{"id":5428,"date":"2018-05-06T09:20:46","date_gmt":"2018-05-06T07:20:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5428"},"modified":"2020-03-07T21:53:50","modified_gmt":"2020-03-07T19:53:50","slug":"hyldest-til-det-uperfekte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/05\/hyldest-til-det-uperfekte\/","title":{"rendered":"En hyldest til det uperfekte: Lady Bird<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Greta Gerwigs instrukt\u00f8rdebut, Lady Bird<\/i>, er en klassisk coming of age-fort\u00e6lling, der udforsker den vanskelige overgang fra barn til voksen med alt hvad den indeb\u00e6rer af dr\u00f8mme, h\u00e5b, frygt og frustrationer. Filmen har st\u00e6rkt fokus p\u00e5 de kvindelige karakterer, med den glimrende Saoirse Ronan i titelrollen og et kompliceret mor-datter-forhold som omdrejningspunkt. Gerwigs instruktion er glimrende, men hun kunne sagtens have udvist mere mod i sit manuskript og valg af hovedrolle.<\/h5>\n\n\n\n

Ung og forvirret<\/span><\/h2>\n\n\n\n

\u201cWhy can\u2019t I look like the girls in the magazines\u201d sp\u00f8rger den 17-\u00e5rige Christine \u201cLady Bird\u201d McPherson (Saoirse Ronan) sin mor, mens hun pr\u00f8ver kjoler til det forest\u00e5ende high school prom. Det er ikke nemt at v\u00e6re ung i 2002 og vokse op i den kedsommelige californiske by Sacramento. Lady Bird, som Christine insisterer p\u00e5 at blive kaldt, l\u00e6nges efter at komme langt v\u00e6k og h\u00e5ber p\u00e5 at komme ind p\u00e5 et prestigefyldt college i en storby. Men det er ikke let at g\u00f8re sig positivt bem\u00e6rket, n\u00e5r man g\u00e5r p\u00e5 en katolsk high school kun for piger og hverken er blandt de popul\u00e6reste eller dygtigste klassen. Desuden kommer Lady Bird fra \u201cthe wrong side of the tracks\u201d: familien er ikke rig og privilegeret, som det er tilf\u00e6ldet for mange af hendes klassekammerater. Hendes mor (Laurie Metcalf) arbejder h\u00e5rdt p\u00e5 et hospital for at br\u00f8df\u00f8de familien, hvor den depressionsramte far (Tracy Letts) har mistet sit job, og den kontr\u00e6re bror (Jordan Rodrigues) og hans k\u00e6reste (Marielle Scott) insisterer p\u00e5 at arbejde i et supermarked, hvor deres kvalifikationer ikke bliver udnyttet optimalt. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Lady Bird og hendes bedste veninde, Julie (Beanie Feldstein), er typiske teenagere med typiske teenagedr\u00f8mme og -udfordringer. <\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Lady Bird og veninden Julie som klassiske misfits.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Julie er en overv\u00e6gtig og lidt kikset pige, som dog brillerer i matematik. Det er sikkert derfor, hun udvikler et <\/span>crush <\/span><\/i> p\u00e5 matematikl\u00e6reren, Mr. Bruno (Jake McDorman), som desv\u00e6rre er gift og venter barn. Pigerne taler en del om drenge, sex og k\u00e6rlighed, men det er f\u00f8rst da deres high school skal lave en musical-produktion i samarbejde med en high school for drenge, at pigerne f\u00e5r mulighed for n\u00e6rkontakt. Lady Bird falder for den artige Danny (Lucas Hedges), men ogs\u00e5 hans komplement\u00e6re mods\u00e6tning, den grublende Kyle (Timoth\u00e9e Chalamet),  sp\u00f8ger som muligt k\u00e6restepotentiale (fig. 2 og 3).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Den ene af Lady Birds modsatrettede romantiske interesser: den artige Danny.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 3: Lady Bird drages ogs\u00e5 af den grublende Kyle.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fordi Lady Bird s\u00e5 br\u00e6ndende \u00f8nsker sig  at v\u00e6re \u00e9n af klassens popul\u00e6re piger, g\u00f8r hun hvad hun kan for at charmere sig ind hos alfahunnen Jenna (Odeya Rush). Ikke kun har Jenna perfekt hud, hendes familie er s\u00e5 rig, at hun har sit eget solarium. Desv\u00e6rre kommer Lady Bird til b\u00e5de at lyve og f\u00e5 sig selv smidt ud af skolen i sine anstrengelser, og hendes dr\u00f8m om at bliver optaget p\u00e5 et Ivy League college bliver om muligt endnu sv\u00e6rere at opn\u00e5.  <\/span><\/p>\n\n\n\n

Et kvindeunivers<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Et gennemg\u00e5ende tema i filmen er Lady Birds komplicerede forhold til moderen . Allerede i den f\u00f8rste scene udvikler en hyggelig k\u00f8retur sig til et sk\u00e6nderi om, hvorvidt Lady Bird kan v\u00e6re tjent med at g\u00e5 p\u00e5 det lokale college. Moderen forudsiger en fremtid, der involverer et mellemstop i f\u00e6ngsel, hvilket f\u00e5r Lady Bird til at kaste sig ud af bilen i fuld fart, s\u00e5 hun m\u00e5 tilbringe lang tid efter med armen i gips. En stor del af filmens scener har de to kvinder og deres problematiske forhold i centrum. Der er ingen tvivl om, at der er gensidig k\u00e6rlighed imellem dem, men den bliver ofte overskygget af de gensidige frustrationer. Lady Bird l\u00e6nges efter den opbakning, hendes mor er s\u00e5 d\u00e5rlig til at give, og moderen l\u00e6nges vist dybest set efter, at hendes datter skal blive voksen (Fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Det komplicerede forhold mellem Lady Bird og hendes mor er et omdrejningspunkt i filmen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De to kvinder st\u00e5r centralt i et kvindeunivers, der omfatter d\u00f8tre, m\u00f8dre, veninder, nonnerne, der er l\u00e6rere p\u00e5 skolen, og andre kvindelige autoriteter som skolevejlederen, der griner h\u00f8jt af Lady Birds dr\u00f8mme. M\u00e6ndene i filmen er langt mindre fremtr\u00e6dende og generelt karakteriseret ved svaghed eller skavanker – fra faderens depression til teaterunderviseren Father Leviatch\u2019s ikke n\u00e6rmere definerede sygdom og tragiske fortid. Dertil kommer de j\u00e6vnaldrende drenges utrov\u00e6rdighed og seksuelle tvivl og uform\u00e5enhed. Det er dog ogs\u00e5 ofte m\u00e6ndene, der fungerer som kittet, der binder de st\u00e6rke kvinder sammen. Is\u00e6r faderen er en forsonende faktor, n\u00e5r b\u00f8lgerne har g\u00e5et h\u00f8jt mellem Lady Bird og moderen. Det er ham, der husker hendes f\u00f8dselsdag og kommer med kage til hende (Fig. 5).<\/span> De mandlige l\u00e6rere fungerer is\u00e6r som st\u00f8tte for veninden Julie, der oplever at f\u00e5 en smule selvtillid gennem sine evner for b\u00e5de matematik og musical. Men i bund og grund er <\/span>Lady Bird<\/span><\/i> en film med st\u00e6rk fokus p\u00e5 de kvindelige karakterer.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: M\u00e6ndene falder i baggrunden i filmen. Lady Birds far er dog k\u00e6rlig og velmenende.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Nostalgi og realitet<\/span><\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 lyd- og billedsiden er <\/span>Lady Bird <\/span><\/i>ikke nyskabende, men der er en interessant blanding af \u00e6stetiske virkemidler i spil, der p\u00e5 \u00e9n gang giver filmen et nostalgisk og abrupt pr\u00e6g. Sam Levy st\u00e5r bag billedsiden, der i mange scener benytter sig af et bl\u00f8dt, gyldent lys og varme farver, der g\u00e5r igen i hovedpersonens h\u00e5r og p\u00e5kl\u00e6dning (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Mange scener er filmet i varme, gyldne toner, der giver en nostalgisk effekt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der bliver ogs\u00e5 ofte benyttet modlys, som skaber skinnende konturer og reflekser (fig. 7).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Brug af modlys skaber reflekser.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det hele indhyller filmen i et gyldent sk\u00e6r, der antyder ungdommen som en nostalgisk erindring og h\u00e6nger godt sammen med instrukt\u00f8rens argument for at lade historien udspille sig i 2002: Det er lettere at skildre noget, man har p\u00e5 afstand. Nick Houys klipning er for s\u00e5 vidt ikke bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig inden for den enkelte scene, men overgangene mellem scener er ofte pr\u00e6get af abrupte lydklip, for eksempel n\u00e5r en sang brat stopper idet en bild\u00f8r sm\u00e6kker. Der bliver ogs\u00e5 flittigt brugt <\/span>sound bridges<\/span><\/i> p\u00e5 en kreativ m\u00e5de, for eksempel n\u00e5r en julescene f\u00f8rer direkte videre til nyt\u00e5ret, hvor der r\u00e5bes \u201cHappy New Year!\u201d mens vi stadig ser familien ved julebordet. Den lidt dr\u00f8mmende atmosf\u00e6re, der skabes p\u00e5 billedsiden, bliver modvirket af den mere abrupte klipning, og det er n\u00e6rliggende at se billeder og klipning (is\u00e6r af lyd) som udtryk for de modstridende kr\u00e6fter, der er p\u00e5 spil: ungdommen i sk\u00e6r af nostalgisk erindring og de forvirrende realiteter, som filmens karakterer fors\u00f8ger at navigere i.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I \u00f8vrigt benytter filmen sig af en del montagesekvenser, der bruges som opsummeringer af l\u00e6ngerevarende forl\u00f8b og ikke mindst som komisk effekt. Montagen af auditions til musicalen er en klassiker, som man kender fra utallige film, men ogs\u00e5 Lady Birds f\u00f8rste tid p\u00e5 den nye high school bliver opsummeret p\u00e5 samme m\u00e5de. Effekten kan ses som en understregning af, hvordan alt f\u00f8les som om, det g\u00e5r meget st\u00e6rkt, n\u00e5r man er ung.<\/span><\/p>\n\n\n\n

En succeshistorie – med modifikationer <\/span><\/h2>\n\n\n\n

Lady Bird<\/span><\/i> er en film med mange kvaliteter. Manuskriptet er godt og t\u00e6t skrevet, og specielt dialogen er overbevisende. N\u00e5r Lady Bird og hendes mor sk\u00e6ndes, s\u00e5 det sl\u00e5r gnister, er det v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Gerwig f\u00e5r dem til at afbryde hinanden. Der er mange halve s\u00e6tninger, hvilket g\u00f8r sk\u00e6nderierne trov\u00e6rdige. Personinstruktionen er ogs\u00e5 god og bidrager sammen med skuespilpr\u00e6stationerne til, at selv de mere komiske scener ikke bliver karikerede eller platte. <\/span><\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste danske anmeldelser er ogs\u00e5 v\u00e6ldig positive. Katrine Hornstrup Yde skriver i <\/span>Information<\/span><\/i>: \u201cSj\u00e6ldent har det gjort s\u00e5 godt og ondt at se et rullefald ud af reden som i \u2018Lady Bird\u2019\u201d. Per Juul Carlsen skriver p\u00e5 dr.dk: \u201cAlt sidder lige i skabet i ny amerikansk ungdomskomedie\u201d og giver fem stjerner. Dog efterlyser han en mere overraskende historie.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Lady Bird<\/span><\/i> har allerede haft stor succes i hjemlandet, hvor den vandt Golden Globes for bedste film (musical\/comedy) og bedste kvindelige hovedrolle (musical\/comedy) (fig. 8). Filmen har i skrivende stund en score p\u00e5 99% p\u00e5 filmsitet Rotten Tomatoes, hvilket er det h\u00f8jeste for nogen film fra 2017.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Greta Gerwig modtog en Golden Globe for bedste film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den eneste slange i paradiset er, at <\/span>Lady Bird<\/span><\/i> ikke vandt \u00e9n eneste af de fem Oscars, den var nomineret til: Bedste film, bedste instrukt\u00f8r, bedste kvindelige hovedrolle, bedste kvindelige birolle og bedste originale manuskript. Allerede 27. februar forudsagde Patrick Ryan fra <\/span>USA Today<\/span><\/i>: \u201cLady Bird probably won\u2019t win any Oscars\u201d. Ryan baserede forudsigelsen p\u00e5 det argument, at det ville kr\u00e6ve en fuldst\u00e6ndig redefinition af, hvad en Oscar-vindende film kan v\u00e6re, hvis en \u201csmall-scale female story\u201d skulle vinde. Dermed blev filmen et element i en k\u00f8nskamp, der ikke kun inkluderede \u2018me too\u2019-f\u00e6nomenet men ogs\u00e5 blev udtrykt Af Emma Stone ved Oscaruddelingen \u00e6tsende sarkasme introducerede de nominerede til prisen for bedste instrukt\u00f8r med ordene \u201cthese four men and Greta Gerwig\u201d (i \u00f8vrigt et ekko af  Natalie Portmans salut ved \u00e5rets Golden Globe, da prisen for bedste instrukt\u00f8r skulle uddeles: \u201cAnd here are the all-male nominees\u201d.) <\/span><\/p>\n\n\n\n

Lidt polemisk kan man sige, at det ikke er s\u00e5 overraskende, at <\/span>Lady Bird<\/span><\/i> ikke vandt en pris for bedste manuskript, da det bestemt er velskrevet men ikke voldsomt originalt. Men n\u00e5r man tager ikke mindst samspillet mellem Saoirse Ronan og Laurie Metcalf i betragtning, kan man godt forst\u00e5, hvorfor Benjamin Groff skriver p\u00e5 IndieWire at \u201c<\/span>Lady Bird<\/span><\/i>  Was Snubbed By the Oscars\u201d. At Guillermo Del Toros <\/span>The Shape of Water<\/span><\/i> vandt priserne for b\u00e5de bedste film og instrukt\u00f8r blev set som udtryk for, at Oscars stadig prim\u00e6rt er forbeholdt hvide m\u00e6nd. Det er selvf\u00f8lgelig ikke til at vide, om der var tale om forfordeling, eller om Del Toros magiske realisme simpelthen appellerede mere til Oscar-komit\u00e9en end Gerwig\u2019s mere virkelighedsn\u00e6re realisme.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Brave and flawed<\/span><\/h2>\n\n\n\n

Lady Bird <\/span><\/i>er en film der roterer omkring portr\u00e6ttet af en forholdsvis almindelig ung kvinde med dr\u00f8mme, ambitioner, l\u00e6ngsler og h\u00e5b, som hun deler med mange andre unge. Greta Gerwig siger selv, at hovedpersonen er \u201cbrave and flawed and funny and ambitious\u201d. Ikke mindst det faktum at hun er \u201cflawed\u201d g\u00f8r hende til et rigtigt menneske. I sine bestr\u00e6belser p\u00e5 at opn\u00e5 sine dr\u00f8mme og blive popul\u00e6r, kommer hun til at s\u00e5re andre mennesker. Man kan dog undre sig en smule over valget af Saoirse Ronan til hovedrollen, der skal k\u00e6mpe for at passe ind og klager over, at hun ikke ligner en model (fig. 9).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Man kan sp\u00f8rge sig selv, om Saoirse Ronan er det oplagte valg til en hovedrolle, som alle kiksede teenagere skal kunne spejle sig i.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201cI hope my movie will make them [teenagere] feel like they\u2019re good-looking enough and their lives are just about as exciting as everybody else\u2019s\u201d udtaler Gerwig. Man kunne have \u00f8nsket sig, at den langt mindre slanke eller klassisk udseende Beanie Feldstein havde f\u00e5et lov at spille den rolle, som usikre teenagere skulle kunne spejle sig i.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Lady Bird<\/span><\/i> er en velskrevet, velspillet og glimrende instrueret film, som behandler sine alvorlige emner med masser humor og indlevelse. Det er ogs\u00e5 en film, der sagtens kunne have v\u00e6ret modigere i sin hyldest til det uperfekte, ikke mindst n\u00e5r det g\u00e6lder valget af historie og hovedrolle.   <\/span><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n