{"id":5538,"date":"2018-06-27T09:50:41","date_gmt":"2018-06-27T07:50:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5538"},"modified":"2020-05-22T12:15:26","modified_gmt":"2020-05-22T10:15:26","slug":"pandoras-aeske","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/06\/pandoras-aeske\/","title":{"rendered":"Fra myte mod mainstream: Pandoras \u00e6ske i Kiss Me Deadly<\/em>, Repo Man<\/em> og Pulp Fiction<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
En d\u00f8dbringende \u00e6ske, et eksplosivt bagagerum og en mappe v\u00e6rd at dr\u00e6be for: Myten om Pandoras \u00e6ske g\u00e5r igen som motiv i tre filmklassikere: Robert Aldrich\u2019 film noir Kiss Me Deadly<\/em>, Alex Cox\u2019 kultfilm Repo Man <\/em>og Quentin Tarantinos megahit Pulp Fiction<\/em>. De tre film kan ses i forl\u00e6ngelse af hinanden, som en k\u00e6de af indbyrdes inspiration. Samtidig er de alle tre gode eksempler p\u00e5 den filmproduktion, der voksede frem uden for Hollywood og endte med at f\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 mainstreamfilmen. 16:9-redaktionen \u00f8nsker alle en god sommerferie og vender tilbage i august.<\/h5>\n\n\n\n

De tre film, som skal granskes her, er alle klassikere. Den f\u00f8rste er en film noir, den anden en kultfilm og den tredje er 90\u2019ernes nok mest indflydelsesrige og efterlignede film, som blev selve \u00e5rtiets symbol p\u00e5 cool. Alle tre foreg\u00e5r i Los Angeles, de er s\u00e6rdeles stilsikre, og alle tre har et gennemg\u00e5ende motiv til f\u00e6lles, idet hovedkaraktererne er involveret i jagten p\u00e5 henholdsvis en \u00e6ske, et bagagerum og en mappe med et ukendt og d\u00f8dbringende indhold. Men hvad er sammenh\u00e6ngen?<\/p>\n\n\n\n

Den kunne v\u00e6re, at de har udgangspunkt i en moderne version af den oldgr\u00e6ske legende om Pandora, der ved en fejl \u00e5bnede et skrin, hvor alle verdens onder blev opbevaret, og slap dem l\u00f8s p\u00e5 menneskeheden. Men mere end det: Som man vil se, er filmene hinandens inspirationskilder\u2013 de er st\u00e6rkt p\u00e5virkede af forg\u00e6ngeren.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDon\u2019t open the box!\u201d – Kiss Me Deadly <\/em>og koldkrigsparanoia<\/h2>\n\n\n\n

Robert Aldrich\u2019 Kiss Me Deadly <\/em>fra 1955 er et af hovedv\u00e6rkerne inden for film noir-genren. Det er ogs\u00e5 en af de mest dystre og nihilistiske af slagsen. I filmen involveres privatdetektiven Mike Hammer (Ralph Meeker) i jagten p\u00e5 \u201dthe great whatsit\u201d, en mystisk genstand, som adskillige mennesker m\u00e5 lade livet for. I filmens slutsekvens etableres en eksplicit forbindelse til myten om Pandora, da skurken, Dr. Soberin (Albert Dekker) og hans medhj\u00e6lperske, Gabrielle (Gaby Rodgers), diskuterer hvad der er i den mystiske \u00e6ske. \u201dWhat\u2019s in the box\u201d? sp\u00f8rger hun.\u201cYou have been misnamed, Gabrielle. You should have been called Pandora. She had a curiosity about a box, opened it and let lose all the evil in the world,\u201d svarer han arrogant. Og tilf\u00f8jer: \u201cLot’s wife was turned into a pillar of salt. Whoever opens this box will be turned into brimstone and ashes.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Da Gabrielle stadig ikke f\u00e5r stillet sin nysgerrighed, kr\u00e6ver hun, at de deler \u00e6skens indhold. Da han svarer, at det er umuligt, skyder hun ham. Med sine sidste ord advarer Soberin hende med nogle flere mytologiske referencer:<\/p>\n\n\n\n

Listen to me, as if I were Cerberus barking with all his heads at the gates of hell. I will tell you where to take it, but don’t… don’t open the box!<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

Men det g\u00f8r den gr\u00e5dige pige alligevel, og naturligvis sker der det, der m\u00e5 ske. I krydsklipning veksles der mellem ultran\u00e6re indstillinger af \u00e6sken, hvorfra der str\u00f8mmer et sk\u00e6rende hvidt lys og fr\u00f8perspektiv, halvn\u00e6r af Gabrielle, som f\u00f8rst \u00e5bner den med et undrende udtryk for derefter at skrige h\u00f8jt af r\u00e6dsel og smerte, da indholdet br\u00e6nder hende op. Scenen er kendetegnet af film noir-genrens typiske billed\u00e6stetik: skarpe kontraster mellem lys og skygge, sk\u00e6ve kameravinkler og en klaustrofobisk framing af personerne (Haastrup, 2010, s. 148-49). Alt dette ses tydeligt i indstillingen: Gabrielle t\u00e5rner op, centralt placeret i framen i et lille, halvm\u00f8rkt rum, midt mellem de to lamper, der kaster et blegt sk\u00e6r op p\u00e5 v\u00e6ggen bag hende. Scenen f\u00e5r derved et uhyggeligt pr\u00e6g som l\u00e6gger op til det, der f\u00f8lger efter. Da \u00e6sken \u00e5bnes helt, oplyses hun af et bl\u00e6ndende hvidt lyssk\u00e6r fra dens indhold. Man kan derfor argumentere for, at denne scene tager et genrespring og bliver til ren skr\u00e6kfilm, da hun mister alle menneskelige kendetegn og ender som en br\u00e6ndende silhuet, akkurat som han har forudsagt (fig.1-3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Billedkompositionen understreger det d\u00e6moniske, da den undrende Gabrielle \u00e5bner \u00e6sken\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Hvorfra et sk\u00e6rende hvidt lys str\u00f8mmer ud\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 3: Scenen skifter til ren horror, da hun skriger h\u00f8jt, og indholdet br\u00e6nder hende op.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Pandoras \u00e6ske som en kommentar til McCarthy-\u00e6raen<\/h2>\n\n\n\n

Som man kan se, skorter slutscenen heller ikke p\u00e5 \u00e5benbare mytologiske referencer. Med dem in mente kan den fortolkes ud fra det narratologiske grundmotiv \u201doverskridelse af et forbud\u201d, der oprindelig stammer fra folkloristikken og antropologien (Propp, 2009, s. 26-27, L\u00e9vi Strauss, 1967, s. 202-229): Gabrielle er tydeligt blevet advaret mod konsekvenserne af at \u00e5bne \u00e6sken. Alligevel v\u00e6lger hun at lade h\u00e5nt om advarslen og straffes derfor med tilintetg\u00f8relse: Metaforisk bliver hun derfor til en moderne Pandora, der i sin uvidenhed slipper atombombens frygtindgydende kraft l\u00f8s p\u00e5 verden. I filmens slutscene flygter den s\u00e5rede Mike Hammer og ser tilbage da huset, hvor \u00e6sken blev opbevaret, eksploderer. Det afsl\u00f8res ikke pr\u00e6cist, hvad der er i \u00e6sken. Tidligere har politichefen Murphy dog givet Hammer nogle spor: “Manhattan Project, Los Alamos, Trinity.”<\/p>\n\n\n\n

Et konstituerende tr\u00e6k ved film noirs er, at de gengiver et moralsk anl\u00f8bent univers, hvor de gode og de onde er sv\u00e6re at skelne fra hinanden. Mike Hammer er lige s\u00e5 brutal, som de gangstere, han er oppe i mod. Han er heller ikke bange for at bruge beskidte kneb og regul\u00e6r tortur i sin efterforskning (Robson, 1994, s.193-96). Der vendes derfor op og ned p\u00e5 mainstreamfilmens sort\/hvide skildring af godt og ondt. Midt i McCarthy-\u00e6raens heksejagt p\u00e5 anderledest\u00e6nkende og understregning af \u201ddem\u201d og \u201dos\u201d samt \u201damerikanske\u201d v\u00e6rdier, pr\u00e6senterede film noiren som genre et kritisk synspunkt p\u00e5 samfundets v\u00e6rdier og autoriteter. Samtidig udfordrede den via sin mere eksplicitte fremstilling af vold og sex Hollywoods moralske kodeks for filmproduktion; den s\u00e5kaldte Hayes Code. Det var af disse \u00e5rsager, Kiss Me Deadly <\/em>blev ford\u00f8mt som \u201d\u00e5rets st\u00f8rste kulturelle trussel mod den amerikanske ungdoms moral\u201d af den statslige Kefauver Kommision, da den kom frem (Robson, s. 192). Eftertiden har dog givet filmen et langt mere positivt efterm\u00e6le; som en kritisk kommentar til den kolde krigs paranoia og atomkapl\u00f8bet, der var g\u00e5et i gang, efter at Sovjetunionen afholdt sin f\u00f8rste atompr\u00f8vespr\u00e6ngning i 1949.<\/p>\n\n\n\n

\u201dA Repo Man is always intense\u2026\u201d<\/h2>\n\n\n\n

Nu springer vi n\u00e6sten tredive \u00e5r frem i tiden. Alex Cox\u2019 Repo Man <\/em>fra 1984 fik ikke megen opm\u00e6rksomhed, da den kom frem, og blev hurtigt taget af plakaten af Universal Pictures, som stod for dens distribution. Efterf\u00f8lgende har filmen dog f\u00e5et et stort kultpublikum, og den er blevet hyldet som en af Harry Dean Stantons bedste skuespilpr\u00e6stationer.<\/p>\n\n\n\n

Repo Man <\/em>indledes med en scene, hvor en bil af \u00e6ldre model k\u00f8rer slingrende hen ad en \u00f8de landevej, mens vi h\u00f8rer dens f\u00f8rer synge \u201dMy darling Clementine\u201d. En motorcykelbetjent s\u00e6tter efter og vinker f\u00f8reren ind til siden.<\/p>\n\n\n\n

\u201dWhat\u2019s in the trunk?\u201d sp\u00f8rger den barsk udseende betjent efter at have set k\u00f8rekortet.<\/p>\n\n\n\n

\u201d Oh, you don\u2019t wanna look in there,\u201d svarer f\u00f8reren, en \u00e6ldre mand med forskelligtfarvede brilleglas, med et suk.<\/p>\n\n\n\n

\u201d Give me the keys,\u201d forlanger betjenten brysk og g\u00e5r om til bagenden af bilen. Sp\u00e6ndingen bygges op, da vi ser f\u00f8rerens \u00f8jne f\u00f8lge ham i sidespejlet, bagagerummet \u00e5bnes, et bl\u00e6ndende lyssk\u00e6r str\u00f8mmer ud og fanger den skrigende betjent, i et voldsomt lysglimt vises hans skelet som i et r\u00f8ntgenbillede\u2026 og tilbage st\u00e5r kun et par rygende motorcykelst\u00f8vler. Bagagerummet sm\u00e6kker i af sig selv, bilen k\u00f8rer videre, og f\u00f8reren forts\u00e6tter med at synge.<\/p>\n\n\n\n

Motivisk er denne scene n\u00e6sten identisk med scenen i Kiss me Deadly<\/em>: Der nedl\u00e6gges et forbud som brydes og udl\u00f8ser en straf, som udsletter kr\u00e6nkeren. Men til forskel fra Kiss me Deadly\u2019 s <\/em>billedsprog, veksler scenen fra Repo Man <\/em>dels mellem flere forskellige indstillinger, og dels ansl\u00e5r den en ironisk distancerende og sk\u00e6vt humoristisk tone, som er kendetegnende for resten af filmen. Bilen og indholdet af dens bagagerum bliver, ligesom \u00e6sken i Kiss Me Deadly <\/em>til Repo Mans <\/em>Macguffin og genstand for en intens jagt. Denne gang er det dog ikke gangstere, men bilinkassofirmaer (repo men), der er akt\u00f8rerne, og sammen med den erfarne inkassomand Bud (Stanton) hvirvles den gnavne unge punker Otto (Emilio Estevez) ind i jagten (fig.4-6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: \u201cWhat\u2019s in the trunk?\u201d \u201cOh, you don\u00b4t wanna look in there, officer.\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 5: Ligesom i Kiss Me Deadly indfanges den skrigende betjent af et sk\u00e6rende hvidt lys\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 6:\u2026og tilbage st\u00e5r kun et par rygende st\u00f8vler, da bilen k\u00f8rer videre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Repo Man, <\/em>atomkrig og independentfilm<\/h2>\n\n\n\n

Repo Man <\/em>har grundl\u00e6ggende det samme plot som Kiss Me Deadly<\/em>. Alex Cox har da ogs\u00e5 n\u00e6vnt, at inspirationen til det dr\u00e6bende bagagerum kommer fra Kiss Me Deadly <\/em>(Cox, 2008, s. 31). Men i mods\u00e6tning til film noirens dystre univers, er Repo Man <\/em>en sk\u00e6v, anarkistisk satire over Reagan-tidens USA, hvor UFO-konspirationer, punkrock og tv-pr\u00e6dikanter blandes sammen med biltyveri og CIA-agenter. Det er s\u00e5ledes ikke atomart materiale, men ligene af fire rumv\u00e6sner, stj\u00e5let fra en milit\u00e6rbase, som den gale videnskabsmand J. Frank Parnell (Fox Harris) k\u00f8rer rundt med i sit bagagerum!<\/p>\n\n\n\n

Hvor Kiss Me Deadly <\/em>kan siges at v\u00e6re modernistisk pr\u00e6get i form af sine stilm\u00e6ssige l\u00e5n fra bl.a. tysk ekspressionisme og citater fra den europ\u00e6iske kulturs klassiske arvegods, f\u00e5r Repo Man <\/em>et postmodernistisk udtryk med sin ironiske tongue-in-cheek dialog, indforst\u00e5ede, popul\u00e6rkulturelle referencer og blanding af stilarter. Samtidig er filmen et godt eksempel p\u00e5 den independentfilm, der voksede frem i USA i l\u00f8bet af 1980\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom Kiss Me Deadly <\/em>blev Repo Man <\/em>ogs\u00e5 ramt af en negativ respons, denne gang dog fra distribut\u00f8ren, Universal Pictures. If\u00f8lge Alex Cox forstod mainstreamfilmindustrien ikke ideen bag hans film, og trak den derfor hurtigt ud af distribution, ligesom selskabet \u00f8nskede at s\u00f8nderklippe filmen (Davies, 2000, s. 42). Independentfilm og Hollywood var derfor stadig to meget adskilte ting i f\u00f8rste halvdel af firserne. <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Pulp Fiction<\/h2>\n\n\n\n

Hvor Repo Man <\/em>var en del af den gryende amerikanske independentscene, kan Pulp Fiction <\/em>siges at repr\u00e6sentere independentfilmens absolutte succes: Tarantinos film kom s\u00e5 at sige til Hollywood \u201dudefra\u201d gennem produktionsselskabet Miramax og endte med at f\u00e5 en afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 resten af \u00e5rtiets internationale filmproduktion.<\/p>\n\n\n\n

Quentin Tarantino har aldrig \u00e5bent vedkendt sig inspiration fra Alex Cox, men flere fremstillinger af is\u00e6r hans to f\u00f8rste film n\u00e6vner Repo Man<\/em>som en inspirationskilde sammen med bl.a. Stanley Kubricks The Killing <\/em>og Ringo Lams City on Fire <\/em>(se fx Cwik, 2015). Det er heller ikke sv\u00e6rt at se, hvor Tarantino blandt andet kan have f\u00e5et ideen til det afsluttende shoot-out i Reservoir Dogs<\/em>fra \u2013 i Repo Man<\/em>er det endda fem forskellige personer, der retter pistolerne mod hinanden! Ligeledes b\u00e6rer den henkastede, smalltalk-agtige dialog, som er kendetegnende for Tarantinos film, kraftige spor af indflydelse fra Cox. Specielt scenen, hvor John Travoltas figur \u00e5bner en attach\u00e9mappe er ofte blevet sammenlignet med de ovenn\u00e6vnte scener fra Aldrich og Cox.<\/p>\n\n\n\n

Selve scenen er del af filmens andet narrative forl\u00f8b, hvor de to h\u00e5ndlangere Jules (Samuel L. Jackson) og Vincent (John Travolta) skal hente en attach\u00e9mappe for deres boss. Efter at Jules har truet de unge drenge til at afsl\u00f8re dens gemmested, \u00e5bner Vincent kodel\u00e5sen og stirrer m\u00e5bende p\u00e5 dens indhold, der kaster et gyldent sk\u00e6r op p\u00e5 hans ansigt. \u201dWe happy?\u201d sp\u00f8rger Jules. \u201dYeah, we happy,\u201d svarer Vincent og lukker igen mappen.<\/p>\n\n\n\n

Indholdet af mappen er ikke farligt, og der er i sig selv intet dramatisk over denne scene, som n\u00e6rmest bliver antiklimaktisk: I mods\u00e6tning hertil tjener scenerne i Repo Man <\/em>og Kiss Me Deadly <\/em>som henholdsvis handlingens prolog og klimaks. Dramatikken kommer f\u00f8rst bagefter med Jules\u2019 Ezekiel-tale, skyderiet og de konsekvenser, det medf\u00f8rer. \u00c6sken og bagagerummet repr\u00e6senterede den gennemg\u00e5ende narrative drivkraft i Kiss Me Deadly <\/em>og Repo Man <\/em>og var dramatiske i sig selv, men mappen i Pulp Fiction <\/em>har ikke den samme dramatiske funktion som plottets kerne. Pulp Fiction<\/em>ses som en indforst\u00e5et leg med film noirens fort\u00e6llem\u00e6ssige opbygning og faste karakterer. Med disse meta-briller p\u00e5 kommer mappen derfor til at pege hen p\u00e5 sin egen status som handlingens Macguffin. Den kommer s\u00e5 i sige til at st\u00e5 i g\u00e5se\u00f8jne som \u201dMappen, som Jules og Vincent skal hente.\u201d Der spilles derfor p\u00e5 publikums viden og genreforventninger, da det netop ikke <\/em>bliver jagten p\u00e5 mappen, der er i handlingens forgrund, men de historier, som udvikles af tilf\u00e6ldighederne omkring de to h\u00e5ndlangeres mission. Overordnet set har de to f\u00f8rste film et enkelt hovedplot, mens Pulp Fiction <\/em>koncentrerer sig om det, som normalt kaldes sideplots. (fig.7-8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: I ultran\u00e6r ser vi Vincent \u00e5bne mappen\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 8:\u2026 han stirrer undrende p\u00e5 indholdet, men derudover er scenen fri for dramatik og bliver til et antiklimaks.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Afslutning: Fra film noir til indiewood<\/h2>\n\n\n\n

Summa summarum: Myten om Pandoras \u00e6ske er den grundl\u00e6ggende metafor i Kiss Me Deadly<\/em>, der er en af inspirationskilderne til Repo Man<\/em>, som ligeledes er en af foruds\u00e6tningerne for Pulp Fiction<\/em>. Vi har alts\u00e5 en intertekstuel k\u00e6de, der f\u00f8rer fra klassisk mytologi over film noirens modernisme til de to sidstn\u00e6vnte films postmodernistiske selvbevidsthed. Der tegnes desuden en filmhistorisk udvikling, hvor independentfilmen bev\u00e6ger sig fra udkanten ind til centrum af Hollywood og n\u00e6rmer sig mainstreamfilmen i s\u00e5 h\u00f8j grad, at den ikke l\u00e6ngere er \u201dindie\u201d, men \u201dindiewood\u201d (McNeil, 2013) \u2013 noget, som helt konkret kom til udtryk, da Miramax blev opk\u00f8bt af Disney i 1993. Pulp Fiction <\/em>kan ses som kulminationen p\u00e5 den b\u00f8lge, der startede med bl.a. David Lynch, fortsatte med fx Steven Soderbergh og endte med navne som Coen-br\u00f8drene og Paul Thomas Anderson.<\/p>\n\n\n\n

Man kan s\u00e5 spekulere over, hvorfor motivet s\u00e5 at sige har mistet sin kraft i Pulp Fiction<\/em>. De to f\u00f8rste film har den kolde krig og atomkapl\u00f8bet som baggrund. Cox n\u00e6vner endda eksplicit, at temaet for Repo Man <\/em>var atomkrig \u2013 det skulle oprindelig v\u00e6re en neutronbombe, der var i bagagerummet. Pulp Fiction <\/em>har ikke denne kontekst, hvorfor den i stedet hengiver sig lystfyldt til uforpligtende, ubekymret intertekstuel metaleg.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Pandoras \u00e6ske-motivet findes naturligvis ogs\u00e5 i den rendyrkede mainstreamfilm. Et oplagt eksempel er  Spielbergs Raiders of the Lost Ark (1981), <\/em>hvor nazisterne i filmens slutscene \u2013 trods Indianas (Harrison Ford) advarsler – \u00e5bner Pagtens Ark og tilintetg\u00f8res af de guddommelige kr\u00e6fter, de slipper l\u00f8s. I mods\u00e6tning til de ovenfor diskuterede scener, pr\u00e6senteres motivet alts\u00e5 her med den oprindelige bibelske dimension bevaret. Lydsiden er til geng\u00e6ld n\u00e6sten den samme som i Kiss Me Deadly<\/em>: hv\u00e6sende og hviskende lyde, iblandet dramatisk musik.<\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n