{"id":4087,"date":"2017-04-24T22:12:46","date_gmt":"2017-04-24T20:12:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4087"},"modified":"2020-03-08T00:08:04","modified_gmt":"2020-03-07T22:08:04","slug":"the-vikings","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/04\/the-vikings\/","title":{"rendered":"The Vikings! Vikinger i popul\u00e6rkultur og kulturel erindring"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Vikingerne st\u00e5r i h\u00f8j kurs i popul\u00e6rkulturen. Det bekr\u00e6ftes med den succes, som den irsk-canadiske tv-serie Vikings<\/em> (2013-) har opn\u00e5et. Mens du venter p\u00e5 femte s\u00e6sons 20 episoder, der forventes i 2017, kan du her l\u00e6se om vikinger i filmisk og erindringskulturel kontekst.<\/h5>\n\n\n\n

Transnationale vikinger<\/h2>\n\n\n\n

Vikingerne har en central plads i dansk popul\u00e6rkultur, men det er ikke udelukkende et dansk eller nordisk f\u00e6nomen. Vikingerne er ogs\u00e5 et yndet emne i popul\u00e6rkulturen \u2013 og i oplevelseskultur, turisme og reklameindustri \u2013 i det \u00f8vrige Europa, i Nordamerika og i Asien. I Nordamerika er der en lang tradition for at fremstille vikinger i film og tv, og Vikings<\/em>, som er skabt af Michael Hirst for History Channel, er bare det seneste bidrag til en lang r\u00e6kke filmiske fortolkninger af vikingerne (Harty 2011: 193-214). Marvels film om den nordiske gud Thor i skikkelse af en superman-figur er m\u00e5ske blandt de mest kendte, men allerede i stumfilmens tid blev der p\u00e5 det nordamerikanske kontinent skabt film, der fandt inspiration i fortidens nordboere og den mytologi, som udgjorde deres religi\u00f8se forestillingsverden. I Asien er det is\u00e6r computerspil og mangaer, der refererer til vikinger (fig. 2).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 2: F\u00f8rste bind af Makoto Yukimuras manga Vinland saga<\/em> udkom i 2005. Serien er tydeligt inspireret af sagaer og vikingekultur. Den starter med nordboernes erobring af England og skildrer den unge Thorfinn, der lytter til Leif Ericsons fort\u00e6llinger om landet mod vest, Vinland \u2013 The Land of Pastures<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Pga. denne brede tilstedev\u00e6relse i popul\u00e6rkulturen kan vikinger ses som en integrerende kraft globalt set, dvs. et interkulturelt og interkontinentalt referencepunkt med en sammenbindende funktion (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 3: Det er ofte vikingernes krigeriske side, der fremh\u00e6ves i popul\u00e6rkulturen. Det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i stumfilmen The Viking<\/em> (1928), hvor vikingerne i filmens begyndelse fremstilles som krigere, der v\u00e6kker frygt i hele verden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

At overskride gr\u00e6nser<\/h2>\n\n\n\n

Popul\u00e6rkulturen skaber forestillinger om vikingerne. Ofte modsiger de resultater, der g\u00e6lder i den akademiske verden de forestillinger, der skabes og cirkulerer i film, tv-serier, computerspil og tegneserier. Men p\u00e5 trods af uoverensstemmelser mellem viden og fiktion om, hvordan nordboerne faktisk levede i perioden mellem ca. 800-1050, er de popul\u00e6re repr\u00e6sentationsformer \u2013 uagtet at de er af en anden karakter end akademiske forskningsresultater \u2013 autoritative formidlere af fortiden. Dette ikke mindst i kraft af deres brede cirkulation.<\/p>\n\n\n\n

En af de dominerende forestillinger om vikingerne er, at de udfordrer gr\u00e6nser, b\u00e5de geografiske, teknologiske, kropslige, etiske og kulturelle gr\u00e6nser. I Vikings<\/em> er hovedpersonen Ragnar Lothbrok netop karakteriseret ved at v\u00e6re gr\u00e6nseoverskridende: Han overskrider geografiske gr\u00e6nser i sin besejring af nye landomr\u00e5der, teknologiske gr\u00e6nser igennem navigation og skibskonstruktion (st\u00f8ttet af Lokefiguren Floki), kropslige gr\u00e6nser igennem bers\u00e6rkergang og en overmenneskelig evne til overlevelse, etiske gr\u00e6nser igennem overraskende handlem\u00e5der og voldelig adf\u00e6rd, og \u2013 endelig \u2013 bryder han kulturelle gr\u00e6nser med sin accepterende og inkluderende holdning til andre kulturer og religioner, som eksempelvis n\u00e5r han fascineres og tiltr\u00e6kkes af munken Athelstans kristendom. Ragnars uafklarede og unders\u00f8gende religi\u00f8sitet er et gennemg\u00e5ende tema i serien. P\u00e5 sin sidste rejse, hvor han ved, at han snart skal overskride gr\u00e6nsen mellem denne verden og de d\u00f8des verden, siger han: \u201cI don\u2019t believe in the gods\u2019 existence [\u2026] The gods are mans creations to give answers that they are too afraid to give themselves\u201d (IV: 15). Men han har en selektiv tilgang til religionen og udv\u00e6lger de elementer, som han finder relevante; det viser sig mest udpr\u00e6get, da han st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6rsklen til d\u00f8den og giver udtryk for troen p\u00e5, at han vil gense sine s\u00f8nner i Odins hal (fig. 4).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 4: Ragnar Lothbrok (Travis Fimmel) i Vikings<\/em> med det kristne kors i h\u00e5nden.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det historiske<\/h2>\n\n\n\n
\"\"
Skjoldm\u00f8en Lagertha.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Diskussionen om Ragnar Lothbrok og begivenhedernes faktualitet er en central del af Vikings<\/em>\u2019 kommentarspor, og den potentielle virkelighedsforbindelse udg\u00f8r en del af seriens tiltr\u00e6kningskraft. Forholdet mellem fakta og fiktion debatteres blandt seere og anmeldere, ofte ud fra en m\u00e5lestok, hvor idealet synes at v\u00e6re n\u00e6rhed til den historiske virkelighed (se f.eks. her<\/a>). Hensigten med serien er dog ikke, at den skal v\u00e6re dokumentarisk. If\u00f8lge Michael Hirst tilstr\u00e6bes der autenticitet, men p\u00e5 en m\u00e5de der kan v\u00e6kke fortiden til live (se her<\/a>). Folkene bag serien tager aktivt del i fakta\/fiktionsdebatten, og ved siden af tv-serien har producenterne lavet dokumentarisk formidling, herunder serierne Secrets of the Vikings<\/em> og Real Vikings<\/em>, der behandler sp\u00f8rgsm\u00e5let om de fortalte og visuelt repr\u00e6senterede personers og begivenheders historiske baggrund. Igennem denne form for dokumentarisk formidling kontekstualiseres den fiktive verden, der skabes i seriens univers, historisk, og der etableres en paratekst, som p\u00e5 den ene side kan medvirke til, at forestillingerne kan justeres og korrigeres, men som p\u00e5 den anden side fastholder den fiktive dimension i en afgr\u00e6nset form, hvor forestillingerne kan udfolde sig frit.<\/p>\n\n\n\n

Isolerede detaljer, der kendes fra middelalderens nordiske tekster og materielle kultur, er i tv-serien ofte sammensat frit og uafh\u00e6ngigt af deres historiske placering i tid og rum. Blandt andet skabes der et fiktivt sted, Kattegat, hvor begivenhederne har et centrum, ligesom personernes relationer kan v\u00e6re uafh\u00e6ngig af historisk kronologi, som eksempelvis n\u00e5r Rollo (der ligesom Ragnar er inspireret af en nordisk sagnhelt) fremstilles som Ragnars bror. Mens sp\u00f8rgsm\u00e5let om kvinders status som krigere er omdiskuteret i forskningen, er serien determineret p\u00e5 at fremstille kvinder som krigere. Denne ide udpensles is\u00e6r i fremstillingen af Ragnars f\u00f8rste kone, Lagertha, skjoldm\u00f8en, der gradvist (is\u00e6r i s\u00e6son 4, hvor hun overtager styringen af Kattegat) skaber det, der minder om et matriarkat i et ellers st\u00e6rkt maskuliniseret samfund. Amazonmotivet, der har r\u00f8dder i den antikke kultur, farver tydeligvis fremstillingen.<\/p>\n\n\n\n

Dialog mellem repr\u00e6sentationsformer<\/h2>\n\n\n\n

Det er ikke kun i samtidens popul\u00e6rkultur, at fortiden og vikingerne medieres i de tilg\u00e6ngelige repr\u00e6sentationsformer, som f.eks. tv-serier og film. I middelalderen blev fortiden repr\u00e6senteret i skriftmediet, som dengang blev afg\u00f8rende for cirkulationen af forestillinger og ideer om fortiden. Som allerede antydet indg\u00e5r Vikings<\/em> i dialog med flere af disse tekster; eksempelvis Ragnar Lodbrogs saga<\/em>, Totten om Ragnars s\u00f8nner<\/em>, Saxos Danmarkshistorie<\/em> og digtet Krakas tale<\/em>. Centrale scener og passager fra teksterne indg\u00e5r i serien. En af de vendinger, der f\u00e5r et ekko i serieuniverset, er Ragnars advarsel i Ragnar Lodbrogs saga<\/em> til den engelske konge Ella, der sl\u00e5r ham ihjel ved at kaste ham for slangerne. I forventning om, at s\u00f8nnerne vil tage h\u00e6vn, siger han, at \u201cGrisene ville grynte nu, hvis de vidste, hvad den gamle m\u00e5tte t\u00e5le\u201d (Ragnar Lodbrogs saga<\/em>, s. 173). En variant af denne vending bliver Ragnars sidste ord i tv-serien, og efterf\u00f8lgende f\u00e5r talem\u00e5den en ironisk tvist af Floki, som overh\u00f8rer en ophedet og barnagtig diskussion mellem Ragnars \u00e6res- og magtorienterede s\u00f8nner om, hvem der er Ragnars \u201ctrue heir\u201d: \u201cSo this was what the grounting of the little pigs was all about\u201d (IV:19).<\/p>\n\n\n\n

De ligheder i fremstillingen af Ragnar Lothbrok og hans omgivelser, der m\u00e5tte v\u00e6re mellem middelalderens tekster og tv-serien er dog udtryk for en dialog mellem repr\u00e6sentationer, de er ikke faktualitetsmark\u00f8rer. Middelalderens tekster er repr\u00e6sentation af fortiden og dets mennesker, der dengang \u2013 ligesom tv-serien g\u00f8r nu \u2013 medvirkede til at konstruere ideer om fortiden. Eksempelvis fremstilles Lagertha allerede i Saxos Danmarkshistorie<\/em> omkring \u00e5r 1200 som en krigerskikkelse, der \u201cejede en mands mod i en kvindes krop. Med udslagent h\u00e5r ned over skuldrene k\u00e6mpede hun altid forrest blandt de raskeste krigere.\u201d (Saxos Danmarkshistorie<\/em>, s. 397).<\/p>\n\n\n\n

Vikinger anno 1928<\/h2>\n\n\n\n

The Viking<\/em> (1928) er et tidligt eksempel p\u00e5, at vikingerne blev fremstillet filmisk. Filmen blev distribueret af Metro-Goldwyn-Mayer, og producenterne benyttede tidens nyeste teknologi. The Viking<\/em> er s\u00e5ledes et tidligt eksempel p\u00e5 s\u00e5vel stumfilm med et tilh\u00f8rende soundtrack som brug af technicolor (fig. 5).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 5: Leif Ericsson (Donald Crisp) skildres med to af de mest karakteristiske vikingemark\u00f8rer, hjelmen og sk\u00e6gget, dog i fordrejet form, hvor de forventelige horn p\u00e5 hjelmen er udskiftet med vinger og fuldsk\u00e6gget med en sirlig moustache. The Viking<\/em> fik et stort publikum, men blev kritiseret og anmeldt som en op\u00e9ra comique<\/em> (Arnold 2011: 146).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vikingen, der refereres til i titlen, er Leif Ericsson, en stormand som s\u00f8gte nyt land og, som if\u00f8lge filmens fort\u00e6ller, var den f\u00f8rste hvide mand, der \u201cset foot on the shores of the new world\u201d (The Viking<\/em>, 1:27:10), dvs. i Nordamerika. Ligesom i tv-serien er udfordringen af geografiske gr\u00e6nser et hovedtema i filmen, og h\u00f8jdepunktet er rejsen mod vest. P\u00e5 gr\u00e6nsen mellem kendt og ukendt, nyt og gammelt er naturen i opr\u00f8r, og konflikterne mellem personerne tilspidses, h\u00f8jdepunktet underbygges af dramatiske lydeffekter og akkompagneres af Wagner. I denne situation skal Leif Ericsson fremst\u00e5 som en heroisk karakter, der form\u00e5r at bevare roen og holde modet oppe p\u00e5 bes\u00e6tningen, s\u00e5ledes at gr\u00e6nsen kan overskrides, og det nye land mod vest kan betr\u00e6des (fig. 6).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 6: Leif Ericssons skib n\u00e5r til en geografisk gr\u00e6nse, og bes\u00e6tningen er bevidste om den fare, der truer p\u00e5 verdens kant, hvilket bl.a. kommer til udtryk i formodningen om, at havmonstre tygger i skibets k\u00f8l. Filmen bruger her motivet om marginale steders monstr\u00f8se befolkning, hvor ubetr\u00e5dte steder, til lands og til havs, befolkes med abnorme og afvigende v\u00e6sener (The Viking<\/em>, 1:12:03).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Ligesom tv-serien Vikings<\/em> indg\u00e5r denne film i dialog med middelalderens tekster, is\u00e6r Gr\u00f8nl\u00e6ndernes saga<\/em> og Erik den r\u00f8des saga<\/em>, som samlet set kaldes Vinlandssagaerne. I sagaerne er m\u00f8det mellem nordboerne og den befolkning, som bor i det nye land, Vinland, konfliktfyldt. Sagaernes fremstilling af stedet og menneskerne v\u00e6gter andetheden og det fremmedartede, dette i en s\u00e5dan grad, at nordboerne ikke kan blive i det ellers paradisiske land (Williamsen 2005). Sagaens fort\u00e6ller opsummerer situationen s\u00e5ledes: \u201cDe inds\u00e5 nu, at selvom landet b\u00f8d p\u00e5 rige muligheder, s\u00e5 ville de altid komme til at leve i ufred og skr\u00e6k for dem, der boede der i forvejen\u201d (Erik den r\u00f8des saga<\/em>, s. 367). I mods\u00e6tning dertil skildrer filmen et tilsyneladende fredfyldt m\u00f8de mellem vikingerne og den oprindelige befolkning i det nye land.<\/p>\n\n\n\n

Der er endvidere en dialog mellem filmen og tv-serien, f.eks. fremstiller de begge den f\u00f8rste konfrontation mellem vikinger og deres modstandere med en forventelig modstilling mellem det civiliserede og forfinede og det voldelige og r\u00e5, og konfrontationen iscenes\u00e6ttes med et blik igennem henholdsvis den h\u00f8viske borgkulturs (i The Viking<\/em>) og den l\u00e6rde klosterkulturs (i Vikings<\/em>) vinduer, der markerer en \u00e5bning til vildskaben og hedenskaben (fig. 7).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 7. Filmen er entydig i sin fremstilling af Leif Ericssons kristne overbevisning, og han skildres som en mission\u00e6r. Her placerer han et kors p\u00e5 Nordamerikas kyst.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kvinderne<\/h2>\n\n\n\n

Stumfilmen gentager ogs\u00e5 den udbredte forestilling, at vikingekvinder var st\u00e6rke, beslutsomme og en del af krigerkulturen (fig. 8). Helga Nillson, filmens kvindelige hovedperson, er med p\u00e5 rejsen mod vest, og det er ogs\u00e5 en jarl fra Nordhumbrien, Alwin, som vikingerne har taget til sig som slave. Der udvikler sig et romantisk k\u00e6rlighedsforhold mellem Helga og Alwin. Filmen slutter med, at Helga og Alwin bliver i det nyopdagede land, mens Leif Ericsson rejser tilbage til Norden. Fort\u00e6llerens slutreplik lyder s\u00e5dan: \u201cWhat became of this little colony nobody know. But the watchtower they built stands today in New Port Rhode Island\u201d (The Viking,<\/em> 1:25:08). Filmens slutning er \u00e5ben, men l\u00e6gger op til den potentielle mulighed, at det forelskede og lykkelige par Helga og Alwin er founding figures, der kan etablere en koloni i det nyopdagede land.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 8. Helga Nillson (Pauline Starke) vokser op hos Leif Ericsson og beskrives som \u201can orphan of noble blood \u2013 living the life of a Viking sea rover\u201d (The Viking<\/em>, 8:59).<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Oprindelsesmyte<\/h2>\n\n\n\n

Filmen medvirker til, at vikingerne f\u00e5r en plads i det, vi kan betragte som kulturel erindring. I den kulturelle erindring er det vigtigste ikke, hvordan fortiden faktisk var. Tv\u00e6rtimod konstruerer den fortiden og inds\u00e6tter den i en fortolkningsramme, der er bestemt af nutiden, og af \u00f8nsket om hvordan fortiden bedst muligt kan forklare nutiden og s\u00e6tte den i et \u00f8nskeligt lys. I den forbindelse kan udvalgte dele af eller detaljer fra fortiden v\u00e6re afg\u00f8rende for identitet og tilh\u00f8rsforhold. The Viking<\/em> (1928) giver vikingerne en central plads i en amerikansk oprindelsesmyte og underst\u00f8tter, at vikingerne er en integreret del af den kulturelle erindring, som nogle grupper i Amerika kan identificere sig med.<\/p>\n\n\n\n

The Viking<\/em> er baseret p\u00e5 romanen The Thrall of Leif the Lucky. A Story of Viking Days<\/em> (1902) af Ottilie A. Liljencrantz. Liljencrantz var af svensk oprindelse, og hendes familie immigrerede til Amerika. Den skandinaviske immigrantkultur i Nordamerika er en v\u00e6sentlig grund til, at vikingerne integreres i en amerikansk oprindelsesmyte, men den er ikke ene om at skabe og opretholde denne forestilling (Lunde 2010).<\/p>\n\n\n\n

Men hvordan mere pr\u00e6cist inds\u00e6tter The Viking<\/em> vikingerne i den kulturelle erindring? Filmen itales\u00e6tter en forestilling om europ\u00e6isk tilstedev\u00e6relse i Nordamerika forud for Columbus. Derved giver den vikingerne en central plads i en amerikansk oprindelsesmyte. Vikingerne forbindes med et bestemt sted, Newport, Rhode Island, og et bygningsv\u00e6rk p\u00e5 dette bestemte sted angives som dokumentation for, at disse nordboere var netop d\u00e9r (fig. 9).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 9: Fort\u00e6lleren i The Viking<\/em> refererer til det virkeligt eksisterende Newport Tower, Rhode Island, der er fortolket forskelligt, men som bl.a. er blevet knyttet til vikingers tilstedev\u00e6relse i det, der nu er Rhode Island.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En af de udfordringer, der m\u00f8des, n\u00e5r vikingerne integreres i efterf\u00f8lgende perioders identitetsgivende forestillinger, er deres krigeriskhed og hedenskab. Men i filmens verden fremstilles Leif Ericssons ankomst som en kristen mission, han efterlever ikke en forventelig hedensk adf\u00e6rd, men bringer kristendommen til den nye verden. Denne founding figure fremstilles s\u00e5ledes p\u00e5 en m\u00e5de, som ikke blot er acceptabel og relevant, men ogs\u00e5 beundringsv\u00e6rdig i filmens samtid.<\/p>\n\n\n\n

Monumenter over fortiden<\/h2>\n\n\n\n

The Viking<\/em> er blot et ud af en lang r\u00e6kke eksempler p\u00e5, at vikingerne har en plads i Nordamerikanske oprindelsesforestillinger. Newport Tower er ogs\u00e5 i andre sammenh\u00e6nge blevet fortolket som et bevis p\u00e5, at nordboere kom til New England omkring \u00e5r 1000, og filmens reference til t\u00e5rnet er s\u00e5ledes et udtryk for en tendens. Der blev eksempelvis ogs\u00e5 i 1887 rejst en statue af Leif Eriksson i Boston, Massachusetts. Statuen er et ud af flere monumenter i omr\u00e5det, der skulle markere denne vikings tilstedev\u00e6relse p\u00e5 dette bestemte sted. At der ogs\u00e5 eksisterer en Leif Erikssons-dag (9. oktober) muligg\u00f8r potentielt, at der kan opst\u00e5 en kulturel ritualisering omkring denne founding figure.<\/p>\n\n\n\n

Det var i 1960\u2019erne, at det blev ark\u00e6ologisk dokumenteret, at der havde v\u00e6ret vikinger p\u00e5 det Nordamerikanske kontinent, dog l\u00e6ngere nordp\u00e5 end de n\u00e6vnte eksempler lader forst\u00e5, nemlig i New Foundland, Canada. Men en s\u00e5dan dokumentation er p\u00e5 ingen m\u00e5de afg\u00f8rende for, om forestillingerne om en Nordamerikansk oprindelsesmyte med udgangspunkt i vikingerne kunne eksistere langt tidligere, og at de kunne sprede sig p\u00e5 et st\u00f8rre geografisk omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Succesfulde vikinger<\/h2>\n\n\n\n

Mange venter som n\u00e6vnt sp\u00e6ndte p\u00e5 et gensyn med tv-serien Vikings<\/em>, med personerne omkring Ragnar Lothbrok \u2013 den st\u00e6rke kvinde Lagertha, den svigefulde bror Rollo, den f\u00f8lelsesladede og halvgale, men geniale b\u00e5dbygger, eneren Floki og \u2013 ikke mindst \u2013 s\u00f8nnerne Bjorn, Ubbe, Hvitserk, Sigurd Snake in the Eye og Ivar the Boneless. I flere af middelalderens nordiske tekster fort\u00e6lles der om Ragnars s\u00f8nner, og der er p\u00e5 lignende vis lagt op til et generationsskifte i serien: Vil s\u00f8nnerne kunne overg\u00e5 de bedrifter, som generationen f\u00f8r dem har opn\u00e5et? Vil nye og flere gr\u00e6nser blive udfordret?<\/p>\n\n\n\n

Men hvorfor er det, at tv-serien Vikings<\/em> har opn\u00e5et s\u00e5 stor succes? Det har flere grunde, som f\u00f8rst og fremmest skal findes i den fiktive fort\u00e6lling, de virkemidler og den \u00e6stetik, som producenterne skaber og bruger. Der er ingen tvivl om, at tv-serien har form\u00e5et at reaktualisere forestillingerne om vikingerne, s\u00e5 de henvender sig til et nutidigt publikum \u2013 og at den har skabt et fascinerende dialogisk rum mellem tv-seriens fiktive verden og middelalderens fort\u00e6llinger. Men successen er hjulpet godt p\u00e5 vej af, at Vikings<\/em> ikke taler ind i et filmisk og et kulturelt tomrum. Dels er der en lang tradition for filmiske fortolkninger af vikingerne, som tv-serien kan bygge videre p\u00e5; dels er der grupper i mange dele af verden, der identificerer sig med disse nordboere, dette endda i s\u00e5 udpr\u00e6get grad, at vikingerne kan v\u00e6re et fikspunkt for erindringer. Som vi s\u00e5, er det tilf\u00e6ldet i USA, hvor der eksisterer en oprindelsesmyte, som igennem tiden p\u00e5 forskellig vis har integreret vikingerne i den kulturelle erindring.<\/p>\n\n\n\n

\n

* * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Fakta<\/h2>\n\n\n\n

Vikings<\/em> (Michael Hirst, 2013-) kan i Danmark ses p\u00e5 bl.a. HBO Nordic.<\/p>\n\n\n\n

The Viking<\/i> (Roy William Neill, 1928), findes p\u00e5 Youtube.<\/p>\n\n\n\n

  • Arnold, Martin: Thor. Myth to Marvel<\/em>. London, New York: Continuum International Publishing Group, 2011.<\/li>
  • Harty, Kevin J.: The Vikings on Film. Essays on Depictions of the Nordic Middle Ages<\/em>. Jefferson: McFarland, 2011.<\/li>
  • Erik den r\u00f8des saga, i Isl\u00e6ndingesagaerne. Samtlig sagaer og niogfyrre totter<\/em>. Bind 1. Red. Annette Lassen, Reykjavik: Saga forlag, 2014.<\/li>
  • Lunde, Arne: Nordic Exposures. <\/em>Scandinavian Identities in Classical Hollywood Cinema<\/em>. Seattle and London: University of Washington Press, 2010.<\/li>
  • Ragnar Lodbrogs saga, i Oldtidssagaerne<\/em>. Bind 1. Red. Annette Lassen. K\u00f8benhavn: Gyldendal, 2016.<\/li>
  • Saxos Danmarkshistorie<\/em>, bind 1, oversat af Peter Zeeberg. K\u00f8benhavn: Gads forlag, 2000.<\/li>
  • Williamsen, E.A.: Boundaries of Difference in the V\u00ednland Sagas<\/em>, in Scandinavian Studies<\/em> 77, 451-78, 2005.<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Efter artiklen er skrevet, blev jeg opm\u00e6rksom p\u00e5 J\u00f3n Karl Helgasons bog Echoes of Valhalla. The Afterlife of Eddas and Sagas<\/em>, som udkommer p\u00e5 Reaktion Books i marts 2017.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    FEATURE. Vikingerne er her! Ragnar Lothbrok, Lagertha, Floki, Sigurd Snake in the Eye og Ivar the Boneless er blot nogle af karaktererne i History Channels popul\u00e6re Vikings<\/em> (2013-), men vikingernes har l\u00e6nge sat spor i popul\u00e6rkulturen \u2013 b\u00e5de herhjemme og globalt. Lektor Pernille Hermann introducerer et par af de prominente eksempler og viser, hvordan serieuniverset i Vikings<\/em> blander viden og fiktion, g\u00e6ngse og egne forestillinger om vikinger.<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":4123,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[61,75,74],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4087"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4087"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4087\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4123"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4087"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4087"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}