u00f8hav med sin bes\u00e6tning af sk\u00e6ve eksistenser, der nyder livet og tager tingene med ro ombord. Kreativ bogf\u00f8ring f\u00e5r rederiet i Danmark til at tro, at Martha<\/em> giver overskud. Men en dag \u00e6ndrer tingene sig, da skibsreder O.P. Andersen ankommer sammen med sin datter og sekret\u00e6r og opdager, hvordan tingene st\u00e5r til. Mandskabet bliver fyret, men f\u00e5r en ny chance, da en norsk konkurrent er ved at l\u00f8be med en oliekontrakt. Mandskabet m\u00e5 tage sig sammen for at snyde nordmanden og n\u00e5 en bestemt havn f\u00f8rst ved at sejle gennem et farligt str\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

Selvom Erik Balling afskrev filmen, kan Martha <\/em>i dag ses som en forl\u00f8ber for Olsen Banden-filmene, af hvilke den f\u00f8rste blev indspillet \u00e5ret efter. Det er de samme medvirkende: Ove Sprog\u00f8e, Morten Grunwald, Poul Bundgaard, Preben Kaas. Derudover Poul Reichardt, Karl Stegger og Poul Hagen, som alle medvirkede i flere Olsen Banden-film. Plotm\u00e6ssigt er der ogs\u00e5 store ligheder: en gruppe fidusmagere l\u00e6gger en opfindsom plan for at f\u00e5 en eftertragtet gevinst i konkurrence med en overlegen modstander (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 8: Alle skuespillerne fra de kommende Olsen-Banden-film er med i Martha<\/em>. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Folkekomedien Martha <\/em>\u2013 fordummende underholdning og national selvfedme?<\/h2>\n\n\n\n

Filmkritikken har traditionelt haft et anstrengt forhold til folkekomedien og hjemstavnsfilmen, der er blevet anskuet som enten fordummende eller direkte bagstr\u00e6berisk tilbageskuende. Fx karakteriserer Kaare Schmidt genren s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

Folkekomedien er en bred genre (\u2026) Den str\u00e6kker sig fra det farceagtige over det lystspilagtige til det melodrama- og musicalagtige og blander ofte det hele sammen til en j\u00e6vn \u2013 eller uj\u00e6vn gr\u00f8d (\u2026) et naivt forsorent billede af \u00e6rkenationale typer, som kan samle publikum, b\u00e5de store som sm\u00e5 af alle k\u00f8n, i en varm, hyggelig atmosf\u00e6re med bevidstheden om, at intet er s\u00e5 galt, at det ikke er godt for noget, livet er jo dejligt.<\/p>Schmidt, 1995, s. 226.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Schmidt har ret i den neutrale del af sin karakteristik: Martha <\/em>rummer elementer af b\u00e5de farce, lystspil og musical. I forl\u00e6ngelse af hans \u00f8vrige, negative bed\u00f8mmelse kan filmen da ogs\u00e5 ses kritisk fra flere vinkler, fx etnicitet og k\u00f8n: Filmens gr\u00e6kere optr\u00e6der prim\u00e6rt som Zorba-dansende lokalkolorit, og skibets gr\u00e6ske fyrb\u00f8der m\u00e5 vise, at han har rene negle for at kunne sidde med ved danskernes overd\u00e5dige frokostbord. Nordm\u00e6ndene har nok et langt mere moderne skib, men er nogle stivstikkere, det er let at snyde. P\u00e5 lignende vis fejres skibsdrengens f\u00f8dselsdag med en gr\u00e6sk prostitueret, og rederens fork\u00e6lede datter, Lone (Hanne Borchsenius) skal ogs\u00e5 lige s\u00e6ttes p\u00e5 plads med en r\u00f8vfuld. I sig selv er det Martha<\/em>, der som alle skibe tituleres \u201dhun\u201d, filmens hovedperson. \u201dS\/S Martha, dejlige k\u00e6lling, lunefuld som en pige i maj!\u201d lyder det bl.a. i Martha-sangen. Filmen indeholder alts\u00e5 en del stereotyper om \u201dos\u201d og \u201dde andre\u201d sammen med en vis national selvfedme. Men er det s\u00e5 dette Martha-fansene samles om: \u00f8lb\u00f8vsende, selvtilstr\u00e6kkelig f\u00e6llessang? Langt fra. Martha<\/em>, og folkekomedien, kan nemlig ogs\u00e5 anskues fra en anden vinkel.<\/p>\n\n\n\n

Ib Bondebjerg: Folkekomedie og hjemstavnsfilm som kommentar til det moderne.<\/h2>\n\n\n\n

V\u00e6lger man at tage folkekomedien alvorligt, som Ib Bondebjerg har gjort, tegner der sig et andet billede. If\u00f8lge Bondebjerg skal dansk films udvikling ses i dialog med, hvad der rent sociologisk skete i det danske samfund i \u00e5rene fra 1940 frem til de tidligere 70\u00b4ere. Dansk film, herunder komedie og hjemstavnsfilm, form\u00e5ede at opfange og kommentere de nye tider. Fx afspejler Morten Korch-filmen De r\u00f8de Heste<\/em> (1950), dansk filmhistories mest sete film, den konflikt mellem tradition og fornyelse, som skete i denne periode, hvor landbruget gik ind i en voldsom moderniseringsproces. Filmen formulerer en form for kompromis mellem tradition og fornyelse, og dens enorme popularitet kom af den genkendelighed, som det danske publikum, der for st\u00f8rstedelens vedkommende stadig havde r\u00f8dder i landbrugssamfundet, oplevede (Bondebjerg, 2005, s. 100-111).<\/p>\n\n\n\n

Ser vi Martha <\/em>i det samme lys, kan vi starte med at se p\u00e5 dens grundudsagn: Et f\u00e6llesskab af m\u00e6nd, som hidtil har v\u00e6ret vant til at klare tingene efter gammel vane, m\u00e5 \u00e6ndre sig for at klare sig i en ny sammenh\u00e6ng, pr\u00e6get af international konkurrence. Samtidig m\u00e5 de ogs\u00e5 l\u00e6re at forholde sig til kvindernes tilstedev\u00e6relse p\u00e5 deres enem\u00e6rker. Kvinder betyder som bekendt uheld ombord p\u00e5 et skib.<\/p>\n\n\n\n

Dette kommer til udtryk i filmens slutscene: Efter at have sikret O.P. Andersen oliekontrakten er harmonien blevet genoprettet, og alle respekterer hinanden. Navigat\u00f8rerne og maskinbes\u00e6tningen, der ellers ikke kunne enes, slikker sol sammen p\u00e5 Marthas agterd\u00e6k.  Skibsrederen og hans sekret\u00e6r er ogs\u00e5 til stede, men tolerer bes\u00e6tningens vaner. Knud (Morten Grunwald), hvis opfindsomhed har sikret, at danskerne vandt kapl\u00f8bet, danner nu par med Lone. Martha <\/em>ender derfor ogs\u00e5 med en form for kompromis, mellem rivaliserende fag, arbejdsgiver og ansatte, m\u00e6nd og kvinder \u2013 alt sammen relevant i en periode, hvor tidligere tiders skarpe klasseskel begyndte at opbl\u00f8des, og kvinderne kom ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Samtidig har filmen ogs\u00e5 et andet tema, som blev gennemg\u00e5ende i moderne dansk film, efterh\u00e5nden som udlandsrejser blev mere almindelige, og den danske \u00f8konomi for alvor m\u00e5tte spille med p\u00e5 det internationale markeds regler, nemlig danskernes reaktion p\u00e5 m\u00f8det med det fremmede. Det skal derfor ikke glemmes, at filmens humor i h\u00f8jere grad g\u00e5r p\u00e5 \u201dos\u201d, end \u201ddem.\u201d Akkurat som i Olsen Banden-filmene er det de mandlige danske hovedpersoner, som er de mest karikerede, ikke gr\u00e6kerne. Skibsreder O.P Andersen (Helge Kj\u00e6rulff-Schmidt), er fx en mild parodi p\u00e5 A.P. M\u00f8ller (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 9: Marthas<\/em> slutscene. Fred hviler over land, mens Martha-sangen spilles for sidste gang. <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Martha-kulten som v\u00e6rdif\u00e6llesskab<\/h2>\n\n\n\n

Er det s\u00e5 de samme v\u00e6rdier, deltagerne i Martha-kulten samles om? I et Tv-interview siger Launy Lindahl, der ejer B\u00f8rsen: \u201dJeg er sikker p\u00e5, at det er en tanke hen p\u00e5 en fantastisk, svunden tid ude p\u00e5 det store hav, hvor der var mere tid til tage sig af sig selv og mere sammenhold ombord.\u201d I et andet interview udtaler han:<\/p>\n\n\n\n

De har simpelthen fanget det lige p\u00e5 kornet, s\u00e5 hver gang en s\u00f8mand kommer, s\u00e5 ved han jo godt, at A.P. M\u00f8ller, \u00e5rh hvor er I \u00e5ndssvage, hvor er de blevet effektive, og vi har slet ikke tid til alt det der, men de ved godt, hvordan det var i gamle dage.<\/p>Launy Lindahl.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Filmens manuskriptforfatter, Henning Bahs, kommer ind p\u00e5 nogenlunde det samme:<\/p>\n\n\n\n

Den rammer en streng i s\u00f8mandssj\u00e6len. Vi fremstiller jo s\u00f8folk som nogle godhjertede vellystninge, livsnydere, som m\u00e5 betale en pris for at have det s\u00e5 godt, som de har det. De har en tilv\u00e6relse, som de ikke vil bytte med en moderne.<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

F\u00e6lles for citaterne er temaerne genkendelighed, sammenhold og nostalgi<\/em>, og det er det samme, der kendetegner Store Marthadag. At deltage i Martha-kulten skal derfor forst\u00e5s som at tage del i en fort\u00e6lling om nogle medmenneskelige v\u00e6rdier, der er blevet l\u00f8bet over ende af den frembrusende modernitet. Det er et minde om dengang, hvor det ikke skulle g\u00e5 s\u00e5 st\u00e6rkt, hvor der var mere tid til det hele og mere sammenhold. Det er noget helt andet end Rocky Horror\u2026 <\/em>og The Room<\/em>, hvilket ogs\u00e5 ses p\u00e5 den st\u00f8rre aldersspredning, der er hos deltagerne, samt det faktum, at det hele udspiller sig i s\u00f8fartsbyen Svendborg og ikke i K\u00f8benhavn. Fejringen af Martha <\/em>viser derfor, at deltagerne fuldt ud har forst\u00e5et, hvad filmen udtrykker. Med sin evne til at skabe denne identifikation har Martha<\/em> dermed opn\u00e5et at f\u00e5 betydning som film, omend med en vis forsinkelse. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 lettere at forst\u00e5, hvorfor den har f\u00e5et kultstatus: Den havde m\u00e5ske ikke samme relevans, da den kom frem, men har f\u00e5et det sidenhen. P\u00e5 denne m\u00e5de bekr\u00e6ftes Ib Bondebjergs tese.<\/p>\n\n\n\n

Tilbage til traditionerne?<\/h2>\n\n\n\n

Samtidig skal Martha<\/em>-kulten ses i et st\u00f8rre perspektiv. De frisindede 1970\u00b4ere s\u00f8gte et opg\u00f8r med alle traditioner. Paradoksalt nok fik nostalgien efter fortidens Danmark ogs\u00e5 sit flagskib i dette \u00e5rti med Ballings Matador<\/em>. I de nykonservative 80\u00b4ere pr\u00f8vede man omvendt at puste nyt liv i traditionerne, bl.a. via en dyrkelse af tiden omkring bes\u00e6ttelsen. Fx blev gamle revyviser genindspillet og sunget af nye kunstnere. De ironiske 90\u00b4ere lagde igen afstand til fortiden ved bl.a. at dyrke folkekomedie og hjemstavnsfilm som kitsch, og den nye generation af standupkomikere yndede at latterligg\u00f8re dens klich\u00e9er.<\/p>\n\n\n\n

Men i dag er dyrkelsen af klassisk dansk underholdningskultur \u2013 og de skuespillere og musikere, der kendetegnede den \u2013 blevet mere etableret end nogensinde. Der er lavet film om b\u00e5de Dirch Passer og John Mogensen, og Bakken har f\u00e5et en komplet model af Korsb\u00e6k. P\u00e5 Restaurant B\u00f8rsen findes der nu ogs\u00e5 en John Mogensen-stue og en Matador-stue. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om ikke denne dyrkelse skal forst\u00e5s som tegn p\u00e5 en s\u00f8gen efter en kontakt med fortiden og en f\u00e6lles identitet, som er g\u00e5et tabt. I tidligere tider f\u00f8dtes den enkelte ind i et f\u00e6llesskab, som automatisk gav vedkommende et tilh\u00f8rsforhold alt efter klasse og profession. Men i dag er fx arbejderbev\u00e6gelsen blot en skygge af sig selv, og landbokulturen er helt forsvundet.<\/p>\n\n\n\n

Martha<\/em>– kulten vidner derfor om to ting: for det f\u00f8rste er den et eksempel p\u00e5, hvordan mennesker i dag skaber nye traditioner til erstatning for de gamle. For et par \u00e5r siden havde Nationalmuseet en s\u00e6rudstilling under titlen \u201dfolkekultur\u201d. Emnet var hverken ringridning eller folkedans, men \u2013 cosplay \u2013 alts\u00e5 arrangementer, hvor deltagerne kl\u00e6der sig ud som deres favoritsuperhelt eller spilkarakter. L\u00e6g vel m\u00e6rke til, at s\u00e5danne arrangementer kommer nedefra <\/em>\u2013 de er skabt af fansene selv. Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om ikke ogs\u00e5 Store Marthadag skal ses i denne sammenh\u00e6ng, som et fors\u00f8g mennesker i et gennemindividualiseret samfund g\u00f8r p\u00e5 at skabe nye f\u00e6llesskaber (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fig. 11: Cosplayere fra arrangementet J-Popcorn i K\u00f8benhavn. Er det nye traditioner, som skabes her? <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For det andet er den et eksempel p\u00e5, hvor stor magt traditionen stadig har. Det er som den f\u00e6lles kontakt med det velkendte og erindrede har en evne til at revitalisere og give energi. Fx fortalte en bekendt mig, hvordan en dansktopfest n\u00e6rmest skabte en f\u00e6lles euforisk rus, der fik deltagerne til at g\u00e5 spontant amok i dans og f\u00e6llessang. Traditionen afvises m\u00e5ske i det daglige, men v\u00e6kker noget slumrende i os, n\u00e5r vi finder sammen om den. Samtidig beskytter det humoristiske og uh\u00f8jtidelige arrangementerne mod at blive formelle og h\u00f8jtidelige. N\u00e5r blot vi har det sjovt, bliver det ikke kedeligt. Store Marthadag kommer nok til at eksistere i mange \u00e5r fremover, og hvem ved: Mon ikke B\u00f8rsen en dag f\u00e5r sig en Kim Larsen-stue?<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n