{"id":4313,"date":"2017-06-14T20:59:45","date_gmt":"2017-06-14T18:59:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4313"},"modified":"2020-03-07T23:44:00","modified_gmt":"2020-03-07T21:44:00","slug":"reddet-i-sidste-oejeblik","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/06\/reddet-i-sidste-oejeblik\/","title":{"rendered":"Reddet i sidste \u00f8jeblik"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Slutningen af 1980\u2019erne og starten af 1990\u2019erne markerede et endeligt gennembrud for brugen af CGI p\u00e5 film. S\u00e6rligt Industrial Light & Magic tegnede sig for nogle af periodens milep\u00e6le indenfor computeranimerede billeder, blandt andet med underhavsrumv\u00e6snet i Dybet<\/em> (1989) og T1000-robotten, der kan \u00e6ndre form i Terminator 2<\/em> (1991), begge instrueret af James Cameron. Ogs\u00e5 Steven Spielberg fik i Jurassic Park<\/em> (1993) assistance fra ILM til de sekvenser, der rummer computergenererede dinosaurusser. Holdt op imod nyere eksperimenter med computergenererede v\u00e6sner p\u00e5 film, holder effekterne i disse film sig stadig forbl\u00f8ffende godt i forhold til hvor virkelighedstro animationerne f\u00f8les.<\/h5>\n\n\n\n

Det ligger ligefor at h\u00e6vde, at disse film udstak retningslinjerne for, hvordan computeranimation siden er blevet brugt: til at skabe fantastiske, ligefrem umulige, skabninger som ikke desto mindre virker n\u00e6rmest fuldtud fotografisk trov\u00e6rdige. Med Stephen Princes ord er der tale om et paradoks: \u201dcreating credible photographic images of things which cannot be photographed\u201d (Prince 2004 [1996]: 271).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi ser computeranimation blive brugt til dette form\u00e5l, sidder vi s\u00e5ledes som seere ofte med en form for dobbelt fascination \u2013 dels en betagelse ved selve det overv\u00e6ldende spektakul\u00e6re ved skabningerne i sig selv<\/em>, men samtidig ogs\u00e5 dels en mere refleksiv betagelse ved det faktum, at vi godt ved, at tingene er skabt p\u00e5 en computer. Med andre ord kan vi opleve dinosaurusserne i Jurassic Park<\/em> som et reelt faremoment i filmens handling samtidig med,<\/em> at vi kan forbl\u00f8ffes over hvor virkelighedstro, de forekommer. S\u00e5 selvom computeranimationen for s\u00e5 vidt er usynlig i sin s\u00f8ml\u00f8se integration med de fotografiske billeder, vil den ogs\u00e5 altid samtidig v\u00e6re \u201dsynlig\u201d, alene af den grund at vi som seere selvf\u00f8lgelig godt ved, at der ikke findes dinosaurusser i virkeligheden (og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 fordi filmens brug af CGI var s\u00e5 omtalt som tilf\u00e6ldet var). Dette paradoks synes filmen ogs\u00e5 selv at vedkende sig med tungen i kinden \u2013 den handler jo indirekte om sin egen tilblivelse. Ligesom filmens karakterer har skullet finde ud af hvordan de kan genskabe de udd\u00f8de dinosaurusser ved hj\u00e6lp af moderne teknologi, har filmens kreative bagm\u00e6nd skullet g\u00f8re n\u00f8jagtigt det samme.<\/p>\n\n\n\n

Pigeansigtet<\/h2>\n\n\n\n

Imidlertid vil jeg h\u00e6vde, at der er et andet moment i filmen, der i liges\u00e5 h\u00f8j grad har indikeret hvordan computeranimation siden er blevet brugt \u2013 og hvordan computeranimation ikke kun bruges til at skabe elementer af en spektakul\u00e6r karakter. Der er s\u00e5ledes heller ikke tale om et af filmens mange ikoniske \u00f8jeblikke, som fx synet af den f\u00f8rste dinosaurus (fig. 1) eller T-Rex\u2019ens sluttelige triumferende br\u00f8l (fig. 2). Momentet, jeg henviser til, findes n\u00e6r filmens slutning, hvor hovedprotagonisterne jages af de lumske velociraptorer. De har f\u00e5et forvildet sig op p\u00e5 et loft, hvor en af raptorerne pludselig sl\u00e5r en loftsplade ned s\u00e5ledes at pigen Lex falder ned fra loftet. Det lykkes dog i sidste \u00f8jeblik for de andre karakterer at redde hende op igen, hvorefter jagten s\u00e5 ellers kan forts\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

P\u00e5 overfladen er der tale om en simpel action-scene der bl.a. demonstrerer hvordan vi for en stund faktisk helt kan glemme, at dinosaurusserne er computerskabte. Imidlertid er der ogs\u00e5 andet, der er skabt p\u00e5 computeren i denne scene. P\u00e5 billedet ovenfor ser vi Lex\u2019 angstfyldte ansigtsudtryk i netop det moment, hvor det er endt galt. Men ser vi n\u00e6rmere p\u00e5 netop dette billede, st\u00e5r det ogs\u00e5 klart, at der er noget helt andet galt. Hvorfra stammer hendes veltr\u00e6nede, men meget lidt velproportionerede arme? Hvad laver dette lille pigeansigt p\u00e5 s\u00e5dan en muskul\u00f8s kvindekrop? Svaret er s\u00e5re simpelt: som man kan bekr\u00e6fte ved at se en behind the scenes<\/em>-dokumentar om filmen, kiggede stuntkvinden i et uheldigt \u00f8jeblik direkte op i kameraet (fig. 3). Derfor m\u00e5tte man nok engang tage computeren i brug og f\u00e5 sat Lex\u2019 ansigt ind i stedet. Det m\u00e5 formodes b\u00e5de at have v\u00e6ret hurtigere og billigere end at skulle til at tage hele indstillingen om igen. I og med at der er tale om et intenst og sp\u00e6ndingsm\u00e6ttet h\u00f8jdepunkt, har det sikkert alligevel ogs\u00e5 v\u00e6ret de f\u00e6rreste seere der bem\u00e6rkede misforholdet mellem krop og ansigt (jeg s\u00e5 det i hvert fald ikke i f\u00f8rste omb\u00e6ring).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e5 selvom Jurassic Park<\/em> i dag er mest kendt for sine banebrydende computerskabte dinosaurusser, var de ikke filmens eneste nybrud. Den \u201dsynlige\u201d brug af computeranimation er selvf\u00f8lgelig fortsat siden, men den skjulte brug af computeranimation er mindst liges\u00e5 v\u00e6sentlig.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
  • Prince, Stephen: \u201dTrue Lies: Perceptual Realism, Digital Images, and Film Theory\u201d (1996), i Leo Braudy og Marshall Cohen, red., Film Theory and Criticism<\/em>, New York og Oxford: Oxford University Press, 2004, s.270-282.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Film<\/h3>\n\n\n\n
    • Dybet<\/em> (instr. James Cameron, 1989)<\/li>
    • Jurassic Park<\/em> (instr. Steven Spielberg, 1993)<\/li>
    • The Making of Jurassic Park<\/em> (instr. John Schulz, 1995)<\/li>
    • Terminator 2<\/em> (instr. James Cameron, 1991)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      ET BILLEDES ANATOMI. Jurassic Park<\/em> er med sine computerskabte dinosaurusser is\u00e6r ber\u00f8mt som en monumental pr\u00e6station indenfor brugen af computergrafik p\u00e5 film. Men den burde m\u00e5ske i denne sammenh\u00e6ng v\u00e6re liges\u00e5 kendt for et s\u00e6rligt ansigt. Mathias Bonde Korsgaard har set n\u00e6rmere p\u00e5 et umiddelbart up\u00e5faldende, men alligevel afg\u00f8rende moment i Spielbergs film.<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":4407,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[83,61,81,82],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4313"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4313"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4313\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4407"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4313"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4313"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4313"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}