{"id":4442,"date":"2017-08-28T17:44:29","date_gmt":"2017-08-28T15:44:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4442"},"modified":"2020-05-22T15:08:07","modified_gmt":"2020-05-22T13:08:07","slug":"en-husmoders-redskaber","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/08\/en-husmoders-redskaber\/","title":{"rendered":"En husmoders v\u00e6sentligste redskaber"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
I sin ber\u00f8mte tekst om den amerikanske horrorfilm angiver Robin Wood at horrorfilmen kan antage to ideologiske standpunkter: den kan v\u00e6re reaktion\u00e6r (og bekr\u00e6fte de g\u00e6ldende samfundsnormer) eller progressiv (og fors\u00f8ge at kritisere eller afmontere de g\u00e6ldende samfundsnormer). Det er ikke synderligt sv\u00e6rt at l\u00e6se mellem linjerne i Woods komparative l\u00e6sning af The Omen<\/em> (1976) og The Texas Chainsaw Massacre<\/em> (1974) og derved forst\u00e5 at han mener at horrorfilmens potentiale f\u00f8rst for alvor forl\u00f8ses i den progressive tradition. S\u00e5ledes f\u00e5r David Cronenberg et drag over nakken for i visse af sine film at have et reaktion\u00e6rt syn p\u00e5 kvindelig seksuel frig\u00f8relse. Og det st\u00e5r angiveligt kun marginalt bedre til med John Carpenters Halloween<\/em> (1978) \u2013 som f\u00e5r den tvivlsomme ros at den er mere interessant end Cronenberg alene fordi den er mere forvirret omkring sit standpunkt.<\/h5>\n\n\n\n

Halloween<\/em> er ellers fortrinsvist blevet l\u00e6st som en reaktion\u00e6r horrorfilm. Denne reaktion\u00e6re l\u00e6sning vil ofte centrere sig omkring filmens dydige \u201dfinal girl\u201d, Laurie, der modsat sine promisku\u00f8se veninder undg\u00e5r at d\u00f8 for morderens h\u00e5nd, angiveligt netop fordi hun er seksuelt afholdende. S\u00e5ledes ses Halloween<\/em> ofte som et af de v\u00e6sentligste skridt p\u00e5 vejen imod 1980\u2019ernes b\u00f8lge af slasherfilm \u2013 og n\u00e5r filmen i dag kan virke campet og klichefyldt (og reaktion\u00e6r), skyldes det s\u00e5ledes at den er blevet imiteret og parodieret i \u00e9t v\u00e6k og at dens troper dermed kan virke noget udvandede. Wood udl\u00e6gger denne tolkning af filmen som reaktion\u00e6r via Jonathan Rosenbaum \u2013 og slutter af med sin tvivlsomme \u201dros\u201d af filmen:<\/p>\n\n\n\n

the killer\u2019s victims are all sexually promiscuous, the one survivor a virgin; the monster becomes (in the tradition of all those beach-party monster movies of the late 50\u2019s-early 60\u2019s) simply the instrument of Puritan vengeance and repression rather than the embodiment of what Puritanism repressed. Halloween<\/em> is more interesting than that \u2013 if only because more confused.<\/p>Wood 1979, s.26.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Men idet Woods l\u00e6sning af filmens modsatrettede standpunkt herefter f\u00f8rst og fremmest retter sig imod hvordan morderen Michael Myers mon kan have l\u00e6rt at k\u00f8re bil til trods for at han har siddet indesp\u00e6rret i en mentalinstitution siden seks\u00e5rsalderen, synes han at overse at ogs\u00e5 portr\u00e6tteringen af filmens \u201dfinal girl\u201d ikke er helt entydig. Carpenter har ligefrem selv fors\u00f8gt at g\u00e5 i rette med kritikken af hans film som moraliserende:<\/p>\n\n\n\n

The one girl who is the most sexually uptight just keeps stabbing this guy with a long knife. She\u2019s the most sexually frustrated. She\u2019s the one that\u2019s killed him. Not because she\u2019s a virgin but because all that sexually repressed energy starts coming out. She uses all these phallic symbols on the guy.<\/p>Citeret i Muir 2000, s.81-82.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Der rumsterer ogs\u00e5 en underliggende humor i netop de specifikke \u201dfalliske symboler\u201d som Laurie benytter som v\u00e5ben. Der er nemlig tale om en husmoders v\u00e6sentligste redskaber: f\u00f8rst en strikkepind som p\u00e5 billedet ovenfor, dern\u00e6st en t\u00f8jb\u00f8jle (fig.1), og s\u00e5 til sidst k\u00f8kkenkniven (fig.2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1. Efter at have pr\u00f8vet med strikkepinden, fors\u00f8ger Laurie med t\u00f8jb\u00f8jlen…<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2. …inden hun til sidst griber k\u00f8kkenkniven.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Man kan selvf\u00f8lgelig godt h\u00e6vde at det ganske simpelt er realistisk motiveret (se fx Clasen 2017, s.132) \u2013 det er nu engang de ting der naturligt forefindes i et hus, og der er trods alt ikke tale om at hun g\u00e5r i k\u00f8det p\u00e5 Myers med et strygejern og en stegepande eller at hun fors\u00f8ger at kv\u00e6le ham med sit forkl\u00e6de. Men samtidig giver valget af netop disse objekter alt andet lige Carpenters egen udl\u00e6gning af filmens tolkningspotentiale en vis v\u00e6gt. Med andre ord: samfundet kan nok fors\u00f8ge at domesticere kvinden og forvente at hun dedikerer sin tid til huslige sysler s\u00e5som strikket\u00f8jet, vasket\u00f8jet og k\u00f8kkenarbejdet \u2013 og de v\u00e6rdier der m\u00e5tte ligge i naturlig forl\u00e6ngelse af dette (kernefamilien som institution, det monogame forhold, det patriarkalske samfund osv.). Men helt at holde hendes seksualitet nede, kan ikke lade sig g\u00f8re \u2013 for i s\u00e5 fald bliver strikkepinden pludselig et v\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n

William V. Costanzo har derfor ogs\u00e5 spurgt ind til kvindens rolle, b\u00e5de i Halloween<\/em> og i slasherfilmen generelt. Er kvinderne i slasher-filmene ganske simpelt \u201dsexual objects in a long line of female victims\u201d eller kan de potentielt v\u00e6re \u201dwomen warriors\u201d (Costanzo 2014, s.234)? Hvis vi skal tro Wood og hans analyse af Halloween<\/em> som en forvirret film, m\u00e5 svaret v\u00e6re begge dele. Kvinden er samtidig \u201doffer\u201d og \u201dhelt\u201d. Hun tyr selv til \u201dmaskulin\u201d penetrationsvold, men omvendt skal hun i Halloween<\/em> alligevel reddes af den mandlige psykologs skydev\u00e5ben i sidste ende.<\/p>\n\n\n\n

Selvsamme psykolog har for \u00f8vrigt meget travlt med at aff\u00e6rdige Michael Myers som blot og bart ond, ren og sk\u00e6r ondskab \u2013 som et (m\u00e5ske) bevidst modsvar til psykologen i Hitchcocks Psycho<\/em> (1960) der i en ofte kritiseret epilog tilbyder en meget ligefrem psykoanalytisk forklaring af Norman Bates\u2019 ugerninger. I den henseende er det m\u00e5ske ogs\u00e5 v\u00e6rd at bem\u00e6rke \u2013 som Costanzo for \u00f8vrigt ogs\u00e5 g\u00f8r det \u2013 at det n\u00e6ppe er noget tilf\u00e6lde at Jamie Lee Curtis, der spiller Laurie i Halloween<\/em>, er datter af Janet Leigh der spillede Marion i Psycho<\/em> (1960). Og hende ved vi jo alle sammen hvordan det gik \u2013 om ikke andet er Laurie i det mindste i stand til at overleve ved at sl\u00e5 fra sig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
  • Clasen, Mathias, Why Horror Seduces<\/em>, New York: Oxford University Press, 2017.<\/li>
  • Costanzo, William V., World Cinema through Global Genres<\/em>, Malden, MA: Wiley Blackwell, 2014.<\/li>
  • Muir, John Kenneth, The Films of John Carpenter<\/em>, Jefferson & London: McFarland & Company, Inc., Publishers, 2000.<\/li>
  • Wood, Robin, \u201dAn Introduction to the American Horror Film\u201d, i Andrew Britton et al, red., The American Nightmare<\/em>, Toronto: Festival of Festivals, 1979, s.7-28.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Film<\/h3>\n\n\n\n
    • Halloween<\/em> (instr. John Carpenter, 1978)<\/li>
    • The Omen<\/em> (instr. Richard Donner, 1976)<\/li>
    • Psycho<\/em> (instr. Alfred Hitchcock, 1960)<\/li>
    • The Texas Chainsaw Massacre<\/em> (instr. Tobe Hooper, 1974)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ET BILLEDES ANATOMI. Er Halloween<\/em> en reaktion\u00e6r, progressiv eller bare forvirret horrorfilm? M\u00e5ske kan en del af svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l findes i de genstande som filmens kvindelige hovedkarakter, Laurie, v\u00e6lger som v\u00e5ben til at forsvare sig med. Mathias Bonde Korsgaard ser p\u00e5 strikkepinde, t\u00f8jb\u00f8jler og k\u00f8kkenknive i John Carpenters klassiker fra 1978.<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":4443,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[85],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4442"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4442"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4442\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4443"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4442"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4442"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4442"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}