{"id":5683,"date":"2018-10-06T09:20:00","date_gmt":"2018-10-06T07:20:00","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5683"},"modified":"2020-05-22T12:11:33","modified_gmt":"2020-05-22T10:11:33","slug":"sindstillinger","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/10\/sindstillinger\/","title":{"rendered":"(S)indstillinger: N\u00e5r migration og slow cinema m\u00f8des"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Dokumentarfilmen rykker, og to af de bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige tendenser er dels den tematiske interesse for migrationssituationen dels de \u00e6stetiske eksperimenter med slow cinema-greb. Umiddelbart kan de to tendenser virke som mods\u00e6tninger – som udtryk for henholdsvis globalt samfundsengagement og indadvendt kunstnerisk udforskning – men at dette ikke n\u00f8dvendigvis er tilf\u00e6ldet, afspejler bl.a. Sebastian Cordes\u2019 Visitor<\/em>, der havde premiere p\u00e5 CPH:DOX 2018.  <\/h5>\n\n\n\n

Danske Sebastians Cordes\u2019 dokumentarfilm Visitor <\/em>(2018) er interessant af flere grunde. I denne artikel vil jeg fokusere p\u00e5, hvordan den forener to aktuelle dokumentartrends – migrationstematik og slow cinema-eksperimenter. Og de refleksioner denne sammensmeltning aff\u00f8der. <\/p>\n\n\n\n

Migrationsdokumentar<\/h2>\n\n\n\n

Visitor <\/em>handler om den aktuelle migrationssituation. Helt konkret bes\u00f8ger Sebastian Cordes den gr\u00e6ske \u00f8 Chios, der if\u00f8lge filmens introducerende tekster huser ca. 3800 af de mere end 900.000 flygtninge, der er kommet til Europa over \u00c6g\u00e6erhavet. Flygtningene selv har ikke megen direkte on screen-tid i Cordes\u2019 film, der i stedet lader os synke ind og ned i det stille \u00f8-liv uden for s\u00e6sonen. Visitor <\/em>er mest af alt en (sinds)tilstand med lange statiske indstillinger og reallyd, instrukt\u00f8ren selv har optaget. Men dens langsomme tempo mimer den tilstand af venten, som karakteriserer mange af migranternes liv. <\/p>\n\n\n\n

Filmen placerer sig i en voksende familie af europ\u00e6iske \u2018flygtningedokumentarer\u2019 – Guldbj\u00f8rn-vinderen Havet br\u00e6nder<\/em> (Gianfranco Rosi, 2016), 69 minutter af 83 dage<\/em> (Egil Haaskjold Larsen, 2017), Stranger in Paradise<\/em> (Guido Hendrikx, 2016) og Dr\u00f8mmen om Danmark<\/em> (Michael Graversen, 2015) er nogle af de prominente og prisvindende eksempler, vi har kunnet se i Danmark inden for de sidste par \u00e5r. De dokumentariske strategier i disse film er ikke ens, men de er f\u00e6lles om at skildre flygtningene og\/eller europ\u00e6ernes m\u00f8de med dem (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: En lignende optagethed af migration synes at eksistere i amerikansk dokumentarisme. Et interessant eksempel er Marc Silvers Who is Dayani Christal<\/em> (2013), der er historien om en af de mange latin- og sydamerikanske migranter, der er fundet omkommet i Arizonas \u00f8rken. Med Gael Garc\u00eda Bernal som (meget fotogen) stand-in rekonstruerer filmen Dayani Christals lange farlige rejse og d\u00f8d. Ogs\u00e5 hans baggrund og bev\u00e6ggrunde for at begive sig mod nord f\u00e5r vi afd\u00e6kket.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Visitor <\/em>integrerer Cordes dele af forfatteren Peter-Clement Woetmanns messende langdigt Bag bakkerne, kysten fra 2017, der med udgangspunkt i et tydeligt dansk\/nordeurop\u00e6isk POV, benytter den anaforiske gentagelse \u201cMin krop \u2026\u201d: Flere gange optr\u00e6der verselinjen \u201cMin krop er bl\u00e5 \u00f8jne hvid hud\u201d, men endnu mere fremtr\u00e6dende er negationer som fx \u201cMin krop er ikke havets krop, ikke lyden af b\u00f8lger der sl\u00e5r og sl\u00e5r og sl\u00e5r imod kysten\u201d, \u201cMin krop er ikke nomadens krop.\/ Min krop er ikke den fattiges krop.\/ Min krop er ikke krigenes kroppe.\u201d, \u201cMin krop er ikke de blanke \u00f8jne i det m\u00f8rke lastrum, fugtige h\u00e6nder b\u00f8jet nakke\/ Min krop er ikke den k\u00e6ntrede b\u00e5d p\u00e5 \u00e5bent hav, stilheden n\u00e5r havet igen bliver stille\u201d og \u201cMin krop er ikke tre kroppe kastet over bord fra overfyldt skib\/ Min krop er ikke 15 druknede kroppe, 40 stadigt savnede. Min krop er bl\u00e5 \u00f8jne hvid hud\u201d (Woetmann 2017).<\/p>\n\n\n\n

Woetmanns ord p\u00e5 sort baggrund bliver auditive mellemspil og s\u00e6tter spor af konkrete sk\u00e6bner i en film, hvor flygtningene paradoksalt nok – med f\u00e5 undtagelser – er frav\u00e6rende b\u00e5de visuelt og auditivt. Vi skaber under recitationerne vores egne indre billeder, hvilket er skr\u00e6mmende let. Det genererer refleksion over, hvordan migrationsmotivet p\u00e5 relativt kort tid (gennem almindelig medied\u00e6kning) har f\u00e5et sin egen let genkendelige ikonografi: overfyldte gummib\u00e5de, m\u00f8rke lastrum under havoverfladen, m\u00f8rke mennesker med skr\u00e6mte \u00f8jne, sm\u00e5 b\u00f8rn p\u00e5 armen, redningsveste og lig, der flyder i vandoverfladen eller op p\u00e5 strandene (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Dele af denne ikonografi bruges i Visitor<\/em>. Indstillinger med efterladt forrevet t\u00f8j p\u00e5 stranden, havet og de karakteristiske hvide UNHCR-telte. Vi ser ogs\u00e5 momentvis rygge og ben af migranter, men f\u00f8rst til slut f\u00e5r vi ansigt p\u00e5. Derom senere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dokumentaren placerer sig s\u00e5ledes ogs\u00e5 i dialog med det korpus af litter\u00e6re og journalistiske tekster, der skildrer migrationen. Om den selvrefleksivt implicit kommenterer dem, er v\u00e6rd at overveje.<\/p>\n\n\n\n

Slow cinema<\/h2>\n\n\n\n

Digtfragmenterne understreger ogs\u00e5 Visitors <\/em>karakter af kunstfilm. I pressematerialet beskrives den da ogs\u00e5 som \u201cen art visuelt digt, best\u00e5ende af l\u00e6ngerevarende billeder\u201d udover genrebetegnelsen \u201cSlow Documentary\u201d. Og her n\u00e5r vi s\u00e5 til den anden bev\u00e6gelse, som Cordes\u2019 film er en del af: slow cinema. <\/p>\n\n\n\n

Tilbage i 2008 definerede Matthew Flanagan slow cinema p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de i 16:9-artiklen Towards an Aesthetic of Slow in Contemporary Cinema<\/a>:<\/p>\n\n\n\n

The formal characteristics shared by these filmmakers are immediately identifiable, if not quite fully inclusive: the employment of (often extremely) long takes, de-centred and understated modes of storytelling, and a pronounced emphasis on quietude and the everyday.<\/p>Matthew Flanagan 2008.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Visitor <\/em>lever fint op til disse karakteristika. Den har en ASL (Average Shot Length) p\u00e5 28 sekunder. Reelt er filmen dog (endnu) langsommere, da der her er medregnet tekstskilte og to arkivmaterialesekvenser, der beskriver Chios\u2019 historie og er klippet i et v\u00e6sentligt h\u00f8jere tempo. Cordes\u2019 film er helt bevidst fortalt, s\u00e5 der er plads til tilskuerens fordybelse i de statiske indstillingers sindsstemninger – med en lidt k\u00e6k sammenskrivning: sindstillinger. Stemning og refleksion trumfer fort\u00e6lling. Og Visitor <\/em>rummer intet klart fremadskridende narrativ udover en l\u00f8s kronologisk ramme henover en jul og et nyt\u00e5r. Til geng\u00e6ld er der masser af verfremdung og gentagelser bl.a. af Cordes\u2019 aftensm\u00e5ltider p\u00e5 hotellet og optagesituationer – dog uden at vi p\u00e5 noget tidspunkt ser hans ansigt. Vi ser fragmenter og skygger. That\u2019s it. <\/p>\n\n\n\n

Cordes vagabonderer s\u00e5ledes rundt mellem stillest\u00e5ende, tankev\u00e6kkende og til tider absurde tableauer og situationer (fig. 3-5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Flere gange – altid fra samme perspektiv – ser vi instrukt\u00f8rens aftenm\u00e5ltider, der ikke lader noget tilbage at \u00f8nske. P\u00e5 hans bord st\u00e5r ogs\u00e5 navneskiltet Mr. Cordes med sirlig skr\u00e5skrift.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 4: En anden gentagelse er optagelser p\u00e5 Chios\u2019 strande med Cordes\u2019 skygge tydeligt aftegnet. De understreger ogs\u00e5, at den g\u00e6st, der har givet filmen sin titel, prim\u00e6rt er Cordes selv.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 5: Ogs\u00e5 den lokale hotelbars sangerinde optr\u00e6der flere gange, bl.a. med Frank Sinatra-nummeret Strangers in the Night<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En af de lange indstillinger (05:50-06:04), der ogs\u00e5 st\u00e5r st\u00e6rkt p\u00e5 nethinden, og klart illustrerer pointen ved den langsomme og asketiske \u00e6stetik, er nedenst\u00e5ende fig. 6:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: NO BORDERS \u2026?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 14 statiske sekunder uden andet supplement end almindelig reallyd betragter vi graffitiens t\u00e6rede, men dog h\u00e5befulde budskab \u201cNO BORDERS\u201d. Budskabet – og dertil med gult ordet \u2018refugees\u2019, to hjerter og en sol – st\u00e5r i kontrast til den grimme betonmur, det er sprayet p\u00e5. Under den skyller sm\u00e5 b\u00f8lger ind igen og igen. Havet kan ikke holdes helt ude. Det finder smuthuller, revner og har kraft til underminere. Om end kun i det sm\u00e5. Denne indstillings symbolske kombination af h\u00e5b, gr\u00e6nse, mur og hav tjener som en subtil kommentar til den komplekse flygtningesituation i Europa – og muligvis ogs\u00e5 i USA.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 \u201cquietude\u201d er der masser af fx qua frav\u00e6ret af underl\u00e6gningsmusik og dialog, og ligeledes fornemmelsen af hverdag, som Matthew Flanagan fremh\u00e6ver, manifesterer sig p\u00e5 flere m\u00e5der. Der er Cordes\u2019 egne trivielle ferievirkelighed p\u00e5 hotellet, hvor kattene ikke ved, hvem de skal tigge rester fra, og bl\u00e6sten g\u00f8r swimmingpoolen utilg\u00e6ngelig. Der er bes\u00f8get hos et \u00e6gtepar, der i koncentreret stilhed renser glassk\u00e5r fri for sm\u00e5sten, nedlukkede butiksfacader og hele tre mystificerende bes\u00f8g i en danseforening, hvor de lokale gr\u00e6kere uden det helt store f\u00f8lelsesm\u00e6ssige engagement \u00f8ver sig i hjemlandets traditionelle danse. Hverdagen forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent med flygtningene ude af den umiddelbare synskreds.           <\/p>\n\n\n\n

Hendes krop er brune \u00f8jne brun hud <\/h2>\n\n\n\n

I en 3 minutter og 33 sekunder lang indstilling mod filmens slutning (1:05:28-1:09:01) brydes dette princip dog. Og netop pga. kontrasten f\u00e5r den en helt s\u00e6rlig status. Efter en gentagelse af \u201cMin krop er bl\u00e5 \u00f8jne hvid hud\u201d klippes til et n\u00e6rbillede af en lille pige – hvis krop er brune \u00f8jne brun hud (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Tidskode 1:05:28.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det tager ikke mange blink at opfatte, at der er tale om et flygtningebarn. At vi nu endelig ser et af de mennesker, som ellers er n\u00e6sten gemt v\u00e6k i resten af filmen. Hendes \u00f8jne er blanke, huden sm\u00e5beskidt og med sm\u00e5 rifter, det brune h\u00e5r uglet og den jakke, der har v\u00e6ret fin og skinnende engang, er tydeligt slidt, n\u00e6rmest laset. Om halsen har hun en lyser\u00f8d snor, der viser sig at v\u00e6re remmen til en lille nusset plystaske. Kameraet er placeret i normalperspektiv i pigens \u00f8jenh\u00f8jde, mens Cordes tydeligvis st\u00e5r over det. Hun – og den endnu mindre pige, der st\u00f8der til – kigger n\u00e6sten konstant op p\u00e5 Cordes, som om de pr\u00f8ver at afkode situationen (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Tidskode 1:05:42.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den for filmen sj\u00e6ldne brug af lav dybdeskarphed g\u00f8r baggrunden sl\u00f8ret, og flere gange i l\u00f8bet af de 3\u00bd minutter kommer pigen ud af fokus. For mens Cordes\u2019 kamera st\u00e5r stille og (n\u00e6sten) tavst, bev\u00e6ger pigen sig flere gange inden for billedrammen – i over 30 sekunder forlader hun den faktisk helt (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Tidskode 1:07:29.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og selvom kameraet ryster lidt, fordi hun eller Cordes roder med det og afmonterer den eksterne mikrofon, bibeholdes perspektiv og optik. <\/p>\n\n\n\n

Scenen\/indstillingen er et oplagt eksempel p\u00e5, hvordan slow-\u00e6stetikken \u201cmakes time noticeable in the image\u201d, men her p\u00e5 en anden m\u00e5de end i No Borders-eksemplet fra f\u00f8r, fordi der i dette tilf\u00e6lde sker noget meget aktivt foran linsen. Vi er langt fra den selvrefleksive dv\u00e6len i dybdeskarpe totalbesk\u00e6ringer, hvor vores blik afs\u00f8ger alle billedets afkroge p\u00e5 jagt efter meningsskabende detaljer. Her er det tydeligt, at pigen oplever et mystificerende tidsforl\u00f8b, som hun pr\u00f8ver at afkode og agere i forhold til. Og vores sultne blik betragter de skiftende f\u00f8lelser, der tydeligt kan afl\u00e6ses i hendes ansigt. Hun er skiftevis tavs afventende, bekymret, alvorlig, grinende, legende, syngende og snakkesaglig. Nogle gange ligner hun et barn, der har set og oplevet lidt for meget – andre gange virker hun sorgl\u00f8st fjollet (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: Pigens skiftende f\u00f8lelser afkodes uden problemer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At placere denne scene s\u00e5 sent i filmen giver den uv\u00e6gerligt funktion af klimaks. Her ser vi den krop, der har rumlet i lastrummet over det barske hav. Har set andre kroppe forsvinde i dybet. Det kunne have v\u00e6ret hendes <\/em>jakke, vi s\u00e5 efterladt eller skyllet op p\u00e5 stranden tidligere i filmen. <\/p>\n\n\n\n

Scenen er ogs\u00e5 et oplagt eksempel p\u00e5, at f\u00f8lelsen af langsomhed ikke er direkte kongruent med indstillingsl\u00e6ngden, men afh\u00e6nger af filmens mise-en-scene, billedets indhold, besk\u00e6ring, komposition, perspektiv og kamerabev\u00e6gelse. Virkningen af den enkelte films eller scenes slowness m\u00e5 ses i relation til den kontekst, den optr\u00e6der i. Og det omfatter selvsagt ogs\u00e5 lydsiden, der her best\u00e5r af reallyd og en fjern crooner-julemusik, der fremst\u00e5r off screen diegetisk. Den passer selvf\u00f8lgelig til filmens tidsm\u00e6ssige forankring, men virker ogs\u00e5 malplaceret – igen n\u00e6sten ironisk kommenterende. Den f\u00e5r os til at t\u00e6nke p\u00e5 barsangerindens Sinatra-cover tidligere i filmen, og minder os om, at vi nu er langt fra det trygge hotel. En v\u00e6sentlig del af lydbilledet er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 n\u00e6rlyden, og s\u00e6rligt pigens sang og tale direkte i mikrofonen bringer hende til slut helt t\u00e6t p\u00e5 – selvom vi ikke forst\u00e5r hendes sprog eller genkender de melodier, hun synger.   <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 klipper Cordes tilbage til havet og stranden – og ender dermed tilbage i det repetitive og distancerede. St\u00f8jende og grim reallyd fra havet, der stadig er der. Vuggende b\u00e5de og desperate kroppe uden \u201chvid hud bl\u00e5 \u00f8jne\u201d er stadig p\u00e5 vej. Det er den tanke, Cordes efterlader os med, og s\u00e5 starter ret forbavsende afslutningsmusikken fra metalbandet Storkene. M\u00e5ske som en cementering af, at virkeligheden er r\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Retrograd eller progressiv?<\/h2>\n\n\n\n

Det er ret indlysende, at Cordes\u2019 Visitor <\/em>og slow cinema-b\u00f8lgen har filmhistoriske aner i bl.a. kunstfilmen, den italienske neorealisme og Andr\u00e9 Bazins filmteori. Men b\u00f8lgen har v\u00e6ret tydelig som s\u00e6rskilt f\u00e6nomen de sidste tre \u00e5rtier. Luca & Jorge 2016 peger i deres introducerende kapitel til antologien Slow Cinema<\/em> p\u00e5, at disse (selv)bevidst langsomme og dv\u00e6lende film – ogs\u00e5 kaldet CCC for \u201cContemporary Contemplative Cinema\u201d – kan ses som en del af en bredere bev\u00e6gelse:<\/p>\n\n\n\n

Slow cinema is, then, a rather recent phenomenon in conceptual terms, and one that furthermore shares its discursive genesis with a much larger sociocultural movement whose aim is to rescue extended temporal structures from the accelerated tempo of late capitalism.<\/p> Luca & Jorge 2016: 3.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Den st\u00f8rre sociokulturelle bev\u00e6gelse, der henvises til, giver sig fx udtryk i trends som slow food, slow travel og slow media. Et bevidst og demonstrativt opg\u00f8r med tidens hastv\u00e6rk. <\/p>\n\n\n\n

Kritikerne (fx Steven Shaviro 2010) har peget p\u00e5, at slow cinema b\u00e5de kan betragtes som eskapisme og et decideret tilbageskridt. I den logik har de langsomme film opgivet af f\u00f8lge med og forholde sig kritisk til deres tid. Luca & Jorge opsummerer Shaviros kritik s\u00e5ledes: \u201cit is also retrograde in its nostalgic longing for pre-industrial temporalities and corresponding facing away from the complex multiplicity of time. As such, slow cinema ultimately raises questions related to the politics of its aesthetics (…)\u201d (s. 12).<\/p>\n\n\n\n

I en s\u00e5dan optik er den \u00f8vrige filmkunsts opskruede tempo, ofte karakteriseret med henvisning til David Bordwells begreb om \u201cintensified continuity\u201d, en bekr\u00e6ftelse af den senmoderne tids\u00e5nd, hvor tid og rum opl\u00f8ses til fordel for bev\u00e6gelse og fart. Og slow cinema kan omvendt betragtes som verdensfjernt dr\u00f8mmeri om at lukke sig inde i sin egen lille arkaiske tidsboble og elit\u00e6r l\u2019art pour l\u2019art. Der er dog ogs\u00e5 som f\u00f8r antydet den fortolkning, at bev\u00e6gelsen repr\u00e6senterer en bestr\u00e6belse efter at s\u00e6tte sig p\u00e5 tv\u00e6rs – og disrupte – tidens tempo. Luca & Jorge beskriver det s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

a slow cinematic aesthetic not only restores a sense of time and experience in a world short of both, it also encourages a mode of engagement with images and sounds whereby slow time becomes af vehicle for introspection, reflection and thinking, and the world is disclosed in its complexity, richness and mystery.<\/p> Luca & Jorge 2016: 16.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\u00c6rindet er ikke n\u00f8dvendigvis en flugt fra, men m\u00e5ske n\u00e6rmere en konfrontation med tid(en). Eller m\u00e5ske er slow cinema begge dele? Det er i diverse artikler og interviews fra m\u00e5nederne omkring Visitors <\/em>premiere tydeligt, at Sebastian Cordes har et \u00f8nske om at kombinere stilheden og fordybelsen med debat om og engagement i virkeligheden. Som s\u00e5dan er Visitor netop b\u00e5de en introvert og en ekstrovert dokumentar. <\/p>\n\n\n\n

Fremskridtets efterladte og Doel (2018)<\/h2>\n\n\n\n

Visitor <\/em>lever ogs\u00e5 op til et hyppigt fremh\u00e6vet karakteristika ved slow cinema – nemlig at de (s\u00e5vel fiktions- som dokumentarfilmene) forholder sig til deres samtid ved at handle om mennesker, der af den ene eller anden grund er efterladt p\u00e5 perronen pga. globaliseringen og\/eller kapitalismen. Frederik S\u00f8lbergs sk\u00e6ve (og meget anbefalelsesv\u00e6rdige) slow documentary Doel <\/em>(2018) er et andet eksempel p\u00e5 dette. I den bes\u00f8ger vi beboerne i den n\u00e6sten forladte belgiske landsby Doel, der er under afvikling pga. den n\u00e6rliggende industrihavns stadige voksev\u00e6rk p\u00e5 den ene flanke og et lidet tryghedsskabende atomkraftv\u00e6rk p\u00e5 den anden. Doel <\/em>adskiller sig fra Visitor <\/em>ved at v\u00e6re \u2018fyldt med mennesker\u2019. De er pudsige og interessante, men alts\u00e5 \u00e5benbart ogs\u00e5 i vejen for fremskridtet og derfor p\u00e5 vej til at miste deres hjem (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 11: \u2018Sp\u00f8gelsesbyen\u2019 Doel er for en h\u00e5ndfuld unge m\u00e6nd, der lever i og for sig ret almindelige liv med jobs, musik, knallerter og dr\u00f8mme om k\u00e6rlighed. Her er to af dem p\u00e5 k\u00f8retur og slalomer af sted (m\u00e5ske med en intertekstuel hilsen til Michael Noers De Vilde Hjerter<\/em> (2008)).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I Doel <\/em>opleves den langsomme \u00e6stetik mange steder anderledes end i Visitor<\/em>. Kompositionerne er knap s\u00e5 n\u00f8gne. Der benyttes, som ovenst\u00e5ende eksempel viser, mere dynamiske bev\u00e6gelser, men ogs\u00e5 frames within frames og visuel obstruction (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: En anden interessant (og sympatisk) karakter er en \u00e6ldre dame, der s\u00e6tter en \u00e6re i at klare sig selv, hvilket ikke lykkes helt. Men hun lever et stilf\u00e6rdigt godt liv, mens turistbusser med sp\u00f8gelsesbyturister og fakkeltog til bevarelse af Doel passerer hendes vinduer.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som fig. 11 og 12 viser, er kompositionerne i Doel <\/em>mere \u2018cinematiske\u2019 end i Visitor<\/em>. Det demonstrerer, at der inden for slow cinema-b\u00f8lgen er plads til flere \u00e6stetiske strategier. Hos S\u00f8lberg rammes man ikke i n\u00e6r s\u00e5 h\u00f8j grad af frav\u00e6r og tristesse. \u2018Sindstillingen\u2019 synes at v\u00e6re en anden.       <\/p>\n\n\n\n

Kejserens nye kl\u00e6der, klich\u00e9 og eftertanke<\/h2>\n\n\n\n

Som f\u00f8r antydet har der v\u00e6ret en del debat om slow cinema – og to indvendinger mod b\u00f8lgen synes v\u00e6rd at ber\u00f8re, inden vi stempler ud.<\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste er der receptionsperspektivet. Nick James skriver i sin leder i Sight & Sound<\/em> (april 2010): \u201cadmit you are bored and you are a philistine\u201d. Den kritik fremh\u00e6ver en relevant Kejserens nye kl\u00e6der-pointe. Slow cinema kan v\u00e6re en kedsommelig aff\u00e6re, men det er forbundet med risici for tilskueren at indr\u00f8mme det. Hvem har lyst til at fremst\u00e5 kulturl\u00f8s og sm\u00e5borgerlig, fordi man ikke kan se genialiteten i kunsten? Sebastian Cordes itales\u00e6tter selv dette i sit Slow Cinema Manifest<\/em> 2018, hvor han opstiller hele seksten bud (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 13: Enhver b\u00f8lge m\u00e5 have sit manifest. Her Sebastian Cordes\u2019 16 bud trykt i Politiken d. 22\/3 2018.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det femtende lyder netop: \u201cDet eneste sande form for opr\u00f8r i nutidens kunst er at v\u00e6re kedelig\u201d. Om kedsomheden aff\u00f8der den v\u00e6gt p\u00e5 hukommelse, \u00e6ggende kompleksitet og fordybelse i tid, som er Cordes\u2019 intention, er et oplagt at diskutere. <\/p>\n\n\n\n

At filmfestivalerne finder slow cinema-filmene interessante synes dog indiskutabelt. P\u00e5 CPH:DOX 2018 kunne man b\u00e5de se Visitor <\/em>og Doel<\/em>. Sidstn\u00e6vnte blev nomineret til Next:Wave Award-prisen<\/a>, der \u201cer dedikeret til spirende filmskabere [og] unge fremadstormende talenter, der har modet til at tage chancer og markerer sig st\u00e6rkt p\u00e5 den internationale scene.\u201d D\u00e9t leder over i den anden, system- og branchekritiske, indvending, nemlig at slow cinema-filmen n\u00e6res (og ofte st\u00f8ttes finansielt) af filmfestivalerne. Steven Shaviro mener, at den tilh\u00f8rer et eksklusivt og (fornemmer man) selvtilstr\u00e6kkeligt kredsl\u00f8b, hvori den er stivnet til formm\u00e6ssig klich\u00e9:   <\/p>\n\n\n\n

There\u2019s an oppressive sense in which the long-take, long-shot, slow-camera-movement, sparse-dialogue style has become entirely routinized; it\u2019s become a sort of default international style that signifies \u201cserious art cinema\u201d without having to display any sort of originality or insight. \u201cContemplative cinema\u201d has become a cliche; it has outlived the time in which it was refreshing or inventive.<\/p> Steven Shaviro 2010.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Det er ikke \u00e6rindet her at v\u00e6lge side for eller imod slow cinema, men det er indlysende, at ikke alle filmkritikere og -forskere er enige med Shaviro. Meget tyder p\u00e5, at interessen for slow cinema ogs\u00e5 kan v\u00e6re en vej til at vitalisere en mere globalt orienteret filmkritik og -historie. Konger\u00e6kken over slow cinemaister rummer fx taiwanesiske Hou Hsiao-hsien<\/a> og Tsai Ming-liang, kinesiske Jia Zhang-Ke, thailandske Apichatpong Weerasethakul og argentinske Lisandro Alonso. Og som Luca & Jorge p\u00e5peger, er mange af disse i h\u00f8j(ere) grad et produkt af deres egne nationale og regionale filmtraditioner. Ikke alle veje f\u00f8rer til europ\u00e6isk avantgardistisk kunstfilm. <\/p>\n\n\n\n

Slow cinema kan ogs\u00e5 fungere som et spejl for, hvilken retning mainstreamfilmen er p\u00e5 vej i. I en kort og enkel YouTube-video, Slow Cinema vs Hollywood<\/a><\/em>, sammenlignes klippefrekvensen i japanske Hirokazu Koreedas Still Walking<\/em> (2008) og Paul Greengrass\u2019 The Bourne Ultimatum <\/em>(2007). Og som det afsluttende tekstskilt (ironisk?) sl\u00e5r fast \u201cBourne Wins!!\u201d med 108 mod den japanske films 0 klip. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvem der egentlig er vinder?  <\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

De to dokumentarfilm er endnu ikke tilg\u00e6ngelige online, men <\/span>Visitor<\/span><\/i> vises ved tema-\/debataftener rundt i Danmark. Mens man venter, kan en lang r\u00e6kke andre slow cinema-film – deriblandt Cordes\u2019 <\/span>A Place called Lloyd<\/span><\/i> fra 2015 – ses p\u00e5 sitet <\/span>tao films<\/a>.<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n