{"id":5246,"date":"2018-03-22T21:16:59","date_gmt":"2018-03-22T19:16:59","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5246"},"modified":"2020-03-07T21:57:38","modified_gmt":"2020-03-07T19:57:38","slug":"because-you-were-home","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/03\/because-you-were-home\/","title":{"rendered":"Because you were home"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I skrivende stund f\u00e5r filmen The Strangers 2: Prey at Night<\/em> premiere. N\u00e5r en del dedikerede horror-fans har set frem til den begivenhed med entusiastisk ut\u00e5lmodighed, s\u00e5 skyldes det, at dens forg\u00e6nger, The Strangers<\/em> (2008), var en vellykket revitalisering af b\u00e5de slasherfilmen, home invasion-genren og det \u201dgammeldags\u201d, audiovisuelle gyserh\u00e5ndv\u00e6rk. The Strangers <\/em>blev s\u00e5ledes en overraskende succes i en tid, hvor mainstream-gyseren ellers var domineret af effektm\u00e6ttet torture porn som Saw<\/em> og Hostel<\/em> p\u00e5 den ene side og af antifilmiske mockumentaries som Paranormal Activity<\/em> p\u00e5 den anden.<\/h5>\n\n\n\n

The<\/em> Strangers<\/em> har et simpelt plot og en effektiv, stram gyser\u00e6stetik, og s\u00e5 viste den up\u00e5agtede instrukt\u00f8r-debutant, Bryan Bertino, sig b\u00e5de at v\u00e6re en glimrende manusforfatter og at have et originalt blik for det suggestive og fort\u00e6ttede billede. Filmen griber s\u00e5ledes med en aldrig (som i 1990\u2019er-gyset) pjattet ironi til s\u00e5vel genreklicheer som h\u00f8jdepunkter i b\u00e5de billedkunst- og filmhistorien i sin intertekstuelle motivbehandling. I denne artikel g\u00e5r vi t\u00e6t p\u00e5 filmens klimaksscene, der tilf\u00f8rer hovedpersonernes tilsyneladende vilk\u00e5rlige lidelser b\u00e5de en genreironisk, en samfundskritisk, en psykoanalytisk og en moralsk dimension.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r vi vender blikket imod bemeldte klimaksscene, m\u00e5 vi n\u00f8dvendigvis se lidt n\u00e6rmere p\u00e5 The Strangers<\/em>\u2019 tredelte anslagssekvens. Handlingen begr\u00e6nser sig til et f\u00e5 timer langt forl\u00f8b. Filmen \u00e5bner med en ildevarslende og noget corny voice over, der med sit budskab om virkelige h\u00e6ndelser fungerer som autenticitetsmark\u00f8r og adresserer den kulturelle paranoia, som den amerikanske home invasion-film altid n\u00e6res af: Dette kunne ske for dig – i nat! Derefter h\u00f8res en dyb rumlende lyd af en (gammel spand af en) pick-up-truck, der starter, hvorefter kameraet i elliptisk klippede indstillinger i slow med rovdyrsagtig kynisme iagttager nydelige forstadsboliger fra den h\u00f8jere middelklasse, som var deres beboere byttedyr. Et gradvist skift i milj\u00f8 lader os vide, at bilen og vores koldt iagttagende point of view bev\u00e6ger sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud p\u00e5 landet, mens m\u00f8rket falder p\u00e5. Vi skal ud af den velbjergede, moderne og urbane middelklasse-amerikaners comfort zone.<\/p>\n\n\n\n

Herefter f\u00e5r vi pr\u00e6senteret filmens Terrible Place<\/em> igennem en metonym montage fra sommerhuset, som er gerningsstedet og filmens herefter altdominerende location. To mormonske drenge, som er oplagte repr\u00e6sentanter for en kristenkonservativ og f\u00f8rmoderne familie- og seksualmoral, ankommer – framet i et hjerteformet skudhul i en bilrude (fig. 1) – til stedet, hvor de finder et virvar af blod, v\u00e5ben, rosenblade og vielsesringe; k\u00e6rligheds- og vanitasmotiver i en ildevarslende mosaik. \u201dThere\u2019s blood everywhere\u201d, gr\u00e6der den fromme dreng med det repr\u00e6sentative navn, Jordan, i scenens tidsm\u00e6ssigt forskudte lydside, der domineres af drengens paniske alarmopkald. Herefter fades p\u00e5 nihilistisk vis til sort, og filmens egentlige plottid p\u00e5begyndes efter titelindstillingen med et spring til nattetimerne forud for drengenes makabre opdagelse. Anslaget markerer s\u00e5ledes p\u00e5 raffineret vis, at det bl.a. er de helt typiske tematiske minimalpar for amerikansk horror, der er p\u00e5 spil i The Strangers<\/em>: by vs. land, moderne vs. traditionel, rig vs. fattig og frem for alt hjemlig vs. fremmed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: To mormonske drenge framet i et knust hjerte. Symbolikken er mere effektfuld end subtil i The Strangers<\/em>\u2019 anslag.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

You may kiss the bride<\/h2>\n\n\n\n

Handlingen centreres herefter om den knap 30-\u00e5rige, billedsmukke og velbjergede Kristen (Liv Tyler), der – sammen med sin liges\u00e5 privilegerede mand, James (Scott Speedman) – uden forst\u00e5elig \u00e5rsag g\u00f8res til offer for tre invasive, maskeb\u00e6rende psykopater, der i filmens credits ben\u00e6vnes med de arketypiske navne, Man in mask, Pin-up <\/em>og Dollface<\/em>. Filmen forl\u00f8ber som de tre maskeb\u00e6rende galninges sadistiske og umiddelbart umotiverede katten-efter-musen-lege med Kristen og James.<\/p>\n\n\n\n

Tidligt i filmen, da parret just er ankommet til sommerhuset i et s\u00e6rdeles trykket stemningsleje, finder vi ud af, at Kristen samme aften til en vens bryllupsfest har afvist James\u2019 frieri. \u201dI\u2019m just not ready yet\u201d, siger hun i en af filmens mange ironisk alluderende referencer til romance-genrens klich\u00e9er. Og den slags krukkede, moralske forflygtigelser slipper man jo ikke uden videre afsted med i gysergenrens ambivalent moralske univers. S\u00e5ledes kulminerer filmen, da b\u00e5de Kristen og James efter talrige kvababbelser endelig er blevet tilfangetaget af stalkerne, i et forvr\u00e6nget bryllupsritual, der tilsyneladende (!) lader de elskende g\u00e5 i d\u00f8den sammen. Kristen l\u00e6rer med andre ord p\u00e5 den helt h\u00e5rde m\u00e5de at leve op til voksenlivets alvor.<\/p>\n\n\n\n

Auditivt er scenen – ligesom filmen i sin helhed – et kapitel for sig, som vi dog ikke vil g\u00e5 i dybden med her. Den non-diegetiske lydsides motivm\u00e6ssige meditationer over bl.a. glas (vinduerne er de fremmedes vej ind), st\u00e5l (knivene og ringen), tr\u00e6 (sommerhuset er af tr\u00e6) og ild (pejsen spiller en central metaforisk rolle) er helt afg\u00f8rende for etableringen af filmens klaustrofobiske rum. Endvidere b\u00e6rer ogs\u00e5 komponistduoen tomandandys underl\u00e6gningsscore meget af scenens forf\u00f8relseskraft. Udover en metaforisk montage-etablering af morgengryet, der visuelt afrunder filmens natlige plot og oplyser det afsidesliggende milj\u00f8 \u2013 det er nu,<\/em> modtageren f\u00e5r klarhed, og en ny orden indstiftes – inddeler scenen sig tematisk og visuelt i to \u00f8vrige hovedmotiver:<\/p>\n\n\n\n