{"id":4274,"date":"2017-05-27T16:46:10","date_gmt":"2017-05-27T14:46:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4274"},"modified":"2020-03-08T00:00:27","modified_gmt":"2020-03-07T22:00:27","slug":"anslagets-kunst","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/05\/anslagets-kunst\/","title":{"rendered":"Et billedes anatomi: Anslagets kunst"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Man kan f\u00f8le sig som en anden Andr\u00e9 Bazin, n\u00e5r man et par dage efter en premierefilm s\u00e6tter sig for, uden at kunne gense v\u00e6rket, at beskrive og analysere en specifik indstilling fra det givne v\u00e6rk. Det er ikke desto mindre form\u00e5let med denne artikel, en artikel som vil behandle anslaget til Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril <\/em>(2017), der blev vist den 20. maj, udenfor hovedkonkurrencen i Cannes.<\/h5>\n\n\n\n

Som helhed er Francos film uegal, og den passer fint til Un Certain Regard-konkurrencen, idet den profilerer et interessant og mange steder eksperimentelt, kunstnerisk formsprog, men uden at v\u00e6re s\u00e5 poleret og helst\u00f8bt som mange af festivalens profilfilm (der bliver vist i Salle Debussy). Filmen handler dybest set om et ungt par, der f\u00e5r et barn, men ikke magter at tage sig af det. Barnets mor (Valeria spillet af Ana Valeria Becerril) f\u00e5r en art f\u00f8dselsdepression og hendes mor (alts\u00e5 barnets mormor) v\u00e6lger pludselig, uden forklaring, at kurtisere svigers\u00f8nnen og tage barnet fra sin egen datter. Nu vil mormor (Abril spillet af Emma Su\u00e1rez) pludselig v\u00e6re den nye plejemor, og hun vil flytte v\u00e6k og leve med sin unge og n\u00e6sten viljel\u00f8se svigers\u00f8n (der undertiden kunne minde om Henry i Eraserhead <\/em>[1977] eller Benjamin i The Graduate <\/em>[1967]). Men da barnets far (Mateo spillet af Enrique Arrizon) begynder at tvivle, bliver hans nye elsker jaloux og k\u00f8rer af med sit barnebarn\/plejebarn, som hun koldt efterlader p\u00e5 en diner. Det hele ender med en indstilling, der synes at parafrasere slutningen p\u00e5 f\u00f8rn\u00e6vnte The Graduate<\/em>, og som efterlader tilskueren med en nagende tvivl: Var dette en lykkelig slutning, og hvad er forklaringen p\u00e5 de forskellige karakterers handlinger?<\/p>\n\n\n\n

Artfilm og vidensfald<\/h2>\n\n\n\n

Frav\u00e6ret af st\u00e6rke kausale b\u00e5nd og kompositionel motivation<\/em> er ikke atypisk, n\u00e5r det kommer til artfilmen, og nogle vil endda mene, at dette er en af artfilmens mest klare mark\u00f8rer. Et andet artfilmgreb, som ogs\u00e5 er popul\u00e6rt p\u00e5 \u00e5rets Cannesfestival, er den lange uklippede indstilling. Den kan v\u00e6re overraskende og stagy<\/em> (som hos Ruben \u00d6stlund), v\u00e6re vegetativ og landskabsfremh\u00e6vende (som hos Naomi Kawase) eller h\u00e5rd og ubarmhjertig (som hos Michael Haneke).<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 hos Franco er den lange uklippede indstilling et yndet valg, og det er netop med en spidsfindig, lang indstilling, at han reelt \u00e5bner sin film. En indstilling, der siger meget om filmens kvaliteter og forunderlige karakter.<\/p>\n\n\n\n

Vi \u00e5bner i en halvtotal. I mellemgrunden af billedet ser vi et k\u00f8kkenbord, hvor en buttet kvinde st\u00e5r og sk\u00e6rer gr\u00f8ntsager. Uden for sk\u00e6rmbilledet kan vi h\u00f8re forskellige st\u00f8nnelyde, der synes at komme fra det tilst\u00f8dende lokale. Den runde kvinde, med det triste, lidt stenede blik i \u00f8jnene, forts\u00e6tter sit arbejde ufortr\u00f8dent og lader til ikke at \u00e6nse eller bekymre sig om lyden i baggrunden. M\u00e5ske er hun vant til det, og m\u00e5ske er dette en daglig forteelse.<\/p>\n\n\n\n

Efter noget tid forlader kvinden billedet, og efterlader de snittede tomater i en sk\u00e5l p\u00e5 bordet, idet en yngre kvinde kommer ud fra det tilst\u00f8dende v\u00e6relse. Hun er slank, svedende og topl\u00f8s, og k\u00f8kkenbordet d\u00e6kker hendes krop fra brystet og nedefter. Man t\u00e6nker \u00f8jeblikkeligt, at det var moren, som snittede tomater, og datteren, som kom ud fra v\u00e6relset, efter igen at have haft h\u00f8jlydt sex med sin k\u00e6reste. Og man t\u00e6nker automatisk, at hun er framet <\/em>p\u00e5 netop denne m\u00e5de fordi man \u00f8nsker at vise lidt bryster (det er jo en artfilm), men ikke fuld n\u00f8genhed (det er jo ikke pornografi).<\/p>\n\n\n\n

Datteren g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet, og kameraet panorerer en smule. I mellemtiden er den runde kvinde g\u00e5et ind i et andet tilst\u00f8dende lokale, off screen<\/em>, og nu h\u00f8rer vi hende tale i telefon med sin mor. Situationen er nu vendt om, og der er stadigv\u00e6k en interessant adskillelse af den lydlige information (off-screen<\/em>-talen) og den visuelle ditto. Den unge kvinde virker sulten, men da hun g\u00e5r rundt om k\u00f8kkenbordet, ser vi hende pludselig i fuld figur \u2013 n\u00f8gen og med struttende, gravid mave. Framingen havde alts\u00e5 haft et andet form\u00e5l: at tilbageholde central narrativ information. At skabe vidensfald.<\/p>\n\n\n\n

Familiedynamik og anslagets kunst<\/h2>\n\n\n\n

Man ser pludselig den unge, gravide pige i et andet lys, og det h\u00f8jlydte samleje kommer nu til at indikere br\u00e6ndende k\u00e6rlighed mellem to unge mennesker, ikke manglende situationsfornemmelse.<\/p>\n\n\n\n

Herefter spiser hun nogle af tomaterne, og anslaget begynder nu at inkludere nogle flere indstillinger. Det viser sig, efter lidt tid, at den buttede, gr\u00f8ntsagssnittende kvinde (Clara spillet af Joanna Larequi), er stores\u00f8ster til den unge gravide pige, og ogs\u00e5 her snyder filmen alts\u00e5 vores forventninger. Det begynder at ligne et leg med hypotesedannelse <\/em>og retardation<\/em>, som David Bordwell ville udtrykke det, og den lange, uklippede indstilling, med de f\u00e5 undseelige kamerabev\u00e6gelser, har nogle centrale fort\u00e6llem\u00e6ssige funktioner. Det er kreativt og ansl\u00e5r filmens centrale hovedtemaer: Det unge for\u00e6ldreskab og den pudsige og problematiske familiedynamik. Det handler om sex, m\u00e5 vi forst\u00e5, men ogs\u00e5 om at f\u00e5 b\u00f8rn, om at tage ansvar og om at v\u00e6re en familie.<\/p>\n\n\n\n

Disse temaer udfolder sig i resten af Michel Francos film, en film der ikke er helst\u00f8bt, men som tr\u00e6kker p\u00e5 forskellige traditioner og fort\u00e6llinger (den l\u00e5ner fra Mike Nichols\u2019 The Graduate<\/em>, Simon Stahos Daisy Dinamond<\/em> [2007] og forskellige latinamerikanske kunstfilm, og den refererer til forfattere som Flannery O\u2019Connor). Det fortjener da en vis lovprisning. Un certain regard<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ET BILLEDES ANATOMI. I sin anden artikel fra Cannes 2017, kigger Andreas Halskov n\u00e6rmere p\u00e5 Michel Francos mexicanske film Las hijas de abril<\/em>, der blev vist udenfor hovedkonkurrencen. Det giver anledning til en en billedanatomi med udgangspunkt i filmens elegante \u00e5bningsindstilling.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":4275,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[228],"tags":[61],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4274"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4274"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4274\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4275"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4274"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4274"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4274"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}