{"id":5661,"date":"2018-09-25T08:51:04","date_gmt":"2018-09-25T06:51:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5661"},"modified":"2019-04-27T20:54:26","modified_gmt":"2019-04-27T18:54:26","slug":"er-lars-von-trier-egentlig-morsom","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/09\/er-lars-von-trier-egentlig-morsom\/","title":{"rendered":"Er Lars von Trier egentlig morsom?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Lars von Trier har altid v\u00e6ret en polariserende skikkelse. P\u00e5 den ene side betegnes han ofte som den st\u00f8rste nulevende danske instrukt\u00f8r og p\u00e5 den anden side som dansk films absolutte enfant terrible<\/i> \u2013 og indimellem endda som begge dele i samme \u00e5ndedrag. I sin artikel om von Trier som provokunstner medgiver Mette Hjort fx von Trier s\u00e5 meget at han har bibragt filmkunsten en vis formm\u00e6ssig fornyelse og har v\u00e6ret st\u00e6rkt medvirkende til en generel opblomstring i den danske filmbranche, men samtidig argumenterer hun for at von Triers provokationer ofte bel\u00f8ber sig til intet andet end rendyrket bullshit<\/i> (Hjort 2017).<\/h5>\n\n\n\n

At von Trier ofte kommer i uf\u00f8re og indimellem falder i decideret un\u00e5de har ikke blot at g\u00f8re med de bevidste provokationer, der er at finde i hans film, men skyldes som de fleste vil vide ogs\u00e5 hans tendens til som person at fremf\u00f8re kontroversielle udsagn uden en klart markeret ironi. Mest notorisk er selvf\u00f8lgelig nazi\/Hitler-episoden ved Cannes i 2011 under pressekonferencen for hans film, Melancholia<\/i> (2011), der var en del af hovedkonkurrencen det \u00e5r. Som Hjort ogs\u00e5 bem\u00e6rker det, har vi som danskere m\u00e5ske nok en (beklagelig) tendens til at tilgive von Trier disse fejltrin \u2013 for han er jo trods alt et \u201dgeni\u201d (og for dansk films vedkommende et af meget f\u00e5), og s\u00e5 forst\u00e5r de jo tydeligvis heller ikke von Triers lidt grove, ironiske, danske humor i udlandet.<\/p>\n\n\n\n

En ting som von Trier til geng\u00e6ld kun sj\u00e6ldent kaldes er netop humorist, og med Cannes-episoden i tankerne er det ogs\u00e5 tydeligt hvorfor, for hvis det var von Triers fors\u00f8g p\u00e5 at v\u00e6re morsom, m\u00e5 det siges at han fejlede eklatant. Ikke desto mindre er der rent faktisk lejlighedsvis ansatser til en underspillet (galgen)humor visse steder i von Triers v\u00e6rker. Der er selvf\u00f8lgelig den ene film som han faktisk selv i filmens indledning betegner som en komedie, nemlig <\/span>Direkt\u00f8ren for det hele<\/span><\/i> (2005). Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 <\/span>Riget<\/span><\/i> (1994 & 1997), som er et af de f\u00e5 von Trier-v\u00e6rker, som den efterh\u00e5nden ellers righoldige akademiske litteratur om von Trier rent faktisk har italesat som v\u00e6rende humoristisk (se fx Agger 1996 eller Grodal 2014). Og humoren hos von Trier har det til f\u00e6lles med hans provokationer, at den oftest beror p\u00e5 at g\u00f8re noget der ellers normalt opfattes som en uskik. I <\/span>Riget<\/span><\/i> sker det i form af genre-sammenst\u00f8det mellem hospitalsdrama og sp\u00f8gelsesfort\u00e6lling, og i <\/span>Epidemic<\/span><\/i> (1987) og <\/span>Idioterne<\/span><\/i> (1998) gennem lignende sammenst\u00f8d mellem forskellige grader af fiktion og virkelighed. <\/span>Antichrist<\/span><\/i> (2009) \u2013 der jo ellers sine steder er en blodig og s\u00e6rdeles ubehagelig aff\u00e6re \u2013 har ogs\u00e5 sine momenter: det er uklart om den talende r\u00e6v (fig. 1) <\/span>er intenderet eller ufrivilligt morsom, apropos von Triers manglende evne til klart at markere hvorn\u00e5r han er ironisk (og nu er det jo heller ikke ligefrem den anden r\u00e6vefilm fra det \u00e5r, <\/span>Fantastic Mr. Fox<\/span><\/i> (2009)). Men ogs\u00e5 filmens prolog synes at forene provokation og humor i dens uforsonlige sammenst\u00f8d mellem laber sort-hvid slow-motion cinematografi, opera og hardcore porno (fig. 2) <\/span>\u2013 tre elementer der m\u00e5ske nok har en svulstig sanselighed tilf\u00e6lles, men som ellers normalt opfattes som tilh\u00f8rende s\u00e6rdeles forskellige kulturelle hierarkier.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Er den talende r\u00e6v i Antichrist ufrivilligt morsom?<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Porno m\u00f8der opera i et uforsonligt sammenst\u00f8d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Melancholia<\/span><\/i> er til geng\u00e6ld \u2013 akkurat ligesom filmens pressekonference \u2013 kun i de f\u00e6rrestes \u00f8jne humoristisk. Til geng\u00e6ld fandt mange dens \u00e6stetiske sammenst\u00f8d mellem et n\u00e6rmest Dogme-h\u00e5ndholdt kamera og en ellers meget skarp billedkvalitet delvist provokerende (se Shaviro 2012, s.15-16, for en meget pr\u00e6cis beskrivelse af filmens visuelle stil). Jeg vil dog h\u00e6vde at der i det ovenst\u00e5ende billede fra filmen ligger endnu en ganske lille antydning af noget humoristisk \u2013 som p\u00e5 samme tid fungerer som en slags spidsformulering af et n\u00f8gleaspekt ved von Triers kunstneriske overbevisninger. Billedet af limousinen opn\u00e5r f\u00f8rst og fremmest sin virkning gennem det, der g\u00e5r forud for det. <\/span>Melancholia <\/span><\/i>har nemlig ligesom <\/span>Antichrist<\/span><\/i> ogs\u00e5 en s\u00e6rdeles overd\u00e5digt billedsk\u00f8n prolog, hvor jordens undergang portr\u00e6tteres poetisk, sat til tonerne af ouverturen til Wagners <\/span>Tristan og Isolde<\/span><\/i>, og nok engang i gennemf\u00f8rt slow-motion (som vistnok faktisk er fastmotion afspillet i normal hastighed). Denne prolog er givetvis det mest gennemf\u00f8rt smukke og absolut storladne von Trier nogensinde har lavet \u2013 og scenens storhed(svanvid) bekr\u00e6ftes da ogs\u00e5 af de mange referencer til forskellige mesterv\u00e6rker fra kunst- og kulturhistorien, fra film som Alain Resnais\u2019 <\/span>L\u2019Ann\u00e9e derni\u00e8re \u00e0 Marienbad <\/span><\/i>(1961) og Stanley Kubricks <\/span>2001<\/span><\/i> (1968) til Wagner p\u00e5 lydsiden og malere som John Everett Millais og Bruegel den \u00e6ldre (og gennem det konkrete maleri <\/span>J\u00e6gernes hjemkomst<\/span><\/i> dermed ogs\u00e5 til Tarkovskys <\/span>Solaris<\/span><\/i> (1971)).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Men efter de knap otte minutter som prologen varer, kaster von Trier os som anf\u00f8rt over i en helt anden visuel \u00e6stetik pr\u00e6get af ultraskarpe men ogs\u00e5 kaotisk h\u00e5ndholdte billeder \u2013 der angiveligt gjorde flere biografg\u00e6ngere b\u00e5de svimle og s\u00f8syge. Og det er jeg ikke et sekund i tvivl om at von Trier i hvert fald selv finder morsomt: f\u00f8rst at vise seeren hvor flotte billeder han kan skabe <\/span>hvis han vil<\/span><\/i> for dern\u00e6st at gnide seeren i \u00f8jnene at <\/span>det vil han ikke<\/span><\/i>. Det er en tr\u00e5d, der kan tr\u00e6kkes hele vejen igennem von Triers instrukt\u00f8rskab \u2013 fra en formfuldendt og visuelt indtagende \u00e6stetik til en bevidst upoleret og visuelt frast\u00f8dende \u00e6stetik. Og s\u00e5 spejles det i dette enkeltst\u00e5ende billede endda ogs\u00e5 p\u00e5 indholdssiden: modsat s\u00e5 mange instrukt\u00f8rer s\u00e5 <\/span>har<\/span><\/i> von Trier \u2013 som han netop i prologen har demonstreret \u2013 faktisk <\/span>en limousine<\/span><\/i> (i overf\u00f8rt forstand). Men han insisterer p\u00e5 at k\u00f8re den ind p\u00e5 en ufremkommelig og grim grusvej, hvor der uundg\u00e5eligt vil ske et sammenst\u00f8d, hvis han skal man\u00f8vrere den rundt i svinget. Og det er da morsomt \u2013 i hvert fald en lille smule. Men m\u00e5ske ogs\u00e5 samtidig en anelse trist \u2013 for t\u00e6nk hvordan en von Trier-film, hvor han bare bl\u00e6ser afsted i limousinen, ville se ud.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • <\/i>2001: A Space Odyssey<\/span><\/i> (1968), instr. Stanley Kubrick.<\/span><\/li>
  • L\u2019Ann\u00e9e derni\u00e8re \u00e0 Marienbad<\/span><\/i> (1961), instr. Alain Resnais.<\/span><\/li>
  • Direkt\u00f8ren for det hele<\/span><\/em> (2006), instr. Lars von Trier.<\/span><\/li>
  • Epidemic<\/span><\/em> (1987), instr. Lars von Trier.<\/span><\/li>
  • Fantastic Mr. Fox<\/span><\/em> (2009), instr. Wes Anderson.<\/span><\/li>
  • Idioterne<\/span><\/em> (1998), instr. Lars von Trier.<\/span><\/li>
  • Melancholia<\/span><\/em> (2011), instr. Lars von Trier.<\/span><\/li>
  • Riget<\/span><\/em> (1994 & 1997), instr. Lars von Trier.<\/span><\/li>
  • Solaris<\/i> (1971), instr. Andrei Tarkovsky<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/span><\/h3>\n\n\n\n
    • Agger, Gunhild: \u201cHoved-, humor- og genrehistorier: En analyse af Riget<\/span><\/i>\u201d, <\/span>K&K<\/span><\/i> 23:2, 1996, s.135-158.<\/span><\/span><\/li>
    • Grodal, Torben: \u201cTwo Nordic Existential Comedies: <\/span>Smiles of a Summer Night<\/span><\/i> and <\/span>The Kingdom<\/span><\/i>\u201d, <\/span>Journal of Scandinavian Cinema<\/span><\/i> 4:3, 2014, s.231-238.<\/span><\/li>
    • Hjort, Mette: \u201dThe Problem with Provocation: on Lars von Trier, Enfant Terrible of Danish Art Film\u201d, <\/span>Panoptikum<\/span><\/i> 24:17, 2017, s.18-37.<\/span><\/li>
    • Shaviro, Steven: \u201cMelancholia. Or, The Romantic Anti-Sublime\u201d, Sequence<\/em> 1:1, 2012, s.1-58.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

      <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ET BILLEDES ANATOMI. Lars von Trier k\u00f8rer i en grim autocamper, n\u00e5r han skal p\u00e5 filmfestival, angiveligt fordi han er bange for at flyve. Det kan ogs\u00e5 ses som en slags sindbillede p\u00e5 hans \u00e6stetiske overbevisninger, for som kunstner insisterer han ofte p\u00e5 en grim og upoleret \u00e6stetik. Men hvad mon der ville ske, hvis han gjorde som brudeparret i Melancholia<\/em> (2011) – og k\u00f8rte limousine i stedet?<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":5675,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[149,172],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5661"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5661"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5661\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5675"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5661"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5661"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5661"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}