{"id":4581,"date":"2017-08-22T22:11:22","date_gmt":"2017-08-22T20:11:22","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4581"},"modified":"2020-03-07T23:36:46","modified_gmt":"2020-03-07T21:36:46","slug":"hvilket-filmsprog-taler-koebenhavn","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/08\/hvilket-filmsprog-taler-koebenhavn\/","title":{"rendered":"Hvilket filmsprog taler K\u00f8benhavn?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/h5>\n\n\n\n
I anledning af bogen Filmens K\u00f8benhavn<\/em>, som udkommer p\u00e5 Gyldendal til september, tegner den ene af bogens to forfattere et billede af de mange m\u00e5der, K\u00f8benhavn er blevet skildret p\u00e5 gennem filmhistorien.<\/h5>\n\n\n\n

Egon Olsen bagbundet til R\u00e5dhusuret i Olsen Banden g\u00e5r i krig<\/em> (1978), scenen fra Caf\u00e9 Dan Tur\u00e8ll i Nattevagten<\/em> (1994) og Sarah Lund der st\u00e6digt tramper gennem Politig\u00e5rden i Forbrydelsen <\/em>(DR, 2007). Vi kender K\u00f8benhavn fra disse scener og mange flere \u2013 lige fra Reptilicus <\/em>(1961). hvis sk\u00f8re sci-fi-fantasi er langt fra virkelighedens by, til mere hverdagsrealistiske film og tv-serier som Michael Noers Nordvest<\/em> (2013) og DR\u2019s Forbrydelsen<\/em>. F\u00e6lles for disse billeder er, at de er ul\u00f8seligt knyttet til K\u00f8benhavn og tilsammen udg\u00f8r et broget bykort af levende billeder og kollektive minder, mejslet ind i kunsten og erindringen.<\/p>\n\n\n\n

Filmkunsten ligger som et af de \u00f8verste ark\u00e6ologiske lag i bybilledet, p\u00e5 toppen af billedkunstens og litteraturens K\u00f8benhavn, men filmens K\u00f8benhavn er mere end bare en overfladisk spejling; filmene og tv-serierne skaber tilsammen et sted s\u00e5 rigt p\u00e5 dr\u00f8mme, minder og f\u00f8lelser, at vi instinktivt genkender det og kobler det p\u00e5 vores oplevelse af virkelighedens by.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er forholdet mellem filmens K\u00f8benhavn og virkelighedens by? Sp\u00f8rgsm\u00e5let er kun blevet mere relevant de senere \u00e5r, hvor dramaserier som Forbrydelsen <\/em>og Borgen<\/em> (DR, 2010-2013) har sat K\u00f8benhavn p\u00e5 landkortet for tv-seere verden over. Internationale filmfolk valfarter hertil, senest blev et afsnit af Wallander<\/em> (TV4, 2005-2013) optaget i K\u00f8benhavn, lige som Tom Hoopers seneste film, The Danish Girl <\/em>(2015), er delvist optaget i byen. S\u00e5gar Woody Allen har efter sigende overvejet at lave en film i K\u00f8benhavn. Men hvad kendetegner filmens bybilleder? Hvilke fort\u00e6llinger knyttes til hvilke kvarterer? Hvilke portr\u00e6tter af byen tegnes til hvilke tider, og hvilket filmsprog taler K\u00f8benhavn?<\/p>\n\n\n\n

Storbyen som mulighedsrum<\/h2>\n\n\n\n

Storbyen er et mulighedsrum par excellence<\/em>, et sted hvor alt kan ske. Forestiller man sig, at K\u00f8benhavn knytter sig til \u00e9n bestemt type fort\u00e6llinger, kan man godt tro om igen. Men overordnet set tegner der sig alligevel visse genkommende tendenser inden for dansk films eget kig p\u00e5 hovedstaden. F\u00f8rst og fremmest er K\u00f8benhavn hjemsted for landets skumleste afkroge og dybeste kloakker, ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning. Hovedstaden har alle dage trukket de m\u00f8rke fort\u00e6llinger til sig, og det ses allerede i en film som Lau Lauritzen Jr. og Bodil Ipsens Afsporet<\/em> (1942; fig. 1). Filmen er optaget under krigen og g\u00f8r derfor prim\u00e6rt brug af studieoptagelser, men der er dog nogle elegante gadebilleder, der spiller p\u00e5 forholdet mellem K\u00f8benhavns p\u00e6ne overglade og byens dystre underside.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Den velhavende Esther if\u00f8rt dyr pelsfrakke blandt Nyhavns h\u00e5rde gadebander i Bodil Ipsen og Lau Lauritzen Jr.\u2019s Afsporet<\/em> (1942).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den ansete Professor B\u00f8gh indfinder sig i Statsradiofonien i Vilhelm Lauritzens radiohus p\u00e5 Rosen\u00f8rns All\u00e9 for at f\u00e5 sin datter, Esther (Illona Wieselmann), efterlyst i radioen. Hun lider af blodmangel, er svagelig og ulykkelig i sit \u00e6gteskab \u2013 og s\u00e5 er hun forsvundet. Politimanden, der leder efterforskningen, beroliger professoren med ordene \u201dEt menneske ville ikke kunne forsvinde fjorten dage her i K\u00f8benhavn, uden at vi ville finde vedkommende. Det er ganske ut\u00e6nkeligt.\u201d Imidlertid demonstrerer Afsporet<\/em>, at der er meget, politiet ikke ved. Esther har nemlig f\u00e5et hukommelsestab og vandrer rundt i byen p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 i sin dyre pelsfrakke og perlehalsk\u00e6de, til hun havner i Nyhavn, som dengang var et langt mindre postkort-yndigt sted end nu. Her m\u00f8der hun storbyens farer, letlevende damer, druk og kortspil \u2013 et liv pr\u00e6get af lyster og drifter, hun aldrig f\u00f8r har m\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\n

Afsporet <\/em>viser et K\u00f8benhavn best\u00e5ende af to verdener, der opererer uafh\u00e6ngigt af hinanden, hvorfor man sagtens kan forsvinde sporl\u00f8st ned i den velordnede bys modbillede; den kriminelle underverden, som i filmen er optaget i studie med virkningsfuld low-key-<\/em>belysning. Det kriminelle Nyhavn er fyldt med skygger, modsat det nydelige overflade-K\u00f8benhavn, som ses i klart oplyste locationoptagelser af bl.a. R\u00e5dhuspladsen og Radiohuset. I Afsporet<\/em> bliver spaltningen mellem de to verdener yderligere illustreret af, at Esther blandt Nyhavns h\u00e5rde kerne g\u00e5r under navnet Lily. Da hun pludselig husker, hvem hun er, itales\u00e6tter hun sin personlighedsspaltning over for sin forbryderven Janus (Ebbe Rode) og sl\u00e5r fast, at \u201cLily var bare en dr\u00f8m!\u201d, hvorp\u00e5 hun siger: \u201cJeg f\u00f8ler mig, som om jeg har v\u00e6ret fuld, voldtaget i en rus. I en rus, ja! Og t\u00e6nk, at man kan dr\u00f8mme s\u00e5 s\u00f8dt i en rendesten.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i Bodil Ipsens Mordets melodi<\/em> (1944) opereres der med hemmelige identiteter i storbyens spejlkabinet, hvor ingen personer er helt dem, de giver sig ud for at v\u00e6re. Og faktisk er det en tendens, der ses op gennem dansk films historie op til nyere film som bl.a. Kasper Barfoeds Kandidaten<\/em> (2005; fig. 2), hvor den ellers s\u00e5 retf\u00e6rdighedss\u00f8gende jurist Jonas (Nikolaj Lie Kaas) pludselig kommer i tvivl om, hvorvidt han faktisk har sl\u00e5et en ung kvinde ihjel og derfor m\u00e5 fors\u00f8ge at slette sine spor i en bagl\u00e6ns bev\u00e6gelse, der mimer Esthers anderledes ufrivillige hukommelsestab i Afsporet<\/em>. Da f\u00f8rst mistanken peger p\u00e5 ham, begynder han chokerende hjemmevant at opf\u00f8re sig som en forbryder \u2013 p\u00e5 samme m\u00e5de som Esther forbl\u00f8ffende let finder ny identitet i den letlevende Lily.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Forsvarsadvokaten Jonas fors\u00f8ger at bevise sin uskyld i Kandidaten<\/em> (2005), men kommer undervejs til at opf\u00f8re sig n\u00f8jagtig som en forbryder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hovedstadens skyggesider<\/h2>\n\n\n\n

Som Danmarks eneste egentlige storby har K\u00f8benhavn s\u00e5ledes gang p\u00e5 gang m\u00e5ttet indtage rollen som m\u00f8rk og skummel base for kriminalitet og forbrydelser, og m\u00f8rkt lydende titler lige fra Unge piger forsvinder i K\u00f8benhavn<\/em> (1951; fig. 3) til Mord i m\u00f8rket <\/em>(1986) vidner om, at det dunkle har fulgt filmens K\u00f8benhavn fra tonefilmens f\u00f8dsel til i dag. Men forbrydelserne har \u00e6ndret karakter gennem tiden. I 1950\u2019ernes og 60\u2019ernes s\u00e5kaldte \u201csociale problemfilm\u201d var det selve storbyen \u2013 dens fristelser og forr\u00e5else \u2013 der var skurk i det samlede billede. Utallige er de scener, hvor uskyldige unge fra provinsen bogstaveligt talt ankommer til K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd med firetoget, lastet med dr\u00f8mme og h\u00e5b, kun for at blive brutalt kn\u00e6kket af K\u00f8benhavns h\u00e5rde milj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: I mange danske film er Hovedbaneg\u00e5rden den b\u00e5de konkrete og metaforiske portal til storbyens farer og forlystelser, som her i Unge piger forsvinder i K\u00f8benhavn<\/em> (1951).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det ses blandt andet i Lau Lauritzen Jr.\u2019s Farlig ungdom<\/em> (1953), hvor den 17-\u00e5rige tilflytter Egon (debuterende Ib Mossin) tilbydes 25 kr. for at holde vagt, da der skal stj\u00e6les en l\u00e6getaske fra en \u201dgr\u00e5 Rover\u201d p\u00e5 Bartholinsgade bag Kommunehospitalet. Han spores dermed ind p\u00e5 en kriminel l\u00f8bebane, hvor forbrydelserne bliver v\u00e6rre og v\u00e6rre, eller som filmen uforglemmeligt siger med en ordlyd, der lyder mere af New York end af K\u00f8benhavn: \u201cSm\u00e5 forbrydere bliver til store forbrydere i denne by\u201d (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: K\u00f8benhavn har sj\u00e6ldent v\u00e6ret s\u00e5 noir som i Farlig ungdom<\/em> (1953).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Farlig ungdom<\/em> udm\u00e6rker sig ved sine mange eksteri\u00f8roptagelser, og s\u00e6rligt interessant fra et nutidigt perspektiv er scenen, hvor Egon og kumpanerne bryder ind i K\u00f8dbyen om natten, da den virkelig efterlader indtryk af, hvordan byens kvarterer har \u00e6ndret karakter gennem \u00e5rtierne. K\u00f8benhavn er i Farlig ungdom <\/em>en \u201dforbandet by\u201d, og det tema gentages i Palle Kj\u00e6rulff-Schmidts Bundfald<\/em> (1957; fig. 5), som ogs\u00e5 har den unge Ib Mossin i hovedrollen som 17-\u00e5rig kn\u00e6gt fra landet. Anton er kommet til K\u00f8benhavn i h\u00e5b om at f\u00e5 en l\u00e6replads. Men som en avisforside i filmens begyndelse konstaterer, er der 30.000 unge, der st\u00e5r uden l\u00e6replads, s\u00e5 heldet svigter ham. I stedet m\u00e5 Anton bo i et usselt omr\u00e5de bag Sydhavnen \u2013 \u201dNoget de kalder Klondyke\u201d \u2013 s\u00e5 da han en aften ved en p\u00f8lsevogn p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen m\u00f8der den smarte Kaj (Bent Christensen) og hans makker Egon (Preben Kaas), der tilbyder ham en ordentlig seng at sove i og delagtigg\u00f8r ham i deres indbringende forbryderfidus, er han ikke sen til at takke ja. Bundfald <\/em>tegner et billede af et samfund, der er \u201cpilr\u00e5ddent,\u201d som Kaj siger, og Anton ender som titlens bundfald, da han til sidst kaster sig i vandet i Sydhavnen. Filmens sidste scene viser R\u00e5dhuspladsens neonlandskab, der endnu en gang glitrer lokkende, og Kj\u00e6rulff-Schmidt signalerer dermed, at den glubske storby er klar til at fort\u00e6re endnu et rykind af uskyldige unge.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Storbyens h\u00e5rde drenge h\u00e6nger ud p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne i indre by i Bundfald<\/em> (1957).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 1970\u2019erne og 80\u2019erne bliver der st\u00f8rre fokus p\u00e5 samfundets enten mangelfulde eller helt manglende rolle i de ulykkelige enkeltsk\u00e6bner, som i Franz Ernsts socialrealistiske ungdomsdrama Ang. <\/em>Lone<\/em> (1970), hvor den for\u00e6ldrel\u00f8se Lone stikker af fra pigehjemmet, ankommer til K\u00f8benhavn, suges ind i et sm\u00e5kriminelt hippiemilj\u00f8 for til sidst at blive overladt til sig selv. Mange har undervejs holdninger til, hvad Lone skal stille op med sit liv, men i sidste ende er hun alene. Ogs\u00e5 Erik Ballings s\u00e5kaldte \u201cbes\u00e6tterwestern\u201d Midt om natten <\/em>(1984) stiller skarpt p\u00e5 samfundets og storbyens manglende evne til at rumme de, der \u00f8nsker at leve anderledes end flertallet.<\/p>\n\n\n\n

Kronen p\u00e5 det m\u00f8rke K\u00f8benhavn kan i denne henseende siges at v\u00e6re DR\u2019s Forbrydelsen <\/em>(2007), som gjorde det til et b\u00e6rende princip \u2013 med stor suspenseeffekt \u2013 at ondskaben ikke bor i et bestemt samfundslag men er et generelt anliggende. Alle gemmer p\u00e5 sm\u00e5 sorte hemmeligheder; fra magtfulde politikere i samfundets top til arbejderklassens folk. Seriens mange overbliksbilleder af byen demonstrerer et blik p\u00e5 K\u00f8benhavn som en sand metropol: en gr\u00e5lig masse af by med m\u00f8rke skyer h\u00e6ngende over sig. Et blik, der synes at sige, at der \u2013 i mods\u00e6tning til, hvad titlen antyder \u2013 ikke bare findes \u00e9n forbrydelse, men mange (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Gr\u00e5 skyer over K\u00f8benhavn \u2013 byen er \u00e9n stor usikkerhedszone i Forbrydelsen <\/em>(DR, 2007) hvor alle er potentielle forbrydere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Han, hun og K\u00f8benhavn<\/h2>\n\n\n\n

Men det er ikke m\u00f8rke sk\u00e6bner alt sammen. K\u00f8benhavn p\u00e5 film er ogs\u00e5 den ene k\u00e6rlighedsfort\u00e6lling efter den anden \u2013 og ikke mindst k\u00e6rlighedserkl\u00e6ringer til byen. Der kastes forelskede blikke p\u00e5 det solfyldte, smukke K\u00f8benhavn i en lang r\u00e6kke k\u00e6rlighedsfilm fra Peer Guldbrandsens Kvindelist og k\u00e6rlighed <\/em>(1961) over Jonas Elmers Let\u2019s Get Lost <\/em>(1997) til Rasmus Heisterbergs N\u00f8rrebro-serenade i I blodet <\/em>(2016). Film, som ikke alene skildrer k\u00e6rlighedsforhold og -forviklinger, men ogs\u00e5 selv erkl\u00e6rer deres k\u00e6rlighed til K\u00f8benhavn (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: K\u00e6rligheden til K\u00f8benhavn lyser ud af billederne i manuskriptforfatter Rasmus Heisterbergs instrukt\u00f8rdebut I Blodet<\/em> (2016).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig mest direkte udtalt i Finn Henriksens Forelsket i K\u00f8benhavn<\/em> (1960), hvor den unge svenske sangfuld Maj (Siw Malmkvist) sidder med danske Jan (Henning Moritzen) i ballongyngerne i Tivoli, og hun koket tilst\u00e5r, at hun er blevet k\u00e4r<\/em>; hun er nemlig forelsket i K\u00f8benhavn. Heldigvis ogs\u00e5 i Jan, viser det sig, men der er reelt tale om et trekantsdrama mellem han, hun og K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

I Erik Ballings Kispus <\/em>(1956) er byen stedet, hvor alle kan g\u00f8re sig til og afpr\u00f8ve nye roller, som n\u00e5r den unge Eva (Helle Virkner) f\u00e5r en lyser\u00f8d balkjole for\u00e6rende og pludselig opdager, at alle d\u00f8re \u00e5bner sig for hende. Det samme oplever Einar Wegener (Eddie Redmayne) i Tom Hoopers historiske drama Den danske pige<\/em> (2015) om kunstnerparret Einar og Gerda Wegener, der levede i 1920\u2019ernes K\u00f8benhavn. Men det, der begynder som en uforpligtende udkl\u00e6dningsleg, bliver blodig alvor, da Einar opdager, han ikke l\u00e6ngere har lyst til at leve som mand. Einar ser fascineret p\u00e5 byens kvinder, deres silkestr\u00f8mper og deres forfinede bev\u00e6gelser, han f\u00f8lger efter b\u00e5de fiskekoner og ballerinaer ved den kongelige ballet, hvor han arbejder som maler, n\u00e6rstuderer deres feminine fagter, deres mimik og gestik, og det samme forelskede blik kaster filmen p\u00e5 K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Hoopers \u00e6stetisering af K\u00f8benhavn oph\u00f8jer byen til en central karakter i filmen med billeder af Nyhavn, B\u00f8rsens spir og Kongens Nytorv \u2013 dog ogs\u00e5 med et par forstyrrende shots<\/em> iblandt. Blandt andet ser man flere gange St\u00e6rekassen, der f\u00f8rst blev bygget i 1931, lige som Marmorkirken dukker op i baggrunden af billedet, mens Einar skal forestille at v\u00e6re i Paris (fig. 8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Marmorkirken dukker pludselig op i en sekvens, der udspiller sig i Paris i Tom Hoopers historiske drama Den danske pige<\/em> (2015).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ofte er brugen af byen ren \u00e6stetik, men enkelte gange tr\u00e6der byen i karakter som medfort\u00e6ller, som da kameraet dv\u00e6ler ved spejlingerne i Nyhavns vand, akkurat som Einar er begyndt at spejle sig i kvindek\u00f8nnet, og kameraets stoflige dyrkelse af K\u00f8benhavns lys, farver og materialer bliver et billede p\u00e5 Einars st\u00e6rkt sanselige beruselse ved ber\u00f8ringen af kvindernes silkestr\u00f8mper og taftsk\u00f8rter. Tom Hooper dyrker de ultimative k\u00f8benhavnerlocations fra indre by, som udg\u00f8r en magisk tidslomme, der er som klippet ud af en turistbrochure, De \u00e6rkek\u00f8benhavnske locations er sandsynligvis ogs\u00e5 udvalgt, fordi Nyhavn, Snaregade og Nyboder jo netop fremst\u00e5r uforandret siden Wegener-parrets tid.<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8benhavn som tidslomme<\/h2>\n\n\n\n

En af de instrukt\u00f8rer, der ser med b\u00e5de et forelsket og et transformerende blik p\u00e5 K\u00f8benhavn, er Christoffer Boe, hvis debutfilm, Reconstruction<\/em> (2003) g\u00f8r byen til et magisk spejlkabinet af skiftende identiteter og et sted, hvor b\u00e5de tid og rum er eventyrligt foranderlige. Her forelsker fotografen Alex (Nikolaj Lie Kaas) sig i den smukke Aimee (Maria Bonnevie), som er p\u00e5 gennemrejse i byen, og ved at v\u00e6lge hende og al den midlertidighed, hun symboliserer, mister han sin forankring i byen. Byen svarer igen ved at skrive ham ud af sig; hans lejlighed i Dronningens Tv\u00e6rgade er forsvundet (indgangsd\u00f8ren er tryllet om til en lille loftslem), og hans venner genkender ham ikke l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til Den danske pige<\/em> bliver der ikke \u201dsnydt\u201d med byens locations hos Boe. Stedernes placering i byrummet er ikke til forhandling, og s\u00e6rligt i Reconstruction<\/em> indikerer overbliksbilleder med sm\u00e5 lysende mark\u00f8rer n\u00f8jagtigt hvor i byen, personerne befinder sig (fig. 9). Denne grundige rodf\u00e6stethed i byens geografi giver Boe r\u00e5derummet til at snyde p\u00e5 anden vis; han lader nemlig byen sl\u00e5 knuder og vende vrangen ud p\u00e5 en m\u00e5de, der clasher<\/em> med den veletablerede geografiske n\u00f8jagtighed. For n\u00e5r vi altid ved, hvor hovedpersonen Alex i Reconstruction<\/em> befinder sig \u2013 om det er hans lejlighed i Dronningens Tv\u00e6rgade, N\u00f8rreport, Bo-Bi Bar, Caf\u00e9 Krasnapolsky eller restaurant Le Sommelier \u2013 er forundringen s\u00e5 meget desto st\u00f8rre, n\u00e5r tingene pludselig ikke l\u00e6ngere er, hvad de giver sig ud for at v\u00e6re. Dermed mister tilskueren f\u00f8lelsen af at bev\u00e6ge sig velkendt rundt i byrummet parallelt med, at Alex mister overblikket.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: R\u00f8de blinkende prikker indikerer altid, hvor i byen figurerne befinder sig i Christoffer Boes Reconstruction<\/em> (2003).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

B\u00e5de i Reconstruction <\/em>og i Boes f\u00f8lgende film Allegro<\/em> (2005) er k\u00e6rlighedsfort\u00e6llingen ul\u00f8seligt knyttet til byens locations; bogstaveliggjort i den s\u00e5kaldte Zone i Allegro<\/em>; hele omr\u00e5det omkring Gammel Strand er simpelthen fastfrosset og uigennemtr\u00e6ngeligt som et stivnet tids-rum (fig. 10-11). Det skyldes, at pianisten Zetterstr\u00f8m (Ulrich Thomsen) har fortr\u00e6ngt sin fortid, efter at den smukke Andrea (Helena Christensen) knuste hans hjerte. Han boede p\u00e5 Gammel Strand, og lige som hans erindringer er blevet l\u00e5st inde, er byen ogs\u00e5 fastfrosset, n\u00e6sten som i eventyret om Tornerose, hvor slottet bliver indhyllet i en tj\u00f8rneh\u00e6k. Det magisk-realistiske greb tjener ogs\u00e5 til drillesygt at indikere, at netop det omr\u00e5de af indre by har noget stivnet over sig; str\u00e6derne omkring H\u00f8jbro Plads, Gammel Strand og Kompagnistr\u00e6de er i mods\u00e6tning til andre dele af byen stort set uber\u00f8rt af byfornyelsen, og f\u00f8lelsen af at tr\u00e6de ind i de smalle brolagte str\u00e6der er som at tr\u00e6de ind i en snekugle; her er tiden g\u00e5et i st\u00e5, og man kan tr\u00e6de ind i selve forestillingen om K\u00f8benhavn; det billede turisten venter at blive m\u00f8dt af ved ankomsten til byen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10-11: Zetterstr\u00f8m fors\u00f8ger at f\u00e5 adgang til Zonen, men f\u00e5r at vide, at den er afsp\u00e6rret og umuligt at tr\u00e6nge ind i. \u201dDet er et billede,\u201d forklarer betjenten. Zonen er et omr\u00e5de p\u00e5 372 gange 88 meter best\u00e5ende af omr\u00e5det fra L\u00e6derstr\u00e6de\/Kompagnistr\u00e6de mod nord, Gammel Strand\/Nybrogade mod syd, R\u00e5dhusstr\u00e6de mod vest og H\u00f8jbro Plads mod \u00f8st.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 11.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Adgang til byen<\/h2>\n\n\n\n

Christoffer Boes film leger med vores forestilling om K\u00f8benhavn, og n\u00e5r han lader en af figurerne i Allegro <\/em>sige, at Magstr\u00e6de \u201dhar det med at springe lidt rundt\u201d, er det en underligg\u00f8relse af den naturlighed hvormed vi betragter byen. Men Boe er ikke alene om at g\u00f8re K\u00f8benhavn til en legeplads for filmkunsten.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 Erik Ballings popul\u00e6re film om Olsen-Banden tager K\u00f8benhavn aktivt i brug. Og selv om Balling og hans faste scenograf, medforfatter og id\u00e9mand Henning Bahs, ikke laver om p\u00e5 byen, g\u00e5r de med lige s\u00e5 stor opfindsomhed ombord i K\u00f8benhavn, n\u00e5r de gang p\u00e5 gang lader det elskeligt tumpede trekl\u00f8ver \u201dlirke\u201d sig ind i byens lukkede rum. Ingen steder er uigennemtr\u00e6ngelige for Egon; R\u00e5dhust\u00e5rnet, Nationalbanken, Magasin du Nord, ja, selv Det Kongelige Teater m\u00e5 holde for i Olsen-Banden ser r\u00f8dt <\/em>(1976) \u2013 selv om Kjeld mistroisk udbryder: \u201cDet Kongelige Teater? Det p\u00e6ne<\/em> sted?\u201d og Benny supplerer: \u201cEr du tosset \u2013 kan man det?\u201d N\u00e5r blot man f\u00f8lger Egons plan og har de rette remedier, kan alt lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Byen er \u00e9t stort mulighedsfelt, og ikke mindst for det publikum, der ikke har deres daglige gang i K\u00f8benhavn bliver byen \u00e5bnet op og gjort tilg\u00e6ngelig p\u00e5 en hyggelig og overskuelig m\u00e5de. N\u00e5r kuppene alligevel mislykkes, skyldes det som oftest Egons ego, der kommer i vejen, og ikke de tre forbryderes manglende evner til at beg\u00e5 sig, for de tre arbejderklassehelte har jo held med at tiltuske sig adgang til selv de fineste og mest eksklusive byrum \u2013 og inviterer indirekte tilskueren med p\u00e5 sightseeingtur til byens centrale steder. Som Egon Olsen siger i Olsen-Banden ser r\u00f8dt <\/em>(1976): \u201cDet er ikke noget kup; det er en oplevelse<\/em>\u201d (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: De folkek\u00e6re forbrydere i Olsen-Banden-filmene \u00e5bner byen for tilskueren.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En by i forvandling<\/h2>\n\n\n\n

\u201dAlt er film, alt er konstruktion,\u201d som fort\u00e6lleren siger i Christoffer Boes Reconstruction<\/em>, og p\u00e5 film kan alting lade sig g\u00f8re. K\u00f8benhavn p\u00e5 film er ikke nogen direkte spejling af virkeligheden, selv om vi ofte genkender hovedstaden i de levende billeder. Men selv n\u00e5r filmen er mest i \u00f8jenh\u00f8jde med virkelighedens by, er byen straks efter forandret. Billederne fastfryser oplevelsen af byen for en stund, men \u00f8jeblikket efter er bygninger borte, nye bygninger er rejst, og nye minder og fort\u00e6llinger p\u00e5 vej. I dokumentarfilmen Dr\u00f8mme i K\u00f8benhavn<\/em> (2009) tegner instrukt\u00f8ren Max Kestner et k\u00e6rligt portr\u00e6t af en by, der altid er i forvandling (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 13: K\u00e6rlighed og nostalgi i ligelige m\u00e5l i Max Kestners dokumentariske billeddigt Dr\u00f8mme i K\u00f8benhavn<\/em> (2009).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Der er en st\u00e6rk grundtone af nostalgi i filmen; en bevidsthed om at byen aldrig kan fastholdes men er i konstant forandring. Gamle huse rives ned, nye bygninger vokser frem, og selv om Kestner lader flere af de arkitekter, der er med til at formgive fremtidens K\u00f8benhavn, komme til orde i filmen, skildrer han ogs\u00e5, at der med fornyelsen mistes noget. Kestners hoved\u00e6rinde er at fort\u00e6lle os, at byen kun er vores til l\u00e5ns. Mennesker f\u00f8des og d\u00f8r, men K\u00f8benhavn best\u00e5r. Af samme grund er menneskene sl\u00f8rede i mange af filmens indstillinger, mens byen altid st\u00e5r skarpt. Det er gennem byen, at vi h\u00e6nger sammen med hinanden gennem b\u00e5de tid og rum.<\/p>\n\n\n\n

Byen vendt p\u00e5 vrangen<\/h2>\n\n\n\n

Den tr\u00e5d genoptager Kestner i sin aktuelle film, som samtidig er hans f\u00f8rste spillefilm. QEDA<\/em> har premiere i august og er noget s\u00e5 us\u00e6dvanligt som en science fiction-film, der udspiller sig i (og handler om) K\u00f8benhavn (fig. 14). Filmens udgangspunkt er \u00e5ret 2095, hvor K\u00f8benhavn efter en milj\u00f8katastrofe ligger under vand, og Kestner tegner et portr\u00e6t af en by, der p\u00e5 \u00e9n gang ligner sig selv og er helt forandret. Gaderne er druknet, og i stedet fragtes man rundt i b\u00e5de som i en langt mindre romantisk Venedig-vision, bygningernes vinduer er fedtede og kalkplettede af saltet fra havet, og byen er m\u00f8rk og gold.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 14: Fang Rung (Carsten Bj\u00f8rnlund) skuer ud over et forvandlet K\u00f8benhavn fra Arne Jacobsens SAS-hotel.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Plottet er kompliceret, men billederne taler klart. K\u00f8benhavn har aldrig set s\u00e5 dyster og uvenlig ud som i QEDA<\/em>, hvor alle byens farver er forsvundet og Frihedsst\u00f8tten st\u00e5r under vand som et faretruende memento mori<\/em>. Det er en d\u00f8dsby, en synkende storbyskude, der ligner en blanding af Blade Runner<\/em> (1982) og et uhyggeligt genkendeligt gr\u00e5vejrs-K\u00f8benhavn. Omvendt har K\u00f8benhavn sj\u00e6ldent v\u00e6ret smukkere end de billeder, der m\u00f8der filmens hovedperson (spillet af Carsten Bj\u00f8rnlund), da han rejser tilbage til 2017 og ser ud over Kongens Haves frodige pl\u00e6ner \u2013 \u201cs\u00e5 velkendt og dog s\u00e5 anderledes\u201d, som han siger. Via et vrangvendt billede af byen bliver QEDA <\/em>en mindst lige s\u00e5 stor k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til K\u00f8benhavn som Dr\u00f8mme i K\u00f8benhavn<\/em> var.<\/p>\n\n\n\n

Udforskningen af filmens K\u00f8benhavn er en udforskning i en by, der altid allerede er forandret. Allerede i det \u00f8jeblik, filmen indfanger byen, er den igen forvandlet. Men gennem filmene kan vi for en stund fastholde det, der er i f\u00e6rd med at forsvinde; fiksere forvandlingen, mens den sker, og fors\u00f8ge at forst\u00e5 den. K\u00f8benhavn p\u00e5 film har mange farver og facetter, og efterh\u00e5nden som byen knopskyder og udvikler sig, g\u00f8r filmsproget det ogs\u00e5. Filmene inviterer os til at se byen om og om igen, gennem forskellige farver, filtre og fort\u00e6llinger. Og med hver ny film f\u00f8jes der nye billeder og nye ord til K\u00f8benhavns filmsprog.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Filmens K\u00f8benhavn<\/em> udkommer p\u00e5 Gyldendal 1. september 2017. Bogen kan forudbestilles her<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

FEATURE. I anledning af bogen Filmens K\u00f8benhavn, som udkommer p\u00e5 Gyldendal til september, tegner den ene af bogens to forfattere et billede af de mange m\u00e5der, K\u00f8benhavn er blevet skildret p\u00e5 gennem filmhistorien.<\/p>\n","protected":false},"author":57,"featured_media":4641,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[85],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4581"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/57"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4581"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4581\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4641"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}