{"id":4773,"date":"2017-10-30T02:53:23","date_gmt":"2017-10-30T00:53:23","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4773"},"modified":"2020-03-07T23:14:18","modified_gmt":"2020-03-07T21:14:18","slug":"bikinibabes","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/10\/bikinibabes\/","title":{"rendered":"Bikinibabes og automatv\u00e5ben i neonland"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/h5>\n\n\n\n
Harmony Korines Spring Breakers<\/em> fra 2012 er en film, der har forvirret mange. Skal den tages seri\u00f8st, eller er der tale om tyk ironi og kitch? Gennem klich\u00e9begrebet vil jeg her fors\u00f8ge at finde ind under overfladen og se, hvad der g\u00e5r for sig bag Korines neonfarver, beachparties, gangstas<\/em> og bikinibabes med automatv\u00e5ben.<\/h5>\n\n\n\n

Spring Break forever, bitches!<\/h2>\n\n\n\n

Harmony Korines Spring Breakers <\/em>fra 2012 er en film, som har efterladt mange seere, og ikke mindst anmeldere, forvirrede, hvilket man blandt andet ser af Bo Green Jensens anmeldelse. Andre anmeldere, som fx Politikens Kim Skotte, f\u00e5r dog fat i de kontraster mellem evig fest, vold og fantasiudlevelse, som filmen indeholder.<\/p>\n\n\n\n

Hvor Korines tidligere film rent \u00e6stetisk fremstod s\u00e5 anti-Hollywood, som overhovedet muligt, med kornede optagelser, portr\u00e6tter af afvigere og mere eller mindre bizarre eller frast\u00f8dende milj\u00f8er og optrin, er Spring Breakers<\/em> visuelt en fuldst\u00e6ndig mods\u00e6tning; et overfl\u00f8dighedshorn, l\u00e6kkert filmet og fyldt med smukke, halvn\u00f8gne mennesker. F\u00f8rste indtryk er en mellemting mellem neonfarvet realityshow, gangsterrap-video og Grand Theft Auto<\/em>-spillene. Spring Breakers <\/em>er b\u00e5de blevet kaldt Facebook-generationens Clockwork Orange<\/em> og Easy Rider<\/em>. Den er blevet kritiseret for at v\u00e6re en hyldest til overfladisk hedonisme, sexistisk udstilling af kvindekroppe og racistisk vold, men er ogs\u00e5 blevet fortolket som en art sk\u00e6v feminisme – og endda som en venstreorienteret guerillafilm i \u00e5nden fra Godard!<\/p>\n\n\n\n

Med andre ord; Spring Breakers<\/em> er en film, der stritter i mange retninger. S\u00e5vel filmens billedsprog som dens karakterer, dialog og lydside er en sammenhobning af klich\u00e9er fra mediekulturens overdrev. Derfor er netop klich\u00e9en et godt udgangspunkt for en unders\u00f8gelse.<\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9r og film<\/h2>\n\n\n\n

I Nudansk Ordbog<\/em> betegnes en klich\u00e9 som \u201dudtryksm\u00e5de el. vending der er s\u00e5 almindeligt brugt, at dens indhold virker forslidt\u201d. Klich\u00e9en er alts\u00e5 et sprogligt udtryk, der er s\u00e5 velkendt, at vi ikke l\u00e6ngere tror p\u00e5 dets evne til at give en d\u00e6kkende beskrivelse af virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Peter Schepelern er klich\u00e9en en del af fiktionskontrakten mellem en film og dens publikum (Schepelern 2002). Det er en art konventioner, hvis form\u00e5l er at skabe sammenh\u00e6ng og dramatisk effekt, vi som publikum accepterer, selvom de ikke er i overensstemmelse med vores erfaringer. Det v\u00e6re sig sm\u00e5 ting: at filmkarakterer aldrig skal p\u00e5 toilettet, bild\u00f8re aldrig er l\u00e5ste (undtagen n\u00e5r nogen er forfulgt og har brug for at komme v\u00e6k!), og automatv\u00e5ben aldrig l\u00f8ber t\u00f8r for ammunition m.m. De fleste mainstream-genrer er i sig selv bygget op af en r\u00e6kke konventioner eller faste stiltr\u00e6k. Fx vil hovedpersonerne i en romantisk komedie som regel starte med at have antipati for hinanden, kriminalbetjentens chef true med at suspendere ham, og gruppen af teenagere, der g\u00e5r ind p\u00e5 morderens revir, dele sig op i par. Klich\u00e9erne omfatter derfor b\u00e5de plot, karakterer, billed- og lydside, og de bliver et sprog i sig selv, som filmseeren l\u00e6rer gennem sin opv\u00e6kst. Klich\u00e9en bliver en form for holdepunkt for publikum, og det at opleve klich\u00e9er bliver en del af filmoplevelsen. Det er fx derfor fans i dag nostalgisk dyrker 80\u2019ernes hormonpumpede actionhelte.<\/p>\n\n\n\n

For Umberto Eco er klich\u00e9en et n\u00e6rmest arketypisk motiv (Eco 1987). Klich\u00e9en har en direkte forbindelse til nogle af de grundl\u00e6ggende diskurser eller myter, der danner v\u00e6rdierne i vores kulturkreds. Den klassikerstatus, Casablanca<\/em> har f\u00e5et, skyldes if\u00f8lge Eco, at filmen er en mosaik af n\u00e6rmest religi\u00f8se stereotyper, fx \u201dkampen mellem godt og ondt\u201d, \u201dforl\u00f8sning gennem opofrelse\u201d, \u201dulykkelig k\u00e6rlighed\u201d, \u201drejsen til det forj\u00e6ttede land\u201d m.m. If\u00f8lge Eco er James Bond-serien p\u00e5 lignende vis sammensat af en r\u00e6kke stereotypiske motiver (Eco 1971).<\/p>\n\n\n\n

Eco n\u00e6vner, at \u00e6ldre seere ofte har et nostalgisk forhold til Casablanca,<\/em> mens et yngre publikum udviser et ironisk forhold til filmen. Brugen af klich\u00e9er kan derfor deles op i en \u201doprindelig\u201d form, som de optr\u00e6der i klassikere som Casablanca, Star Wars <\/em>og de fleste mainstreamgenrer, samt den ironisk-parodiske, der kan ses i metafilm som Hots Shots<\/em> og Scream<\/em>, der anvender mainstreamfilmenes klich\u00e9er og publikums genreforventninger til at underholde.<\/p>\n\n\n\n

Derudover er der en tredje m\u00e5de at anvende klich\u00e9en p\u00e5. David Lynch\u2019 Twin Peaks<\/em> er fx et katalog over stiltr\u00e6k, figurer og dialogelementer taget fra soap operas, klassiske Hollywood-noirfilm m.m. Selve seriens setting, \u201dlillebyen og dens elskelige indbyggere\u201d, dialogen; \u201ddamn good coffee!\u201d og det ofte slapstickagtige skuespil f\u00e5r i seriens m\u00f8rke kontekst en Verfremdung-<\/em>agtig effekt, som er med til at skabe den foruroligende dimension, der kendetegner Lynch\u2019 v\u00e6rk. Andre auteurs<\/em>, som Rainer Verner Fassbinder og Baz Luhrmann har brugt klich\u00e9en p\u00e5 lignende m\u00e5de i deres film. Dette kan kaldes den kreative brug af filmklich\u00e9en, og det er ogs\u00e5 den, vi finder i Spring Breakers<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9erne i Spring Breakers<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Manifestationsformerne for Spring Breakers\u2019<\/em> klich\u00e9er forekommer p\u00e5 tre niveauer: i billeder, lyd og plot i form af karakterer, motiver og narrative vendepunkter.<\/p>\n\n\n\n

Filmens fire hovedpersoner er i sig selv stereotyper, og deres navne giver os ikke grund til at tro andet: Faith (Selena Gomez) – ganske rigtigt den kristne – Brit (Ashley Benson), Cotty (Rachel Korine) og Candy (Vanessa Hudgens) giver ikke forventninger om store personligheder, og deres handlem\u00e5de skaber da heller ikke den store tiltro til deres intelligens. Det skal n\u00e6vnes, at ingen af filmens hovedpersoner spilles karikeret eller parodisk af skuespillerne. De ligger (m\u00e5ske) p\u00e5 gr\u00e6nsen til at v\u00e6re karikaturer, men bliver det aldrig fuldt ud. Dette er med til at skabe den ambivalens, man oplever, n\u00e5r man ser filmen. Skal man tro p\u00e5 karakterernes oprigtighed, eller afvise dem? Kan det virkelig ogs\u00e5 passe, at den eneste motivation, de har, er at komme p\u00e5 Spring Break?<\/p>\n\n\n\n

Der er sagt og skrevet meget om valget af filmens skuespillere. Selena Gomez og Vanessa Hudgens har begge en fortid p\u00e5 Disney Channel, og den f\u00f8lger med i vores forventninger til filmen. De to skuespillerinders fortid som barne- og tweenidoler p\u00e5 kabel-tv tr\u00e6kkes ind i publikums oplevelse af deres karakterer, Faith og Candy. Disney-fortiden kan siges at v\u00e6re en del af det \u201dsukkers\u00f8de\u201d, der ogs\u00e5 udtrykkes i filmens palet af neonfarver, Britney Spears-sange og musikvideo\u00e6stetik (fig. 1.).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Disney-prinsesser eller bikini-babes? Spring Breakers<\/em>\u2019 fire hovedpersoner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Med klich\u00e9en \u201dunge piger p\u00e5 tur\u201d skabes der en r\u00e6kke genreforventninger om naivitet og ungdom, der m\u00f8der udfordringer. Det v\u00e6re sig p\u00e5 den blide m\u00e5de \u2013 som en typisk \u201dcoming of age\u201d-film om at blive forelsket og udvikle sig gennem b\u00e5de gode og d\u00e5rlige erfaringer \u2013 eller p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de, gennem m\u00f8det med noget truende. Det kraftige indslag af baller, babser, sex, vold, narkotika og fetichering af skydev\u00e5ben i Spring Breakers <\/em>f\u00f8rer os over i exploitationfilmen, hvilket et af filmens tr\u00e6kplastre \u201dbikinipiger med automatv\u00e5ben\u201d ogs\u00e5 l\u00e6gger st\u00e6rkt op til.<\/p>\n\n\n\n

En \u00e6gte billedklich\u00e9 ser vi fx, da de fire piger i en totalindstilling boltrer sig ved havet og udbryder \u201dit\u2019s like Paradise here!\u201d Havet er s\u00e5 velkendt som et symbol p\u00e5 frihed i film, at vi n\u00e6sten er tvunget til at afvise det som en flad staffage. Ydermere giver filmens farvevalg scenen et postkortlignende udseende. Vi er henne ved noget, der kunne v\u00e6re taget direkte ud af en reklamefilm (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Havet som et symbol p\u00e5 frihed \u2013 en velkendt klich\u00e9.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dialogklich\u00e9erne findes en masse, og de efterlader os igen i en tvivlssituation \u2013 skal vi virkelig tro p\u00e5 det, vi h\u00f8rer, eller afvise det som tyk ironi fra filmskaberens side? Det sker, fx n\u00e5r Faith siger:\u201d I believe we\u2019re in the most spiritual place, we could ever be.\u201d Hvad i alverden er der spirituelt ved at drikke sig i hegnet og danse letp\u00e5kl\u00e6dt rundt? Replikken kommer derfor til at st\u00e5 i kontrapunktisk forhold til det, vi ser og oplever \u2013 og s\u00e5dan kommer meget af dialogen til at fremst\u00e5 i grel kontrast til handlingen, fx i filmens afslutning, hvor Britts voiceover optimistisk lyder: \u201dWe will always remember this trip \u2013 feels as if the world is perfect!\u201d efter, at det er klart, at der ikke er nogen vej tilbage for de to tilbageblevne piger. P\u00e5 denne m\u00e5de skaber dialogen den samme distance til filmen hos publikum, som vi kan se hovedkaraktererne have til de voldshandlinger, de udf\u00f8rer igennem filmen. Dermed understreges afstanden mellem omverdenen og karakterernes oplevelse af den (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Volden i Spring Breakers<\/em> opleves distanceret af karaktererne og dermed ogs\u00e5 af publikum.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

\u201dLook at my sheeit!\u201d \u2013 Gangsta<\/em>-\u00e6stetikken<\/h2>\n\n\n\n

Skal exploitationfilmens logik og narrative plot nu f\u00f8lges, er det oplagt, at pigerne skal st\u00f8de ind i en truende figur, og en s\u00e5dan dukker da ogs\u00e5 op. Rapper-narkohandler-gangsta<\/em>\u2019en Alien f\u00f8rer n\u00e6sten bogstaveligt pigerne bort til en fremmed verden i Spring Breakers\u2019 <\/em>anden halvdel. Bortset fra, at han er hvid, best\u00e5r Alien af alle de klich\u00e9er, der h\u00f8rer gangsta<\/em>-kulturen til. Han praler uh\u00e6mmet med sine penge, sin bling-bling og sine v\u00e5ben. \u201dI\u2019m all about making that money<\/em>!\u201d som han siger (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: \u201dLook at my shit!\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Igen kunne det virke karikeret, men James Franco form\u00e5r at spille figuren uden at overspille og parodiere. Gangsta<\/em>-kulturen, som den kan ses p\u00e5 videoer og CD-covers, hylder kriminalitet som en m\u00e5de at skaffe sig statussymboler og street credit<\/em> p\u00e5 og reducerer kvinder til brugsgenstande. En kort overgang virker Alien truende, men frem for at uds\u00e6tte pigerne for fare eller overgreb, som det en kort overgang ser ud til, snydes vore genreforventninger: Det er Alien, der ender som den lille i forholdet, og han ender at tage med de to tilbageblevne piger p\u00e5 et selvmorderisk h\u00e6vntogt for ikke at vise sig som den \u201dbangebuks\u201d, de h\u00e5ner ham for at v\u00e6re (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: James Franco som Alien har alle gangsta<\/em>-klich\u00e9erne p\u00e5 plads.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Endnu en klich\u00e9 er det opg\u00f8r mellem Alien og hans \u00e6rkefjende Big Arch (Gucci Mane), der udg\u00f8r omdrejningspunktet for filmens anden halvdel. \u201dEngang venner \u2013 nu fjender \u2013 tvunget til et opg\u00f8r\u201d ligger i direkte forl\u00e6ngelse af gangsta\u2019-<\/em> klich\u00e9erne og er desuden et klassisk motiv fra action-, gangsterfilm og westerns; en skabelon, som l\u00e6gges ned over filmens anden halvdel. Hvor mods\u00e6tningen i f\u00f8rste halvdel stod mellem hverdagens kedsommelige trummerum og Spring Breaks ubekymrede l\u00f8ssluppenhed, er det nu de to gangsta<\/em>\u2019s rivaliseren, der bringer en dimension af fare ind som en bagside til l\u00f8jerne og naturligvis kr\u00e6ver et godt, gammeldags showdown<\/em>. Vold er den m\u00e5de, de fire piger har skaffet sig penge til at feste for, og vold er ogs\u00e5 den m\u00e5de, Alien tjener sine penge p\u00e5, som det vises, da der til tonerne af en Britney Spears-ballade krydsklippes mellem en surreal, kitchet dansescene og brutale overfald p\u00e5 r\u00e6dselsslagne mennesker i en sekvens, der kan sammenlignes med scener fra A Clockwork Orange<\/em> og Reservoir Dogs<\/em> (fig. 6 og 7). I en tidligere scene har Britt og Candy talt om nydelsen ved den totale magt over andre. Volden bliver en del af selve rusen, og derfor opleves den distanceret, som da Cotty ser sine to veninder beg\u00e5 et r\u00f8veri til tonerne af en popsang.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Fra Britney Spears-ballader p\u00e5 pianoet\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 7:\u2026 krydsklippes der til brutale overfald p\u00e5 forsvarsl\u00f8se mennesker.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dette giver anledning til at fortolke filmens farvevalg symbolsk. Spring Breakers <\/em>er gennemg\u00e5ende domineret af farvekontrasten skrigende neon\/sort m\u00f8rke. Da filmens fortekster vises, lyser navnene op med neonbogstaver p\u00e5 sort baggrund (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Den grundl\u00e6ggende farvekode i Spring Breakers<\/em>: neonfarver versus sort m\u00f8rke.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Under en forel\u00e6sning, hvor de temmelig ligeglade Britt og Candy mest t\u00e6nker p\u00e5 at komme af sted til festen i Florida, lyser de studerendes computersk\u00e6rme ligeledes op i neon midt i det m\u00f8rke auditorium (fig. 9). Rent symbolsk kommer denne farvekontrast til at st\u00e5 for den grundl\u00e6ggende mods\u00e6tning mellem den l\u00f8sslupne ubekymrethed og den vold, der er dens bagside.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Farvekoden neonlys\/sort m\u00f8rke igen: De studerendes pc-sk\u00e6rme lyser op i det m\u00f8rke auditorium.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vejen til fortabelse er oplyst af neon \u2013 plot og gentagelsesstruktur<\/h2>\n\n\n\n

I kommentarsporet til sin film beskriver Korine selve dens plot som \u201da liquid narrative\u201d uden stram plotstruktur. Spring Breakers<\/em> er da ogs\u00e5 blevet kritiseret for sit \u2013 tilsyneladende \u2013 l\u00f8se plot. Ser man n\u00e6rmere efter, kan man dog konstatere, at filmen er bygget op omkring en gentagelsesstruktur, s\u00e5vel p\u00e5 lydsiden som visuelt og plotm\u00e6ssigt.<\/p>\n\n\n\n

Lydm\u00e6ssigt gentages et skydev\u00e5ben, der afsikres og affyres fx i et loop, ligesom flere af n\u00f8glescenerne er domineret af voiceovers. S\u00e5danne lydeffekter karakteriseres almindeligvis som asynkron lyd, men set i sammenh\u00e6ng med filmens billedlige udtryk f\u00e5r vi et ganske anden resultat. For Spring Breakers<\/em> har nemlig en handlingsstruktur. Filmens vendepunkter, bl.a. r\u00f8veriet, der skaffer pigerne pengene til at tage af sted, arrestationen, der s\u00e6tter dem i kontakt med Alien, og det endelige showdown <\/em>med \u00e6rkefjenden Big Arch, vises som fragmenter i et kalejdoskopisk sammensurium af hurtig krydsklipning, flashbacks og flashforwards. Det fremst\u00e5r n\u00e6rmest som de l\u00f8srevne stumper af erindringer fra g\u00e5rsdagens k\u00e6mpebrandert \u2013 og fors\u00f8get p\u00e5 at fastholde den euforiske rus, hvad enten det er af stoffer, sex eller vold, er da ogs\u00e5 filmens grundl\u00e6ggende tema. Det m\u00e5 alts\u00e5 v\u00e6re karakterernes erindring om selve begivenheden, publikum f\u00e5r serveret. Spring Breakers <\/em>er derfor domineret af b\u00e5de et subjektivt kamera og en subjektiv lydside, der afspejler hovedpersonernes indre tilstand og virkelighedsoplevelse. Valget af pangfarver i neon er derfor ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt. Filmen er s\u00e5 at sige \u201dfarvet\u201d af sine hovedpersoners oplevelse af tingene. Spring Break<\/em> i sig selv er ikke bare en fest, det bliver en sindstilstand af evig, salig l\u00f8ssluppenhed, som vi ser den i slowmotion-sekvensen med de k\u00e5de strandg\u00e6ster, der vises gentagne gange (fig. 10).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: Spring Break \u2013 en tilstand af evig salighed.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En anden form for gentagelse er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 plottet er bygget op. Spring Breakers <\/em>best\u00e5r handlingsm\u00e6ssigt af to halvdele. Det, som sker i f\u00f8rste halvdel, gentages i anden halvdel efter m\u00f8det med Alien, blot i forst\u00e6rket form. Det bedste eksempel er f\u00f8rste halvdels r\u00f8veri. \u201dJust pretend like it\u2019s a videogame. Act like you\u2019re in a movie,\u201d siger den i sandhed foruroligende Candy, f\u00f8r de r\u00f8ver en fastfoodrestaurant for at skaffe penge til at tage af sted. I anden halvdel ender opg\u00f8ret med Aliens \u00e6rkefjende, Big Arch, virkelig som et computerspil, hvor de to bikinikl\u00e6dte piger mejer ham og hans h\u00e5ndlangere ned uden at f\u00e5 en skramme selv. Men som i ethvert godt opg\u00f8r skal en af de karakterer, vi er kommet til at holde af, miste livet, og det f\u00f8rste skud, der affyres (igen en klich\u00e9!), dr\u00e6ber Alien. Selv for garvede John Woo fans virker dette en kende for urealistisk, s\u00e5 her er al forbindelse med virkeligheden endelig blevet afbrudt (fig. 11).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 11: I et afsluttende showdown mejer to bikinikl\u00e6dte piger en h\u00e6r af gangstas<\/em> ned.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Spring Breakers\u2019<\/em> plot bliver derfor historien om at bev\u00e6ge sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra virkeligheden og lade fantasien tage over i et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at fastholde \u00f8jeblikkets ekstase. Og derfor give nogle af de \u2013 tilsyneladende tomhjernede replikker, som gentages flere gange igennem filmen ogs\u00e5 mening: \u201dSeems a like a dream\u201d\/\u201dI wish we could freeze time\u201d lyder det igen og igen. \u00d8jeblikkets rus s\u00f8ges fastholdt for evigt.<\/p>\n\n\n\n

Undervejs p\u00e5 f\u00e6rden fra den kedelige hverdag p\u00e5 college gennem Spring Breaks l\u00f8ssluppenhed til gangstalivets natverden hj\u00e6lpes publikum desuden p\u00e5 vej af billeder af veje og broer, som filmens hovedpersoner krydser eller bev\u00e6ger sig henad. Dette bliver igen helt tydeligt i den afsluttende sekvens, hvor Britt og Candy l\u00f8ber ned ad en neonoplyst b\u00e5debro op til Big Arch\u2019s villa og GTA\/Scarface-opg\u00f8ret (fig. 12). I filmens afsluttende sekvens k\u00f8rer de af sted \u2013 i retning mod beskueren \u2013 p\u00e5 vej mod det uvisse. Hvor Faith og Cotty form\u00e5ede at st\u00e5 af, f\u00f8r det gik galt, er de to sidste blevet fanget i en dagdr\u00f8m, der er blevet til et mareridt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: Vejen til fortabelse er oplyst af neon.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Spring Breakers<\/em> og The Bling Ring<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Efter at have set Spring Breakers <\/em>f\u00e6rdig sidder man tilbage med tanker om, at \u201dteenagere er nogle sm\u00e5, empatil\u00f8se monstre, der lever i en anden verden\u201d. Netop dette er endnu en af de klich\u00e9er, som filmen selv spiller p\u00e5. Ligesom Kids<\/em>, som Korine skrev manuskript til, spiller Spring Breakers<\/em> p\u00e5 for\u00e6ldregenerationens og samfundets absolut v\u00e6rste fordomme om og frygt for sine egne unge, som n\u00e5r pigerne fx ringer hjem og lyver om, at alting g\u00e5r godt, og de vil tage sig mere sammen i fremtiden. Forargede udsagn om \u201dvor tids ungdom\u201d har eksisteret alle tider. Blot forst\u00e5r Harmony Korine at skabe filmkunst ved at lege med denne myte.<\/p>\n\n\n\n

Dette bliver for alvor tydeligt, n\u00e5r Spring Breakers<\/em> sammenlignes med Sofia Coppolas The Bling Ring <\/em>(2013), som havde premiere n\u00e6sten samtidig. Begge film spiller p\u00e5 klich\u00e9en om \u201dden fortabte ungdom\u201d. Men hvor Harmony Korine skaber et \u00e5bent v\u00e6rk, bliver The Bling Ring<\/em> til en ensidig, lidt for p\u00e6dagogisk fort\u00e6lling om svigtede overklasseb\u00f8rn og celebrity-dyrkelse. Den skal <\/em>forst\u00e5s s\u00e5dan, mens Spring Breakers<\/em> anvender klich\u00e9en som udgangspunkt for en fabel, der kan forst\u00e5 p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Klich\u00e9erne blomstrer alts\u00e5 i Spring Breakers<\/em>, og de er som f\u00f8r n\u00e6vnt en af grundene til, at filmen er blevet kritiseret som sexistisk, voldsforherligende og racistisk: Unge piger udstiller sig villigt i pornopositurer, sorte m\u00e6nd er kriminelle gangstas<\/em> og pl\u00f8kkes ned af en masse af hvide i en tid, hvor det amerikanske politis nedskydninger af afroamerikanere er tilbagevendende nyhedsstof. Men l\u00e6gges der nu ogs\u00e5 op til, at vi skal tage det, vi ser, s\u00e5 bogstaveligt? Filmen lader det v\u00e6re op til os selv at d\u00f8mme, hvad vi ser. Hvis Spring Breakers<\/em> viser noget, er det, hvor dominerende stereotyper fra mediekulturen er blevet i vores egen selvforst\u00e5else. Og hvis filmen skal forst\u00e5s som et f\u00e6rd l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i udlevelsen af en fantasi, viser den, hvor inficeret vores forestillingsevne er blevet af mediernes tomme g\u00f8glebilleder.<\/p>\n\n\n\n

Men Spring Breakers<\/em> giver ingen endegyldige svar. En del af vores forvirring eller ambivalens kan som tidligere n\u00e6vnt stamme fra det faktum, at vi forventer, at den er ironisk eller i det mindste karikeret eller parodisk i sin fremstilling, hvilket den netop ikke <\/em>er i traditionel forstand. P\u00e5 den ene side tvinges vi til at tage afstand fra indlevelse i filmens karakterer, ligesom vi afviser en sproglig klich\u00e9 i dagligdagen, men omvendt hj\u00e6lper dette os ikke til at finde en sikker, entydig forst\u00e5else af filmen.<\/p>\n\n\n\n

Hvis klich\u00e9erne skaber en ironi i Spring Breakers<\/em>, s\u00e5 er det ikke den simple, stabile ironi, hvor man finder den bagvedliggende mening af et udsagn ved at vende det p\u00e5 hovedet. Filosoffen Wayne C. Booth beskriver begrebet \u201dden ustabile ironi\u201d (Booth 1974). Her finder modtageren ikke nogen mening ved at afvise et udsagns bogstavelige mening, men lokkes ind i en uendelig spiral af fortolkningsmuligheder, hvor intet er sikkert. Og det er netop essensen af Spring Breakers<\/em>. Er den virkelig en samfundskommentar eller satire, eller er den en fabel om at leve sine fantasier s\u00e5 fuldt ud, at man forsvinder ind i dem? M\u00e5ske – m\u00e5ske ikke. Filmen \u00e5bner for mindst to modsatrettede fortolkningsmuligheder, og Harmony Korines talent som instrukt\u00f8r er, at han ikke giver os noget endegyldigt svar p\u00e5, hvad vi skal mene. D\u00e9t er netop Spring Breakers\u2019<\/em> styrke.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Film<\/h3>\n\n\n\n
  • Spring Breakers<\/em> (Harmony Korine, Universal Pictures, 2012)<\/li>
  • The Bling Ring<\/em> (Sofia Coppola, American Zoetrope, 2013)<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
    • Booth, Wayne C.: A Rhetoric of Irony<\/em>, Chicago University Press, 1974<\/li>
    • Eco, Umberto: Casablanca eller til bal i klich\u00e9erne<\/em>. I: Limbo<\/em> nr. 5, 1987<\/li>
    • Eco, Umberto: Ber\u00e4ttarstrukturerna hos Ian Fleming<\/em>. I: Red: Gunnar Aspelin & Bengt A. Lundberg: Form och Struktur<\/em>. Kontrakurs, 1971<\/li>
    • Jensen, Bo Green: En skulptur af tyggegummi<\/em>. I: Weekendavisen<\/em> d. 24\/5- 2013<\/li>
    • Leg\u00e9r, Marc James: What is to be done with Spring Breakers?<\/em> I: Drive in Cinema \u2013 Essays on film, theory and politics<\/em>. Intellect, 2015<\/li>
    • Schepelern, Peter: Filmens fornemmelse for klich\u00e9<\/em>. I: Ekko<\/em> nr. 17, august 2002<\/li>
    • Skotte, Kim: Lidt for festlige feriedage<\/em>. I: Politiken<\/em>, d. 10\/4 2013<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers<\/em>, der foreg\u00e5r under Floridas hede sol. Men Korine har ikke f\u00e5et solstik \u2013 han leger derimod kispus med en lang r\u00e6kke filmiske klich\u00e9er. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan<\/em>. <\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":4816,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[85,92,93,90,94,91,95],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4773"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4773"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4773\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4816"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4773"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4773"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4773"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}