{"id":5391,"date":"2018-06-03T08:25:41","date_gmt":"2018-06-03T06:25:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5391"},"modified":"2019-03-16T23:09:06","modified_gmt":"2019-03-16T21:09:06","slug":"cigaretmysterium","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/06\/cigaretmysterium\/","title":{"rendered":"En lemf\u00e6ldig omgang med dokumentarismen? – Iscenes\u00e6ttelse og sandhed i Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I makkerparret Br\u00fcgger og Bertelsens seneste dokumentarfilm, Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium <\/i>(2017), <\/i>ses duoen stilbevidst iscenesat som sandhedsjagende detektiver, men ogs\u00e5 med spr\u00e6kker i overfladen, for der stikker noget andet under, og filmens dokumentariske projekt g\u00e5r m\u00e5ske mere ud p\u00e5 at unders\u00f8ge, hvad sandhed i det hele taget er, end p\u00e5 at fors\u00f8ge at l\u00e6gge den frem for sine seere.<\/h5>\n\n\n\n

\u201cDer er kun os to\u201d. S\u00e5dan opsummerer Mikael Bertelsen p\u00e5 bagkanten af filmens klimaks, resultaterne af den journalistisk\/detektiviske odyss\u00e9, der i dokumentaren <\/span>Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium<\/span><\/i> (2017) tager Bertelsen og hans faste makker, Mads Br\u00fcgger, gennem EU\u2019s politiske system og kringlede institutioner under p\u00e5virkning af tobaksindustriens kyniske lobbyvirksomhed og fra Malta til Bahamas og tilbage igen. Emnet er gravalvorligt; tobakslovgivning, korruption og afpresning, alt sammen inden for EU\u2019s hellige retslige institutioner, men behandlingen af det er tydeligt distanceret, til tider gr\u00e6nsende til ironisk klovnet, og i sidste ende handler det hele mest af alt om de to hovedpersoner og deres roller (fig. 1).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Ogs\u00e5 p\u00e5 filmens plakat, s\u00e5vel som i pressemateriale og \u00f8vrige paratekster, er makkerparret i forgrunden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og den form for omgang med virkeligheden kan godt st\u00f8de, eller i hvert fald irritere nogle personer, som eksempelvis Informations anmelder Lone Nikolajsen, der finder det \u201cutilfredsstillende at se graverjournalistisk opklaringsarbejde iscenesat s\u00e5 selvbevidst som en omgang dilettantteater.\u201d (Nikolajsen 2017). Og videre, at \u201cBr\u00fcgger og Bertelsen skal passe p\u00e5, at deres dramaturgiske greb ikke reducerer deres dokumentarisme til selvh\u00f8jtidelige klovnenumre uden ambition om at formidle andet end deres egen desillusion\u201d (ibid.).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Synspunktet kunne alts\u00e5 synes at v\u00e6re, at formen st\u00e5r i vejen for indholdet. Selvbevidstheden og de dramaturgiske greb tager fokus fra selve emnet. I lyset af det alvorlige emne kunne det dermed anklages for at v\u00e6re en lemf\u00e6ldig omgang med virkeligheden, men st\u00f8rst synes utilfredsheden at v\u00e6re med omgangen med de former, som vi er vant til at virkeligheden pr\u00e6senteres for os i; her fort\u00e6llingen om journalisterne som sandhedsjagende detektiver, der uds\u00e6ttes for selvbevidst iscenes\u00e6ttelse.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Graverjournalistik b\u00f8r, hvis man s\u00e6tter Nikolajsens synspunkt p\u00e5 spidsen, v\u00e6re h\u00e6vet over den ironiske behandling, som makkerparret giver den i deres version. Utilfredsheden kan i dette tilf\u00e6lde t\u00e6nkes at h\u00e6nge sammen med anmelderens faglige tilh\u00f8rsforhold og medf\u00f8lgende aktier i delelementer af det dokumentariske projekt; den journalistiske metode og fremstillingsform.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Dokumentarismens mange stemmer<\/h2>\n\n\n\n

Men dokumentarer kan antage mange former og have mange form\u00e5l. Og hvad der sker, n\u00e5r man begynder at rokke ved og lege med de m\u00e5der, vi er vant til at se virkeligheden pr\u00e6senteret for os p\u00e5, kan forskningen i dokumentarfilm give et bud p\u00e5.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et af de bud kommer fra dokumentarteoretikeren Bill Nichols, der i sin velkendte <\/span>Introduction to documentary<\/span><\/i> (2001) grupperer dokumentarens mange stemmer i 6 forskellige modi eller repr\u00e6sentationsformer, der fungerer som subgenrer inden for dokumentargenren; hhv. den poetiske, den autoritative, den observerende, den deltagende, den refleksive og den performative modus. Stemmerne, forst\u00e5et som de \u00e6stetiske tr\u00e6k og strategier, der er karakteristiske for de forskellige subgenrer, er alts\u00e5 deres forskellige m\u00e5de at tale om verden p\u00e5, men i varierende grad ogs\u00e5 til og om hinanden med, og i kraft af hvilke de g\u00f8r krav p\u00e5 forskellige grader af sandhedsv\u00e6rdi.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Dermed repr\u00e6senterer de ogs\u00e5 forskellige idealer for dokumentarisk metode og tilh\u00f8rende formsprog. Som den observerende modus, der, med sit ideal om, at dokumentaristen skal agere fluen p\u00e5 v\u00e6ggen, taler i et r\u00e5t og upoleret udtryk, ofte genkendelig ved det rystede, h\u00e5ndholdte kamera (fig. 2.)  og diskontinuerte klipning, der skal signalere s\u00e5 lidt indblanding fra skaberens side som muligt. Idealet er her at indfange udsnit af virkeligheden og dokumentere det skete, som det skete (Nichols 2001, s. 129).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Den observerende dokumentarisme blev f\u00f8rst en rent praktisk mulighed omkring 1960 med fremkomsten af (efter datidens standarder) mobile letv\u00e6gtskameraer som Arriflex. By ARRI AG [CC BY-SA 3.0 (https:\/\/creativecommons.org\/licenses\/by-sa\/3.0)], from Wikimedia Commons.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Herved udtaler den indirekte en kritik af den autoritative modus (<\/span>expository mode<\/em>), der med sit didaktisk argumenterende og bevisf\u00f8rende sprog og veltilrettelagte, skudsikre udtryk, oftest genkendelig ved den alvidende <\/span>voice-of-God<\/em>-fort\u00e6ller, str\u00e6ber efter at overbevise rationelt og logisk, men hvor billederne f\u00f8rst og fremmest tjener til at illustrere det talte ord, snarere end som beviser i sig selv.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Objektive idealer<\/h2>\n\n\n\n

Netop disse to former repr\u00e6senterer trods deres forskelligheder to stadigt fremherskende idealer, som ofte bruges til at m\u00e5le en dokumentars gennemslagskraft og sandhedsv\u00e6rdi efter; hhv. at det man ser virkeligt skete, og ville v\u00e6re sket uden skaberens indblanding, og at det er muligt at frems\u00e6tte et objektivt, entydigt og veldokumenteret udsagn om verden, der kan \u00e6ndre vores opfattelse af virkeligheden.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Men senere former har ogs\u00e5 taget disse idealer under behandling ved metoder og stiltr\u00e6k, der p\u00e5 forskellig vis vedkender sig, at en indblanding fra skaberens side er uundg\u00e5elig, og derfor eksempelvis lader den v\u00e6re enten eksplicit eller under direkte behandling, som er karakteristisk for hhv. den deltagende og den refleksive modus.<\/span><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes er der ogs\u00e5 et historisk aspekt i udviklingen af de forskellige udtryk inden for dokumentargenren, der har givet hver deres svar p\u00e5, hvordan man bedst enten pr\u00e6senterer eller repr\u00e6senterer virkeligheden. Dog advarer Nichols mod at se det som en evolution mod mere og mere forfinede former: \u201cWhat changes is the <\/span>mode<\/span><\/i> of representation, not the quality or ultimate status of the representation.\u201d (Nichols 2001, s. 101). Der vil altid v\u00e6re tale om<\/span> re<\/span><\/i>pr\u00e6sentation, og formerne, uanset hvor meget objektivitet, de g\u00f8r krav p\u00e5, eller hvor meget metabevidsthed, de udviser, i kraft af deres \u00e6stetiske tr\u00e6k, vil aldrig v\u00e6re \u2019uskyldige\u2019.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Virkeligheden m\u00e5 med andre ord tage form, for at vi kan forst\u00e5 den. Det interessante er, hvad formen siger om filmens forhold til verden omkring sig, men i m\u00e5ske lige s\u00e5 h\u00f8j grad, hvad den siger om formerne selv; med andre ord de genrer, som dokumentarer grupperer sig i, og som g\u00f8r krav p\u00e5 forskellige grader af sandhedsv\u00e6rdi og repr\u00e6senterer forskellige ideologiske bud p\u00e5 vores mulige relation og adgang til virkeligheden (s. 102).<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det ser velkendt ud<\/h2>\n\n\n\n

I <\/span>Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium<\/span><\/i> er formen overordnet struktureret i fire nydeligt symmetriske dele, drevet frem af Br\u00fcgger og Bertelsen som skarpt optegnede frontfigurer for et cast af personager med mere eller mindre ford\u00e6kte motiver og med tydelige vendepunkter undervejs. Den tager alts\u00e5 form efter noget, vi kender: en velkendt udviklingsskabelon for historien, der er drevet frem af det gennemg\u00e5ende motiv om, at sandheden m\u00e5 frem. Den ender dog et helt andet sted, og ved slutningen m\u00e5 man stille sig sp\u00f8rgsm\u00e5let, om man egentlig er blevet klogere.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Titlen og de indledende sekvenser kunne dermed have karakter af falsk varebetegnelse. Det eneste rammende ord i titlen er \u201cmysterium\u201d. Det handler meget lidt om cigaretter, storheden forsvinder i usikkerheder og vage konklusioner, og Europa er godt nok den gennemg\u00e5ende geografiske ramme om fort\u00e6llingen, men der bliver ikke peget nogen direkte anklagende finger mod eller sagt noget nyt om det system, som repr\u00e6senterer det f\u00e6llesskab, der burde binde os sammen.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I stedet ser vi i store dele af filmen hovedsageligt makkerparret Br\u00fcgger og Bertelsen optr\u00e6de stilsikkert og selvbevidst om end de ogs\u00e5 i stigende grad synes overmatchet af virkeligheden, hvilket formidles i gennemg\u00e5ende optrin, hvor de laller rundt og sm\u00e5sk\u00e6ndes, og i deres karakterudviklinger, hvor Br\u00fcgger i starten er tilstr\u00e6bt ikke-ryger, mens Bertelsen er afholdsmand, og de mod slutningen optr\u00e6der med henholdsvis storrygende og sm\u00e5alkoholiserede tilb\u00f8jeligheder.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et offer for tobaksindustrien<\/h2>\n\n\n\n

Konklusionen p\u00e5 filmens f\u00f8rste akt er, at tobaksindustrien f\u00e6lder den sagesl\u00f8se maltesiske EU-kommiss\u00e6r for sundhed, John Dalli. Hvorfor lige ham er ikke klart, men temaet kynisme mod idealisme er tydeligt, repr\u00e6senteret ved hhv. tobaksindustrien og Dalli. Og med EU-kommissionen som velvillig, opportunistisk melleminstans. Anslaget introducerer med m\u00e5lrettet og tempofyldt strygerunderl\u00e6gning til EU\u2019s kultlignende og pomp\u00f8se magtceremonier med midaldrende (hovedsageligt) m\u00e6nd i dybt bordeaux rober  og kalvekr\u00f8s i en enorm halvcirkel (fig. 3). Her ser vi sagens omdrejningspunkt, John Dalli, blive svoret ind og dermed indlemmet i det system, som skal besegle hans sk\u00e6bne.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Skribenten indest\u00e5r ikke for den pr\u00e6cise betegnelse for den art hagesm\u00e6k, der b\u00e6res som en del af kostumet for EU-kommiss\u00e6rerne , men den fremst\u00e5r som en udglattet version af kalvekr\u00f8sen, der blandt andet var p\u00e5 mode blandt 1700-tallets kongelige og adelige (Johansen 2009).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Makkerparret Br\u00fcgger og Bertelsen m\u00f8der vi, som vi kender dem, ulasteligt kl\u00e6dt i jakkes\u00e6t og i naturlig forl\u00e6ngelse af deres respektive personaer. Br\u00fcgger etableres som eksperten med indg\u00e5ende kendskab til sagen, som han ses dele ud af i et interview til TV2. Men overraskende nok ved han f\u00e5 sekunder efter i filmens plot, da de f\u00f8rste gang skal m\u00f8des med hovedkilden, ikke hvordan Dalli ser ud (fig. 4).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"Fig<\/a>
Fig 4: \u201dHvordan ser han ud?\u201d, n\u00e5r Br\u00fcgger lige at sige, inden hovedkilden, Dalli, selv genkender det forventningsindfriende journalist-\/detektivpar.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det antydes alts\u00e5, at parret er placeret i en virkelighed, som de agerer i med deres tillagte roller, snarere end at de rent faktisk besidder den autoritet, som de udstr\u00e5ler. Spr\u00e6kken i Br\u00fcggers karakter, den overraskende uvidenhed bag det alvorlige ekspertydre, vidner desuden om et potentiale for den udvikling med negativt fortegn, som udkrystalliseres i slutningen af filmen.<\/span><\/p>\n\n\n\n

G\u00f8g og Gokke p\u00e5 sagen<\/h2>\n\n\n\n

Mere tydeligt tegnes rollerne op i den efterf\u00f8lgende scene, hvis placering i handlingens kronologi er uklar, men hvor Br\u00fcgger udviser et helt anderledes pr\u00e6cist overblik over og kendskab til sagens udviklinger og personer. P\u00e5 hvad der ligner et hotelv\u00e6relse og med analogt udstyr, der var p\u00e5 mode i 1970\u2019erne, og som matcher billedernes varmt-gullige tone, ser vi de to detektiver rulle sagen ud (fig. 5).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 5: Med bedagede analoge remedier som overheadprojektor, fysiske dias og tusch, tegnes overblikket over sagen og de implicerede personligheder op.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og det er et par af mods\u00e6tninger, skal vi forst\u00e5, hvilket blandt andet har givet anledning til en sammenligning med G\u00f8g & Gokke fra Ekkos anmelder, Bo Tao Micha\u00eblis (2017). Vel at m\u00e6rke i en dilettant-udgave set fra Nikolajsens synspunkt citeret f\u00f8rst i artiklen. Br\u00fcgger er den m\u00e5lrettede journalistiske terrier med initiativet i og overblikket over sagen. Som modspil hertil fremst\u00e5r Bertelsen i sekvensen som hans lidt klodsede sidekick og optr\u00e6der p\u00e5 vanlig, naiv facon, som da han pr\u00e6senteret for en d\u00e5se snus afpr\u00f8ver en pose og efter kort tid m\u00e5 udbryde, \u201cdet svier\u201d, hvortil Br\u00fcgger k\u00f8ligt og analytisk replicerer, \u201cdet er nikotin\u201d.<\/span><\/p>\n\n\n\n

I disse roller giver de sig i kast med at forst\u00e5 sagen. I f\u00f8rste omgang fra Dallis perspektiv, der hermed kommer til at fremst\u00e5 som offer i en speget aff\u00e6re, hvor han er blevet ryddet af vejen som en ubetydelig forhindring for st\u00f8rre og mere lyssky (\u00f8konomiske) kr\u00e6fter. Det er en nedsl\u00e5ende konklusion, men samtidig ogs\u00e5 et lavpunkt, som historien kan udvikle sig fra.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Et eksplosivt potentiale<\/h2>\n\n\n\n

I anden akt lokkes der nemlig med materiale, der ikke alene kan genrejse den slagne Dalli, men oven i k\u00f8bet ryste hele EU i sin grundvold. Tilsyneladende ud af det bl\u00e5 er han blevet kontaktet af en kilde, som kan levere dokumentation, som ikke alene vil rense hans navn, men samtidig afsl\u00f8re korruption og konspirationer p\u00e5 h\u00f8jeste plan i EU.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Udfordringen, der sikrer den n\u00f8dvendige modstand, er at f\u00e5 adgang til materialet, og det ser vi i forhandlingerne med kilden. Alt synes dog at falde p\u00e5 plads, og mens trioen skuer mod de fremtidige konsekvenser af afsl\u00f8ringen, spiller naturen med som akkompagnat\u00f8r i form af et uvejr, der tr\u00e6kker op, og understreger dramaet. \u201dIf the storm hits, then it will hit\u201d, som det udtrykkes af Dalli med dobbelttydig reference til det meteorologiske f\u00e6nomen, der n\u00e6rmer sig, og som en rammende metafor for konsekvenserne af de kommende afsl\u00f8ringer.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Og den voldsomhed, det kan ramme med, illustrerer naturen velvilligt ved et pludseligt tordenbrag, der falder, mens trioen er tr\u00e5dt ud p\u00e5 altanen, hvilket skaber en momentan desorientering hos b\u00e5de medvirkende og fotograf. I situationen kan man n\u00e6sten se Br\u00fcgger og Bertelsen bag rollerne, dels overraskede over bragets pludselighed i momentet og dels i et splitsekund efter godte sig som formbevidste medskabere af filmen: de f\u00e5r her det melodrama, som filmen s\u00f8ger at skabe, serveret for sig ved et af de lykketr\u00e6f, man ellers kun kan dr\u00f8mme om, n\u00e5r man i hvert fald delvist er afh\u00e6ngig af virkeligheden som materiale. <\/span><\/p>\n\n\n\n

Maskerne kommer dog hurtigt p\u00e5 igen, og p\u00e5 den ene side kan tordenbraget synes at have ansporet til Br\u00fcggers senere karakteristik af pakkens indhold som \u201dthe most explosive political material in the world\u201d. P\u00e5 den anden side markerer udviklingen ogs\u00e5 en professionel sejr for parret og medf\u00f8lgende gl\u00e6de, der kulminerer i hybris-momentet, hvor de tydeligt opl\u00f8ftede af stemningen fejrer deres fremskridt med velfortjente fyraftens\u00f8l og en karaokeversion af ABBA\u2019s \u201cThe winner takes it all\u201d foran andre mere eller mindre m\u00e5bende hotelg\u00e6ster (fig. 6).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 6: Selv den alvorsfulde og gennemg\u00e5ende mere stift optr\u00e6dende Br\u00fcgger m\u00e5 lade sig rive med af stemningen og stemme i med et dybt \u201da-ha\u201d p\u00e5 ABBA\u2019s \u201dKnowing me, knowing you\u201d.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her deles filmen samtidig ret pr\u00e6cist p\u00e5 midten og i udviklingen i den f\u00f8lgende del falder vendepunkterne med h\u00f8jere frekvens: sagen tager nye drejninger og vendes faktisk helt p\u00e5 hovedet.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Kr\u00f8ller i skjorten<\/h2>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der hovedpersonerne igen tre dage senere, hvor der er nyt i sagen, og hvor facaderne er begyndt at smuldre: Bertelsen m\u00e5 uvant optr\u00e6de i en kr\u00f8llet skjorte, hvilket vi gennem deres dialog indvies i hans utilfredshed med. Skjorten og Br\u00fcggers cigaret i samme optrin skal blive et varsel om, at alt ikke er, som det tog sig ud, og at indsatserne \u00f8ges (fig. 7). De m\u00f8der nu adskillige bump p\u00e5 vejen, og ultimativt viser det sig, ikke helt uventet, at Dalli m\u00e5ske alligevel ikke er, hvad han udgiver sig for.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 7: En triviel dialog om et manglende strygejern p\u00e5 hotelv\u00e6relset, der tvinger Bertelsen til uvant at optr\u00e6de i kr\u00f8llet skorte, f\u00e5r plads i filmen, samtidig med at vi ser endnu et eksempel p\u00e5, at Br\u00fcgger er g\u00e5et fra e-cigaret til den \u00e6gte vare.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

F\u00f8rst yder kilden, der ligger inde med det afg\u00f8rende materiale, uventet modstand og bliver i stedet truende i et tilsyneladende fors\u00f8g p\u00e5 afpresning. Det f\u00f8rer til sammenst\u00f8d mellem Br\u00fcgger, der g\u00e5r enegang i fors\u00f8get p\u00e5 at f\u00e5 fremdrift i sagen, og den mere tilbageholdende Bertelsen. Br\u00fcggers hovedl\u00f8se initiativer b\u00e6rer dog ikke umiddelbart frugt, og i l\u00f8bet af kort tid synes alt tabt.<\/span><\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det det, der f\u00f8rst nu f\u00e5r parret p\u00e5 sporet af den maltesiske journalist, Daphne Galizia, der ellers har interesseret sig ekstensivt for Dalli, som har v\u00e6ret den prim\u00e6re genstand for hendes blog, hvor hun blandt andet k\u00e6der ham sammen med omfattende svindel. Hun kan i det hele taget fort\u00e6lle en helt anden historie om Dalli, der nu pludseligt ikke fremst\u00e5r s\u00e5 sagesl\u00f8s, men gennemg\u00e5ende drevet af motiver, der har givet ham tilnavnet \u201dJohnny Cash\u201d.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det sender makkerparret en tur til Bahamas for blandt andet at se en sofa, han har siddet i (fig. 8). Den farverige svindler Ladybird med de mange pas og identiteter introduceres som en n\u00f8glefigur – en person Dalli senere indr\u00f8mmer at have m\u00f8dtes med, hvilket i sig selv n\u00e6sten synes s\u00e5 suspekt, at det m\u00e5 f\u00e6lde ham eller i hvert fald give alvorlige ridser i lakken.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 8: Det hele bliver sv\u00e6rere at gennemskue, men omgivelserne ikke mindre kul\u00f8rte, i tredje akt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Showdown<\/h2>\n\n\n\n

Tredje akts rutschebaneture har sat sine tydelige spor, ikke kun i bunkerne af papirer, der hober sig op og skygger for overblikket, men ogs\u00e5 hos hovedpersonerne, hvor Bertelsen er g\u00e5et hele vejen med sit alkoholforbrug og sniger sig til en t\u00e5r af en lommel\u00e6rke inden det afg\u00f8rende og afsluttende m\u00f8de med Dalli (fig. 9).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 9: Bertelsens karakterudvikling er g\u00e5et i retning af opl\u00f8sning, og den i starten renskurede og med egne ord \u201dnon alcoholic\u201d optr\u00e6der nu med daggamle sk\u00e6gstubbe og lommel\u00e6rke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmen skal netop finde sit klimaks i m\u00f8det mellem detektiverne og den nu mere suspekte Dalli, der konfronteres med de mange nye informationer. Der bliver fremlagt dokumentation, billeder og citater, som han m\u00e5 \u00e5le sig igennem bortforklaringer af med st\u00f8rre eller mindre held. Man fornemmer dog, at situationen i h\u00f8jere grad end at v\u00e6re et egentligt fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 frem til \u2019sandheden\u2019 er en konfrontation mellem Br\u00fcgger og Bertelsens karakterer p\u00e5 den ene side og Dallis selvskabte rolle p\u00e5 den anden.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Kampen om sandheden i m\u00f8det er tabt p\u00e5 forh\u00e5nd, for hvad er sandsynligheden for, at han bukker under og erkender alle sine misgerninger? I stedet bliver det interessante at se, hvordan modparterne holder fast i de roller og relationer, de har skabt igennem deres interaktioner, og udfordrer hinanden i deres vedholdenhed.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Her bliver det samtidig tydeligt, hvordan rollerne bruges som metode til at p\u00e5virke virkeligheden med, og at formen interagerer h\u00e5ndfast og direkte med indholdet. Adgangen til Dalli er lykkedes, fordi de har spillet dumme og reproduceret en stereotyp og ensidig forestilling, der passende har kunnet tjene Dallis agenda. I m\u00f8det kan ingen af dem l\u00f8fte maskerne, fordi de hver is\u00e6r har for meget p\u00e5 spil (fig. 10). De er l\u00e5st fast, og metoden har i sidste instans ikke bragt afg\u00f8rende nyt for dagen eller skabt forandring i sagen. Vi har blot set dem gradvist udspille deres potentiale.<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 10: Der udsp\u00f8rges med stor intensitet i hvad der indledningsvist tager karakter af et fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e6lde Dalli, men ingen af dem b\u00f8jer i sidste ende af fra den retning, som deres roller dikterer, og det hele l\u00f8ber i stedet ud i sandet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men rollerne har ikke v\u00e6ret statiske, som det antydes i de sm\u00e5 drejninger, Br\u00fcgger og Bertelsens karakterer har taget, og som l\u00f8bende kommer til udtryk i filmens sm\u00e5 indlagte optrin med indbyrdes sm\u00e5sk\u00e6nderier mellem de to. Hvor Br\u00fcgger bliver mere og mere ind\u00e6dt, bliver Bertelsen mere og mere illusionsl\u00f8s, og dermed repr\u00e6senterer deres respektive udviklingsbuer to forskellige erkendelsesm\u00e6ssige udviklinger; den standhaftigt vedholdende sandhedss\u00f8ger overfor den kapitulerende relativist.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Letdown<\/h2>\n\n\n\n

I et fors\u00f8g p\u00e5 at ford\u00f8je det utilfredsstillende resultat og som reaktion p\u00e5 Br\u00fcggers vedvarende iver efter at afd\u00e6kke sandheden, falder den rammende replik fra Bertelsen, som indkapsler filmens essens: \u201cDer er kun os to\u201d (fig. 11).<\/span><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig 11: Bertelsen bliver den af de to karakterer, som gennemlever den st\u00f8rste udvikling, og indser via skuffelsen det udsigtsl\u00f8se i deres projekt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sandheden kommer aldrig frem, og for at n\u00e5 til den konklusion m\u00e5 rollerne og magtforholdet byttes om. Bertelsen har nu overtaget og m\u00e5 s\u00e6tte Br\u00fcgger p\u00e5 plads: slaget er tabt og fort\u00e6llingens mulighed for at v\u00e6re mere end en fort\u00e6lling m\u00e5 afskrives. Den spr\u00e6kke af uvidenhed som antydedes hos Br\u00fcgger i filmens begyndelse, og som kunne indikere hovmod, er nu blevet hans banemand. Nemesis har ramt ambitionerne om at \u00e6ndre verden gennem rationel, argumenterende oplysning.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Det, vi st\u00e5r tilbage med, er dermed f\u00f8rst og fremmest fort\u00e6llingen om de to journalister i clinch med hinanden og deres fors\u00f8g p\u00e5 at gribe virkeligheden. Formidlerne af fort\u00e6llingen bliver selv til fort\u00e6llingen, og filmen stiller dermed sig selv og formen i forgrunden. Der tegnes godt nok et forvirrende og absurd billede af EU og dets institutioner, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad et refleksivt billede af filmen selv og dermed af dokumentargenren generelt.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Der er m\u00e5ske nok en sag, og informationen om Daphne Galizias mist\u00e6nkeligt dramatiske d\u00f8dsfald, som vi f\u00e5r inden credits kunne indikere alvoren af den aff\u00e6re, som de to kumpaner har rodet sig ud i. Filmen f\u00e6lder bare ikke dommen og p\u00e5st\u00e5r ikke at give os svarene. Den frasiger sig agendaen om at overbevise og inviterer i stedet med ind bag facaden, ind i gravearbejdets usikkerheder og fors\u00f8ger i sit projekt ikke at skjule fremstillingsformens kunstigheder.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Ikke mindst i kraft af den megen drama og de store armbev\u00e6gelser omkring sagen, kan konklusionen synes skuffende, men det er netop her, virkemidlerne implicit p\u00e5kalder sig opm\u00e6rksomhed og inviterer os til at vurdere dem specifikt i denne film, men ogs\u00e5 generelt i dokumentargenren og s\u00e6rligt de film, som s\u00f8ger at overbevise os i kraft af deres indhold.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Tid til refleksion<\/h2>\n\n\n\n

Bill Nichols kalder denne form for dokumentarisme, som Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium l\u00e6gger sig i forl\u00e6ngelse af, for refleksiv, og et af kendetegnene ved denne form er netop, at den p\u00e5kalder opm\u00e6rksomhed mod forholdet mellem form og indhold: \u201cThe motto that a documentary film is only as good as its content is compelling is what the reflexive mode of documentary calls into question.\u201d (Nichols 2001, s. 125)<\/span><\/p>\n\n\n\n

Derfor m\u00e5 filmen tage sin egen form alvorligt, omend i dette tilf\u00e6lde p\u00e5 humoristisk facon; som virkemiddel, men ogs\u00e5 som en konstruktion p\u00e5 samme m\u00e5de som mere \u2019sobre\u2019 former er konstruktioner, hvilket med Nichols\u2019 ord resulterer i, at \u201cthe processes of negotiation between filmmaker and viewer become the focus of attention\u201d (ibid.). Hvad skal vi tage seri\u00f8st, og hvad skal vi ikke tage seri\u00f8st? Kan vi stole p\u00e5 Dalli og lige s\u00e5 vigtigt: kan vi stole p\u00e5 de to karikaturer, der med genretro alvorsfuldhed formilder historien for os?<\/span><\/p>\n\n\n\n

Her har filmen til geng\u00e6ld en mere klar agenda, som Bertelsen udtrykker det i et interview med Politiken, \u201cVi laver det ikke som klassisk dokumentar, fordi jeg synes, at den klassiske dokumentar er utrov\u00e6rdig\u201d (Bertelsen citeret i Kofod 2017.). For ham er den s\u00e5kaldt klassiske dokumentar lig med at fjerne alle nuancer for at komme med et utvetydigt og uangribeligt udsagn om verden. Det kunne finde sted ved at lade indholdet tale for sig selv i kraft af sin objektive sandhedsv\u00e6rdi, som den autoritative dokumentar ville have til hensigt.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Og for ham h\u00e6nger den manglende trov\u00e6rdighed i den ambition sammen med aktuelle tendenser, der g\u00f8r det s\u00e6rligt interessant at tage formerne op til behandling netop nu \u201cAlt, hvad vi oplever lige nu – b\u00e5de som journalister, som filmfolk og som borgere – er, at alt det smuldrer. For der er ikke l\u00e6ngere noget, der er, som vi tror, det er\u201d (ibid.). Replikken til Nikolajsens advarsel citeret i artiklens begyndelse kunne alts\u00e5 v\u00e6re, at netop denne desillusion er det interessante – og is\u00e6r lige nu.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Denne film p\u00e5st\u00e5r ikke at v\u00e6re et vindue til virkeligheden og fors\u00f8ger ikke at fremf\u00f8re et velunderbygget, objektivt argument, men leverer et udsagn, som det fremf\u00f8res af lige netop disse karakterer under lige netop disse former. \u201cDer er kun os to\u201d – der er i denne form kun denne adgang til at forst\u00e5 sagen, og vi kan ikke beskue sagen uden at forholde os til formen. Overskygger formen indholdet? Ja, eller rettere, formen <\/span>bliver<\/span><\/i> en stor del af indholdet, og minder os om altid at forholde os kritisk og refleksivt til alle former.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Tak til studerende p\u00e5 Medietekstanalyse, Medievidenskab BA, efter\u00e5r 2017, Aarhus Universitet.<\/span><\/i><\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Det store europ\u00e6iske cigaretmysterium<\/i> <\/span>(instr. Jeppe R\u00f8nde, Sonntag Pictures, 2017) blev sendt f\u00f8rste gang p\u00e5 dansk tv p\u00e5 DR2 d. 24. oktober 2017 og er en tv-versioneret udgave af den l\u00e6ngere <\/span>The John Dalli Mystery, <\/span><\/i>der havde premiere p\u00e5 CPH:DOX 2017.<\/span><\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n