{"id":4291,"date":"2017-06-04T14:58:15","date_gmt":"2017-06-04T12:58:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4291"},"modified":"2020-05-22T15:12:25","modified_gmt":"2020-05-22T13:12:25","slug":"koen-og-konventioner","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/06\/koen-og-konventioner\/","title":{"rendered":"Cannes, k\u00f8n og konventioner: K\u00f8nsforhold i The Beguiled<\/em>, Jeune femme<\/em> og Top of the Lake<\/em>"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\u2019K\u00f8n\u2019 var p\u00e5 dagsordenen ved \u00e5rets Cannes festival og behandles p\u00e5 mere eller mindre subtil vis i Sofia Coppolas The Beguiled<\/em> (2017), som var i hovedkonkurrencen, Un Certain Regard-filmen Jeune femme<\/em> (2017) og i Jane Campions Top of the Lake: China Girl<\/em> (UKTV\/Sundance Channel, 2017), der som den f\u00f8rste tv-serie nogensinde fik premiere ved Cannes-festivalen.<\/h5>\n\n\n\n

Hun stirrer direkte ind i linsen, mens hun taler uafladeligt. Det virker alvorligt, til tider fl\u00e6bende eller ligefrem anklagende. Er det mig, hun taler til? Er det mig, der er genstanden for hendes utilfredshed? Og hvorfor er hun utilfreds?<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5bningen af L\u00e9onor Serrailles film Jeune femme <\/em>(2017) kigger den kvindelige hovedrolle p\u00e5 et tidspunkt direkte ind i kameraet. Det viser sig f\u00f8rst senere, at der var tale om et umarkeret point of view<\/em>-skud, og at vi som tilskuere var blevet bedt om at v\u00e6re i modtagerens sted. I mods\u00e6tning til den traditionelle gestaltning af point of view<\/em>-figurer begynder scenen dog med et illusionsbrud, idet vi naturligt m\u00e5 tro, at hovedpersonen beklager sig til linsen. At hun taler direkte til os.<\/p>\n\n\n\n

Den direkte kamerahenvendelse, der traditionelt regnes som illusionsforstyrrende, er popul\u00e6r ved \u00e5rets Cannes-festival, som set i Andrey Zyvagintzevs Loveless <\/em>(2017), Michel Hazanavicius Godard-biografi Le redoutable <\/em>(2017) og Serrailes f\u00f8rn\u00e6vnte Jeune femme<\/em>. I Jeunes femme<\/em>s tilf\u00e6lde er der formentlig tale om det, Jan Oxholm kalder det kritiske blik<\/em> (Oxholm 2014). Her er det ikke blot en metafiktiv leg med tilskuerens forventninger a la One Week <\/em>(1920), \u00c0 bout de souffle <\/em>(1960) og Ferris Bueller\u2019s Day Off <\/em>(1986), men en kritisk pegefinger til publikum. Kamerablikket er ikke centralt i sig selv, men tjener en v\u00e6sentlig funktion for filmens centrale om end subtile tema: Forholdet mellem k\u00f8nnene.<\/p>\n\n\n\n

Denne film, sk\u00f8nt den er fabulerende og n\u00e6sten plotl\u00f8s, handler nemlig om en sammensat kvinde, der k\u00e6mper for at finde k\u00e6rlighed og forst\u00e5else i en kold og maskuliniseret verden. Filmen handler om k\u00f8n \u2013 om m\u00f8det mellem k\u00f8nnene og vores forestillinger om m\u00e6nd og kvinder \u2013 og netop dette tema er centralt ved \u00e5rets Cannes-festival. I denne artikel skal det s\u00e5ledes handle om k\u00f8nstematikken ved \u00e5rets festival, og de forskellige, mere eller mindre subtile og ukonventionelle m\u00e5der hvorp\u00e5 k\u00f8nstematikken bringes i spil. Det skal navnlig handle om tre af \u00e5rets produktioner: Sofia Coppolas The Beguiled <\/em>(2017), som er i hovedkonkurrencen, Un Certain Regard-filmen Jeune femme <\/em>og begyndelsen af Jane Campions Top of the Lake: China Girl <\/em>(2017), der som den f\u00f8rste tv-serie fik premiere ved Cannes-festivalen.<\/p>\n\n\n\n

Campion og den sv\u00e6re k\u00f8nsdebat: Top of the Lake<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Et af de v\u00e6rker, som p\u00e5 mest vellykket vis har sat k\u00f8nsforholdene til debat er Jane Campions efterf\u00f8lger til Top of the Lake <\/em>(2013). Bed\u00f8mt ud fra de f\u00f8rste to afsnit, der for nyligt l\u00f8b over sk\u00e6rmen i Bu\u00f1uel-biografen har Campion skabt endnu en st\u00e6rk og gribende omgang tv-dramatik. Endnu engang er der tale om en limited series<\/em>, og de to serier fungerer som hver deres fort\u00e6lling, der p\u00e5 mange m\u00e5der spejler hinanden og l\u00e6gger sig ovenp\u00e5 hinanden som lag i en lagdelt fort\u00e6lling, snarere end som s\u00e6soner i en l\u00e6ngerevarende f\u00f8ljeton.<\/p>\n\n\n\n

Fra de effektive suspensefigurer p\u00e5 lydsporet til de maleriske undervandsbilleder og de gribende, trov\u00e6rdige skuespilpr\u00e6stationer, s\u00e5 holder Campion seeren fanget foran l\u00e6rredet \u2013 denne gang i en biografsal, der ellers er opkaldt efter og beregnet til store film<\/strong>skabere og arthousefilm.<\/p>\n\n\n\n

Fjernsynet og filmfestivalen: Campion som film- og tv-auteur<\/h2>\n\n\n\n

Men man skal ikke tage fejl, for n\u00e5r Jane Campion og David Lynch i \u00e5r indtager Cannes-festivalen, s\u00e5 er det ikke (blot) et udtryk for tv-seriernes generelle status, men snarere et udtryk for netop disse instrukt\u00f8rers anseelse. Campion og Lynch har begge udm\u00e6rket sig i filmmediet f\u00f8r de lavede tv-serier, og deres tv-serier har f\u00e5et premiere sent p\u00e5 festivalen og for Twin Peaks<\/em>\u2019 vedkommende flere dage efter den officielle verdenspremiere p\u00e5 Showtime, HBO Nordic mv. Ogs\u00e5 Campion er en film- og tv-auteur med et klart stempel og en klar signaturstil (fx spiller Nicole Kidman en Campion-lignende karakter i serien, p\u00e5 samme m\u00e5de som vi havde en Campion-lookalike i den f\u00f8rste del af Top of the Lake<\/em>, fig. 1-2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Nicole Kidman som Jane Campion-stand-in i den nye Top of the Lake: China Girl<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Film- og tv-auteuren Jane Campion.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Stilen er ikke avantgardistisk som hos Lynch, men der er tale om gedigent h\u00e5ndv\u00e6rk, der b\u00e5de byder p\u00e5 sanselige oplevelser, visuelle raffinementer, element\u00e6r sp\u00e6nding og alvorlige tematikker.<\/p>\n\n\n\n

Hovedtemaerne i denne aftapning af Top of the Lake <\/em>er prostitution, k\u00f8n og ulighed, og disse temaer bliver p\u00e5 fornem vis illustreret gennem karaktererne Robin Griffin (Elisabeth Moss), Professor Puss (David Dencik), Julia (Nicole Kidman) og Mary (Alice Englert).<\/p>\n\n\n\n

Kidman fungerer, som n\u00e6vnt, som den visuelle stand-in for Campion, og minder os konstant om den st\u00e6rke kvinde ved roret, men foran linsen er det detektiven Robin, der er i fokus. Robin er en st\u00e6rk, men sammensat kvinde, og som en del af sin professionalisme har hun l\u00e6rt at pakke sine f\u00f8lelser v\u00e6k (fig. 3). I al fald n\u00e6sten. I den forstand sl\u00e6gter hun den traditionelle mandlige, is\u00e6r h\u00e5rdkogte, detektiv p\u00e5, men uden at blive unuanceret, utrov\u00e6rdig eller k\u00f8nsl\u00f8s. Hun er skarp, tr\u00e6kker gr\u00e6nserne op og overskrider dem ogs\u00e5 (overfor de unge og provokerende politikm\u00e6nd, som hun tr\u00e6ner), men da hun m\u00f8der sin biologiske datter \u2013 der viser sig at have en relation til hovedsagen \u2013 opst\u00e5r der et \u00f8jebliks f\u00f8lsom magi. M\u00f8det er r\u00f8rende, og man f\u00e5r en st\u00e6rk fornemmelse af gensidig forst\u00e5else og accept. Datteren accepterer morens frav\u00e6r, og moren accepterer umiddelbart datterens tvivlsomme parforhold og hendes anarkistiske tilb\u00f8jeligheder. Men den gensidige accept udtrykkes aldrig direkte, og det bliver aldrig melodramatisk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Elisabeth Moss som Detective Griffin in Top of the Lake: China Girl<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fra stereotype k\u00f8nsforestillinger til subtile konventionsbrud<\/h2>\n\n\n\n

I den forstand er der ogs\u00e5 tale om en interessant blanding mellem det, som Thomas Schatz kalder ordens<\/em>– og integrationsgenrer<\/em>. Ordensgenrerne<\/em>, fx whodunit<\/em>-krimien, tiltaler i traditionel forstand de mandlige seere, idet de skildrer problemer, som kan l\u00f8ses via magt eller vold. Problemet skal nedk\u00e6mpes, s\u00e5 orden kan genskabes. Integrationsgenrerne<\/em>, fx melodramaet, peger derimod p\u00e5 en anden l\u00f8sning: Vi skal indlemme og integrere problemet, og derved skabe harmoni. Den ene af plottr\u00e5dene i Top of the Lake <\/em>knytter sig til Schatz\u2019 ordensgenrer, mens den anden, om detektivens forhold til sig selv, sin traumatiske voldt\u00e6gtsoplevelse og sin biologiske datter, knytter sig til den anden af Schatz\u2019 genretyper. Begge kredser de dog om \u00e9n og samme person: Den mods\u00e6tningsfyldte Detective Griffin.<\/p>\n\n\n\n

Det mest tvivlsomme ved Campions serie er den m\u00e5de, hvorp\u00e5 Griffins personlige historie um\u00e6rkeligt griber ind i den kriminalsag, som hun skal l\u00f8se. Her bliver plottet m\u00e5ske en anelse fort\u00e6nkt, men m\u00f8det mellem Griffin og hendes biologiske datter, den blot 17-\u00e5rige Mary, giver anledning til nogle tiltr\u00e6ngte nuanceringer af vores karakter- og k\u00f8nsforestillinger. Marys k\u00e6reste er nemlig 42 \u00e5r, men da hun endelig m\u00f8der sin biologiske mor, virker hun s\u00e5 st\u00e6rk at man \u2013 i al fald for en stund \u2013 m\u00e5 suspendere sin hang til at t\u00e6nke p\u00e5 hende som et offer. Jovist, k\u00e6resten er klam \u2013 t\u00e6nk blot p\u00e5 tilnavnet Professor Puss \u2013 men dermed kan vi ikke slutte noget entydigt om Mary. M\u00e5ske er hun blevet forledt, m\u00e5ske vil<\/em> hun forledes, og m\u00e5ske er k\u00e6resteforholdet mellem Mary og den 42-\u00e5rige Puss mere regul\u00e6rt og gensidigt end man lige skulle tro.<\/p>\n\n\n\n

Men der skal da ikke herske tvivl om, at Denciks karakter virker dubi\u00f8s, og at han ligesom sit navn formentlig er \u201ddoubly or triply gross\u201d, som Todd McCarthy udtrykker det i The Hollywood Reporter <\/em>(McCarthy 2017). Men han er endnu ikke helt til at blive klog p\u00e5 (fig. 4). Som Jacob Ludvigsen skriver i en artikel til Soundvenue<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

Dencik spiller en s\u00e6regen blanding af alfons, akademiker og engelskl\u00e6rer for asiatiske prostituerede, der p\u00e5 mange m\u00e5der forguder ham og har givet ham k\u00e6lenavnet Professor Puff. Han har langt slikket h\u00e5r, en lidt for stor blazer, 70\u2019er-universitetsassocierende velourbukser, og han overbeviser fuldst\u00e6ndigt som den enigmatiske mand, der p\u00e5 \u00e9n gang kalder sig selv feminist, har haft planer om at skrive afhandlingen \u2019M\u00e6nds sk\u00e6bne\u2019 og alts\u00e5 er med til at tr\u00e6lbinde kvinder og s\u00e6lge deres krop.<\/p>Ludvigsen 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: David Dencik som den klamme Professor Puff i Top of the Lake: China Girl<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Mig narrer du ikke: The Beguiled <\/em>og fupfeminismen<\/h2>\n\n\n\n

Jeg havde aldrig regnet med, at jeg ville komme til at lave en genindspilning. Men den originale film er fra mandens synspunkt, s\u00e5 jeg ville fort\u00e6lle historien fra en kvindes synspunkt. Historien handler om dynamikken i en gruppe kvinder af forskellige aldre. Colin var vores objekt og gjorde det rigtigt godt i den rolle.<\/p>Sofia Coppola p\u00e5 pressem\u00f8det i Cannes (citeret i Bruun 2017).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

I 1966 skrev Thomas P. Cullinan romanen A Painted Devil<\/em>. Handlingen udspillede sig under den amerikanske borgerkrig i midten af 1800-tallet, og blot fem \u00e5r efter bogens udgivelse lavede Don Siegel en filmatisering med Clint Eastwood i hovedrollen (fig. 5). Filmen fik titlen The Beguiled<\/em>, og id\u00e9en om at narre eller bruge sin charme til at snyde nogen spiller en central dobbeltrolle i filmen: F\u00f8rst narrer den mandlige karakter nogle kvinder, derp\u00e5 narres han. Som hvem er det i sidste ende der bliver beguiled<\/em>? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l kan man ogs\u00e5 stille sig selv, n\u00e5r man ser Sofia Coppolas seneste film, The Beguiled <\/em>(produceret af American Zoetrope, fig. 6), som er i hovedkonkurrencen ved \u00e5rets Cannes-festival til trods for, at den n\u00e6ppe er mere end et stilsikkert og p\u00e6nt remake af Siegels film. Bevares, der er tale om et remake, hvor Coppola har fors\u00f8gt at flytte fokus fra mandens til kvindernes perspektiv, og det kan man da godt fornemme i visse scener, men det \u00e6ndrer ikke ved det overordnede perspektiv: Karaktererne mangler generelt nuancer og finesse, og filmen ligner mere en finurlig og flot stil\u00f8velse end et selvst\u00e6ndigt mesterv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Den oprindelige The Beguiled<\/em>, som blev instrueret af Don Siegel i 1971 med Clint Eastwood i hovedrollen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 6: Sofia Coppolas moderne remake af The Beguiled<\/em> (2017) med Nicole Kidman i en central, men ogs\u00e5 karikeret rolle.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvis Top of the Lake <\/em>er en sjov blanding af ordens- og integrationsgenre, s\u00e5 fors\u00f8ger The Beguiled <\/em>n\u00e6rmest at lade et tilsyneladende godmodigt melodrama udspille sig som en western, hvor truslen til sidst skal udryddes, s\u00e5 orden kan genoprettes. Dette kneb er om ikke andet effektivt, og der knytter sig en del komik til den m\u00e5de, hvorp\u00e5 den mandlige karakter, John McBurney spillet af Colin Farrell, g\u00e5r fra at v\u00e6re et objekt for kvindernes, og de unge pigers, seksuelle interesse til at v\u00e6re en klods om benet, som de \u00f8nsker at f\u00e5 af vejen.<\/p>\n\n\n\n

Det glubske kvindelige blik og den farlige glammehund<\/h2>\n\n\n\n

I den forstand leger filmen med nogle af de traditionelle k\u00f8nsrollem\u00f8nstre, og det er interessant, at det ofte er Farrells karakter, som fanges i nogle d\u00e5nende point of view<\/em>-skud. Hvor den traditionelle Hollywoodfilm ofte viser kvinden som en genstand for det skopofile mandlige blik <\/em>(the male gaze<\/em>), som Laura Mulvey udtrykker det, s\u00e5 er det her McBurney, der bliver genstand for nogle glubske female gazes <\/em>(fig. 7). M\u00e5ske er dette et kvindeligt eller bevidst feministisk aftryk i filmen, og Coppola har da ogs\u00e5 betegnet filmen som feministisk, mens hovedskuespilleren Nicole Kidman har forklaret, at denne film kun kunne instrueres af en kvinde:<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil helst ikke sige det, men den her historie skal instrueres af en kvinde, for det er en st\u00e6rk, feministisk historie, som er set gennem et kvindeligt blik. Det havde v\u00e6ret en meget anden film, hvis en mand havde lavet den. <\/p>Bruun 2017.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Colin Farrell som genstand for det glubske female gaze<\/em> i Sofia Coppolas The Beguiled<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Her spiller filmen selvklart ogs\u00e5 p\u00e5 de traditionelle forestillinger om de p\u00e6ne Southern Belles og den fr\u00e5dende liderlighed, som gemmer sig lige bag de tilknappede og velopdragne selskabskjoler. Kvinderne er dydige og semivictorianske, men fra det ene \u00f8jeblik til det andet kan de afsl\u00f8re sig som (sex)gale hundyr: women in the attic. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er i denne sammenh\u00e6ng ogs\u00e5 interessant, at McBurney, da han mod slutningen af filmen bliver l\u00e5st inde p\u00e5 et v\u00e6relse, begynder at br\u00f8le og bj\u00e6ffe som en vild hund, for han synes at repr\u00e6sentere det, som Friederich Nietzsche kalder \u201dglammehundene i k\u00e6lderen\u201d. Nietzsches pointe i Tragediens f\u00f8dsel<\/em> (1872), der blev udgivet mindre end ti \u00e5r efter den amerikanske borgerkrig, er at asketiske samfund har det med at fortr\u00e6nge seksualitet og andre tilb\u00f8jeligheder, som om de lukkede hundene ned i k\u00e6lderen og l\u00e5ste efter sig. Problemet er blot, if\u00f8lge Nietzsche, at hundene bliver ekstra gale og aggressive, mens der er nede i k\u00e6lderen, og n\u00e5r man s\u00e5 endelig lukker dem ud, s\u00e5 er de skambidte og perverterede. Det syge er blevet perverst. Og det er netop d\u00e9t, som Coppola p\u00e5 komisk vis fors\u00f8ger at sige om sydstaterne, the southern belles<\/em> og de idealer for \u2019korrekt kvindeopf\u00f8rsel\u2019, som i sin tid er blevet defineret af nogle hvide m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre er karaktererne for unuancerede, og filmen virker ikke slet s\u00e5 original i sit formsprog og sin fort\u00e6lling, som Coppola havde proklameret ved pressem\u00f8det. Evnen til at skabe flotte, kontemplative n\u00e6rbilleder og betagende landskabstotaler forn\u00e6gter sig ikke, men den Sofia Coppola, som lavede nuancerede og overraskende fort\u00e6llinger og k\u00f8nsskildringer i The Virgin Suicides <\/em>(1999) og Lost in Translation <\/em>(2003), forfalder her til nogle finurlige point of view<\/em>-skift, komiske eufemismer og p\u00e6ne d\u00e6kbilleder.<\/p>\n\n\n\n

Den feministiske film, som ikke ville v\u00e6re feministisk: Jeune femme<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Hvis man kaldte filmen Jeune femme<\/em> for feministisk, s\u00e5 ville instrukt\u00f8ren L\u00e9onor Serraille muligvis opponere (sk\u00f8nt titlen netop s\u00e6tter fokus p\u00e5 hovedpersonens k\u00f8n). For filmen handler ikke eksplicit om k\u00f8n, og der er ingen i filmen, der taler om eller diskuterer k\u00f8nsproblematikker. Filmen handler blot om en kvinde (Paula Simonian spillet af Laetitia Dosch), der k\u00e6mper for k\u00e6rlighed, anerkendelse og tryghed i en h\u00e5rd, moderne og parisisk verden.<\/p>\n\n\n\n

Filmen \u00e5bner p\u00e5 lyden af en skrigende stemmer. Den er skinger og voldsom, men ogs\u00e5 insisterende og overstyret, idet vi nu h\u00f8rer lyden af nogle h\u00e6nder, der banker mod en d\u00f8r. Herp\u00e5 toner billedet frem. Det er en h\u00f8j og smuk kvinde med en fl\u00e6nge i panden, som vi ser i billedet, og det er hende, der formentlig er vred p\u00e5 k\u00e6resten, der har sat hende p\u00e5 porten. \u00c5bningen er i den forstand r\u00e5, men virker ogs\u00e5 konventionel. Vi t\u00e6nker automatisk, at der herfra skal udfolde sig en historie, som handler om fl\u00e6ngen i panden og en, h\u00e5ber vi, lykkelig forsoning med den k\u00e6reste, som havde smidt hende ud.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog ikke s\u00e5dan, at filmen forl\u00f8ber, og dens jazzede, digressive plotafvikling tager tilskueren i alle mulige retninger. Historien tager en serie af afstikkere, og f\u00f8rer tilskuerne p\u00e5 alskens afveje og vildveje.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rligt f\u00e6ngslende er scenen, hvor Paula i ren gl\u00e6de over at have f\u00e5et husly blotter sig for sin kvindelige v\u00e6relseskammerat (som hun har snydt for at f\u00e5 et sted at sove), s\u00e6rligt r\u00f8rende er scenerne mellem Paula og hendes fremmedgjorte mor eller scenen hvor hun danser i en kejtet slow-motion i stil med Jim Jarmusch\u2019 Permanent Vacation <\/em>(1980), og s\u00e6rligt urov\u00e6kkende er de scener, hvor forskellige fyre i forskellige sammenh\u00e6nge fors\u00f8ger at forgribe sig p\u00e5 hende (for mere om dansescener p\u00e5 film, se Friis 2013). Der bliver dog aldrig tale om egentlig voldt\u00e6gt, men Paulas position i samfundet, som en fattig kvinde uden et tag over hovedet, g\u00f8r hende til et let offer. Det skulle man i al fald tro.<\/p>\n\n\n\n

Men lykken for Paula er ikke at genforenes med eksk\u00e6resten, som ogs\u00e5 fors\u00f8ger at forgribe sig p\u00e5 hende, og hendes kvindelighed er uhyre sammensat og afvekslende. I en n\u00e6sten Judith Butler-agtig forstand kan man sige, at hun performer <\/em>sit k\u00f8n og sin seksualitet. Hun er den (form for) kvinde, som hun i nuet \u00f8nsker at v\u00e6re, og hendes seksualitet virker flydende og uh\u00f8jtidelig. Hun blotter sig for sin v\u00e6relseskammerat, som hun ogs\u00e5 virker tiltrukket af, hun dyrker sex med den m\u00f8rke kollega fra undert\u00f8jsforretningen (hvor hun tiltusker sig et job) og hun g\u00e5r p\u00e5 sexklub for at tiltr\u00e6kke m\u00e6nd, uden dog at indlade sig p\u00e5 noget, hun ikke \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8: En kejtet, men sk\u00f8n dansescene fra Jim Jarmusch\u2019 Permanent Vacation<\/em> (1980), som muligvis har dannet inspirationskilde for en tilsvarende scene i Jeune femme<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 9: Paula (Laetitia Dosch) performer sit k\u00f8n og sin seksualitet i L\u00e9onor Serrailles fine og n\u00e6sten plotl\u00f8se Jeune femme<\/em> (2017).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Paula har ikke en reel mission og et konkret m\u00e5l, som filmens plot derfor skal f\u00f8lge. Hun \u00f8nsker at blive set og m\u00f8dt som kvinde \u2013 og som menneske f\u00f8rst og fremmest \u2013 og det er det, der sker, n\u00e5r vi ser filmen. For vi kommer til at hade hende, frustreres over hende og elske hende, n\u00f8jagtigt som hendes mor, v\u00e6relseskammerat og kollega g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h2>\n\n\n\n

Det ville v\u00e6re oplagt i denne kontekst at n\u00e6vne Michel Francos film Las Hijas De Abril <\/em>(2017), som jeg har skrevet om i en anden kontekst, for ogs\u00e5 denne film handler fortrinsvis om kvinder og om vores forestillinger om kvindelighed og forholdet mellem de to k\u00f8n. Det er dog hos Campion, Coppola og Serraille, at temaerne udfolder sig p\u00e5 mest interessant vis. Vellykket er det ikke altid, men k\u00f8n er kommet p\u00e5 dagsordenen ved \u00e5rets Cannes-festival. Dels fordi det ikke skorter p\u00e5 kvindelige instrukt\u00f8rer, dels fordi nogle af v\u00e6rkerne, b\u00e5de i og udenfor hovedkonkurrencen, faktisk handler om k\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n