{"id":5745,"date":"2018-11-14T19:16:31","date_gmt":"2018-11-14T17:16:31","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5745"},"modified":"2020-05-22T12:09:52","modified_gmt":"2020-05-22T10:09:52","slug":"troper-i-krimiserier","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/11\/troper-i-krimiserier\/","title":{"rendered":"Troper i krimiserier"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Krimigenren er utvivlsomt popul\u00e6r \u2013 og tv-krimiserier ikke mindre s\u00e5. Tv-kanaler – og streamingtjenester – bugner formeligt af krimiserier, og p\u00e5 danske tv-kanaler alene kan den ivrige fan se hundredvis af fiktionskrimiepisoder om ugen. Tv-krimiserien er alts\u00e5 en ualmindelig veletableret popul\u00e6rkulturel genre, og det er n\u00e6rl\u00e6ggende at n\u00e6re den normative holdning, at tv-krimiserier ogs\u00e5 er uoriginale og klich\u00e9fyldte. Men hvor fastt\u00f8mrede er tv-krimiseriens normer og traditioner i virkeligheden? Er tv-krimiserier fastl\u00e5ste i narrative modeller, eller er der plads til genrem\u00e6ssige innovationer? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l vil n\u00e6rv\u00e6rende artikel fors\u00f8ge at besvare.<\/span><\/h5>\n\n\n\n

I uge 46, 2017, viste 14 danske tv-kanaler i alt 235 fiktionskrimiepisoder. De er artiklens sample, og de vil indg\u00e5 i en kvantitativ indholdsanalyse, hvis umiddelbare m\u00e5l er en registrering af tv-krimiseriens troper. Udgangspunktet for denne deskriptive unders\u00f8gelse er de preskriptive poetikker, der er udgivet siden 1920’erne, og artiklens seneste eksempel er dansk, og fra 2016. Poetikkerne har kanoniseret et fast inventar af elementer, s\u00e5ledes at genren har antaget en skabelonkarakter, hvor en del af dens troper udg\u00f8r genremark\u00f8rer. Det blotte antal episoder vist p\u00e5 dansk tv i en enkelt uge kunne umiddelbart tyde p\u00e5, at originalitet ikke er mulig. Det endelig m\u00e5l for registreringen er en besvarelse af sp\u00f8rgsm\u00e5let, om hvorvidt tv-krimiserier er begr\u00e6nsede af deres narrative modeller, eller om der er spillerum inden for skabelonerne for genrem\u00e6ssige innovationer. I den sidste del af artiklen suppleres den kvantitative tilgang med en kvalitativ, der illustrerer, hvordan episoders og seriers karakteristika kan bidrage til, at de profilerer sig selv inden for genrem\u00e6ssige skabeloner.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Genrens skabeloner og poetikker<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Krimigenrens poetikker er prim\u00e6rt angelsaksiske og litter\u00e6re, men som vi skal se her, dog med danske undtagelser. Denne angelsaksiske tilgang modsvarer, at artiklens empiri med ganske f\u00e5 undtagelser er amerikanske og britiske. Poetikkerne kan l\u00e6ses som skabeloner for genrens fort\u00e6llinger; men netop disse poetikkers omskiftelighed gennem historien peger p\u00e5, at krimigenren ikke er forstenet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Allerede Edgar Allan Poe, der anses for detektivfort\u00e6llingens grundl\u00e6gger (Scaggs 2005, s. 7) p\u00e5begyndte en kodificering og standardisering af genren i 1840’erne, der blev udbygget af andre gennem genrens senere historie. I \u201dThe Murders in the Rue Morgue\u201d (1841) og \u201dThe Purloined Letter\u201d (1845) indg\u00e5r der elementer, der er hyppigt forekommende i dele af genrens senere historie: den us\u00e6dvanlige forbrydelse, den uduelige politimand, der kun modvilligt samarbejder med en privat detektiv, det lukkede rum, detektivens deduktioner, den ubetydelig detalje, der indeholder et afg\u00f8rende spor, og den uskyldigt anklagede, der renses i sidste \u00f8jeblik. Den standardiserede detektivhistorie blev kanoniseret gennem Conan Doyles Sherlock Holmes-skabelon (fig. 2). N\u00e6sten alle 56 noveller og fire romaner har den samme narrative struktur begyndende med, at et offer for en forbrydelse ops\u00f8ger Holmes og Watson i Baker Street 221B og afslutningen af fort\u00e6llingen er, at Holmes redeg\u00f8r for sin geniale metode, der f\u00f8rte til afsl\u00f8ringen af forbryderen (Orel 1992, s. 233; Christensen 2010, s. 389-390).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Conan Doyles Sherlock Holmes-fort\u00e6llinger er blandt andet produceret til ITV af Granada Television i perioden 1994-94 med Jeremy Brett i hovedrollen som Sherlock Holmes, mens Mark Gatiss og Steven Moffat i nyere tid har pustet nyt liv i serien med Benedict Cumberbatch i hovedrollen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Genrens skabelonkarakter fremg\u00e5r ogs\u00e5 af de poetikker, som dens egne ud\u00f8vere har publiceret gennem tiderne. I S. S. van Dines \u201cTwenty Rules for Writing Detective Stories\u201d fra 1928 fastsl\u00e5s det, at der er en kontrakt mellem forfatteren og l\u00e6seren, og at de bestemte love for genren aldrig m\u00e5 brydes, bl.a. at der skal v\u00e6re en detektiv, og kun \u00e9n, og \u00e9t lig i fort\u00e6llingen: \u201dThere simply must be a corpse in a detective novel, and the deader the corpse the better\u201d, men ingen romantik. Detektiven m\u00e5 aldrig vise sig at v\u00e6re den skyldige, men den skyldige skal v\u00e6re en person, der er blevet pr\u00e6senteret i l\u00f8bet af fort\u00e6llingen, og det m\u00e5 ikke v\u00e6re en person fra tjenesteskabet. Allerede i 1928 advarer S. S. van Dines, selvmodsigende kan man p\u00e5st\u00e5, mod genbrug af handlingselementer. Regel nr. 20 gennemg\u00e5r ti troper, bl.a. at identificere den skyldige vha. cigaretskod, og hunden, som ikke g\u00f8ede, og dermed afsl\u00f8rede den skyldige som et familiemedlem.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\u00c5ret efter, 1929, kom pr\u00e6sten og krimiforfatterens Ronald Knoxs let ironiske 10-buds-regels\u00e6t \u201cDetective Story Decalogue\u201d, hvori det overnaturlige og detektivens intuition forbydes, og alle de spor, som detektiven finder, skal ogs\u00e5 v\u00e6re tilg\u00e6ngelige for l\u00e6serne, s\u00e5ledes at der er \u201dfair play\u201d. L\u00e6seren tillades derimod ikke adgang til forbryderens tanker. Knox var medlem af The Detection Club, dannet 1930, hvis medlemmer bl.a. Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og G.K. Chesterton, havde aflagt ed p\u00e5 at overholde disse ti bud i deres detektivfort\u00e6llinger (fig. 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Ronald Knox var selv krimiforfatter. Hans debutroman var The Viaduct Murder (1926). Knoxs let ironiske 10 bud blev udgivet i Best Detective Stories of 1928-29.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dThe Simple Art of Murder\u201d fra 1950 var Raymond Chandlers opg\u00f8r med disse britiske regels\u00e6t, \u201dthe English formula\u201d, fra krimiens \u201dGolden Age\u201d. Chandler argumenterer for, at de korrekte politim\u00e6ssige og forensiske procedurer bliver fulgt i genren, og at forfattere som Hammett skrev ud fra virkeligheden i en realistisk stil: \u201d[\u2026] it had a basis in fact; it was made up out of real things\u201d. Den verden, Chandler nu forlanger i genren, er ikke det engelske herres\u00e6de, men: \u201cThe realist in murder writes of a world in which gangsters can rule nations and almost rule cities, in which hotels and apartment houses and celebrated restaurants are owned by men who made their money out of brothels, in which a screen star can be the fingerman for a mob.\u201d<\/span><\/p>\n\n\n\n

I danske sammenh\u00e6nge er der ogs\u00e5 krimipoetikker. “Femikrimiens 10 bud” af Annemette Hejlsted (2003) har i sin titel ekkoer af de tidligere angelsaksiske, men med en k\u00f8nspolitisk dagsorden til forskel. Det ses fx i bud nr. 6: “Forbryderne i femikrimien er b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder, men der er typisk forskel i motiverne. Kvindernes motiver er personlige eller etiske, mens m\u00e6ndenes typisk er seksuelle eller berigelse ofte p\u00e5 kvinders bekostning.” (s. 49) Disse ti bud har udgangspunkt i den feministisk baserede litter\u00e6re analyse, alts\u00e5 en deskriptiv tilgang, men det deskriptive f\u00e5r et sn\u00e6rt af det preskriptive, n\u00e5r Hejlsted omtaler de ti bud som “genrekrav”.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Annemette Hejlsted har skrevet om den skandinaviske femikrimi i forskellige sammenh\u00e6nge, bl.a. i et arbejdspapir<\/a>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Under overskriften “Jussi Adler-Olsen: Danmarks bedst s\u00e6lgende forfatter fort\u00e6ller ti hemmeligheder fra v\u00e6rkstedet” (Andersen 2016) redeg\u00f8res der for Adler-Olsens krimipoetik for hans politiprocedurekrimier. Undergenren politirutinekrimien skildrer politiets rutiner i opklaringsarbejdet med et team af politifolk og ikke en enkelt detektiv, amat\u00f8r eller privatdetektiv, som den absolutte hovedkarakter. Politiarbejdes indeb\u00e6rer rutinepr\u00e6gede procedurer som overv\u00e5gning, databases\u00f8gninger, rapportskrivning og udgiftsbilag med et pr\u00e6g af realisme (Worthington, 2011, s. 148). Adler-Olsens f\u00f8rste regel er at starte med et dansk afs\u00e6t i stedet for udenlandske locations og temaer, og nr. 2 lokaliserer ogs\u00e5 Adler-Olsens romaner nationalt: “Lad humor indg\u00e5 i romanerne. De skal afspejle selvironien og det danske glimt i \u00f8jet. Humor skal ind overalt. Mindst p\u00e5 hver anden eller tredje side.” Allerede her kan det n\u00e6vnes, at af artiklens sample p\u00e5 35 serier er 26 politiprocedurekrimier. Bintliff (1993) er en guide for forfattere af denne genre, hvor hovedv\u00e6gten i endnu h\u00f8jere grad end hos Chandler (1950) er lagt p\u00e5 korrekte og autentiske politiefterforskningsprocedurer, s\u00e5 bogen kunne minde om en politiskoles l\u00e6rebog p\u00e5 et tidligt trin. Der er fx afsnit om forskellige patruljeringsm\u00e5der og om arrestation af stofmisbrugsmist\u00e6nkte. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Et eksempel p\u00e5 en nyere form for teoretisering af krimigenrens skabelonnatur kan ses i den tyske sp\u00f8gefulde krimipoetik fra 2018 “Wie schreibe ich einen Krimi?” (fig. 5), der ud fra manuskriptskriverens synsvinkel samler op p\u00e5 tre betydende undergenrer, den klassiske britiske, den h\u00e5rdkogte amerikanske og nordic noir. Dette g\u00f8res i postkortformat i form af et flowchart.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Postkortet fra den tyske film- og tv-manuskriptforfatterskole master school drehbuch<\/a> (\u00a9) ligger i tr\u00e5d med tidligere poetikker, og den kombinerer humoristisk mange af de faste troper i genren. Gennem et flowchart kan den h\u00e5befulde krimimanuskriptforfatter v\u00e6lge mellem tre hovedstilarter: den h\u00e5rdkogte amerikanske, den klassiske britiske eller den skandinaviske med hver sin typetro Ermittler- eller opdagertype. Alt efter resultatets kvalitet kan manuskriptforfatteren nu enten g\u00e5 direkte til et medieproduktionsfirma eller kan tage et kursus hos master school drehbuch.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund af disse preskriptive krimipoetikker er artiklen nu p\u00e5 vej mod sin deskriptive fase. Hvordan ser det reelt ud med forekomsten af krimiens indholdselementer i de fiktionskrimiepisoder, der blev vist i uge 46, 2017, p\u00e5 14 danske tv-kanaler? Til det form\u00e5l vil indholdselementerne blive opgjort i en kvantitativ indholdsanalyse. Disse indholdselementer og deres genrefunktion vil dog f\u00f8rst blive bestemt i det n\u00e6ste afsnit.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9er, troper og genremark\u00f8rer<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Innovation i en genre eller mangel derp\u00e5 er ikke kun styret af ambitionen om kunstnerisk originalitet. Markedsmekanismer kan have en konserverende virkning, der direkte hindrer fornyelse. Rick Altman beskriver i sin Film\/Genre<\/em> (1999), hvorledes en genres succes fastl\u00e6gger de enkelte teksters udformning i den, s\u00e5ledes at de f\u00f8lger den succesrige skabelon. N\u00e5r f\u00f8rst en skabelon har vist sin v\u00e6rdi i forhold til box office, eller hvad ang\u00e5r oplag af b\u00f8ger, eller seertal p\u00e5 tv og internationalt salg af serier, vil fornyelse kun s\u00e6tte investeringen i fare. Krimigenren er en s\u00e5dan popul\u00e6r genre, der ligger fast i skabelonudf\u00f8relser. Cawelti kalder den klassiske detektivfort\u00e6lling \u201dperhaps the most highly formalized and ritualistic of all popular formulas\u201d (Cawelti 1976, s. 3); men selv denne genre er til trods for sine faste strukturer ikke statisk og uden udvikling, og en genrediskussion kan ikke kun v\u00e6re synkron, men m\u00e5 indeholde et diakront forl\u00f8b for at kunne redeg\u00f8re for b\u00e5de konservatisme og innovation. Den britiske guldalder med fx Agatha Christie og Dorothy Sayers m\u00e5tte vige pladsen for den h\u00e5rdkogte amerikanske private eye-fort\u00e6lling af fx Dashiel Hammett og Raymond Chandler (Scaggs 2005, s. 29, s. 53-54), og senere tilkomne undergenrer (Agger 2008) understreger, at krimigenren ikke kun er en autonom skabelon, men at den ogs\u00e5 f\u00f8lger og afspejler samfundsudviklinger, hvilket ogs\u00e5 giver sig udtryk i undergenrer, fx politiprocedurekrimien. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Genrer er dynamiske, men for at fastholde deres egenart er de derfor oftest ogs\u00e5 stereotype og repetitive med hensyn til genremark\u00f8rer og -signaler. B\u00e5de Todorov (2007, s. 83), Neale (1900, s. 58) og Agger (2015, s. 128) pointerer, at en genre er dynamisk. Den kan p\u00e5virkes af andre genrer, og den kan \u00e6ndres i sin historiske ramme. Til trods for de genrekonserverende markedsmekanismer p\u00e5peger Altman ud fra en genres syntaktiske og semantiske elementer, at den har den dobbelte mulighed at forblive genkendelig og alligevel fornyende inden for sin diakrone udvikling. Altman ser samspillet mellem en genres syntaks og dens semantik som afg\u00f8rende for dens udvikling. Han beskriver de semantiske og de syntaktiske tr\u00e6k s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n\n\n\n

[\u2026] we can as a whole distinguish between generic definitions which depend on a list of common traits, attitudes, characters, shots, locations, sets, and the like – thus stressing the semantic elements which make up the genre – and definitions which play up instead certain constitutive relationships between undesignated and variable placeholders – relationships which might be called the genre’s fundamental syntax. The semantic approach thus stresses the genre’s building blocks, while the syntactic view privileges the structures into which they are arranged.<\/p> Altman 1984, s. 10.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Altman konkluderer, at en genre er mest sejlivet, hvis den holder fast i en syntaks og er mere liberal med udskiftning af sine semantiske elementer. Her er krimigenrens syntaks et eksempel, hvor Worthington n\u00e6vner den st\u00e6rke narrative struktur, som blev fastlagt af Conan Doyle, med “the crime, followed by the pursuit and capture of the criminal, culminating in the retrospective explanation” (2011, xvi), men denne faste skabelon kan brydes: “Crime fiction is at once deeply conservative in its formulaic conventions and yet potentially radical in its diversity” (iv).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9en har traditionelt et negativt omd\u00f8mme af at v\u00e6re n\u00e6rmest vammel: “hackneyed and cloying” (Abrams 1971, s. 25) pga. af dens alt for hyppige forekomst og dermed mods\u00e6tning til kunstnerisk originalitet, men der er ogs\u00e5 mere positive opfattelser af klich\u00e9er. Umberto Ecos skriver, at “Two cliches make us laugh. A hundred cliches move us.” (1994, s. 264), og Amossy og Lyons p\u00e5peger, at klich\u00e9er har en positiv effekt i l\u00e6seakten, hvor deres genkendelighed hj\u00e6lper l\u00e6serens emotionelle og intellektuelle identifikation med teksten og med intertekstuelle operationer (1982, s. 36). Amossy forbinder klich\u00e9er med den klassiske retoriks tropeforst\u00e5else, hvor troper som fx “tapper som en l\u00f8ve” eller “blid som et lam” blev opfattet som kanoniske troper, idet de balancerer i “a dichotomy between Creation and Imitation, Originality and Banality, the Individual and the Collective.” (s. 35).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Netop den klassiske retoriske figur, tropen, har udviklet en ny betydning. Quintilians definerede tropen som en tale- eller skriftm\u00e5de, der metaforisk \u00e6ndrer ords brug, s\u00e5 de f\u00e5r en anden betydning (Lanham 1991, s. 155). Den nyere, mere positive betydning er, at en trope er et ofte genkommende handlingselement (Marlin 2008), og i artiklens sammenh\u00e6ng kan en specifik trope kategoriseres som en mulig genremark\u00f8r, som Altman beskriver som “a list of common traits, attitudes, characters, shots, locations, sets, and the like – thus stressing the semantic elements which make up the genre.” (1984, s. 10). Det er oplagt at pege p\u00e5, at mange af disse “common traits” etc. er at finde blandt de hyppigst forekommende elementer i artiklens opg\u00f8relse (se figur 7), og alts\u00e5 kan ses som obligatoriske genremark\u00f8rer, mens mange af de sj\u00e6ldnere giver mulighed for variationer. Artiklen finder alts\u00e5 en positiv udvikling ud fra den fort\u00e6rskede klich\u00e9 over den stilistisk neutrale trope til den n\u00f8dvendige genremark\u00f8r.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Krimiregistrant for uge 46 2017<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Uge 46 anses for at v\u00e6re en relativ normal uge mediem\u00e6ssigt (Willig og Blach-\u00d8rsten 2016). Registranten omfatter alle fiktionskrimiserier vist p\u00e5 14 danske kanaler i uge 46, som indg\u00e5r i programoversigten i Politiken, nemlig DR1, TV 2, DR2, DR K, DR3, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV3, TV3+, KANAL 4, KANAL 5, 6’EREN og DR RAMASJANG. Figur 6 viser serierne.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Unders\u00f8gelsens 35 serier. Tallet bag seriens titel angiver antal forekomster inkl. genudsendelser i uge 46. Nogle med kun en eller to fx Norskov, Gotham og Poirot, andre med op til 30 forekomster, fx NCIS. Ikke alle kanaler viste lige mange krimiserier. DR 2 slet ingen, mens DR1, TV2 Charlie, TV3, TV3+ og Kanal 5 og 6’eren viste mange. De anglofone dominerede med 28 serier. Der var fire danske, \u00e9n \u00f8strigsk og to svenske. I alt var der 235 episoder, hvori indg\u00e5r genudsendelser. Seriernes produktions\u00e5r str\u00e6kker sig fra 1967 til 2017.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ud fra dette sample vil nu en episode fra hver af de 35 serier, der blev vist i uge 46, blive underkastet en kvantitativ indholdsanalyse (Christensen 2015), hvis f\u00f8rste m\u00e5l er en registrering af krimigenrespecifikke troper og deres forekomst. Den rent praktiske metodik i den kvantitativ indholdsanalyses registrering havde flere trin, der vil blive beskrevet her, idet metoden kan have interesse for arbejde med andre genrer end krimien. En h\u00e5ndterbar tv-programoversigt for uge 46 med plads til afm\u00e6rkninger af de sendte krimiepisoder kunne findes i en trykt avis, og deres serietitler og episodenumre kunne skrives ind i et skema i Word opdelt i r\u00e6kker for de syv ugedage og en kolonne for hver af de 14 tv-kanaler. En episode fra hver af de nu registrerede 35 serier blev udvalgt tilf\u00e6ldigt, s\u00e5 vidt muligt spredt over de syv ugedage, og hver af disse episoder blev f\u00f8rt ind i en r\u00e6kke i et Excel-diagram. Et afg\u00f8rende trin i unders\u00f8gelsen var udv\u00e6lgelsen, etableringen og etiketteringen af de troper, der skulle registreres i hver sin kolonne. Her blev der foretaget et forprojekt med gennemsyn af fem forskellige episoder, faglitteraturen blev konsulteret, herunder tvtropes.org (2018), ligesom genrens poetikker beskrevet ovenfor blev det. Hver trope fik s\u00e5 koncis en betegnelse som mulig. Den kvantitative udformning af diagrammet blev suppleret med en kvalitativ, idet der i det indgik en kolonne, hvor s\u00e6rlige kendetegn eller profileringer for en episode og evt. dens serie kunne noteres. Dette kvalitative aspekt viste sig at have en betydning, som det fremg\u00e5r af artiklens konklusion. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Til trods for dette forarbejde dukkede der nye troper op i begyndelsen af registreringen. De blev indsat i diagrammet, og allerede gennemsete episoder m\u00e5tte ses p\u00e5 ny i et iterativt eftersyn efter de nytilkomne troper. Samplets episoder var tilg\u00e6ngelige for gennemsyn med bekvem mulighed for af s\u00e6tte afspilningen p\u00e5 pause i Mediastream, Det Kgl. Biblioteks digitale samlinger, s\u00e5 en opdaget trope kunne afm\u00e6rkes i Excel-diagrammet til senere opt\u00e6lling. Uden forskeradgang til Mediastream ville unders\u00f8gelser af denne type v\u00e6re umulige. Det viste sig, at langt de fleste troper tilh\u00f8rte episodernes handling, karakterorkestrering, ikonografi og mise-en-sc\u00e8ne; men enkelte troper adskilte sig herfra. \u201dGenkendelige virkelige lokationer\u201d og \u201dGenkendelige regioner\u201d var ektradiegetiske og forekom ofte. Et antal troper angik det filmiske udtrykssystem og ikke-diegetiske elementer. De var \u201dTruende signalmusik\u201d, \u201dOpdagers blik som kamerablik\u201d, \u201dMorders blik som kamerablik\u201d og \u201dKrydsklipning ved forbrydelse\u201d. De havde ogs\u00e5 en hyppig forekomst. Ved registreringens afslutning blev troperne optalt og sorteret efter antal fra hyppigste til mindst hyppige, s\u00e5 de kunne visualiseres i et diagram. De registrerede troper og deres antal fremg\u00e5r af figur 7.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Unders\u00f8gelsens registrerede tv-fiktionskrimitroper. Diagrammets tekster gengives her med antal i parentes: Afh\u00f8ring af vidner eller mist\u00e6nkte (33), Mord (32), Politistationen (30), Truende signalmusik (25), Gerningsstedet (24), Opdagers familie (24), Motiv (23), Pistol \/ skydev\u00e5ben (22), Forh\u00f8rslokalet (21), Familiestridigheder (21), P\u00e5r\u00f8rende afh\u00f8res eller underrettes (20), Patruljevogne (20), Obduktion (19), Sagsv\u00e6g \/ opslagstavle (19), Opdager med problemer (19), Arrestation (19), Alibi (19), Gamle arkiver og databaser (18), Anden forbrydelse end mord (18), Bar \/ restaurant (17), Forensisk unders\u00f8gelse (17), Afsl\u00f8rende foto (16), Genkendelig virkelig lokation (15), Detektiv forklarer opklaring (15), Opdagers blik som kamerablik (15), Blodspor (15), Religion (14), Sk\u00e6rmarbejde (13), Opdager truet selv (13), Retsl\u00e6ge (12), Mobiltelefon \/ pc unders\u00f8ges (12), Krydsklipning ved forbrydelse (12), Irettes\u00e6ttelse fra overordnede (12), Politiafsp\u00e6rringstape (11), Efters\u00e6tning i l\u00f8b (11), Bestialsk \/ us\u00e6dvanligt mord (11), Politiskilt (10), Genkendelig region (10), Overv\u00e5gningskamera (10), Morders blik som kamerablik (10), Journalist (10), Hospital (10), Fingeraftryk (10), Truet barn (9), Samtale med truende v\u00e5ben (9), Overklasseperson som forbryder (9), Redning i sidste \u00f8jeblik (9), Stort bundt pengesedler (9), Obduktion med overraskelse (9), Opdagers sidekick (9), Narkotika (9), Konkurrerende afdeling (9), Havn (9), Forbryder besk\u00e5ret i billedet (9), D\u00f8dstidspunktet eftersp\u00f8rges (9), Dommerkendelse (9), Jordpr\u00f8ve som spor (8), Truet kvinde i tom bygning (7), Tidligere straffet som mist\u00e6nkt (7), Morder selv dr\u00e6bt (7), Ildsp\u00e5s\u00e6ttelse (7), F\u00e6ngselsbes\u00f8g (7), DNA-spor (6), Forbrydelses tidsplan fastl\u00e6gges (6), Testamente (6), Direkt\u00f8r afbrudt i m\u00f8de (6), Sigtedes rettigheder fremsiges (6), Politifotograf (6), P\u00e5r\u00f8rendes identifikation af lig (6), Overv\u00e5gning fra bil (6), Mist\u00e6nkt netop l\u00f8sladt fra f\u00e6ngslet (6), Krav om advokat (6), Afh\u00f8ring af naboer (6), Diktafon (6), Observation af begravelse (5), Politisirene (5), Skygning (5), Politipsykolog (5), Mist\u00e6nkeligt selvmord (5), Falsk tilst\u00e5else (5), Biljagt (5), Mist\u00e6nkeligt \u00e5benst\u00e5ende d\u00f8r (4), “Truer du mig?”-replik (3), Terrorisme (3), Indsatsstyrke stormer tom bygning (3), Stumt slagv\u00e5ben (3), Undercover-opdager (3), Retssal (3), Pressekonference (3), Lighus (3), Fantomtegning (3), Karakters hjemkomst til egnen (3), Herres\u00e6de (3), Fodaftryk som spor (3), Mulig forfremmelse af opdager (3), Diskretion (3), Butler (3), Biltyveri (3), Undsluppet fange (2), Sporing af telefonopkaldslokation (2), Gerningsmands rum med trof\u00e6er (2), Pengeafpresning (2), Identifikationsparade af mist\u00e6nkte (2), Opdagers visitkort til vidne (2), “Forlad ikke byen”-replik (2), Aflytning (2).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Antallet af disse troper i hver af samplets episoder varierer overordnet fra ca. 20 til ca. 60, hvor kun Ramasjang Mysteriet<\/em> og Norskov<\/em> skiller sig ud med henholdsvis otte og elleve. Forklaringen herp\u00e5 er, at den ene er en lettere parodisk b\u00f8rneudsendelse, og den anden definerer sig i anden s\u00e6son mere som en regional s\u00e6deskildring end som en politikrimi. Disse to serier var de eneste uden mord som forbrydelse. Desto st\u00f8rre varighed en episode har, jo flere troper har den. S\u00e5ledes topper Sherlock<\/em>, Kriminalkommiss\u00e6r Barnaby<\/em>, \u00d8rnen<\/em>, Kriminalinspekt\u00f8r Banks<\/em>, Wallander<\/em>, Irene Huss<\/em> og Taggart<\/em>, hvor den sidste har hele 63. En gennemsnitsberegning af de 35 analyserede episode giver immerv\u00e6k 30 af disse troper til hver, og man m\u00e5 konkludere, at der er f\u00e6llestr\u00e6k med ofte genkomne troper inden for genren. Unders\u00f8gelsen kunne ikke p\u00e5vise nogen diakron sammenh\u00e6ng eller udvikling. Der var intet fald eller stigning i antal troper i forhold til seriens \u00e5rstal. Tropernes type var derimod afh\u00e6ngig af b\u00e5de seriens produktions\u00e5rstal og af dens historiske tid. Butlere og herres\u00e6der var fortidige, DNA og mobiltelefoner nutidige.<\/span><\/p>\n\n\n\n

De 106 troper p\u00e5vist i den kvantitative indholdsanalyses sample udg\u00f8r en betydelig, men selvf\u00f8lgelig ikke absolut, del af krimigenrens semantiske eller paradigmatiske elementer, som beskrevet af Altman ovenfor. Artiklens konklusion vil nu s\u00f8ge at besvare det indledende normative sp\u00f8rgsm\u00e5l, om denne genre blot er klich\u00e9fyldt og uoriginal, og her m\u00e5 der indg\u00e5 kvalitative observationer som supplement til de hidtil beskrevne kvantitative.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Konklusion: Troper og originalitet<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let, om hvorvidt tv-krimiserier er begr\u00e6nsede af deres narrative modeller, eller om der er spillerum inden for skabelonerne for genrem\u00e6ssige innovationer er s\u00f8gt besvaret gennem den kvantitative unders\u00f8gelse i artiklen, som er suppleret med en kvalitativ. Udgangspunktet var den normative holdning, at tv-krimiserier er uoriginale og klich\u00e9fyldte, men m\u00e5let var ogs\u00e5 at adressere sp\u00f8rgsm\u00e5let, om gradb\u00f8jning samt muligheder for innovation er til stede i genren. Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 ses i konteksten af genrens popularitet, hvor det blotte antal af 235 fiktionskrimiepisoder vist p\u00e5 danske tv-kanaler i l\u00f8bet af \u00e9n uge, indikerer popularitet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

To medie- og kulturkritiske poler kan illustrere forholdet mellem t\u00e6theden af stereotyper og troper og originalitet. Under omtalen af detektivnoveller angriber Theodor Adorno i \u201dFjernsynet som ideologi\u201d (1972) tv-mediet generelt for stereotypi og is\u00e6r det, han kalder “tv-spil”, fordi tv-spillenes korte varighed:<\/span><\/p>\n\n\n\n

indvirker ogs\u00e5 p\u00e5 kvaliteten. Det hindrer selv den mest beskedne udfoldelse af handlingen og karaktererne som filmen tillader; alt m\u00e5 st\u00e5 fast fra starten; den angiveligt teknologiske n\u00f8dvendighed, der i sig selv hidr\u00f8rer fra det kommercielle system, kommer den stereotypi og ideologiske stivhed til gode, som industrien ydermere forsvarer med hensynet til et ungt eller infantilt publikum. <\/p> Side 41.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Heroverfor s\u00e6ttes Umberto Ecos “Fornyelse i det serielle” (1990), hvor Eco lige som Adorno omtaler krimier og kriminalserier. Eco stiller originalitet op mod serialitet, hvor han forsvarer det serielle med dets klich\u00e9er og genkomne topoi: “Den ‘moderne’ \u00e6stetik har v\u00e6nnet os til at anerkende genstande som ‘kunstv\u00e6rker’, hvis de fremtr\u00e6der som ‘enest\u00e5ende’ (og alts\u00e5 ikke gentagelige) og ‘originale'” (s. 114); men i den popul\u00e6re krimigenre er det den klich\u00e9agtige og serielle gentagelse, der bereder publikum nydelse: <\/span><\/p>\n\n\n\n

I serien tror brugeren, at han nyder det nye i historien, mens han i virkeligheden nyder at se et konstant fort\u00e6lleskema vende tilbage, samtidig med at det tilfredsstiller ham p\u00e5 ny at m\u00f8de en velkendt person, der har sine egne tics, sine egne klicheer, sin egen teknik til l\u00f8sning af problemerne… P\u00e5 den m\u00e5de opfylder serien det barnlige, men ikke af den grund sygelige, behov for at h\u00f8re den samme historie om og om igen, for at f\u00f8le sig betrygget af, at det samme kommer tilbage, omend let forkl\u00e6dt. <\/p> Side 118.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Ud fra resultaterne af denne artikels unders\u00f8gelse vil det v\u00e6re muligt at forene de to holdninger, Adornos st\u00e6rke kritik af kulturindustrien samleb\u00e5ndsproduktioner og Ecos omfavnelse af det serielt gentagende. Som b\u00e5de Adorno og Eco p\u00e5peger det, og som denne unders\u00f8gelse viser det i sin kvantitative vinkling, er den popul\u00e6re tv-krimigenre fyldt med gentagende troper. Men som denne unders\u00f8gelse ogs\u00e5 viser det i sin kvalitative vinkling, udelukker dette ikke en grad af originalitet og innovation. Inden for en genreskabelon med dens faste grundsyntaks og faste semantiske genremark\u00f8rer giver kombinationen af dens troper og den indbyrdes v\u00e6gtning af dem en mulig profilerende originalitet under genreansvar. Den kvantitative indholdsanalyse af samplet er suppleret med observationer af kvalitativ karakter. Hver episode har s\u00e5ledes et Excel-felt til optegning af dens s\u00e6rlige kendetegn, karakteristika eller profilering, og det er altid muligt at finde en s\u00e5dan. Denne profilering findes b\u00e5de p\u00e5 episodeniveau og overf\u00f8rt p\u00e5 serieniveau. Man kan tale om, at de enkelte afsnit eller serier har profileringer, der supplerer de variationer, som kombinationen af troper giver. Der er lokationsvalg som et historisk Whitechapel, eksotiske Hawaii og Guadeloupe, en kystby i New Zealand, Wien, Ystad, Deep England, historisk Yorkshire og andre genkendelige regioner. Mere specifikt kan der fx v\u00e6re et gymnasium for d\u00f8ve elever, et britisk forlag, en lejr for illegale immigranter ved den amerikansk-mexicanske gr\u00e6nse. G\u00e6ngse politimetoder varieres med clairvoyance eller med en meget klog \u00f8strigsk sch\u00e6ferhund. Sherlock Holmes optr\u00e6der i forskellige versioner i forskellige tidsaldre, og opdagerens k\u00f8n kan v\u00e6re profilen, eller opdagernes alder. Krimiindholdet kan afbalanceres med s\u00e6deskildringer af (social)realistisk karakter. Artiklens metodiske kombination af den kvantitative unders\u00f8gelse med dette kvalitative element er alts\u00e5 midlet til at forklare, at krimigenren til trods for dens skabelonkarakter alligevel giver plads til en vis m\u00e6ngde af original variation i sammenh\u00e6ng med den obligatoriske brug af genremark\u00f8rer eller troper. Det ses, at inden for de kodificerede skabelonrammer, som beskrevet i krimigenrens mange poetikker, er der alts\u00e5 plads til s\u00e5vel variationer som profileringer, der kan afbalancere de genkommende troper.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n