{"id":4547,"date":"2017-07-09T21:10:35","date_gmt":"2017-07-09T19:10:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4547"},"modified":"2020-05-22T15:10:48","modified_gmt":"2020-05-22T13:10:48","slug":"eksistentielle-fodrejser","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/07\/eksistentielle-fodrejser\/","title":{"rendered":"Eksistentielle fodrejser"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Vi m\u00e6rker alle det globale samfunds stress og jag: Tingene g\u00e5r og g\u00f8res hurtigere og vi presses p\u00e5 tid; ny teknologi g\u00f8r os tilg\u00e6ngelige d\u00f8gnet rundt og f\u00e5r gr\u00e6nserne mellem arbejde og fritid til at flyde sammen. Vores \u201dfear of missing out\u201d kr\u00e6ver at vi er \u201dp\u00e5\u201d d\u00f8gnet rundt, s\u00e5 vi ikke g\u00e5r glip af de sidste nye \u201dbreaking news\u201d om vejr, sport, politik som moderne medier velvilligt bombarderer os med. Men der er samtidig en tendens, der repr\u00e6senterer en bev\u00e6gelse v\u00e6k det moderne, accelererede liv \u2013 en higen efter at tr\u00e6kke stikket ud og frav\u00e6lge den globale verdens pulserende storbyer til fordel for naturens stille stier. Denne higen har bl.a. fundet sit filmiske udtryk i en r\u00e6kke amerikanske vandrefilm.<\/h5>\n\n\n\n

Vandrefilmen \u2013 et personligt projekt<\/h2>\n\n\n\n

Lad det v\u00e6re sagt med det samme: interessen for vandrefilm udspringer af en personlig lyst til at tage rygs\u00e6k p\u00e5, finde en ubef\u00e6rdet sti og bruge op til flere dage \u201di skovens dybe stille ro\u201d, langt v\u00e6k fra mobiltelefoner, tv og internet! Kald det en tendens i tiden, kald det arbejdstr\u00e6thed, kald det en personlig krise eller kald det \u201d<\/em>call of the wild\u201d<\/em>. Uanset navn, er lysten til at logge af og v\u00e6re (mere) alene, v\u00e6k fra det moderne samfunds stress og jag, fremtr\u00e6dende hos mange individer i nutidens vestlige samfund. Se bare p\u00e5 DR-successer som Bonder\u00f8ven<\/em> og Alene i Vildmarken<\/em> eller et alternativt madprogram som Nak og \u00c6d, <\/em>der illustrerer denne lyst til at leve p\u00e5 de pr\u00e6misser, naturen giver os. Naturen og en tilbagevenden til en mere simpel, original, ikke-korrumperet, menneskelig tilstand fascinerer os. Eksemplerne er mange, ogs\u00e5 p\u00e5 film (fig. 1).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Der er mange eksemplar p\u00e5 nyere amerikanske filmproduktioner, hvor vandring er centralt. Her en plakat fra Mile Mile & a Half<\/em> (Jason F. Fitzpatrick, 2013), en dokumentarfilm om en gruppe kunstneres fors\u00f8g p\u00e5 at indfange sk\u00f8nheden langs det 340 km lange John Muir Trail i Californien.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Filmmediet har altid haft en evne til at tackle temaer i tiden, og film har ofte fungeret som spejle, hvori vi kunne reflektere over samtidens dr\u00f8mme og mareridt. Dette er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet med hensyn til menneskets forhold til naturen som med- og modspiller i vores liv. Dette ber\u00f8res tydeligt i en r\u00e6kke nyere amerikanske vandrefilm. Der vandres selvf\u00f8lgelig i utroligt mange film. Produktioner s\u00e5 forskellige som Ringenes Herre<\/em>-triologien (Peter Jackson, 2001-2003), The Road<\/em> (John Hillcoat, 2009) og The Revenant<\/em> (Alejandro G. In\u00e1rritu, 2015) har alle rejse til fods som centralt motiv. Inden en decideret indf\u00f8ring i de nyere amerikanske vandrefilm, er det derfor p\u00e5 sin plads at indsn\u00e6vre, hvad der menes med vandrefilm her.<\/p>\n\n\n\n

Det engelske hiking film <\/em>indskr\u00e6nker m\u00e5ske mest pr\u00e6cist, hvad det er, det f\u00f8lgende vil omhandle: nemlig narrative film, hvor hovedkarakteren frivilligt, og af personlige \u00e5rsager, p\u00e5f\u00f8rer sig rygs\u00e6k, med det form\u00e5l at forlade hverdagens turbulens, for at tage p\u00e5 en l\u00e6ngere vandretur i naturen. I de film, der behandles, er denne selvvalgte vandretur omdrejningspunktet for filmens fort\u00e6lling. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, s\u00e5 er vandreturene i filmene den prim\u00e6re storyline, vandreren er filmens hovedkarakter og naturen, der vandres i, er den altoverskyggende \u201dscenografi\u201d. Denne definition er valgt, fordi artiklen netop s\u00f8ger svar p\u00e5 hvad det er, selve vandringen gennem naturen tilbyder mennesket. Hvad er det filmenes vandrende folkef\u00e6rd kan hente i \u00f8rkenen, i skoven, i vildmarken eller p\u00e5 Caminoen<\/em> som det lader til, kun kan findes ved at g\u00e5 hundredevis af kilometer gennem forskellige landskaber?<\/p>\n\n\n\n

Det kulturhistoriske amerikanske landskab<\/h2>\n\n\n\n

Valget af amerikanske produktioner er naturligt i den henseende, at den amerikanske nationale identitet ofte har v\u00e6ret koblet med det amerikanske landskab (fig. 2). Bl.a. har en meget stor del af de centrale Amerikanske liter\u00e6re skikkelser \u2013 heriblandt James Fenimore Cooper, Ralph Waldo Emerson, Henry David Thoreau, Walt Whitman, Herman Melville, Mark Twain, Jack London, Robert Frost, Ernest Hemingway, John Steinbeck og hele vejen op til Cormac McCarthy \u2013 alle, p\u00e5 hver deres m\u00e5de, v\u00e6ret dybt fascinerede af relationen mellem mennesket og naturen (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: John Gasts ber\u00f8mte American Progress<\/em> (1872) visualiserer the manifest destiny<\/em> \u2013 amerikanernes guddommeligt sk\u00e6nkede ret til at flytte sig p\u00e5 tv\u00e6rs af det amerikanske landskab.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 3: Vandrefilmen er litter\u00e6rt forankret. De fleste vandrefilm i denne artikel har boglige forl\u00e6g og filmenes vandrende hovedroller bruger en del tid p\u00e5 at l\u00e6se og citere fra klassiske v\u00e6rker om natur, vandring og menneskelig eksistens.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af det 20. \u00e5rhundrede er opfattelsen af landskabet som omdrejningspunkt for kontemplation af national selvforst\u00e5else gentagne gange blevet udforsket inden for s\u00e6rligt to filmgenrer: westerns<\/em> og road movies<\/em>. Disse to genrer kan ses, ikke bare som indbyrdes forbundne, men ogs\u00e5 som forl\u00f8bere for vandrefilmen. P\u00e5 den ene side repr\u00e6senterer westernfilmen en s\u00e6rlig bevidsthed om sine karakterers placering i storladne amerikanske landskaber. P\u00e5 den anden, anvender de amerikanske road movies meget eksplicit den faktiske og metaforiske bev\u00e6gelse p\u00e5 tv\u00e6rs af landskaber som omdrejningspunkt for menneskelig udvikling. Vandrefilmene bygges op omkring disse kendetegn, men er samtidig v\u00e6sensforskellig fra b\u00e5de westerns og road movies.<\/p>\n\n\n\n

Helt grundl\u00e6ggende kan man tale om, at vandrefilmen ikke, p\u00e5 samme m\u00e5de som den amerikanske westernfilm, itales\u00e6tter national identitet via sin fort\u00e6lling. Westernfilm er ofte blevet tolket som nationale myter, hvori national-historiske forhold og den amerikanske selvopfattelse er blevet gransket (fx Sam Peckinpahs The Wild Bunch<\/em> (1969) som allegori over Vietnam-krigen). Vandrefilmen, derimod, er mere interesseret i hovedkarakterernes individuelle, psykologiske forhold. I vandrefilmen er det ikke nationale, men private traumer, der skal bearbejdes.<\/p>\n\n\n\n

Med hensyn til road movies er det vigtigt at p\u00e5pege, at den motoriserede bev\u00e6gelse spiller en stor rolle inden for denne genres fort\u00e6llinger. I mange road movies antager selve k\u00f8ret\u00f8jerne n\u00e6rmest karakter-lignende roller \u2013 eller i det mindste en form af en maskinel forl\u00e6ngelse af det menneske, der styrer dem. I vandrefilm, derimod, er en af pointerne netop, at motoriseret fremdrift stort set er valgt fra. Her itales\u00e6ttes, det at k\u00f8re i bil faktisk flere gange som decideret snyd. I vandrefilmen er der kun den menneskelige forbr\u00e6nding og den pakkede rygs\u00e6k tilbage og tempoet er s\u00e5ledes sat v\u00e6sentligt ned. Vandrefilmen bruger m\u00e5ske nok rejsemetaforen fra road movies, men er mere interesseret i sindig refleksion end i benzindreven fremdrift \u2013 som en slags miks mellem road movie og beroligende medicin.<\/p>\n\n\n\n

Ud i naturen, tilbage til dig selv<\/h2>\n\n\n\n

Into the Wild <\/em>(Sean Penn, 2007) repr\u00e6senterer p\u00e5 mange m\u00e5der moderskibet inden for vandrefilmen de sidste 10 \u00e5r. Filmen opstiller p\u00e5 n\u00e6rmest eksemplarisk vis alle de temaer og troper, der h\u00f8rer vandrefilmen til. Filmen fort\u00e6lles som fiktionsfilm, men bygger p\u00e5 Jon Krakauers researchede beretning om Christopher McCandless, der under d\u00e6knavnet Alexander Supertramp s\u00f8gte tv\u00e6rs gennem USA for at vandre ud i Alaskas vildmark med det form\u00e5l at leve i, med og af naturen (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Bussen i Into the Wild<\/em> \u2013 den moderne vandrefilms moderskib.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den filmiske fort\u00e6lling \u00e5bner med et Lord Byron-citat om at finde s\u00e6rlig nydelse i vilde, stil\u00f8se skove og ved ensomme kyster \u2013 og om at elske naturen endnu mere end man elsker mennesker. Byron-citatet rammes\u00e6tter fort\u00e6llingen. For det f\u00f8rste giver det os en umiddelbar forst\u00e5else af filmen hovedkarakter, Chris (Emile Hirsch). For det andet tydeligg\u00f8r det den f\u00f8romtalte litter\u00e6re interesse i vandring som filmen ligger sig i forl\u00e6ngelse af. Filmen itales\u00e6tter flere gange Chris\u2019 litter\u00e6re inspirationskilder, hvor Jack Londons Call of the Wild<\/em> virker til at have en s\u00e6rlig plads. Sidst, men ikke mindst, kan Byron-citatet samtidigt forst\u00e5s som filmens sp\u00f8rgsm\u00e5l til unders\u00f8gelse: Er skovens dybe, stille ro og naturens ensomhed virkeligt at foretr\u00e6kke frem for mennesker? Det er p\u00e5 mange m\u00e5der det grundl\u00e6ggende sp\u00f8rgsm\u00e5l som filmen stiller og senere giver svar p\u00e5 i Chris\u2019 afsluttende dagbogsnotat. Til at begynde med virker svaret dog utvetydigt for Chris; ja, helvede er andre mennesker og ensomhed er langt at foretr\u00e6kke, frem for at skulle efterleve for\u00e6ldrenes og samfundets meningsl\u00f8se normer krydret med parforholdets evindelige sk\u00e6nderier. Chris\u2019 rejse mod \u00f8demarken er lige s\u00e5 meget en rejse v\u00e6k fra en traditionel, og for ham hyklerisk, m\u00e5de at leve livet p\u00e5, som det er en rejse mod en mere naturlig og ikke-korrumperet menneskelig tilstand. Filmens m\u00e5de at inddrage det personlige konfliktstof som en distinkt baggrund for vandrelivet, forgriber i stor stil senere vandrefilms m\u00e5de at g\u00f8re det samme p\u00e5 \u2013 b\u00e5de tematisk og audiovisuelt.<\/p>\n\n\n\n

Rent tematisk flyder vandrefilmene over med hovedkarakterer i eksistentielle livs- og identitetskriser: Chris McCandless tackler efterd\u00f8nningerne af sine for\u00e6ldres svigt og en opv\u00e6kst i en dysfunktionel familie. I A Walk in the Woods<\/em> (Ken Kwapis, 2015) k\u00e6mper Bill Bryson (Robert Redford) med alderdom og karrierem\u00e6ssig stilstand. For ham fremst\u00e5r en vandretur langs hele the Apallachian Trail som bevis p\u00e5, at han stadig har mod p\u00e5 at udfordre livet, og at han derfor ikke er g\u00e5et helt i st\u00e5 som individ p\u00e5 trods af en fremskredet alder og karriere (fig. 5). Alderdom er ligeledes et tema i Gary Lundgrens Redwood Highway<\/em> (2013), hvor den \u00e6ldre kvinde, Marie (Shirley Knight), forlader sit plejehjem for at g\u00e5 hele vejen til sit barnebarns bryllup for at forsone sig med familien efter flere \u00e5rs splid.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: A Walk in the Woods<\/em>. Der er ikke noget som kampen med naturen, der kan overbevise en om, at man stadig er viril.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I henholdsvis Wild<\/em> (Jean-Marc Vall\u00e9e, 2014) og The Way <\/em>(Emilio Estevez, 2010), k\u00e6mper Cheryl Strayed (Reese Witherspoon) og Thomas Avery (Martin Sheen) begge ind\u00e6dt med at komme sig over tabet af deres n\u00e6rmeste. Cheryl har mistet sin rollemodel og mor (Laura Dern) efter et intenst kr\u00e6ftforl\u00f8b. Datterens manglende evne til at bearbejde sorgen har kastet hende ud i en dyb personlig krise, hvor stoffer og utroskab har sat \u00e6gteskabet over styr. I et fors\u00f8g p\u00e5 at komme p\u00e5 fode igen, v\u00e6lger Cheryl at vandre 1800 kilometer p\u00e5 Pacific Crest Trail i det vestlige USA.<\/p>\n\n\n\n

I The Way<\/em> er \u00f8jenl\u00e6gen Thomas Avery god til at hj\u00e6lpe andre med at se, men end ikke hans egen s\u00f8n, Daniel (Emilio Estevez), kan f\u00e5 Tom til at indse, at der er mere i livet end doktorgrader og arbejde. Da den eventyrlystne, og efterh\u00e5nden noget fremmedgjorte s\u00f8n mister livet i et uvejr p\u00e5 Camino de Santiago p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Frankrig og Spanien, tvinges Tom til at rejse til Europa for at hente s\u00f8nnens lig hjem. Da han introduceres for caminoens betydning som pilgrimsrute, v\u00e6lger han i stedet at vandre de 800 kilometer mod Santiago de Compostella for at \u00e6re s\u00f8nnens minde og for at sprede hans aske. Hen ad vejen f\u00e5r han f\u00f8lgeskab af en holl\u00e6nder, der k\u00e6mper med overv\u00e6gt og selvv\u00e6rd (Yorick van Wageningen), en candisk kvinde med fortid i et voldeligt \u00e6gteskab (Deborah Unger) og en irsk forfatter med skriveblokering (James Nesbitt) (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: En af inspirationskilderne til de kriseramte karakterer i Emilio Estevez\u2019 The Way<\/em> er Viktor Flemings klassisker The Wizard of Oz<\/em> (1939). Her ses Estevez\u2019 opdaterede version af Dorothy, Lion, Scarecrow og Tin Man med rygs\u00e6kke p\u00e5.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I alle ovenst\u00e5ende film agerer f\u00f8lelsen af krise, skyld, skam og sorg eksistentiel benzin p\u00e5 de vandrende karakterers b\u00e5l. Vandringen i filmene fremst\u00e5r s\u00e5ledes som l\u00e6ngerevarende terapeutiske forl\u00f8b med det form\u00e5l at give indsigt til, lindre og styrke hovedkaraktererne p\u00e5 deres vej mod endelig, individuel forl\u00f8sning. Deres tranformation fra udsigtsl\u00f8se liv og\/eller h\u00e5bl\u00f8se situationer til indsigtsfuld absolution er hele kerneproblematikken i vandrefilmen og flere af filmene antyder ikke bare en psykologi-terapeutisk mission, men ogs\u00e5 at filmenes rituelle vandreture er af spirituel karakter. Den (til tider) ensomme og langsommelige vandring gennem landskaberne repr\u00e6senterer en bods\u00f8velse \u2013 karakterernes fors\u00f8g p\u00e5 at finde sig til rette med de liv de har levet og de valg de har truffet. Vandringen tilbyder dem en form for soning \u2013 et sj\u00e6lelig reboot \u2013 hvorefter de kan blive til de mennesker som de selv \u00f8nsker at v\u00e6re eller opn\u00e5 den indsigt de hele tiden har s\u00f8gt. S\u00e5ledes ogs\u00e5 Chris, der i Into the Wild<\/em>s afsluttende epifani m\u00e5 sande at \u201dHappiness is only real, when shared\u201d, og s\u00e5ledes modsvare filmens indledende citat fra Lord Byron (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Into the Wild<\/em> \u2013 vandrefilmen afsluttes altid med en form for klarsyn; en indsigt, der kan v\u00e6re af spirituel karakter.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Et skridt frem \u2013 og to tilbage<\/h2>\n\n\n\n

Into the Wild<\/em> og Wild<\/em> anvender i h\u00f8j grad den samme parallelklippende strategi til audiovisuelt at formidle baggrunden for karakterernes eksistentielle krise, og dermed deres vandring. Begge film g\u00f8r brug af langsomt afd\u00e6kkende flashback-strukturer, hvor krisernes udgangspunkter lige s\u00e5 langsomt \u00e5benbares for tilskueren via karakterernes tankestr\u00f8mme. I l\u00f8bet af vandringen bearbejder Chris og Cheryl deres fortid, og vi inviteres med ind i deres traumer via de flashbacks, der s\u00e6ttes i gang n\u00e5r begivenhederne p\u00e5 vandreturen henleder tankerne p\u00e5 oplevelser fra fortiden. Dette puslespil af minder via flashbacks danner langsomt et helhedsbillede af \u00e5rsagerne til Cheryl og Chris\u2019 fodrejser.<\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de Into the Wild<\/em> og Wild<\/em> bruger klassiske metoder til at signalere fortid. I Into the Wild<\/em> \u00e6ndres lyd, tekstur, lys- og farvefilter, n\u00e5r vi ser Chris\u2019 minder fra tiden med familien (fig. 8). I Wild<\/em> g\u00f8res lidt det samme, men den filmiske fortid indeholder b\u00e5de gode og d\u00e5rlige oplevelser, og de forskellige flashbacks ligner derfor ikke n\u00f8dvendigvis hinanden (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: Vandrefilmene anvender en blanding af lyd, tekstur, lyss\u00e6tning og farvefiltre for at signalere, at det vi ser er karakterernes minder eller syner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 9: Vandrefilmene anvender en blanding af lyd, tekstur, lyss\u00e6tning og farvefiltre for at signalere, at det vi ser er karakterernes minder eller syner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

The Way<\/em> bruger en lignende strategi, men lader nutidens virkelighedsplan smelte sammen med en slags dr\u00f8mmeplan for Tom. Tom ser nemlig flere gange sin afd\u00f8de s\u00f8n dukke op i fysisk form langs caminoen. Her bruges ekspressiv lyss\u00e6tning til at fremh\u00e6ve s\u00f8nnens himmelske status (fig. 10). Det samme sker i Redwood Highway<\/em>, hvor Marie gentagende gange, i douchede dr\u00f8mmesyn, mindes de gode \u00f8jeblikke med den mand hun, mange \u00e5r inden, mistede (i en milit\u00e6r\u00f8velse) inden hun f\u00f8dte deres f\u00e6lles s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: Vandrefilmene anvender en blanding af lyd, tekstur, lyss\u00e6tning og farvefiltre for at signalere, at det vi ser er karakterernes minder eller syner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Uanset hvordan fortiden visualiseres, s\u00e5 er form\u00e5let i alle filmene, at tydeligg\u00f8re hvorledes fortidens minder og nutidens vandring ul\u00f8seligt h\u00e6nger sammen. Derigennem anskueligg\u00f8r de ligeledes, at det er via vandringens eftert\u00e6nksomme langsomhed, at der afs\u00e6ttes den n\u00f8dvendige tid til at behandle de s\u00e5r p\u00e5 sj\u00e6len, som tidligere oplevelser har for\u00e5rsaget.<\/p>\n\n\n\n

Vandrebilleder<\/h2>\n\n\n\n

Hovedkaraktererne i vandrefilm b\u00e6rer de eksistentielle kriser p\u00e5 deres skuldre, ikke bare metaforisk, men ogs\u00e5 helt konkret. Den rygs\u00e6k, der udg\u00f8r deres midlertidige hjem i l\u00f8bet af soningsforl\u00f8bene, overtager i vandrefilmene n\u00e6rmest den rolle som biler spiller i road movies. Rygs\u00e6kken bliver simpelthen et integreret aspekt af den vandrenes personlighed (fig. 11). Et eksempel p\u00e5 denne personificering af rygs\u00e6kken finder man i Wild<\/em>, hvor Cheryls enorme rygs\u00e6k (som hun til at begynde med knap nok kan l\u00f8fte fra jorden) navngives \u201dMonster\u201d af en gruppe vandrere p\u00e5 Pacific Crest Trail. Et andet eksempel p\u00e5, hvorledes rygs\u00e6kken skaber identitet er i The Way<\/em>, hvor Tom b\u00e6rer sin s\u00f8n Daniels rygs\u00e6k (samt aske og vandrepas) langs caminoen. S\u00f8nnens identitet og \u00e5nd er s\u00e5 knyttet til rygs\u00e6kken \u2013 og det, den repr\u00e6senterer \u2013 at faderen afslutningsvis, i stedet for sit eget navn, f\u00e5r skrevet Daniel p\u00e5 det diplom, der beviser, at man har vandret hele ruten.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 11: Wild<\/em>. En ensom vandrer med rygs\u00e6k, midt i storsl\u00e5et natur er et uomg\u00e6ngeligt motiv i vandrefilmen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den storsl\u00e5ede amerikanske natur, og de stier, der f\u00f8rer igennem den, fylder naturligvis ogs\u00e5 en hel del i vandrefilmene. Hvor de tidligere omtalte flashbacks og f\u00f8rvandrings-tilstanden domineres af hjem, arbejdspladser, institutioner og andre indend\u00f8rs locations, s\u00e5 spiller \u201dthe great outdoors\u201d naturligvis en massiv rolle p\u00e5 selve vandreturen. Vandringen gennem naturen \u2013 ofte formidlet gennem sanselige naturmontager, overd\u00e5dige supertotale landskabsbilleder, diegetisk lyd af flora og fauna samt positiv og dynamisk underl\u00e6gningsmusik\u2013 fremst\u00e5r f\u00f8rst og fremmest, som salve for sj\u00e6len. At v\u00e6re udenfor, v\u00e6k fra de velkendte rammer, i l\u00e6ngere tid, g\u00f8r, at der vendes op og ned p\u00e5 forholdet mellem ude og hjemme. Ude bliver, s\u00e5 at sige, karakterernes nye hjem \u2013 og et hjem, der ikke er forurenet af deres forhistorier, en slags \u201dren tavle\u201d som de selv kan l\u00e6sse med betydning. Kun herude, i vildmarken, kan de redefinere sig selv og genskabe harmonien i deres liv.<\/p>\n\n\n\n

I denne proces spiller naturen ikke kun rollen som selvordineret medicin, men ogs\u00e5 som sublim udfordrer. For at komme fremad, m\u00e5 filmenes karakterer runde klippefremspring, krydse floder, trodse voldsomt vejr og vind og overleve, ikke bare manglen p\u00e5 komfort, men ogs\u00e5 den overh\u00e6ngende fare for sult, t\u00f8rst og underafk\u00f8ling (fig. 12).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 12: Into the Wild<\/em>. Naturen er b\u00e5de en smuk og storsindet medspiller og en majest\u00e6tisk udfordrer i vandrefilmene, hvor karaktererne ofte m\u00e5 gennemg\u00e5 intense fysiske og psykiske pr\u00f8velser p\u00e5 vejen mod indsigt.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den franske filosof, Fr\u00e9d\u00e9ric Gros, mener ikke at man er lykkelig under vandringen p\u00e5 trods af disse udfordringer, men netop p\u00e5 grund af dem. N\u00e5r vi kun har vores egne regelm\u00e6ssige skridt at stole p\u00e5, som han siger, s\u00e5 frig\u00f8res vi endegyldigt fra forestillingen om, at vi har brug for den store m\u00e6ngde af tilbud som forbrugersamfundet konstant tilbyder os. Gennem denne frig\u00f8relse opn\u00e5s den ultimative, individuelle l\u00f8srivelse \u2013 b\u00e5de fra civilisationens sn\u00e6rende b\u00e5nd og, i filmenes tilf\u00e6lde, fra fortiden. Dette er en indsigt som ovenst\u00e5ende films karakterer har brug for, og opn\u00e5r p\u00e5 forskellige m\u00e5der og af hver deres \u00e5rsager. Vi f\u00e5r ikke altid lov til at f\u00f8lge dem tilbage til civilisationen med deres nye erkendelser. Men det, at Chris, Cheryl, Tom, Marie og Bill langsomt tager landskabet til sig, og mestrer naturen og vandringens mange udfordringer, er et allegorisk billede p\u00e5 den eksistentielle proces, der afslutningsvis lader dem finde tilbage til deres ideelle selv og giver dem troen p\u00e5 livet tilbage, trods fortidens m\u00e9n, Cheryls afsluttende voice over, da hun n\u00e5r vandreturens m\u00e5l i Wild<\/em>, er et tydeligt eksempel herp\u00e5:<\/p>\n\n\n\n

\u201dIt took me years to be the woman my mother raised. It took me four years, seven months, and three days to do it, without her. I didn\u2019t know where I was going until I got there. I felt more alone than anyone in the whole wide world that morning. Maybe that was okay. I didn\u2019t need to reach with my bare hands anymore. To know that seeing the fish beneath the surface of the water was enough. That it was everything \u2026 my life, like all lives, mysterious, irrevocable and sacred. So very close, so very present, so very belonging to me. How wild is was to let it be.\u201d<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n

At t\u00e6nke med f\u00f8dderne<\/h2>\n\n\n\n

Naturvandringens v\u00e6rdi er dermed indiskutabel i filmene, men en \u00f8get bev\u00e6gelse mod og i naturen virker i h\u00f8j grad ogs\u00e5 som en tendens i vores moderne, teknologiske samfund. Kunstarternes forelskelse i naturen er ikke ny, men ovenst\u00e5ende vandrefilms fremkomst virker ikke tilf\u00e6ldig i en tid, hvor man taler om et verdensomsp\u00e6ndende (endog noget l\u00f8st forankret) New Nature Movement. <\/em>Forfatteren Richard Loev argumenterer for, at det faktum, at over halvdelen af alle mennesker bor i byomr\u00e5der, og det, at vi omgiver os med mere og mere h\u00f8jteknologi faktisk fordrer, at vi s\u00f8ger mod naturen som en slags modgift mod vores stressede, daglige liv. Ligesom filmkaraktererne, har ogs\u00e5 vi andre brug for at komme ned i tempo og tilbage til os selv. For b\u00e5de karaktererne i vandrefilmene, en lang r\u00e6kke forfattere og filosoffer gennem tiden og for det moderne menneske ligger der derfor en uomtvistelig v\u00e6rdi i, at bev\u00e6ge sig ud i naturen for at t\u00e6nke sig om; for at reflektere med f\u00f8dderne. Og modsat road movies, s\u00e5 venter der ikke n\u00f8dvendigvis et vanishing point<\/em> for enden af vejen i vandrefilmen \u2013 m\u00e5ske n\u00e6rmere et individuelt re-discovery point<\/em>, hvor livet igen begynder at give mening (fig. 13).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 13: Som den skriveblokeringsramte Jack p\u00e5peger i The Way<\/em>, s\u00e5 er natrurens vandrestier ladet med s\u00e5 meget metaforisk r\u00e5materiale (fra bl.a. religion og litteratur), at det kan v\u00e6re overv\u00e6ldende at finde hoved og hale i, hvilken betydning man skal till\u00e6gge (na)turen. Men hvis man forts\u00e6tter derudaf, og til stadighed s\u00e6tter den ene fod foran den anden, s\u00e5 dukker vandringens form\u00e5l \u2013 og derigennem personlig indsigt, renselse og absolution \u2013 ud af t\u00e5gerne l\u00e6ngere fremme ad stien. I hvert tilf\u00e6lde p\u00e5 film.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Udvalgte vandrefilm efter \u00e5rtusindskiftet<\/h3>\n\n\n\n