{"id":4703,"date":"2017-09-20T09:29:11","date_gmt":"2017-09-20T07:29:11","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4703"},"modified":"2020-03-07T23:30:58","modified_gmt":"2020-03-07T21:30:58","slug":"o-mother","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/09\/o-mother\/","title":{"rendered":"O mother! What Art Thou?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Manden bag bl.a. Requiem for a dream, The Wrestler <\/em>og Black Swan<\/em>, den feterede instrukt\u00f8r Darren Aronofsky, er biografaktuel med sin seneste film mother!<\/em> Den er blevet lanceret som b\u00e5de eksistentiel thriller og psykologisk gyser, men den er egentlig ingen af delene. Den er\u2026 noget andet. Aronofsky har presset hele Bibelen<\/em>s fort\u00e6lling, en stribe verdenshistoriske h\u00e6ndelser og en hel<\/em> masse samfunds-, modernitets- og religionskritik ind i et to timer langt kammerspil med \u00e6stetiske noter af gysergenren. Det er en styrke, men ogs\u00e5 et problem.<\/h5>\n\n\n\n

Det var noget, der gav genlyd, da det blev annonceret, at selveste Darren Aronofsky ville kaste sig over den ellers s\u00e5 historisk fork\u00e6trede gysergenre. For n\u00e5r Aronofsky er bedst, er han en uforlignelig mester. Den jungiansk fort\u00e6ttede Black Swan<\/em> fra 2010, der er sublim i sin \u00e6stetiske stramhed, og fremfor alt den fatalistiske og dybt bev\u00e6gende The Wrestler<\/em> fra 2008 udg\u00f8r produktionens tinder og har rimeligvis l\u00f8ftet hans kunstneriske position fra hypet opkomling bag succeserne PI <\/em>(1998) og Requiem for a dream<\/em> (2000) til estimeret auteurskikkelse i amerikansk samtidsfilm. L\u00e6g dertil, at den fort\u00e6ttede og allegoriske gyserfilm de seneste 10 \u00e5r f\u00e5et en s\u00e6rdeles bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig international revival med spektakul\u00e6re og anmelderroste film som L\u00e5t den r\u00e4tte komma in<\/em> (dansk: Lad den rette komme ind<\/em>, 2008), Somos lo que hay <\/em>(engelsk: We are what we are<\/em>, 2010) og dens amerikanske remake fra 2013, The Babadook <\/em>(2014), It Follows<\/em> (2014) Grave<\/em> (engelsk: Raw<\/em>, 2016), It comes at night <\/em>(2017) og selvf\u00f8lgelig von Triers monumentale Antichrist<\/em> fra 2009, som mother! <\/em>is\u00e6r i sin \u00e6stetiske fort\u00e6tning m\u00e5 siges at st\u00e5 i g\u00e6ld til. Castingen af Jennifer Lawrence og Javier Bardem i de b\u00e6rende roller og af Michelle Pfeiffer og Ed Harris i de v\u00e6sentligste biroller udgjorde glasuren. Gyserpublikummet s\u00e5 med rimelig forventning frem til en anretning af de helt overd\u00e5dige. Men lad det v\u00e6re sagt med det samme: At s\u00e6lge mother! <\/em>som en gyserfilm svarer til at s\u00e6lge en pakke g\u00e6r som nutella. Filmen er som genrefilm, gyser eller thriller, en entydig katastrofe, for den er p\u00e5 intet tidspunkt hverken uhyggelig eller pr\u00e6get af virkningsfuld suspense. Til geng\u00e6ld kan den til dels noget andet.<\/p>\n\n\n\n

mother & Him<\/h2>\n\n\n\n

Filmens allerf\u00f8rste indstillinger, der h\u00f8jekspressivt tematiserer undergang og (gen-)skabelse, demonstrerer tydeligt for os, at filmens univers er mytologisk. Vi befinder os i et filmisk favntag med kosmologiske kr\u00e6fter. Herefter tager filmens plot form. Lawrences og Bardems navnl\u00f8se karakterer, der krediteres henholdsvis Mother <\/em>og Him<\/em> (i resten af denne anmeldelse kaldet Ham<\/em>), indtager herefter scenen, der er sat i en gammel landvilla. Unge Lawrences lyse, jomfrulige, overjordiske sk\u00f8nhed og Bardems \u00e6ldre, semitisk-m\u00f8rke og ligeledes smukke fremtr\u00e6den etablerer hurtigt et arkaisk minimalpar. Mother<\/em> er kl\u00e6dt i hvidt, \u00e5ben, naiv og f\u00f8lsom, mens Han <\/em>optr\u00e6der m\u00f8rk og mystisk om end varm og k\u00e6rlig. Han <\/em>er forfatter og befinder sig i huset for at skabe ny kunst, mens mother <\/em>bygger og reparerer huset, der dog har fundament i fyrk\u00e6lderens eroderende kaoskr\u00e6fter: <\/em>\u201dI want to create a paradise\u201d<\/em>, siger hun i en af utallige lidet subtile referencer til filmens mytologiske skyggefort\u00e6lling (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Allerede p\u00e5 den f\u00f8rste filmplakat til det amerikanske marked afsl\u00f8res det, at mother! udfoldes i et arketypisk og mytologisk univers.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 dette tidspunkt i filmen er man dog som modtager stadig delvist i vildrede om, hvem disse arkaiske personer er, og hvilken konflikt der vil drive dette besynderlige drama frem. Dette uvidenhedens suspense-greb slipper dog inden l\u00e6nge, for en anmassende mand (Ed Harris) entrerer paradiset og medbringer snart efter sin diabolsk indladende hustru (Michelle Pfeiffer). Bardems karakter agerer forbavsende hengivent og inviterende ift. denne i paradiset invasive art, mens mother<\/em> med forundring og skepsis agerer tilskuer.<\/p>\n\n\n\n

At der er tale om en t\u00e6t, n\u00e6rmest 1-1, allusion til bibelfort\u00e6llingens Adam og Eva tydeligg\u00f8res i en barok syndefaldsscene, hvor de to p\u00e5tr\u00e6ngende g\u00e6ster i deres pilfingrede iver bryder ind i Hans <\/em>gemakker og smadrer en hjerteformet krystal, der er kilden til al Hans <\/em>skaberkraft. Og s\u00e5 er resten af filmens narrativ dybest set udfoldet som en lektion i bibelhistorie, tilsat en ikke sj\u00e6ldent morsom samfundskritik. Ind kommer temmelig umotiveret parrets to s\u00f8nner, hvoraf den ene selvf\u00f8lgelig – i en ligeledes barok, n\u00e6sten klodset, dramatisering af myten om Kains broderdrab p\u00e5 Abel – i misundelsesaffekt dr\u00e6ber den anden, hvilket efterlader en uafvaskelig blotplet p\u00e5 gulvet. Man kan jo ikke s\u00e5dan lige vaske synden af skabelsen, n\u00e5r blodet f\u00f8rst har flydt. Og s\u00e5 v\u00e6lter hele sl\u00e6gten ellers \u2013 f\u00f8rst i sorg, siden i respekt- og t\u00f8jlesl\u00f8st festlag – ind i stakkels mothers <\/em>ellers s\u00e5 fint vedligeholdte paradis i kuri\u00f8se gendigtninger af gammeltestamentlige myter med Sodoma <\/em>og Gomorra<\/em> som omdrejningspunkt og med syndflodsmyten som det klimaks, der i f\u00f8rste omgang hj\u00e6lper mother<\/em> til at losse de nu utallige ubundne g\u00e6ster ud af huset.<\/p>\n\n\n\n

Det allegoriske greb<\/h2>\n\n\n\n

Filmens optik centreres hele tiden omkring mother<\/em>, der er repr\u00e6sentant for naturen eller skaberv\u00e6rket og opretholder af dette intenderede paradis. \u201dMy goddess\u201d, kalder Bardems gudfaderlige karakter hende konsekvent, s\u00e5 selv popcorn-gnaskerne p\u00e5 bagr\u00e6kken kan fange filmens mytologiske niveau. Ofte iagttages handlingen fra mothers<\/em> skeptisk betragtende PoV eller over hendes skulder, ligesom filmen har utallige reverse-shots p\u00e5 hendes forf\u00e6rdede reaktioner over de mildest talt h\u00e6mningsl\u00f8se \u201dg\u00e6sters\u201d adf\u00e6rd. Dette er filmens afgjort mest vellykkede allegoriske greb. Filmen udfolder sig som Moder Naturs uforst\u00e5ende blik p\u00e5 en menneskerace, der invaderer, h\u00e6rger, misbruger og forurener h\u00e6mningsl\u00f8st egoistisk, uden skelen til skaberv\u00e6rkets jomfruelige skr\u00f8belighed og uden ydmyghed for skaberens bundl\u00f8se gener\u00f8sitet. Dette originale blik g\u00f8r moral- og samfundskritikken i filmen, der kaster sig n\u00e5desl\u00f8st over egoisme, forurening, globalisering, forbrugssamfund og ikke mindst religion, anmassende og grotesk.<\/p>\n\n\n\n

Det er en styrke, men det er ogs\u00e5 et problem. For filmen er hverken uhyggelig, sp\u00e6ndende eller overraskende, men til geng\u00e6ld er den undertiden ganske morsom i sit portr\u00e6t af den almenmenneskelige respektl\u00f8shed. Det havde p\u00e5 sin vis v\u00e6ret mere i flugt med modtagervirkningen, om filmen var blevet lanceret som sort og pessimistisk komediefabel. N\u00e6rheden med mother<\/em>-figuren er godt t\u00e6nkt i forhold til allegorien og filmens kritiske sigte, men den funker simpelthen ikke p\u00e5 det modtagerrelationelle plan. Up\u00e5agtet Lawrences kompetente og insisterende facework og de utallige patosm\u00e6ttede n\u00e6rbilleder bliver modtageren aldrig alvorligt bev\u00e6get af hendes ellers mangfoldige kvababbelser i m\u00f8det med menneskesl\u00e6gtens iboende ondskab og egoisme. Dertil er karakteren for kunstig og arketypisk defineret, og handlingen er for grotesk eller slet og ret for \u00e5ndssvag. Den n\u00e6re identifikation, som den stilistiske linje l\u00e6gger op til, er simpelthen en umulighed (fig. 2+3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: De syndefulde slanger i paradiset.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 3: N\u00e6rbilleder af Jennifer Lawrence er der nok af. Filmen f\u00f8lger sin hovedkarakter intimt, men det er alligevel ikke s\u00e5 nemt endda at identificere sig n\u00e6rt til den meget konstruerede, mytologiske heltinde.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Efter mother <\/em>har haft held med for en stund at fordrive den \u00f8del\u00e6ggende hob af fremmede, dyrker hun og Han<\/em> sex for muligvis f\u00f8rste gang, og n\u00e6ste morgen erkl\u00e6rer hun storstr\u00e5lende sin graviditet. Ikke s\u00e5 overraskende inspirerer dette Ham<\/em> til straks og for f\u00f8rste gang i umindelige tider at forfatte noget nyt: en opf\u00f8lger til sit hidtil eneste (enormt succesfulde) v\u00e6rk. Og, ja, det er naturligvis Det Nye Testamente<\/em>, der er hastigt p\u00e5 vej, mens Messias ham selv ligger og v\u00e6kster sig stor i mothers <\/em>snart bugnende mave. Kort efter stormes huset af s\u00f8gende sj\u00e6le, der har l\u00e6st den nye udgivelses frelsende ord, og huset rummer inden l\u00e6nge hele verden i et kaotisk mikrokosmos (fig. 4). Herefter udvikler filmen sig til et \u00e6stetisk stormvejr, hvor sanserne bombes heftigt og kontinuerligt i billed- og is\u00e6r lydside. Jeg skal undlade at redeg\u00f8re for det videre, spinkle handlingsforl\u00f8b frem imod klimaks, men hvis man helt vil undg\u00e5 spoilers om mothers<\/em> og barnets sk\u00e6bner, skal man nok ligeledes holde sig p\u00e5 beh\u00f8rig afstand af Bibelen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Barselperioden bliver alt andet end fredelig for filmens mother, der kort f\u00f8r f\u00f8dslen nok engang m\u00e5 se sit hjem overl\u00f8bet af h\u00e6rgende, hensynsl\u00f8se horder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den pessimistiske og kritiske tone radikaliseres i filmens sidste tredjedel, der s\u00e5 klart er den mest vellykkede, og bev\u00e6ges man ikke af mothers<\/em> nu moderlige f\u00f8lelsestr\u00e6ngsler (og det g\u00f8r man n\u00e6ppe), s\u00e5 f\u00e5r man da i hvert fald en ordentlig lussing af sanseapparatet i filmens voldsomme, groteske og s\u00e6rdeles st\u00f8jende visualisering af hele menneskets kollektive vanvid. Religionskritikken, navnlig kristendomskritikken, sk\u00e6rpes endvidere til det radikale, idet diabolske pr\u00e6steskikkelser p\u00e5begynder en perverteret kult, der senere kulminerer i en om ikke s\u00e5 overraskende, s\u00e5 \u00e6stetisk p\u00e5tr\u00e6ngende, nadverhandling, der i sin fremstilling tydeligvis sigter imod at chokere modtageren. Endvidere lader filmen \u2013 igen ikke uden sort humor \u2013 den sleske forl\u00e6gger (Kristen Wiig), der distribuerer Hans<\/em> nye skrift, senere i filmen agere b\u00f8ddel, der koldblodigt henretter bagbundne krigsfanger. Religionskritikken er heftig og peger tydeligt ind i en amerikansk sammenh\u00e6ng, hvor det kristenmoralske hykleri er en noget mere oplagt m\u00e5lskive for ideologikritik end i f.eks. en dansk kontekst.<\/p>\n\n\n\n

Vild mytebasker<\/h2>\n\n\n\n

mother! <\/em>er en film, der hverken er sp\u00e6ndende i dramaturgisk eller \u00e6stetisk forstand eller uhyggelig p\u00e5 nogen m\u00e5de. En anbefaling til den thriller- eller gyserhungrende seer kunne s\u00e5ledes v\u00e6re at droppe biografturen og i stedet gense traileren, der – tangerende kontraktbrud – fremstiller filmen med en genre-nerve og en suspense-m\u00e6tning, der giver l\u00f8fter om det solide gys, som filmen ikke tiln\u00e6rmelsesvis leverer. Til geng\u00e6ld er mother!<\/em> af og til morsom, ind imellem vild<\/em> og gennemg\u00e5ende grotesk og s\u00e6rdeles original. Mens vi venter p\u00e5, at Aronofsky f\u00e5r vendt sig af med sin nyerhvervede mytologi-fetich, der i 2014 kastede hans d\u00e5rligste film, Noah<\/em>, af sig, og som nu har foranlediget denne ikke d\u00e5rlige, men heller ikke helt overbevisende, myte-basker af en film, kan vi jo gense hans eksistentielle mesterv\u00e6rker fra slutningen af sidste \u00e5rti og h\u00e5be p\u00e5, at karrieren ikke afrundes med 40 \u00e5rs \u00f8rkenvandring. Endvidere kan vi lune os ved, at en radikalt t\u00e6nkt, barok og dybest set vanvittig kunstnerisk vision stadig kan finde distribution af en s\u00e5 central, kommerciel Hollywood-akt\u00f8r som Paramount, der st\u00e5r bag filmen. Og at det endnu kan lykkes at tr\u00e6kke kapaciteter som Lawrence, Bardem, Harris og Pfeiffer med ind i et vildt og overl\u00e6sset vanvidsv\u00e6rk (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Castet lader ikke meget tilbage at \u00f8nske.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n