{"id":5514,"date":"2018-06-11T20:04:48","date_gmt":"2018-06-11T18:04:48","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5514"},"modified":"2020-05-22T12:16:29","modified_gmt":"2020-05-22T10:16:29","slug":"american-crime","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/06\/american-crime\/","title":{"rendered":"Et billedes anatomi: American Crime"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
John Ridleys amerikanske tv-serie American Crime<\/em> har sat nye standarder for ambitionsniveauet p\u00e5 broadcast-tv. Ikke mindst \u00e6stetisk g\u00e5r den radikalt til v\u00e6rks og lader ikke den langt mere hypede The Handmaid’s Tale<\/em> noget efter.<\/h5>\n\n\n\n

I sit videoessay One Reason The Handmaid\u2019s Tale Won Emmy Best Drama<\/span><\/i> udtaler Evan Puschak (ogs\u00e5 kendt som Nerdwriter) f\u00f8lgende:<\/span>
<\/p>\n\n\n\n

Super shallow depth of field has become a cliche in indie filmmaking\u2026 a crutch to create that cinematic look… So it is really, really cool to see an episodic show like The Handmaid\u2019s Tale<\/em> incorporate the effect in a systematic way as a motif of its visual language\u2026 <\/p>Puschak 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

The Handmaid’s Tale<\/span><\/i> tager alts\u00e5 en filmisk kliche – det \u2018flade\u2019 billede – og puster nyt liv i den. Det g\u00f8r den, fordi den har st\u00f8rre ambitioner end blot at skabe endnu en <\/span>cinematisk<\/span><\/i> tv-serie. <\/span>The Handmaid\u2019s Tale<\/span><\/i> bruger nemlig if\u00f8lge Puschak den lave dybdeskarphed til at illustrere hovedpersonernes sparsomme adgang til, viden om og forst\u00e5else af den verden, de lever i, det religi\u00f8se diktatur Gilead. Synet er forbundet med viden, kontrol og magt, og her er netop udsynet yderst begr\u00e6nset. Samtidig bliver det visuelle greb ogs\u00e5 et billede p\u00e5, at hovedpersonen Junes\/Offreds eneste tilbagev\u00e6rende mulighed for handling, opr\u00f8r og udfoldelse er mental. Hun er fange i sin egen krop, og verden er reelt set uden for hendes r\u00e6kkevidde og indflydelse. Det kommer ikke kun til udtryk gennem den visuelle stil, men understreges desuden i kombinationen med Junes vr\u00e6ngende, n\u00e6sten sarkastiske voice-over. Den ekstremt lave dybdeskarphed bliver alts\u00e5 et ekspressionistisk greb, der mimer Junes mentale tilstand, en art mentalt p.o.v.<\/span><\/p>\n\n\n\n

The Handmaid’s Tale<\/span><\/i> er dog ikke den eneste nyere amerikanske tv-serie, der g\u00e5r radikalt til v\u00e6rks, hvad ang\u00e5r brugen af lav dybdeskarphed. John Ridleys anmelderroste og prisbel\u00f8nnede, men let oversete antologi-serie <\/span>American Crime<\/span><\/i> (ABC 2015-2017) er et andet og faktisk mere radikalt eksempel. Mens <\/span>The Handmaid’s Tale<\/span><\/i> er produceret til streamingtjenesten Hulu er <\/span>American Crime <\/span><\/i>produceret til tv-kanalen ABC. Hvor det traditionelt har v\u00e6ret betalingskanaler og streamingtjenester som Hulu, der har vist sig mest risikovillige, \u00e6stetisk s\u00e5vel som tematisk, er her alts\u00e5 et eksempel p\u00e5, at det ikke n\u00f8dvendigvis beh\u00f8ver at v\u00e6re tilf\u00e6ldet.<\/span>
\n<\/span>
\n<\/span>De tre s\u00e6soner af <\/span>American Crime<\/span><\/i> tager alle udgangspunkt i forbrydelser, der udstiller kernekonflikter i det amerikanske samfund omkring familie, k\u00f8n, race og tro. Ikke bare tematisk, men ogs\u00e5 dramaturgisk og \u00e6stetisk er der tale om en yderst ambiti\u00f8s tv-serie. Lige som Ryan Murphys antologiserie <\/span>American Horror Story<\/span><\/i> (2011) benytter <\/span>American Crime <\/span><\/i>sig desuden af det samme skuespillerensemble i alle s\u00e6soner, selvom s\u00e6sonerne, hvad plot og karakterer ang\u00e5r, er indbyrdes urelaterede. Et eksempel; Felicity Huffman (<\/span>Desperate Housewives<\/span><\/i> (ABC 2004-2012), <\/span>Transamerica<\/span><\/i> (Tucker 2005) spiller i seriens f\u00f8rste s\u00e6son en fraskilt, ensom og bitter kvinde, der mister sin s\u00f8n i et hjemmer\u00f8veri, mens hun i anden s\u00e6son er den kyniske rektor for en privatskole, hvor en spiller p\u00e5 skolens basketballhold anklages for voldt\u00e6gt af en j\u00e6vnaldrende dreng. I tredje s\u00e6son tilh\u00f8rer hun igen overklassen, men denne gang som hjemmeg\u00e5ende husmor i en familie, der kommer i problemer, da tyve af deres illegale arbejdere indebr\u00e6nder i en trailer. <\/span>
\n<\/span>
\n<\/span>Billedet herover er netop fra seriens tredje og sidste s\u00e6son (episode 3), hvor Jeanette Hesby (omtalte Felicity Huffmann) cirka tre minutter inde i episoden over telefonen diskuterer familiens ansvar for de tyve d\u00f8de arbejderes sk\u00e6bne med sin mand. Besk\u00e6ringen er n\u00e6r og dybdeskarpheden minimal. Man bem\u00e6rker, at forgrund og baggrund er presset t\u00e6t sammen (trappegel\u00e6nderet foran og bagved hende); der er tydeligvis filmet med en h\u00f8j br\u00e6ndvidde. Man bem\u00e6rker ligeledes, at \u2018depth of field\u2019 er utroligt smal. L\u00e6g m\u00e6rke til, at det stort set kun er selve ansigtet, der st\u00e5r skarpt. Trappegel\u00e6nderet foran hende er helt sl\u00f8ret, men ogs\u00e5 i h\u00e5nden, der holder telefonr\u00f8ret mod hendes venstre \u00f8re fornemmes en begyndende sl\u00f8ring. Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for det h\u00e5r, der falder ned ad hendes h\u00f8jre kind. Det s\u00e6rlige ved den omtalte indstilling og en lang r\u00e6kke andre indstillinger hen over seriens tre s\u00e6soner er, at den t\u00e6tte besk\u00e6ring af ansigtet og den lave dybdeskarphed kombineres med meget lange indstillingsl\u00e6ngder. Denne indstilling varer s\u00e5ledes 1 minut og 15 sekunder. <\/span>
\n<\/span>
\n<\/span>Stort set alle karakterer i <\/span>American Crime <\/span><\/i>sl\u00e5s mod samfundsstrukturer, der ikke just, hvis man skal tage serien for p\u00e5lydende, underst\u00f8tter de f\u00e5, der fors\u00f8ger at r\u00e6kke ud, og som har blik for\u201c<\/span>… your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free\u201d <\/span><\/i>(fra Emma Lazarus’ sonet, der kan l\u00e6ses p\u00e5 Frihedsgudinden). Og Jeanette Hesby fors\u00f8ger netop at tage ansvar og vil have sin mand og hans familie til at g\u00f8re det samme, da ulykken indtr\u00e6ffer. Hun m\u00f8des af en total mangel p\u00e5 forst\u00e5else. Resultatet er en n\u00e6sten eksistentiel ensomhed, som hun deler med mange af de andre karakterer i s\u00e6son 3 og i serien som helhed. En ensomhed, der udtrykkes gennem kameraets vedholdende, men m\u00e5ske ogs\u00e5 solidariske, blik, og et personligt rum, der i kraft af den lave dybdeskarphed er indskr\u00e6nket til nogle f\u00e5 centimeter omkring ansigtet. Man fornemmer klaustrofobien og fornemmelsen af at v\u00e6re fanget mellem trappegel\u00e6ndre og en verden ude af fokus. Som seer \u00f8nsker man bare, at hun har modet til at bryde op og ud til der, hvor der filmes i supertotaler, med lave br\u00e6ndvidder og med mindre bl\u00e6nde\u00e5bning. <\/span>
\n<\/span>
\n<\/span>Har man set de f\u00f8rste s\u00e6soner af <\/span>American Crime<\/span><\/i>, ved man, at det ikke bliver let – at det m\u00e5ske slet ikke lykkes. Derfor b\u00f8r man nu alligevel se John Ridleys serie. Anmeldelserne har som n\u00e6vnt v\u00e6ret overstr\u00f8mmende, og det ikke mindst fordi serien p\u00e5 alle niveauer, og akkurat som <\/span>The Handmaid\u2019s Tale<\/span><\/i>, t\u00f8r udfordre sit publikum.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Faktaboks<\/h2>\n\n\n\n

The Handmaid’s Tale<\/span><\/i> er if\u00f8lge Evan Puschak filmet p\u00e5 et Arri Alexa Mini kamera med brug af linser, der giver mulighed for bl\u00e6nde\u00e5bninger p\u00e5 helt op til f 1,3 og dermed den omtalte lave dybdeskarphed.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n