{"id":5730,"date":"2018-11-04T22:30:33","date_gmt":"2018-11-04T20:30:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5730"},"modified":"2019-04-27T20:54:22","modified_gmt":"2019-04-27T18:54:22","slug":"crazy-monsters","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/11\/crazy-monsters\/","title":{"rendered":"\u201cAll kind of manner of crazy monsters\u201d – om d\u00e5rlige special effects<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Special effects<\/span><\/i> har som oftest den ejendommelige egenskab, at de skal mestre en balancegang mellem at v\u00e6re usynlige og synlige. P\u00e5 den ene side er form\u00e5let med en special effect jo netop, at den skal bem\u00e6rkes, som noget der er \u201dspecial\u201d \u2013 noget udover det s\u00e6dvanlige og noget som har kr\u00e6vet en ekstra indsats overhovedet at f\u00e5 op p\u00e5 l\u00e6rredet. Men p\u00e5 den anden side skal en special effect samtidig gerne integreres nogenlunde s\u00f8ml\u00f8st i den filmiske fiktion og ikke i alt for h\u00f8j grad henlede seerens opm\u00e6rksomhed p\u00e5 sin egen konstruerethed. Men det er selvsagt ikke altid, at denne balancegang lykkes, og filmhistorien er rig p\u00e5 d\u00e5rlige special effects, der er kendetegnet ved netop <\/span>ikke<\/span><\/i> at v\u00e6re s\u00f8ml\u00f8st integrerede i den filmiske fiktion, men omvendt fuldt synlige som special effects.<\/span><\/h5>\n\n\n\n

Der kan selvf\u00f8lgelig v\u00e6re mange \u00e5rsager til, at en special effect er d\u00e5rligt forl\u00f8st. For det f\u00f8rste kan det v\u00e6re fuldt intentionelt, og dermed en slags kitschede eller campede special effects. Men nok s\u00e5 ofte vil det v\u00e6re uintentionelt \u2013 og dermed et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at budgettet ikke har rakt langt nok, om en ny teknologi der endnu ikke bemestres til fulde eller omvendt om at tiden er l\u00f8bet fra special effect\u2019en, der m\u00e5ske i sin tid har virket overbevisende, men som med tiden er kommet til at se mere og mere bedaget ud. I endnu andre tilf\u00e6lde er der m\u00e5ske slet og ret tale om decideret inkompetence.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et af de m\u00e5ske mest kendte eksempler p\u00e5 en komplet fejlslagen effekt \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 uventet fejlslagen \u2013 finder man i de <\/span>special editions,<\/span><\/i> der blev lavet af de oprindelige <\/span>Star Wars<\/span><\/i>-film i 1997 i anledning af 20-\u00e5rs-jubil\u00e6et for den f\u00f8rste film (og forud for at fort\u00e6llingen blev genoptaget med de f\u00f8lgende tre film fra 1999 til 2005). Angiveligt var tanken bag \u00e6ndringerne og tilf\u00f8jelserne i disse special editions, at f\u00f8rst nu havde George Lucas de teknologiske muligheder, der skulle til for at realisere hans oprindelige vision. Men i virkeligheden var teknologien m\u00e5ske ikke helt p\u00e5 plads endnu, for filmene var nu udstyret med det ene computerskabte v\u00e6sen efter det andet, som alle var s\u00e5 d\u00e5rligt integrerede i filmens visuelle udtryk, at man skulle tro, det var l\u00f8gn. Det g\u00e6lder fx et mindev\u00e6rdigt moment, hvor Jabba the Hutt og Han Solo har en meningsudveksling der absolut ikke overbeviser seeren om at de to karakterer befinder sig i det samme fysiske rum (fig.1)<\/span>. Og selvom man i den senere bearbejdning fra 2004 er kommet dette m\u00e5l en smule n\u00e6rmere, er det stadig i hvert fald delvist i\u00f8jnefaldende, at man har med en computeranimeret Jabba at g\u00f8re (fig.2)<\/span>.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Jabba the Hutt fremst\u00e5r i 1997-versionen af Star Wars<\/em> som tydeligt computeranimeret og d\u00e5rligt integreret i den visuelle helhed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Selvom det er noget bedre i 2004-versionen, kan vi vel stadig godt se at Jabba er skabt p\u00e5 en computer?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er selvf\u00f8lgelig let at pege fingre ad de momenter, hvor integrationen mellem det fotografiske og det animerede sl\u00e5r fejl \u2013 og det er ogs\u00e5 netop hvad <\/span>Family Guy<\/span><\/i> g\u00f8r i det ovenst\u00e5ende billede. Det stammer fra afsnittet \u201dIt\u2019s a Trap!\u201d, som var sidste del af seriens <\/span>Star Wars<\/span><\/i>-parodi-trilogi. Nok engang befinder vi os hos Jabba the Hutt, nu i den scene fra <\/span>Return of the Jedi,<\/span><\/i> hvor Jabba har taget Han Solo til fange. Idet C3PO og R2D2 ankommer \u2013 her i skikkelse af Quagmire og Cleveland fra <\/span>Family Guy<\/span><\/i> \u2013 f\u00f8lger en metarefleksiv ordveksling mellem de to. R2D2\/Cleveland siger: \u201dWow, there are all kind of manner of crazy monsters in here\u201d, hvortil C3PO\/Quagmire svarer: \u201cYeah, and they added even more for the special edition\u201d. Derefter klippes der til den indstilling, som billedet ovenfor stammer fra hvor man ser en <\/span>live-action<\/span><\/i> sokkedukke, der er klippet ind ovenp\u00e5 den animerede baggrund. Det morsomme best\u00e5r s\u00e5ledes ikke kun i at dette \u201dcrazy monster\u201d stikker ud fra baggrunden p\u00e5 n\u00f8jagtigt samme m\u00e5de, som Jabba selv gjorde det i 1997, men i liges\u00e5 h\u00f8j grad i, at man har inverteret forholdet mellem det fotografiske og det animerede. Her er det ikke den computeranimerede karakter, der ikke er tilstr\u00e6kkeligt integreret i det fotografiske univers, men omvendt den filmisk affotograferede karakter, der ikke passer ind i det h\u00e5nd-animerede univers.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Som s\u00e5dan modsiger disse to eksempler umiddelbart Lev Manovichs ber\u00f8mte provokatoriske diagnose af det filmiske billedes krise \u2013 som han formulerede rundt regnet samtidig med genoplivelsen af <\/span>Star Wars<\/span><\/i> omkring \u00e5rtusindskiftet: \u201dcinema can no longer be clearly distinguished from animation\u201d (Manovich 2001, s.295). Selvom Manovich f\u00f8rst og fremmest mener dette i en ontologisk forstand, er der ogs\u00e5 mange tilf\u00e6lde, hvor det i en rent praktisk f\u00e6nomenologisk forstand er tilf\u00e6ldet. Et simpelt eksempel p\u00e5 dette kan v\u00e6re n\u00e5r computeranimation bliver brugt til at rette fejl i filmiske billeder (som jeg fx ogs\u00e5 har omtalt i en billedanatomi om <\/span>Jurassic Park<\/span><\/i><\/a>). <\/span><\/p>\n\n\n\n

I s\u00e5danne situationer bem\u00e6rker vi slet ikke at der er gjort brug af computeranimation. Dermed bliver \u00e9n af Manovichs konklusioner, at filmen i dag er at opfatte som \u201d<\/span>a particular case of animation that uses live-action footage as one of its many elements<\/span><\/i>\u201d (Ibid., s.302, kursivering i originalen). Og selvom den d\u00e5rlige brug af computeranimation i <\/span>Star Wars<\/span><\/i> og parodien af dette i <\/span>Family Guy<\/span><\/i> minder os om, at vi lejlighedsvist rent faktisk stadig godt <\/span>kan<\/span><\/i> skelne mellem filmisk-fotografiske billeder og animerede billeder, lurer samtidig den gryende mistanke, at disse eksempler kan v\u00e6re de undtagelser, der bekr\u00e6fter reglen: at vi faktisk ofte forveksler computeranimerede billeder med den \u201c\u00e6gte\u201d vare.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n