{"id":4135,"date":"2017-05-01T16:03:39","date_gmt":"2017-05-01T14:03:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4135"},"modified":"2020-05-22T15:16:32","modified_gmt":"2020-05-22T13:16:32","slug":"de-listige-kritikere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/05\/de-listige-kritikere\/","title":{"rendered":"De listige kritikere og deres kritiske lister"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Tv-serier er blevet et hit. H\u00e6derkronede filmtidsskrifter skriver om dem, store dagblade vier hele sektioner til dem og selv Cannes-festivalen byder dem inden for. Filmkritikerne Matt Zoller Seitz og Alan Sepinwall har derfor sat sig for at skrive en slags tv-historisk kanon over de bedste amerikanske tv-serier nogensinde, sk\u00f8nt de oprindelig hentede deres inspiration fra Cahiers du Cin\u00e9ma<\/em> og store filmkritikere som Roger Ebert, Pauline Kael og Andrew Sarris. Da de begyndte som kritikere, ville de gerne skrive om film, men nu har de i stedet, med deres egne ord, skrevet \u201dbogen<\/em>\u201d om de bedste amerikanske tv-serier \u201dnogensinde\u201d. Om det er lykkes, diskuterer jeg i denne anmeldelse, hvor jeg ogs\u00e5 fors\u00f8ger at placere deres bog ift. den efterh\u00e5nden store liste af tv-b\u00f8ger, som findes p\u00e5 markedet.<\/h5>\n\n\n\n

The fact is, some shows are simply better than others.<\/p>Alan Sepinwall & Matt Zoller Seitz, TV (The Book) (2016: xix).<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Det var i 1948 eller cirka deromkring, at instrukt\u00f8ren og filmkritikeren Alexandre Astruc satte filmskaberen og \u2019den gode film\u2019 p\u00e5 dagsordenen. I det nu ber\u00f8mte essay, \u201dNaissance d\u2019une nouvelle avant-garde: la cam\u00e9ra-stylo\u201d, skrev Astruc om en ny avantgardes f\u00f8dsel. Den nye avantgarde var baseret p\u00e5 filmskabere (auteurs<\/em>), som ikke blot var h\u00e5ndv\u00e6rkere (metteurs en sc\u00e8ne<\/em>), men som satte deres egen personlige stil igennem og skabte nogle dybt personlige v\u00e6rker. Filmskabere, som brugte kameraet som forfatteren bruger sin pen og maleren sin pensel. Denne tanke var ikke ny i 1940\u2019erne, men l\u00f8d som et ekko af den romantiske kunstopfattelse, der blev formuleret af Immanuel Kant i slutningen af 1700-tallet: \u201dSk\u00f8n kunst er kun mulig som geniets produkt\u201d (Kant 1995 [1790]: \u00a746: 186). Men selvom tanken ikke var ny, blev den hurtigt skels\u00e6ttende, og i 1950\u2019erne var det denne id\u00e9 \u2013 og dette essay af Astruc \u2013 der blev grundlaget for hele den filmdebat, som nyb\u00f8lgefolkene i Frankrig igangsatte. Fran\u00e7ois Truffaut skrev et nyt essay i 1954, hvor han p\u00e5 polemisk vis skelnede mellem filmh\u00e5ndv\u00e6rkere og -kunstnere, og hvor han gjorde op med tidens s\u00e5kaldte \u201dkvalitetstradition\u201d. En tradition, som var pr\u00e6get af effektive instrukt\u00f8r-forfatter-samarbejder og velkonstruerede, men upersonlige, adaptationer af velkendte b\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: En ny bog om amerikanske tv-serier, der lover at v\u00e6re et hovedv\u00e6rk om de bedste tv-serier nogensinde. P\u00e5 billedet ses bogen og dens forfattere.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En ny debat om kvalitet og kunst var blevet f\u00f8dt, og den rejste p\u00e5 ny sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvad der g\u00f8r en god film<\/em> og hvad der g\u00f8r film til film. Hvad er det specifikt filmiske, filmens filmicitet<\/em>, og hvordan drager vi gr\u00e6nsen mellem det gode h\u00e5ndv\u00e6rk og den gode film?<\/p>\n\n\n\n

Men hvad har alt dette med en amerikansk bog om tv-serier at g\u00f8re, kunne man t\u00e6nke. Ikke s\u00e5 lidt endda, vil jeg mene, og det vil jeg fors\u00f8ge at vise over de n\u00e6ste sider. H\u00e6ng p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det kan nemlig godt v\u00e6re, at auteurdebatten opstod i Frankrig i 1940\u2019erne og 1950\u2019erne, og at den havde r\u00f8dder i den romantiske kunstopfattelse, som blev formuleret i Tyskland ca. 150 \u00e5r tidligere. Men det var Andrew Sarris (fig. 2), den amerikanske filmkritiker, som i 1962 overf\u00f8rte tanken til en amerikansk kontekst, og det var ham som for alvor konkretiserede den. Hos Astruc og Truffaut var der tale om nogle generelle forh\u00e5bninger og formaninger \u2013 et \u00f8nske om, at filmkunsten kunne blive en \u201dinstrukt\u00f8rens kunstart\u201d \u2013 men i Sarris\u2019 overs\u00e6ttelse blev auteurtanken til en egentlig kanon. Et panteon af gode instrukt\u00f8rer. (Sarris 1962: 452ff).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: Filmkritikeren Andrew Sarris (1928-2012).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I bogen The American Cinema: Directors and Directions<\/em> (fig. 3), der blev udgivet i 1968, lavede Sarris en regul\u00e6r oplistning af de bedste amerikanske filminstrukt\u00f8rer og -retninger, baseret p\u00e5 nogle konkrete kriterier. En god filminstrukt\u00f8r skulle, if\u00f8lge Sarris, have styr p\u00e5 h\u00e5ndv\u00e6rket og teknikken (technique<\/em>), han\/hun skulle have en signaturstil (personal style<\/em>) og en personlig grundfilosofi eller \u201d\u00e9lan of the soul\u201d (interior meaning<\/em>) (ibid.).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Andrew Sarris\u2019 klassiske bog The American Cinema<\/em> (1968), hvori han placerer en r\u00e6kke amerikanske instrukt\u00f8rer p\u00e5 en rangliste.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Disse tanker er grundl\u00e6ggende for bestsellerbogen TV (The Book)<\/em>, som er skrevet i 2016 af kritikerne Alan Sepinwall og Matt Zoller Seitz, og som b\u00e6rer den komiske og lidt dubi\u00f8se undertitel Two Experts Pick the Greatest American Shows of All Time<\/em>. Som forfatterne skriver: \u201dThe heart of the book is the Pantheon: a list of the one hundred greatest comedies and dramas\u201d (Sepinwall & Seitz 2016: ix).<\/p>\n\n\n\n

Sepinwall og Seitz, som un\u00e6gtelig er nogle af de mest popul\u00e6re tv-kritikere p\u00e5 verdensplan, v\u00e6lger alts\u00e5, allerede i titlen, at understrege deres ekspertstatus, sk\u00f8nt ingen af dem er forskere eller har baseret deres skrivning p\u00e5 egentlige unders\u00f8gelser, kilder mv. TV (The Book)<\/em> er i ordets mest konkrete forstand et kritikerv\u00e6rk, og den g\u00f8r sig ingen egentlige bestr\u00e6belser i retning af objektivitet og validitet. Alt, hvad der st\u00e5r i bogen, st\u00e5r for forfatternes egen regning, og man fristes til at t\u00e6nke, at titlens selvh\u00e6vdende, storladne ordlyd har en bevidst ironisk klang. Er det vitterligt \u201dbogen<\/em>\u201d om amerikansk tv, og er det vitterligt \u201dde bedste\u201d amerikanske tv-serier \u201dnogensinde\u201d? Hvordan m\u00e5ler man overhovedet dette?<\/p>\n\n\n\n

Tv-serier p\u00e5 bogreolen<\/h2>\n\n\n\n

Antallet af tv-b\u00f8ger er boomet over de seneste \u00e5r, og siden 2010 er der kommet en veritabel overflod af monografier og antologier om (nyere) amerikansk tv. 16:9<\/em> udgav antologien Fjernsyn for viderekomne<\/em> i 2011, f\u00e5 m\u00e5neder efter kom Kosmorama<\/em>s temanummer om tv-serier, og \u00e5ret efter kom Alan Sepinwalls The Revolution Was Televised<\/em>. I 2014 kom Brett Martins Difficult Men<\/em>, som satte fokus p\u00e5 manderollerne i de moderne amerikanske tv-serier, og Tara Bennetts bog Showrunners: The Art of Running a TV Show<\/em>, som satte fokus p\u00e5 skaberne, ofte m\u00e6ndene, bag tv-serierne. I 2016 udkom kritikeren David Bianculli da med monografien The Platinum Age of Television<\/em>, der var en slags opdatering af hans egen bestseller fra 1992, Teleliteracy<\/em>, og i Danmark er der kommet b\u00f8ger af bl.a. Per Helmer Hansen (Tv-serier<\/em>, 2012), Mette Roland Kj\u00e6rsgaard (Fiktionens magt<\/em>, 2015) og Palle Schantz Lauridsen (Tv-serier<\/em>, 2016).<\/p>\n\n\n\n

Foruden disse b\u00f8ger er der selvklart ogs\u00e5 dukket en r\u00e6kke mere popul\u00e6re og normative v\u00e6rker op, der alle bygger p\u00e5 den panteontanke, som Andrew Sarris importerede fra Frankrig i 1960\u2019erne (bl.a. Tobias Bukkehaves 50 tv-serier du skal<\/u> se<\/em> [2013] og J\u00fcrgen M\u00fcllers digre coffee table<\/em>-bog Taschen\u2019s Favorite TV Shows<\/em> [2015]) (fig. 4-5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Tobias Bukkehaves danske tv-bog, som ogs\u00e5 optegner nogle serier, man angiveligt skal<\/em> se.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 5: En l\u00e6kker coffee table<\/em>-sag fra Taschen, der ogs\u00e5 fungerer som en slags tv-historisk kanon.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er Bukkehaves danske tv-bog og M\u00fcllers coffee table<\/em>-bog, som b\u00e6rer det mest tydelige sl\u00e6gtskab med Sepinwall og Seitz\u2019 bog, og man skal ikke forvente store historiske udredninger, systemiske og industrielle pointer eller akademisk metodet\u00e6thed, n\u00e5r man l\u00e6ser TV (The Book)<\/em>. Denne bog skal l\u00e6ses for sine sjove og velskrevne seriegennemgange og sin sk\u00e6ve og til tider listige rangering af forskellige tv-serier. \u201d[C]riticism is prejudice made plausible,\u201d som forfatterne da rigtignok udtrykker det, med et citat af H. L. Mencken (Sepinwall & Seitz 2016: xviii).<\/p>\n\n\n\n

Hvis man kaster et flygtigt blik p\u00e5 bogens forside, vil man i bogstaverne TV<\/strong> kunne genkende figurer fra tv-klassikere som I Love Lucy<\/em> (CBS, 1951-1957), The Honeymooners<\/em> (CBS, 1955-1956), The Mary Tyler Moore Show<\/em> (CBS, 1970-1977), Roots<\/em> (ABC, 1977), Seinfeld<\/em> (NBC, 1989-1998), The Sopranos<\/em> (HBO, 1999-2007), Mad Men<\/em> (AMC, 2007-2015) og Breaking Bad<\/em> (AMC, 2008-2013). Men man vil ogs\u00e5 kunne spore dele af titelgrafikken til Cheers<\/em> (NBC, 1982-1993), og midt i Honeymooners<\/em>-billedet dukker der en lille animeret figur op: SpongeBob SquarePants. Som om han klemmer sig vej ind i et billede og et selskab, hvor han egentlig ikke h\u00f8rer hjemme. Det er dette, som er bogens egentlige bidrag. Den punkturer vores traditionelle forestillinger om kvalitet \u2013 hvor vi har tendens til at prioritere tv-dramatikken over komikken \u2013 og fors\u00f8ger at give lige v\u00e6gt til b\u00e5de drama- og komedieserier, live-action og animation.<\/p>\n\n\n\n

Mod en moderne parametermodel<\/h2>\n\n\n\n

Listen, selve forfatternes panteon, er ikke videre interessant, men det er fascinerende at l\u00e6se om deres indledende \u00f8velser. Om de diskussioner og principper, som de har haft, inden de n\u00e5ede frem til netop denne rangorden. Principperne, som Sepinwall og Seitz, opererede med, mens de skrev, bliver ekspliciteret og forklaret i bogens forord (\u201dThe Explanation\u201d), og de indeholder parametre som innovation<\/em>, influence<\/em>, consistency<\/em>, performance<\/em>, storytelling<\/em> og peak<\/em>. Det er alts\u00e5 ikke nok for en serie at v\u00e6re velfungerende; den skal ogs\u00e5 have haft en vis historisk indflydelse (i en amerikansk kontekst), og den skal have haft et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt peak<\/em>. Omvendt er det heller ikke nok for en serie at v\u00e6re banebrydende og indflydelsesrig med nogle uforglemmelige og skels\u00e6ttende tv-\u00f8jeblikke (som bl.a. Hill Street Blues<\/em> [NBC, 1981-1987] og Twin Peaks<\/em> [ABC, 1990-1991]); serien skal ogs\u00e5 have haft en vis grad af konsistens og et vist kvalitetsniveau, uden for store udsving, p\u00e5 tv\u00e6rs af alle s\u00e6sonerne.<\/p>\n\n\n\n

Denne tanke om at kunne m\u00e5le kunst og kunstv\u00e6rker \u2013 i denne sammenh\u00e6ng popul\u00e6rkulturelle v\u00e6rker \u2013 kender vi fra den danske filosof David Favrholdt, der i bogen \u00c6stetik og filosofi<\/em> (2000) lancerede sin nu velkendte parameterteori. Favrholdt optegnede en r\u00e6kke parametre for den gode kunst (s\u00e5som personpr\u00e6g<\/em>, teknik<\/em>, integration<\/em>, gentagelighed<\/em> og hhv. intellektuel<\/em> og emotionel appeal<\/em>). Den gode kunst skulle alts\u00e5 afspejle sin skaber, have en god sammenh\u00e6ng mellem form, stil og indhold, kunne appellere til beskueren p\u00e5 flere planer, og den skulle kunne t\u00e5le gentagelser og gensyn.<\/p>\n\n\n\n

Denne parametert\u00e6nkning genfinder vi hos Sepinwall og Seitz, og deres indledning vidner om, hvor sv\u00e6rt det er at diskutere kvalitet, sk\u00f8nt man har nogle klare principper, mellem forskellige v\u00e6rker fra forskellige perioder. Er det overhovedet rimeligt, kunne man sp\u00f8rge, at sammenligne serier fra forskellige genrer og perioder med hinanden, for ikke at tale om seriernes vidt forskellige l\u00e6ngder og systemiske og produktionsm\u00e6ssige foruds\u00e6tninger?<\/p>\n\n\n\n

Inderkredsen<\/h2>\n\n\n\n

Det kan man godt, if\u00f8lge Sepinwall og Seitz, og efter en l\u00e6ngere diskussion n\u00e5r de frem til en ret interessant top-5. De bedste ti serier i Sepinwall og Seitz\u2019 rangliste betegnes som The Inner Circle<\/em> og t\u00e6ller klassikere som I Love Lucy<\/em>, Seinfeld<\/em>, The Sopranos<\/em>, The Wire<\/em> (HBO, 2002-2008) og Breaking Bad<\/em>, men inkluderer ogs\u00e5 nogle mere overraskende v\u00e6rker s\u00e5som Cheers<\/em> og The Simpsons<\/em> (Fox, 1989-), der forbl\u00f8ffende nok indtager listens f\u00f8rsteplads (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Et uforglemmeligt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt st\u00e6rkt \u00f8jeblik fra animationsserien The Simpsons<\/em> (Fox, 1989-), som indtager f\u00f8rstepladsen i Sepinwall og Seitz\u2019 tv-kanon.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den store diskussion stod mellem fem v\u00e6rker \u2013 The Sopranos<\/em>, Breaking Bad<\/em>, Cheers<\/em>, The Simpsons<\/em> og The Wire<\/em> \u2013 og her er det eksempelvis forfriskende at l\u00e6se Matt Zoller Seitz\u2019 forsvar for sitcomen Cheers<\/em>, der ellers, i denne skribents ydmyge vurdering, er et uj\u00e6vnt v\u00e6rk, der ikke har overlevet slet s\u00e5 godt som fx Hill Street Blues<\/em>, Twin Peaks<\/em> og Seinfeld<\/em>. Cheers<\/em>, skriver Seitz, \u201dis the summation of everything that had been done in the three-camera sitcom format up until that point, and arguably the greatest thing ever to be done in that format\u201d (Sepinwall & Seitz 2016: 3). Herved synes han at anerkende, at Cheers<\/em> er produceret under andre foruds\u00e6tninger end nogle af de andre serier p\u00e5 listen (bl.a. Breaking Bad<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

Det er denne anerkendelse, som er vigtig, og som man godt kan savne andre steder i bogen. En forst\u00e5else af, at de kanalm\u00e6ssige, sociokulturelle, teknologiske og produktionelle vilk\u00e5r spiller en stor rolle. Der er l\u00f8bet meget vand i \u00e5en siden Cheers udkom i 1982, og det amerikanske tv-landskab har forandret sig fra en three-network era<\/em> til en slags post-network era<\/em>, hvor der er et langt st\u00f8rre udvalg af tv-serier, langt flere kanaler og udbydere, nogle bedre teknologiske forhold for at producere og konsumere serier og en st\u00f8rre fragmentering af publikummet. Det er derfor ikke helt rimeligt at vurdere Cheers<\/em> overfor Breaking Bad<\/em>, sk\u00f8nt vi alle foretager den vurdering mere eller mindre automatisk, for de to serier er skabt under vidt forskellige forhold og rammer, og de henvender sig ikke til det samme (brede) publikum.<\/p>\n\n\n\n

Gennemgangen af The Wire<\/em> er mindre overraskende, og Sepinwall h\u00e6fter sig her ved seriens romanagtige kvaliteter (jf. Nielsen 2012) og betegner den som \u201dthe apex of what TV as a medium allows in terms of serialization\u201d (Sepinwall & Seitz 2016: 11). Denne vurdering synes der efterh\u00e5nden at v\u00e6re bred konsensus om blandt tv-kritikerne, men det er ogs\u00e5 en central pointe, at David Simon p\u00e5 HBO kunne tillade sig at kr\u00e6ve mere af seerne og skabe et andet, mere langmodigt og potentielt fremmedg\u00f8rende udtryk (idet han ikke skulle tilfredsstille annonc\u00f8rer og henvende sig til et bredt publikum). De komplekse narrative forl\u00f8b og lange fort\u00e6llebuer passede ogs\u00e5 bedre til kabelkanaler uden reklameafbrydelser, dvd-bokse og streamingtjenester. Ikke for at forklejne Simons moderne tv-klassiker, men Cheers<\/em> og The Wire<\/em> t\u00e5ler alts\u00e5 ingen reel sammenligning. Her er vitterligt tale om p\u00e6rer og bananer (fig. 7-8).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7: Den klassiske sitcoms apoteose: Cheers<\/em> (NBC, 1982-1993).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 8: \u2026 og det moderne klassikerv\u00e6rk The Wire<\/em> (HBO, 2002-2008), der ofte beskrives som en televisuel pendant til Dickens og Balzac.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r forfatterne i sidste ende udpeger The Simpsons<\/em> som alle tiders bedste amerikanske tv-serie, skyldes det en r\u00e6kke forskellige faktorer. Serien har k\u00f8rt siden slutningen af 1980\u2019erne, og har budt p\u00e5 nogle af tv-historiens sjoveste og mest absurde \u00f8jeblikke, men den har ogs\u00e5, if\u00f8lge Sepinwall, nogle overraskende gode karaktertegninger og alvorlige, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt st\u00e6rke \u00f8jeblikke (her taler Sepinwall alts\u00e5 om det, Favrholdt kaldte emotionel appeal<\/em>) (jf. Sepinwall & Seitz 2016: 13). \u201d[D]espite its nonstop maelstrom of satire, parody, whimsy and shtick,\u201d skriver forfatterne, \u201cThe Simpsons never forgot the family at its core. This is what raises it above so many imitators\u201d (ibid.: 24). Afsnittet hvor Lisa \u201cforelsker\u201d sig i sin vikar, der herefter m\u00e5 drage videre til et andet job i en anden by, er et af mange eksempler p\u00e5 den reelle f\u00f8lsomhed og alvor, som findes i serien, og det er en st\u00e6rk scene \u2013 ikke blot for en animationsserie, men helt generelt \u2013 n\u00e5r Homer ikke forst\u00e5r og gouterer Lisas smerte.<\/p>\n\n\n\n

Afsnittet hvor Lisa s\u00e5rer Ralph Wiggum, og hvor vi ser hans hjerte bryde i tusind stykker i en slags frame by frame<\/em>-montage, fremh\u00e6ver forfatterne ogs\u00e5. Her viser Lisa sig fra den samme uforst\u00e5ende side som Homer, og vi forst\u00e5r at der er tale om psykologisk komplekse og sammensatte karakterer af k\u00f8d og blod, sk\u00f8nt de kun har fire fingre og er tegnet med en grov pen af Matt Groening.<\/p>\n\n\n\n

St\u00e6rke gennemgange og k\u00e6kke aforismer<\/h2>\n\n\n\n

Sepinwall og Seitz\u2019 bog st\u00e5r i det hele taget st\u00e6rkest i gennemgangen af de enkelte serier, som foldes ud med en tydelig og smittende k\u00e6rlighed og med journalistikkens hang til skarpe oneliners og k\u00e6kke aforismer, som enten er parafraser over skabernes egne udsagn eller nogle lignende friske beskrivelser, som de selv har fundet p\u00e5. Breaking Bad<\/em> beskrives eksempelvis med f\u00f8lgende linje (som er hentet fra Vince Gilligans egen pitch): \u201dWe\u2019re gonna take Mr. Chips and turn him into Scarface\u201d (ibid.: 47) (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Kan man vitterligt tale om Breaking Bad<\/em> (AMC, 2008-2013) som Mr. Chips, der bliver til Scarface? Det er i al fald en malende beskrivelse.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Og SpongeBob SquarePants<\/em> (Nickelodeon, 1999-), der placeres lige over Twin Peaks<\/em> i forfatternes overraskende rangliste, beskrives som en slags moderne kombination af hysterisk b\u00f8rne-tv og avantgardekunst, \u201dbringing joy to children and Dadaesque humor to adults\u201d (fig. 10-11). Og de forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

The universe that contains Bikini Bottom maintains rigorous internal consistency by doing whatever the heck the writers and animators feel like doing; as in Duck Soup<\/em>, or certain defiantly patched-together films from W.C. Fields, the show favors situations over stories and comic effects over messages, and given the choice between doing something expected yet clever and something that seems to have been released from the reincarnated id of Marcel Duchamp or Salvador Dal\u00ed, it goes with option B.<\/p>Ibid.: 120-121.<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 10: Den skabede b\u00f8rneserie, som fandt vej til det fine \u2013 voksne \u2013 selskab: SpongeBob SquarePants<\/em> (Nickelodeon, 1999-).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 11: Kultserien Twin Peaks<\/em> (ABC, 1990-1991\/Showtime, 2017), der beskrives som \u201dthe strangest show to (briefly) become a hit\u201d (ibid.: 128), men som placeres under SvampeBob<\/em> p\u00e5 kritikernes rangliste.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sepinwall og Seitz\u2019 bog indeholder nogle fine seriegennemgange, og der er ingen tvivl om forfatternes k\u00e6rlighed til tv-serier og filmkritik. Skulle man rangere forskellige tv-b\u00f8ger, ville denne dog n\u00e6ppe komme \u00f8verst p\u00e5 listen. Dertil er den for lidt opm\u00e6rksom p\u00e5 de systemiske, industrielle og produktionelle forhold, som serierne er lavet under, og for<\/em> optaget af at kanonisere og v\u00e6rdis\u00e6tte forskellige tv-serier p\u00e5 tv\u00e6rs af genrer, formater og forskellige historiske perioder. Det er med andre ord ikke \u201dbogen<\/em>\u201d om amerikanske tv-serier, men hvis man gerne vil have en sjov og fabulerende rejse gennem amerikansk tv-historie, er den et godt bud p\u00e5 hyggelig og finurlig sommerferiel\u00e6sning.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Citerede v\u00e6rker<\/h3>\n\n\n\n