{"id":5237,"date":"2018-03-04T11:19:38","date_gmt":"2018-03-04T09:19:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=5237"},"modified":"2020-03-07T21:58:06","modified_gmt":"2020-03-07T19:58:06","slug":"giv-den-mand-en-oscar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2018\/03\/giv-den-mand-en-oscar\/","title":{"rendered":"Giv den mand en Oscar"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
The Shape of Water<\/em> er en smuk, velspillet og st\u00e6rkt forf\u00f8rende multigenrefilm. Filmens umiddelbare paradoks er, at den parallelt med sin hyldest til humanismen, multikulturalismen og feminismen sv\u00e6lger med uh\u00e6mmet sentimentalitet i genrefilmisk nostalgi og konservativ romantik. Den regn af priser og lovord, som The Shape of Water <\/em>er blevet m\u00f8dt med internationalt, kan s\u00e5ledes oplagt forklares ud fra to forhold. For det f\u00f8rste er det en smuk og vellykket film. For det andet er den leveringsdygtig i en romantisk progressivitet, der i Trump-\u00e6raen har s\u00e6rdeles ringe kulturelle og realpolitiske levevilk\u00e5r b\u00e5de i USA og internationalt. The Shape of Water <\/em>er med andre ord nostalgisk eskapisme for den klasse af humanistiske globalister, der ikke l\u00e6ngere har teten i samtidens samfundsliv. <\/strong><\/h5>\n\n\n\n

Hvis man endnu ikke har h\u00f8rt om Guillermo del Toros The Shape of Water<\/em>, s\u00e5 har man ikke h\u00f8rt ret godt efter det seneste halve \u00e5r. De internationale anmeldelser har flydt over med lovprisninger, og filmen har h\u00f8stet talrige nomineringer og en del priser ved de store filmfestivaler. Og The Shape of Water <\/em>er s\u00e5ledes ikke overraskende faldet i Oscar-komiteens smag; 13 nomineringer er det blevet til. Filmen er med i favoritfeltet til hovedprisen Best Motion Picture of the Year<\/em>, hvor den bl.a. udfordres af Martin McDonaghs Three Billboards outside Ebbing, Missouri<\/em>, der i samme kategori snuppede prisen foran The Shape of Water <\/em>ved b\u00e5de BAFTA og Golden Globe. Der er dog tegn i sol og m\u00e5ne p\u00e5, at del Toros fabeldyrsromance tr\u00e6kker det l\u00e6ngste str\u00e5 ved den n\u00e6rt forest\u00e5ende Oscar-uddeling \u2013 mere om det senere.<\/p>\n\n\n\n

En n\u00e6sten klassisk del Toro<\/h2>\n\n\n\n

Mexicanske Guillermo del Toro har en broget produktion bag sig, der byder p\u00e5 middelm\u00e5dige genrefilm som Mimic<\/em> (1997) og Blade <\/em>2 (2002), p\u00e5 gode genrefilm som Cronos<\/em> (1993), Hellboy<\/em> (2004) og Hellboy 2<\/em> (2008) og p\u00e5 et par regul\u00e6re mesterv\u00e6rker. Som auteur tr\u00e5dte del Toro for alvor i karakter med den fremragende El Espinazo del diablo <\/em>(eng: The Devil\u2019s Backbone<\/em>) fra 2004. Den kombinerer overbevisende fantasy, horror og historisk realisme i en fort\u00e6ttet og bev\u00e6gende historie om uretf\u00e6rdighed, mod, h\u00e5b og sammenhold. Handlingen i El Espinazo del diablo<\/em> er henlagt til det borgerkrigsh\u00e6rgede Spanien anno 1939, og hovedkarakteren, drengen Carlos, opdager, at der i spr\u00e6kkerne af den fascistiske samtids ondskab og h\u00e5bl\u00f8shed kan erkendes en verden af lige dele r\u00e6dsel, sk\u00f8nhed og h\u00e5b: et eventyrligt parallelunivers.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6cis samme formel l\u00e5 til grund for del Toros bedste film El Laberinto del Fauno<\/em> (da: Pans Labyrint<\/em>, 2006), der sk\u00e6rpede den romantiske dualisme imellem ub\u00e6rlig realitet og frelsende fantasi, ligesom den lancerede en stribe uforglemmelige milj\u00f8er og eventyrlige figurer. El Laberinto del Fauno<\/em> hittede internationalt p\u00e5 mainstreammarkedet og vandt tre Oscars, til trods for at den er spansksproget og eksplicit politisk. I del Toros auteurv\u00e6rker st\u00e5r konformitetens og kynismens hovmod altid for fald, mens afvigelsen, fantasien, h\u00e5bet og sammenholdet sejrer.<\/p>\n\n\n\n

The Shape of Water <\/em>er sk\u00e5ret over samme l\u00e6st, men ift. del Toros spansksprogede hovedv\u00e6rker er der skruet ned for d\u00e6monien, melankolien og den eksplicitte politik og op for sentimentaliteten, humoren og nostalgien. Med andre ord fusionerer The Shape of Water – <\/em>som den f\u00f8rste af del Toros film – hans passionerede idealisme med Hollywoods ufarlige forf\u00f8rerkraft: we have a winner!<\/p>\n\n\n\n

De gode og den onde<\/h2>\n\n\n\n

Hovedkarakteren i The Shape <\/em>of Water<\/em> er den stumme Elisa (Sally Hawkins, fig. 1), der som filmens \u00f8vrige karakterer og milj\u00f8er er intertekstuelt stykket sammen med k\u00e6rlig hilsen til b\u00e5de mytologi, folkeventyr, europ\u00e6isk og amerikanske filmhistorie. Hun er godheden selv, tavs, men vital, og s\u00e5 har hun ben i n\u00e6sen og onanerer p\u00e5 tid i sit badekar. Hun har alts\u00e5 noget med vand, denne Elisa.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Sally Hawkins\u2019 Elisa er m\u00e5ske nok en nostalgisk dr\u00f8mmer, men hun viser sig alligevel s\u00e6rdeles handlekraftig, n\u00e5r der skal k\u00e6mpes for k\u00e6rligheden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi befinder os i Baltimore i 1962, og man skal v\u00e6re b\u00e5de blind og d\u00f8v for ikke at fange, at koldkrigsmilj\u00f8et skal spejle nutiden, hvor en lignende xenofobisk paranoia rider kloden \u2013 og is\u00e6r USA – som en mare. Elisa g\u00f8r rent (oftest p\u00e5 herretoilettet) p\u00e5 et milit\u00e6rt forskningscenter, hvor den helt og aldeles modbydelige Richard Strickland (fig. 2), spillet med vanlig intensitet af Michael Shannon, er diktatorisk leder. Han respekterer kun h\u00f8jere rang – personificeret ved det om muligt endnu st\u00f8rre r\u00f8vhul, General Hoyt (Nick Searcy) – alle andre skider han skaml\u00f8st p\u00e5. Strickland er racistisk, sexistisk, magtarrogant og voldelig, og s\u00e5 har han fundet noget m\u00e6rkeligt i en sydamerikansk flod. Patriotisk imperialist, som han er, har Strickland sl\u00e6bt sit fund, et menneskelignende amfibie-v\u00e6sen, med hjem til USA, som s\u00e5 m\u00e5ske kan udnytte v\u00e6snet i koldkrigssammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Den mandlige skurk uden et eneste forsonende tr\u00e6k er en fast karakter i del Toros narrative univers. I The Shape of Water<\/em> forl\u00f8ses rollen som r\u00f8vhul af f\u00f8rste karat eminent af kraftfulde Michael Shannon.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Men Elisa forelsker sig i et l\u00f8bet af et par frokostpauser med h\u00e5rdkogte \u00e6g og loungemusik hovedkulds i v\u00e6snet, der ligner en lidt k\u00f8nnere hybrid af monstret fra Creature from the Black Lagoon<\/em> (1954) og faunen i El Laberinto del Fauno<\/em> (fig. 3). Da Strickland s\u00e5 beslutter sig for at dr\u00e6be og partere v\u00e6snet for krigslykkens og egen sadismes skyld, m\u00e5 Elisa tr\u00e6de i karakter for at redde k\u00e6rligheden, menneskeligheden og retten til forskellighed. Skulder ved skulder med sin homoseksuelle kunstnernabo, sin kvindelige, sorte og overv\u00e6gtige kollega og en f\u00f8lsom og antiautorit\u00e6r, kommunistisk infiltrator k\u00e6mper Elisa en ulige kamp for alverdens afvigere mod Stricklands ordreparerende regime af kyniske, konforme stivnakker. Hvem mon vinder?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Lidt hyggejazz og et par \u00e6g: S\u00e5dan opst\u00e5r der i The Shape of Water<\/em> et altomsluttende k\u00e6rlighedsforhold imellem stum kvinde og graci\u00f8s fr\u00f8mand.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Giv den mand en Oscar<\/h2>\n\n\n\n

Hvis man kan sluge, at karaktertegninger er mindst liges\u00e5 karikerede som i en Disney-film, og at budskaberne er tyktflydende som karamel og s\u00e6rdeles letford\u00f8jelige, er The Shape of Water<\/em> en opl\u00f8ftende og inkluderende omgang romantisk eskapisme. Og visuelt er filmen forrygende smuk. Den danske fotograf Dan Laustsen lader kameraets arbejde manifestere titlen visuelt, idet billedsiden str\u00f8mmer, flyder og smyger sig som forgrenende floder i og omkring de teatralske milj\u00f8er, der bringer mindelser om bl.a. Classic Hollywood<\/em>, Luc Besson i sine velmagtsdage og Tim Burtons tegneserieuniverser (fig. 4). Kameraarbejdet er et lille visuelt formgivningsmirakel. Ligeledes danner franske Alexandre Desplats stemningsfulde score og de mange popul\u00e6rmusikalske indslag fra flere kontinenter en mangfoldig og international lydkulisse, der p\u00e5 intet tidspunkt synes fragtmenteret eller forceret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Danske Dan Laustsen er nomineret til en Oscar for kameraarbejdet i The Shape of Water<\/em>. Den nominering er bestemt ikke ufortjent, for den \u00e6stetiske iscenes\u00e6ttelse af vandets flydende sammenbindingskraft er helt eminent.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Del Toro har ved instruktionsroret form\u00e5et at skabe en film, hvis formsprog og pr\u00e6mism\u00e6ssige indhold er uovertruffet velintegreret. Vandet optr\u00e6der i filmen som det romantiske billede p\u00e5 den universelle k\u00e6rlighed, der binder alt levende sammen. Og filmens flydende audiovisuelle udtryk form\u00e5r faktisk at skabe en overordentlig sammenh\u00e6ngende, n\u00e6sten monistisk, filmoplevelse til trods for de intertekstuelle enkeltbestanddeles globale og mangfoldige karakter.<\/p>\n\n\n\n

Ufarlig forf\u00f8relse<\/h2>\n\n\n\n

The Shape of Water <\/em>er ikke del Toros bedste film. Dertil er den for ufarlig og tandl\u00f8s i sin omgang med sit for del Toro velkendte tematiske stof. I El Espinazo del diablo<\/em> og El Laberinto del Fauno<\/em> er m\u00f8rket m\u00f8rkere, afgrunden dybere, smerten tungere og forl\u00f8sningen mere tvetydig, og derfor er deres virkning langt mere eftertrykkelig. Som et filmisk forsvar for afvigerens ret til at v\u00e6re kommer The Shape of Water <\/em>ogs\u00e5 til kort i sammenligning med uafrystelige film som The Elephant Man<\/em> (David Lynch, 1980) og Melancholia <\/em>(Lars von Trier, 2011) og for den sags skyld Tod Brownings unikke Freaks<\/em> fra 1932.<\/p>\n\n\n\n

Men The Shape of Water <\/em>sigter heller ikke imod at v\u00e6re grundvoldsrystende filmkunst. Den hylder de lette, romantiske og forf\u00f8rende genrefilm b\u00e5de implicit i dens motivm\u00e6ssige intertekstualitet og eksplicit i Elisas k\u00e6rlighed til den klassiske musical (fig. 5). The Shape of Water <\/em>er en letbenet, moralistisk Hollywoodfilm, der n\u00e6gter at skamme sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Filmen er formm\u00e6ssigt og til dels indholdsm\u00e6ssigt en hyldest til genrefilmens fortryllelseskraft. Heltinden Elisa er meget betaget af klassiske musicals, og d\u00e9t er der ingen skam i, synes filmen at understrege.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Enige anmeldere<\/h2>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt modtog et enigt amerikansk anmelderkorps i efter\u00e5ret The Shape of Water<\/em> med overstr\u00f8mmende lovord om filmens magi, sk\u00f8nhed og om del Toros humanistiske sindelag. Blandt andre Rolling Stone Magazines <\/em>Peter Travers t\u00f8vede i sin anmeldelse ikke med at udpege filmen som kommende Oscar-favorit. Den mest markante undtagelse fra den overv\u00e6ldende modtagelse var Rex Reeds et-stjernede anmeldelse i Observer<\/em>, hvor han udover at skose filmen som sentimentalt pjat ogs\u00e5 fik krediteret Benicio del Toro som instrukt\u00f8r og h\u00e6vdet, at han kom fra Spanien (Guillermo er som bekendt fra Mexico; Benicio er fra Puerto Rico). Reeds anmeldelse gik viralt og rejste selvsagt mere kritik af den aldrende anmelder end af filmen. For nylig udpegede Brandon Katz s\u00e5 i samme medies \u00e5rlige Oscar-forudsigelser The Shape of Water <\/em>som favorit til hovedprisen \u2013 foran blandt andet den ellers s\u00e5 awardforslugne Three Billboards outside Ebbing, Missouri<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark har tendensen v\u00e6ret identisk med fuld stjerneh\u00f8st hos bl.a. Lee Marshall i Ekko<\/em>, S\u00f8ren Vinterberg i Politiken<\/em> og Per Juul Carlsen hos DR<\/em>. I lighed med deres amerikanske kolleger betoner de danske anmeldere i deres gavmilde stjerneregn s\u00e5vel filmens \u00e6stetiske forf\u00f8relseskraft som dens \u2013 i hvert fald fra et kulturradikalt anmelderst\u00e5sted \u2013 sympatiske universalhumanisme.<\/p>\n\n\n\n

Rette film p\u00e5 rette tid og sted<\/h2>\n\n\n\n

Der er en n\u00e6sten komisk ironi forbundet med, at den progressive kamp for kvindefrig\u00f8relse, homoseksuelles rettigheder, antiracisme og global solidaritet er blevet omdrejningspunktet for det nutidige Hollywoods nostalgiske fortidsl\u00e6ngsel. Progressiv er det nye reaktion\u00e6r \u2013 eller er det omvendt? Ikke desto mindre er det en realitet, at Hollywood, der i sin tid var garant for patriotisme, rigide k\u00f8nsnormer og romantisk konservatisme, de seneste \u00e5rtier i stigende grad har markeret sig som en kulturel modpol til den populistiske nykonservatisme, der indtil videre har fundet sin kulmination i valget af Donald Trump som pr\u00e6sident. The Shape of Water<\/em> er s\u00e5ledes ny Hollywood-ideologi p\u00e5 gammel Hollywood-formel. Den rejser en indiskret fuckfinger til trumpismens machopr\u00e6gede selvtilstr\u00e6kkelighed, og den indgyder h\u00e5b for de humanistiske, globalistiske dr\u00f8mmere, der for tiden savner Obama og det romantiske h\u00e5b om samh\u00f8righed, han gik til valg p\u00e5, ganske intenst. Endvidere uds\u00e6tter Strickland i filmen den stakkels Elisa for sit helt eget (noget klodset iscenesatte) #metoo-moment<\/em>. Dermed kan filmen, hvis den vinder en Oscar i hovedkategorien, tilvejebringe en katharsis, som Hollywood skriger p\u00e5 efter hele Weinstein-svineriet og den store medieoprullede sag om det udbredte, seksuelle magtmisbrug i branchen.<\/p>\n\n\n\n

The Shape of Water <\/em>er s\u00e5ledes b\u00e5de en flot film og et s\u00e6rdeles st\u00e6rkt symbol i samtiden. Det er den rette film p\u00e5 rette tid og sted, og jeg vil \u00e6de Humphrey Bogarts gamle fedorahat p\u00e5, at den vinder den Oscar (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: The Shape of Water<\/em> er b\u00e5de en god film og en glimrende mulighed for at brande Hollywood v\u00e6rdim\u00e6ssigt midt i Trump-\u00e6raen og i k\u00f8lvandet p\u00e5 metoo-bev\u00e6gelsens lavine af brancheskandaler.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Guillermo del Toros spillefilm<\/h3>\n\n\n\n