{"id":4048,"date":"2017-03-31T17:12:15","date_gmt":"2017-03-31T15:12:15","guid":{"rendered":"http:\/\/www.16-9.dk\/?p=4048"},"modified":"2020-03-08T00:13:53","modified_gmt":"2020-03-07T22:13:53","slug":"eye-gouging-gagballs","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/2017\/03\/eye-gouging-gagballs\/","title":{"rendered":"Eye-gouging, gagballs og afsavede f\u00f8dder"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
Der skete noget interessant med den kommercielle gyserfilm i starten af dette \u00e5rtusinde. 80\u2019ernes fantasifulde gys var for l\u00e6ngst reduceret til camp, og 90\u2019ernes selvironiske og intertekstuelle l\u00f8jer var ved at br\u00e6nde ud. Af genrens aske steg s\u00e5 i 00\u2019erne en r\u00e6kke film, hvor grafisk fremstilling af tortur blev omdrejningspunktet. Denne artikel spoler tiden tilbage til dengang, hvor ekstrem vold var mainstream, og unders\u00f8ger, hvor torturpornoen kom fra, hvad der blev af den, og hvad den ville os.<\/h5>\n\n\n\n

Ansporet af den betragtelige publikumssucces, som Eli Roths lidet smagfulde og temmelig kompromisl\u00f8se Hostel<\/em>, n\u00f8d i slutningen af 2005, gav David Edelstein i New York Magazine<\/em> s\u00e5 forskellige film som Hostel, Saw, Wolf Creek, Irreversible, The Devil\u2019s Rejects og The Passion of the Christ<\/em> den fork\u00e6trende, men – for i hvert fald fire af filmene – ganske rammende betegnelse torture porn<\/em>. I denne artikel vil vi, modsat Edelstein, ikke dv\u00e6le ved forargelsen, men derimod g\u00e5 et par spadestik eller tre dybere i voldens \u00e6stetiske og moralske dimensioner. Vi vil ogs\u00e5 se n\u00e6rmere p\u00e5 den perceptive side af sagen – modtagerens erkendelsesm\u00e6ssige, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kropslige oplevelser af filmene. I sit kul\u00f8rte voldsgalleri n\u00e5ede 00\u2019ernes torturporno b\u00e5de at save, stikke, snitte og hugge i alle menneskekroppens dele samt bl.a. at drukne et fastsp\u00e6ndt individ i blendede svinekadavere (Saw 3<\/em>), f\u00f8r 2010\u2019erne drejede af til h\u00f8jre, lukkede den hyperrealistiske voldsfest og i stedet sendte gyserfilmen i retningen af det overnaturlige med film som Insidious<\/em> (2010), Sinister<\/em> (2012), The<\/em> Conjuring<\/em> (2013) og 2014\u2019s genrehovedv\u00e6rker, It Follows<\/em> og The Babadook<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Torturporno<\/h2>\n\n\n\n

Som genrem\u00e6ssig st\u00f8rrelse er torturpornoen sv\u00e6r at f\u00e5 hold p\u00e5 af flere \u00e5rsager. For det f\u00f8rste voksede den ekstreme vold i 00\u2019ernes film hurtigt ud af sit stramme genre-suit og kunne genfindes som \u00e6stetisk motiv i talrige thrillers, actionfilm og tv-serier, ligesom flere auteurs fra filmverdenens kunstneriske superliga i samme periode flirtede med f\u00e6nomenet i f.eks. Irreversible (Gasper No\u00e9, 2002), Ett h\u00e5l i mitt hj\u00e4rta (Lukas Moodyson, 2004), Antichrist (Lars von Trier, 2009), The Killer Inside Me (Michael Winterbottom, 2010) <\/em>og i en stribe film af ukonventionelle og h\u00e6derkronede instrukt\u00f8rer som Takashi Miike, Park Chan-wook og Nicholas Winding Refn. Ogs\u00e5 n\u00e6vnte The Passion of the Christ<\/em> (Mel Gibson, 2004) er s\u00e5 influeret af str\u00f8mningen, at det eneste, der adskiller den fra de film, der m\u00e5 henregnes til torturporno som egentlig subgenre, er den grandiose iscenes\u00e6ttelse af Jesu opstandelse, der ved filmens slutning forl\u00f8ser modtageren i en katharsis-oplevelse s\u00e5 tyk, at den til fulde godtg\u00f8r de k\u00f8dfl\u00e6nsende piskeslag, man som modtager har m\u00e5ttet l\u00e6gge sanser til i st\u00f8rstedelen af de forudg\u00e5ende to timer.<\/p>\n\n\n\n

For det andet har ekstrem vold og tortur som det \u00e6stetiske og narrative omdrejningspunkt for en film eksisteret i mange \u00e5r forud for 00\u2019ernes b\u00f8lge. I en af exploitationfilmens mest notoriske subgenrer har man siden 1980\u2019ernes japanske Gin\u00ef Piggu<\/em>-serie kunnet se udpenslede torturscener, ekstrem vold og perverteret fornedrelse skildret i fiktionsfilm, der s\u00f8gte den h\u00f8jeste realismegrad i portr\u00e6tteringen af r\u00e6dslerne og lod plot og karakterarbejde tr\u00e6de i baggrunden. Men disse nichefilm rummer i mods\u00e6tning til 00\u2019ernes mainstream-torturporno ikke nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig pr\u00e6mism\u00e6ssig, narrativ eller \u00f8vrig filmisk ambition. Det er frem for alt transgressiviteten og den radikale tabukr\u00e6nkelse, der er attraktionen, og selvom subgenren fik fornyet luft og forst\u00e6rket radikalitet i 00\u2019erne med bizarre film som August Underground (2001), Slaughtered Vomit Dolls (2006), <\/em>den \u2013 af uforst\u00e5elige \u00e5rsager \u2013 lidt bredere appellerende aff\u00f8ringsgyser, The Human Centipede (2009)<\/em>, samt den n\u00e6sten ub\u00e6rligt modbydelige, men lidt mere kunstnerisk pr\u00e6gnante Srpski Film <\/em>fra 2010, s\u00e5 forbliver disse tabuefterstr\u00e6bende film kuriositeter for et ret begr\u00e6nset publikum.<\/p>\n\n\n\n

Ser vi bort fra ovenn\u00e6vnte besl\u00e6gtede genrest\u00f8rrelser, efterlader det os s\u00e5 med den reelle genrenyskabelse i 00\u2019ernes mainstream-gyserfilm. F\u00e6nomenets rygrad udg\u00f8res bl.a. af film som Saw-serien (2003-2010)<\/em>, Hostel<\/em> (2005, fig. 1), Hostel II<\/em> (2007), Haute Tension<\/em> (2003), Turistas <\/em>(2006), The Devil\u2019s Rejects<\/em> (2005), Wolf Creek<\/em> (2005), Fronti\u00e8re(s) (2007), <\/em>A l\u2019interiuer<\/em> (2007) og den fremragende, Carl Th. Dreyer-inspirerede Martyrs<\/em> (2008, fig. 2) sammen med genindspilninger af besl\u00e6gtede – men oprindeligt mindre grafisk voldelige film instrueret af senere navnkundige gyserinstrukt\u00f8rer – fra 1970\u2019ernes b\u00f8lge af s\u00e5kaldte video nasties <\/em>som The Last House on the Left (1972), The Texas Chain Saw Massaccre (1973), I Spit on Your Grave (1978) <\/em>og mange flere. Den franske \u00e5re (herunder Haute Tension<\/em>, Martyrs<\/em>, Fronti\u00e8re(s)<\/em> og A l\u2019interiuer) <\/em>knyttes indimellem til betegnelsen, New French Extremity<\/em>, der dog ogs\u00e5 favner film, der afviger betragteligt fra torturpornoen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Fig. 1: Eli Roths film Hostel<\/em> gav David Edelstein anledning til at skrive en lettere forarget artikel, hvor han navngav torturpornoen. Her er det hovedkarakteren Paxton (Jay Hernandez), der befinder sig i en genretypisk situation.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Fig. 2: Torturpornoen har mange ansigter. I Pascal Laugiers Martyrs<\/em>, der er tydeligt inspireret af Dreyers La Passion de Jeanne d\u2019Arc<\/em>, kommer lidelsen helt ind under huden p\u00e5 s\u00e5vel hovedkarakteren Anna (Morjana Alaoui) som p\u00e5 publikum.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Splatter, splatstick, body horror og docu-splatter<\/h2>\n\n\n\n

Det er n\u00e6rliggende, n\u00e5r man vil besk\u00e6ftige sig med torturporno som genref\u00e6nomen at vende blikket imod subgenren, splatterfilm, der fra sin \u201df\u00f8dsel\u201d i 1960\u2019erne – for at sikre publikums emotionelle arousal<\/em> – tog fat i gysergenrens arketyper og tilpassede dem en amerikansk befolkning, der:<\/p>\n\n\n\n

  1. havde f\u00e5et tv og derfor oplevede Vietnamkrigens r\u00e6dsler i egen stue<\/li>
  2. erfarede et skred i seksualmoral og kropsidentitet<\/li>
  3. p\u00e5 grund af en temmelig puritansk filmcensur ikke havde v\u00e6ret vant til, at kroppens iscenes\u00e6ttelse p\u00e5 film udfordrede moralske tabuer.<\/li><\/ol>\n\n\n\n

    En dygtig filmspekulant, Herschell Gordon Lewis, blev s\u00e5ledes \u2013 med sin baggrund i henholdsvis universitets- og reklameverdenen – manden, der uden at have kvalificeret begreb om filmproduktion, tilvejebragte en af de mest gennemslagsst\u00e6rke genrefornyelser i gyserfilmens historie. H. G. Lewis\u2019 debutfilm, Blood Feast,<\/em> fra 1963 var s\u00e5ledes p\u00e5 \u00e9n gang en parade af genreklich\u00e9er og en p\u00e5begyndelse af noget nyt i filmisk sammenh\u00e6ng, nemlig gore-filmen<\/em>, senere kaldet splatterfilmen<\/em>. Filmens karakterer er latterligt fortegnede, historien er fjollet, og det eneste gennemg\u00e5ende virkemiddel, der fremst\u00e5r \u00e6stetisk velvalgt, er de metonymiske n\u00e6rbilleder af udtagne organer, der med stor emotionel og taktil effekt lader modtageren forholde sig til den molesterede menneskekrop. Og netop dette motiv, organet der i insisterende n\u00e6rbillede udtages af menneskekroppen, blev filmens spekulative force og subgenredefinerende element (fig. 3).<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a>
    Fig. 3: Der skulle godt med r\u00f8d maling og slagteriaffald til, hvis man ville chokere i 1963. Her har den skumle afgudsdyrker Fuad Ramses fra Herschell Gordon Lewis\u2019 Blood Feast<\/em> sk\u00e5ret tungen af et af sine ofre. Og vi f\u00e5r selvf\u00f8lgelig trof\u00e6et pr\u00e6senteret i insisterende n\u00e6rbilleder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

    Blood Feast<\/em> var ikke en god film, men den tilvejebragte en ny perceptiv oplevelse, som publikum var draget af, og derfor var der \u2013 s\u00e5 at sige \u2013 penge i lortet. Og er der penge at hente, kommer der mere fra samme hylde. Siden har grafisk fremstilling af menneskelig leml\u00e6stelse s\u00e5ledes dels haft sin specialiserede subgenre i splatterfilmen og dels gjort et massivt indtog i mainstream-produktionerne b\u00e5de i og udenfor gysergenrens afgr\u00e6nsning. Splatterfilmen spaltedes senere ud i nye subgenrer, og flere navnkundige instrukt\u00f8rer har pr\u00f8vet kr\u00e6fter med st\u00f8rrelsen. Den fjollede og barokke splatstick <\/em>tegner sig med film som Re-animator<\/em> (Stuart Gordon, 1985), Evil Dead<\/em> 2 (Sam Raimi, 1987), Braindead<\/em> (Peter Jackson, 1992) og mange flere for en r\u00e6kke groteske og morsomme kultfilm. De ambiti\u00f8se, filosofiske og ikke sj\u00e6ldent moralske body horror-film <\/em>af bl.a. David Cronenberg (Shivers<\/em> (1975), Rabid<\/em> (1977), The Brood<\/em> (1979), The Fly <\/em>(1986, fig. 4)), Clive Barker (Hellraiser<\/em> (1987)) og tidligere n\u00e6vnte Takashi Miike (\u00d4dishon<\/em> (1999), Koroshiya Ichi<\/em> (2001)) kvalificerede splatterfilmen som eksistentiel og social allegori, mens de r\u00e5 og p\u00e5g\u00e5ende splatter-mockumentaries (hvoraf den mest notoriske er Cannibal Holocaust <\/em>fra 1980) henregnes til exploitationfilmene ligesom de tidligere n\u00e6vnte docu-splatterfilm (eller\u201dfalse snuff films\u201d<\/em>), Gin\u012b Piggu: Akuma no Jikken <\/em>(1985) og August Underground <\/em>(2001). (fig. 4)<\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/a>
    Fig. 4: I David Cronenbergs body horror-film tematiseres kroppen og dens forhold til det menneskelige. I The Fly<\/em> mister Seth Brundle (Jeff Goldblum) gradvist sin humanitet i b\u00e5de fysisk og \u00e5ndelig forstand, idet et mislykket, hybrispr\u00e6get eksperiment driver ham over gr\u00e6nsen imellem det menneskelige og dyriske.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

    Torturporno \u2013 en insisterende subgenre<\/h2>\n\n\n\n

    P\u00e5 mange m\u00e5der udg\u00f8r henholdsvis body horror<\/em>-filmene og den brutale og voyeuristiske docu-splatter for\u00e6ldreparret til 00\u2019ernes bredt appellerende torturporno. Et gennemg\u00e5ende tr\u00e6k i torturpornoens produktioner er s\u00e5ledes ligesom i den tidligere body horror<\/em>, at den vold og tortur, som menneskekroppen og menneskesindet underkastes i filmene, anl\u00e6gges som prisme p\u00e5 eksistentielle, moralske og samtidskulturelle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Endvidere rummer torturpornoen docu-splatterens p\u00e5g\u00e5enhed, fordi den – i \u00f8vrigt ogs\u00e5 i lighed med pornofilmen – insisterer p\u00e5 at v\u00e6re anmassende og kompromisl\u00f8s i sin realisme. Fiktionskoderne skr\u00e6lles af, de fremmedg\u00f8rende virkemidler minimeres, og modtagerens bail out-mekanismer<\/em> lukkes ned: Du skal<\/em><\/strong> se dette her, siger filmene, og is\u00e6r fordi du ikke vil.<\/p>\n\n\n\n

    Man savede en fod af ved anklen<\/h2>\n\n\n\n

    Som n\u00e6vnt l\u00e5 Lewis\u2019 gorefilms succes ingenlunde i deres kvaliteter som fort\u00e6lling eller filmkunst, men i et specifikt motiv, organudtagelsen, der var et resultat af Lewis\u2019 begavede spekulation. For p\u00e5 samme m\u00e5de at lokalisere torturpornoens Big Bang<\/em> i 00\u2019erne m\u00e5 vi vende blikket imod den australske instrukt\u00f8r James Wan og dennes amerikansk producerede megasucces, Saw<\/em> (2004), der – selvom f\u00e6nomenet allerede havde r\u00f8rt p\u00e5 sig internationalt – blev torturpornoens helt store kommercielle gennembrud. Der er i fagkundskaben uenighed om, hvilken film der stod fadder til subgenren, men n\u00e5r man \u2013 som denne artikel \u2013 g\u00e5r konstruktivistisk, afsender-modtager-relationelt til genresp\u00f8rgsm\u00e5let, er Saw<\/em> med sin publikumssucces og sine talrige succesfulde sequels uomg\u00e6ngelig. Det var i og med Saw<\/em>, at torturpornoen fandt sin profitable mainstreamformel.<\/p>\n\n\n\n

    Saw<\/em> er plotm\u00e6ssigt en mystery thriller og bev\u00e6ger sig igennem sit mysterium via kendte fremdriftsmidler, med genkendelige karakterer, der orkestreres forventeligt. Et genrem\u00e6ssigt afg\u00f8rende moment finder vi i en scene, hvor den paniske protagonist saver sin fod af med en nedstryger for at befri sig fra sine l\u00e6nker. I de relativt f\u00e5 indstillinger, der udg\u00f8r denne scene, tydeligg\u00f8res den \u00e6stetiske og perceptive fornyelse, der kort efter lod sig raffinere og reproducere i s\u00e5vel seriens seks sequels (en eftern\u00f8ler betitlet, Saw: Legacy<\/em>, er i skrivende stund under postproduktion) som i mange af de allerede n\u00e6vnte genreproduktioner, herunder Roths tydeligt SM-konnotative \u201dHostel\u201d fra 2006, der jo som n\u00e6vnt gav Edelstein anledning til at navngive f\u00e6nomenet.<\/p>\n\n\n\n

    I den p\u00e5g\u00e6ldende scene i Saw<\/em>, hvor karakteren Lawrence Gordon saver sin fod af, parafraserer filmen i h\u00f8j grad pornofilmens \u00e6stetiske formel, hvor n\u00e6rbilleder af de seksuelle handlinger typisk ledsages af indstillinger, der viser karakterernes mimik og kropslige reaktioner. I de omtalte indstillinger i Saw<\/em> ser vi f\u00f8rst en h\u00e5ndholdt indstilling fra fr\u00f8, der pr\u00e6get af k\u00e6lkede linjer og rystet kameraf\u00f8ring viser os Gordon, der – opt\u00e6ndt af panik og galskab, bidende i et kl\u00e6de – iv\u00e6rks\u00e6tter den radikale handling: afsavning af egen fod (fig. 5). Dern\u00e6st klippes til et voyeuristisk n\u00e6rbillede i fugl, stadig med den kaotiske og forvr\u00e6ngende kameraf\u00f8ring, af selve den k\u00f8delige handling, hvor nedstrygeren gennembryder huden (fig. 6), og derefter klippes der til en halvtotal i fugl af medfangens, Adam Stanheights, meget kropslige reaktion (fig. 7). Resten af seancen konstitueres igennem gentagelse af disse tre motiver:<\/p>\n\n\n\n

    1. Gordon, der fra fr\u00f8perspektiv, med fremstrakte arme, forvredet ansigt og vuggende, rytmiske bev\u00e6gelser er den aktivt handlende<\/li>
    2. n\u00e6rbilleder af selve gerningen: nedstrygeren, der arbejder sig ned i k\u00f8d og knogler<\/li>
    3. den passive Stanheight, der fra fugleperspektiv ses v\u00e5nde sig, gispe og skrige.<\/li><\/ol>\n\n\n\n
      \"\"<\/a>
      Fig. 5: John Kramer (Tobin Bell) med \u201dk\u00e6lenavnet\u201d Jigsaw har med sine sadistiske julelege drevet Lawrence Gordon (Cary Elwes) til vanvid i filmen Saw<\/em>. Med svedet silende ned ad ansigtet og \u00f8jnene lysende af galskab g\u00e5r Gordon i gang med at save sin fod af.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
      \"\"<\/a>
      Fig. 6: Et af torturpornoens s\u00e6rkender er dens p\u00e5g\u00e5enhed. N\u00e5r Gordon saver sin fod af, skal vi se det. Vi skal se det hele, og vi skal se det i realistiske n\u00e6rbilleder.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
      \"\"<\/a>
      Fig. 7: Adam Faulkner Stanheight (Leigh Whannell) udg\u00f8r i scenen en af subgenrens gennemg\u00e5ende figurer; han er vidne til de radikale, kropslige udfoldelser. Hans reaktion er \u2013 typisk for torturpornoen – ganske kropslig.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      Lydsiden er domineret af orgastiske br\u00f8l fra Gordon og hvin fra den mere feminine Stanheight. Vi er i gysergenrens forvr\u00e6ngede og perverterede meditation over pornofilmens samlejescene. Her er det dog lidelsen og frast\u00f8dningen og ikke lysten og den haptiske, ber\u00f8ringsorienterede tiltr\u00e6kning, der tr\u00e6nger sig p\u00e5 i modtagerens voyeuristiske position. At der er tale om film, der i meget h\u00f8j grad adresserer mennesket som krop i b\u00e5de handling og modtagerrelation, har torturpornoen og pornoen til geng\u00e6ld tilf\u00e6lles. Mere om d\u00e9n sag om lidt.<\/p>\n\n\n\n

      Spillover<\/h2>\n\n\n\n

      Denne ovenfor skildrede genreformel var ny, fordi den p\u00e5 en ny m\u00e5de adresserede samtidens ungdom (der var filmens prim\u00e6re m\u00e5lgruppe), og fordi dens f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og kropslige appel ikke kunne reduceres til en genkendelig dosering af angst og v\u00e6mmelse. I \u00e5rene efter Saw<\/em>s succes fulgte torturpornoproduktionerne som perler p\u00e5 en snor, og subgenren blev sammen med de overnaturlige found footage-gysere, <\/em>der fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 The Blair Witch Projects <\/em>succes i 1999, den dominerende mainstreamgyserfilm i 00\u2019erne. N\u00e6rmest naturlovm\u00e6ssigt aftog den brede interesse for subgenren efter en \u00e5rr\u00e6kke med reproduktioner af samme formel med stigende radikalitet, hvorfor torturpornoen i 2010\u2019erne som subgenre har f\u00e5et en noget mere ydmyg position i samtidsfilmen i form af f\u00e6rre produktioner, lavere budgetter, ringere kvalitet og mindre indtjening (2015\u2019s elendige og storfloppende, amerikanske remake af Martyrs<\/em> er et oplagt billede p\u00e5 derouten). Samtidig er den \u2013 ligesom splatteren i sin tid – blevet indoptaget som virkemiddel i mainstreamfilmen p\u00e5 tv\u00e6rs af genrer som drama, action og thriller. Det m\u00e5 f.eks. v\u00e6re oplagt at sende en varm tanke til torturpornoens foregangsfolk, n\u00e6ste gang du opdager en af de scener, der udg\u00f8r umiskendelige varieteter af torturpornoen i Game of Thrones (fig. 8), Dexter <\/em>eller Harry Potter and the Deathly Hallows: Part 1.<\/em><\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/a>
      Fig. 8: Torturpornoen voksede relativt hurtigt ud af sin subgenres ramme og over i andre mainstreamgenrer. Her er det stakkels Theon Greyjoy (Alfie Allen) fra HBO\u2019s Game of Thrones<\/em>, der m\u00e5 l\u00e6gge krop og sind til lidt af hvert.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      Forargelse, kvindehad og Abu Ghraib<\/h2>\n\n\n\n

      I USA medf\u00f8rte subgenrens dominans i 00\u2019ernes mainstreamgys en temmelig omsiggribende moralsk forargelse, og Edelsteins navngivning af f\u00e6nomenet var intenderet som et diskvalificerende stigma, der pegede p\u00e5 det underl\u00f8dige i filmenes voldelige p\u00e5g\u00e5enhed.<\/p>\n\n\n\n

      Torturpornoens film har v\u00e6ret under anklage for at v\u00e6re samfundsnedbrydende og effektjagende (hvilket de er), pornografiske (hvilket de kun i overf\u00f8rt betydning er) samt afstumpede, misogyne og fordummende (hvilket de ikke er). Det fremg\u00e5r af interviews med subgenrens prominente instrukt\u00f8rer, at de mere identificerer deres film som arvtagere til Pier Paolo Pasolinis begavede, filosofiske og samfundsallegoriske Sal\u00f2 o le 120 giornate di Sodoma<\/em> end som sl\u00e6gtninge til Gin\u00ef Piggu<\/em>-seriens miskrediterede exploitation-smuds.<\/p>\n\n\n\n

      Og der er m\u00e5ske noget om snakken. I bogen Torture Porn: Popular Horror after Saw<\/em> fra 2013 (fig. 9) adresserer ekstremfilmforskeren Steve Jones en lang r\u00e6kke udbredte idiosynkrasier om subgenren. Bogens analyser rummer ganske overbevisende om end en kende defensive gendrivelser af bl.a. forestillingerne om filmenes sadistiske modtagerposition, fordi filmenes studie af lidelse gennemg\u00e5ende veksler imellem objekt- og subjektorientering og imellem identifikation med offer, b\u00f8ddel og vidne. At filmene skulle v\u00e6re misogyne er en automatiseret kortslutning, der fordrer, at man kun i meget ringe omfang har forholdt sig til filmene, h\u00e6vder Jones. Og han har ret; k\u00f8nsrollerne er i torturpornoens repr\u00e6sentationer mere flydende, paradoksale, ambivalente og labile konstruktioner end i nogen anden mainstreamfilmgenre vel sagtens. Jones peger meningsfuldt p\u00e5, at torturen og dens \u00e6stetiske placering imellem det kropslige og psykologiske udg\u00f8r en oplagt arena for tematisering og diskussion af moral, humanitet og normativitet, og at filmene ikke fors\u00f8mmer at bringe disse st\u00f8rrelser i spil.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/a>
      Fig. 9: I Torture Porn: Popular Horror after Saw<\/em> g\u00e5r Steve Jones i rette med en r\u00e6kke udbredte misopfattelser af torturpornoen, hvorefter han vender blikket imod filmenes moralske og kritiske dimensioner.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      En udbredt l\u00e6sning af f\u00e6nomenet knytter sig til forestillingen om torturpornoens meditative, hvis ikke decideret repr\u00e6sentative, forhold til den dav\u00e6rende amerikanske regerings War on Terror<\/em> og navnlig til de l\u00e6kkede torturh\u00e6ndelser i det amerikansk ledede, irakiske f\u00e6ngsel Abu Ghraib<\/em>. Eli Roth har ved flere lejligheder bidraget til d\u00e9n hype ved at kalde sine Hostel<\/em>-film politiske og fremh\u00e6ve pr\u00e6cis Abu Ghraib <\/em>og WoT <\/em>som kardinalpunkter i samfundskritikken. (fig. 10) Der er un\u00e6gtelig reminiscens af de ikoniske, l\u00e6kkede Abu Ghraib-billeder i b\u00e5de Hostel<\/em> og andre torturpornofilm, og en intrikat forbindelse imellem WoT<\/em> og subgenren b\u00f8r da heller ikke udelukkes, men at der er andet og mere p\u00e5 spil i torturpornoen som s\u00e5dan – end en sn\u00e6ver allegorisk diskussion af samtidens varme, politiske kartoffel – er indlysende.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/a>
      Fig. 10: Har r\u00e6dslerne i det amerikansk kontrollerede Abu Ghraib-f\u00e6ngsel i Irak givet n\u00e6ring til torturpornoens motiver? I filmenes samtidige akademiske debat blev Abu Ghraib og uhyggelige, l\u00e6kkede billeder som dette ofte trukket frem som forst\u00e5elsesramme for torturpornoens pludselige fremkomst i mainstreamfilmen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      Ned i kroppen<\/h2>\n\n\n\n

      I de senere \u00e5r har flere fagpersoner, som bl.a. Aaron Kerner (Torture Porn in the Wake of 9\/11: Exploitation, and the Cinema of Sensation<\/em>, 2015) samt f\u00f8rn\u00e6vnte Steve Jones, lanceret et opg\u00f8r med den forsimplede tilgang til torturpornoen som enten tanke- og skruppell\u00f8s exploitation eller som banal politisk metafor. Et forhold, der dog til stadighed synes underbelyst, er, i hvor h\u00f8j grad torturpornofilmene som f\u00e6llesn\u00e6vner har kroppen og kroppens rolle i identitetsdannelsen \u2013 og i bredere forstand humaniteten – som b\u00e5de tematisk og perceptivt omdrejningspunkt.<\/p>\n\n\n\n

      Der er i disse \u00e5r en stigende faglig interesse for den kropslige dimension af filmoplevelsen. I Jennifer M. Barkers bog The Tactile Eye: Touch and the Cinematic Experience <\/em>(2009) fors\u00f8ger forfatteren s\u00e5ledes at kortl\u00e6gge filmens taktile oplevelsesdimensioner igennem en besk\u00e6ftigelse med huden<\/em>, muskulaturen<\/em> og de indre organer<\/em>. Mennesker er til i verden p\u00e5 en m\u00e5de, hvor kroppen og bevidstheden ikke lader sig dikotomisk adskille, og derfor oplever vi ogs\u00e5 de kroppe, vi identificerer os n\u00e6rt med i filmens iscenes\u00e6ttelser, igennem ikke klart adskilte niveauer af kognition, emotion og taktilitet, anf\u00f8rer Barker.<\/p>\n\n\n\n

      Og torturpornoen er i d\u00e9n grad en genre om og for kroppen. Her uds\u00e6ttes huden for b\u00e5de k\u00e6rlige h\u00e6nder, desperate greb, ridsende negle, strammende remme, penetrerende syle og knive; de adrenalinn\u00e6rede muskler pulserer i flugt og i kamp – der brydes, k\u00e6mpes, l\u00f8bes, skriges med hele kroppen \u2013 musklerne s\u00e5res af knivstik og kl\u00f8ves af \u00f8ksehug, og n\u00e5r alt h\u00e5b er ude, ramler karakterne sammen i en opgivende afsp\u00e6nding af de tr\u00e6tte, udpinte muskler; de indre organer punkteres af stikv\u00e5ben, de blotl\u00e6gges, de udtages fra kroppens skjul og situeres i verdens lys, p\u00e5 gulvet, i spande, klasket op p\u00e5 v\u00e6ggen. Torturpornoen giver g\u00e5sehud, muskul\u00e6re sammentr\u00e6kninger, kvalme og sammentrukket mave hos modtageren. Filmene tager os b\u00e5de motivm\u00e6ssigt og perceptivt ned i kroppen. Man bliver st\u00e6rkt fysisk p\u00e5virket af filmene, og man bliver p\u00e5 flere niveauer mindet om, at der f\u00e5 centimeter under ens egen skjorte befinder sig hud, muskler, hjerte, lever og tarme, og at denne krop \u2013 lige under t\u00f8jets civilisatoriske fernis – er st\u00e6rkt forbundet med hvem og hvad, man som menneske er.<\/p>\n\n\n\n

      Ved denne kropsorientering skriver 00\u2019ernes torturporno sig ind i en bred popul\u00e6rkulturel samtidsbev\u00e6gelse, hvor kroppen centreredes i samtidsindividernes refleksive identitetsarbejde. Tendensen kan anes i periodens statistiske v\u00e6kst i antallet af fitnessud\u00f8vere og kosmetiske operationer, i periodens talrige nye kropsideologier og fad diets<\/em>, i dens boom af kropscentrerende praksisser som yoga, kropsterapi og mindfulness og i b\u00f8lgen af sundheds- og fedme-tv samt shows som The Swan <\/em>(Fox, 2004) og Extreme Makeover <\/em>(ABC, 2002), hvor kroppen som abstrakt og formbar identitetskomponent tematiseredes i meget direkte forstand. (fig. 11) I mainstreamfilmen bed dramaer som Disfiguered<\/em> (Glen Gers, 2008) og Precious<\/em> (Lee Daniels, 2009), Farrelly-komedien, Shallow Hall <\/em>(2009), actionfilmserien, X-Men <\/em>(f\u00f8rste film er fra 2000, og den sidste er i skrivende stund under postproduktion) og talrige andre film til samme bolle. I 00\u2019ernes popul\u00e6rkultur fyldte den medialiserede kropsidentitet en hel del i det overordnede billede.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/a>
      Fig. 11: I reality-showet The Swan<\/em> skulle deltagerne forvandle sig fra grimme \u00e6llinger til smukke svaner ved hj\u00e6lp af plastikkirurgi, coaching, kure og terapi. Kroppen som abstrakt og formbar identitetskomponent boomede i 00\u2019ernes mediebillede og generelle popul\u00e6rkultur.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      Mind over matter?<\/h2>\n\n\n\n

      Et centralt element i torturpornoens unders\u00f8gelse af menneskekroppen er s\u00e5ledes ogs\u00e5 kroppens forhold til psyken, identiteten og omverden, forst\u00e5et som det sociale, det normative<\/em> eller slet og ret det menneskelige<\/em>. I allerede behandlede eksempel fra Saw<\/em> bliver Gordon f\u00f8rst i stand til at save sin egen fod af i det \u00f8jeblik, han mister forstanden. Hans hele fremtr\u00e6den i de p\u00e5g\u00e6ldende indstillinger signalerer mani og vanvid, og pga. af vanviddets dehumanisering bliver han i stand til at tr\u00e6de ind i rollen som sin egen b\u00f8ddel. Stanheights personlighed, hans sociale og normative jeg, kn\u00e6kkes derimod af at bevidne Gordons handling. Synet af Gordons transgressive kropshandling – muliggjort af dennes fald fra det sproglige og dermed menneskelige, der filmen igennem har skabt en samarbejdsrelation imellem de to – efterlader Stanheight som et skrigende, kravlende v\u00e6sen. Det er kroppens tab af personlighed, der f\u00f8rer til faldet fra det sociale, som igen \u00e5bner en port for ondskabens gr\u00e6nsel\u00f8se potentiale.<\/p>\n\n\n\n

      I Hostel<\/em> betragter de hovne og hedonistiske amerikanere, Josh og Paxton, deres slovakiske hostel-v\u00e6rtinder, Natalya og Svetlana, som tilg\u00e6ngelige sexobjekter, indtil det viser sig, at det er drengene selv, der skal faldbydes p\u00e5 markedet og s\u00e6lges som levende leget\u00f8j til torturliderlige rigm\u00e6nd. Deres navne og personligheder udviskes, og de reduceres til kroppe uden tilh\u00f8rsforhold til det sociale. \u201dYou fucking whore. You fucking bitch\u201d, skriger Paxton, og Natalya svarer lakonisk: \u201dI get a lot of money for you, and that makes you my<\/em><\/strong> bitch\u201d. Torturpornoen adresserer det punkt, hvor mennesket reduceres fra menneske til ting, fra subjekt til objekt, fra be\u00e5ndet v\u00e6sen til k\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

      Det er der, den menneskelige ondskab lokaliseres i genren, og det er d\u00e9n \u2013 ganske ubehagelige – dimensionen af det menneskelige adf\u00e6rdspotentiale eller m\u00e5ske endog den menneskelige natur, genren igennem eksplicitering og fiksering insisterer p\u00e5, at modtageren skal forholde sig til. Vi er s\u00e5ledes tilbage ved en af gysergenrens kardinaldyder; den borgerlige fortr\u00e6ngningsmoral respekteres ikke. P\u00e5 en m\u00e5de er det s\u00e5ledes reelt nok, at genren mediterer over fortr\u00e6delighederne i Abu Ghraib, hvor indsatte \u2013 n\u00f8gne, bundne, navn- og identitetsl\u00f8se – blev lagt i dynger som kadavere p\u00e5 et slagteri, men den peger i mindst liges\u00e5 h\u00f8j grad imod Aleppo, Rwanda eller Auschwitz. (fig. 12 og 13) Ret beset holder torturpornoen et spejl op foran den d\u00e6monisk dragende tilb\u00f8jelighed til fremmedg\u00f8relse af den anden<\/em>, der hviler i ethvert individs sociale potentiale. Derfra er det s\u00e5 op til os som modtagere, om vi t\u00f8r se det spejlbillede i \u00f8jnene, eller om vi vender os bort i forargelse og afsky.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"<\/a>
      Fig. 12: Der forefindes en hel del \u00f8mhed, medmenneskelighed og melankoli side om side med den afstumpede brutalitet i torturpornoens univers. Her er det en sentimental afskedsscene imellem Yasmine (Karina Testa) og Alex (Aur\u00e9lien Wilk) i Xavier Gens\u2019 Frontier(s)<\/em>, der eksplicit behandler h\u00f8jreradikalisme og arven fra 2. Verdenskrigs r\u00e6dsler.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
      \"\"<\/a>
      Fig. 13: Eli Roth har ved flere lejligheder n\u00e6vnt, at Hostel<\/em> tematiserer samtidige begivenheder som f.eks. torturh\u00e6ndelserne i Abu Ghraib. Torturk\u00e6lderens univers rummer dog ogs\u00e5 andre nutidige og historiske konnotationer. Bunker af lig bliver s\u00e5ledes fragtet til krematorierne p\u00e5 store vogne i omgivelser, der med deres industrielle pr\u00e6g uvilk\u00e5rligt giver associationer til fortidens kz-lejre.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
      \n

      * * *<\/strong><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

      Fakta<\/h2>\n\n\n\n

      Litteratur<\/h3>\n\n\n\n
      • David Edelstein: Now Playing at Your Local Multiplex: Torture Porn<\/em>, New York Magazine, 28\/01 2006<\/li>
      • Steve Jones: Torture Porn: Popular Horror after Saw<\/em>, Palgrave Macmillan UK, 2013<\/li>
      • Aaron Kerner: Torture Porn in the Wake of 9\/11: Exploitation, and the Cinema of Sensation<\/em>, Rutgers University Press, 2015<\/li>
      • Jennifer M. Barker: The Tactile Eye: Touch and the Cinematic Experience, <\/em>University of California Press, 2<\/em>009<\/li><\/ul>\n\n\n\n

        Ti centrale film fra 00\u2019ernes torturporno-b\u00f8lge<\/h3>\n\n\n\n
        • Haute Tension<\/em> (Alexandre Aja, 2003)<\/li>
        • Saw <\/em>(James Wan, 2004)<\/li>
        • Hostel <\/em>(Eli Roth, 2005)<\/li>
        • The Devil\u2019s Rejects <\/em>(Rob Zombie, 2005)<\/li>
        • Wolf Creek <\/em>(Greg McLean, 2005)<\/li>
        • Turistas <\/em>(John Stockwell, 2006)<\/li>
        • Hostel II<\/em> (Eli Roth, 2007)<\/li>
        • Fronti\u00e8re(s) <\/em>(Xavier Gens, 2007)<\/li>
        • A l\u2019interiuer<\/em> (Alexandre Bustillo & Julien Maury, 2007)<\/li>
        • Martyrs<\/em> (Pascal Laugier, 2008)<\/li><\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          FEATURE. I starten af dette \u00e5rtusinde fik den kommercielle gyser med film som fx Saw<\/em> og Hostel<\/em> en ny subgenre – torturpornoen. S\u00f8ren S\u00f8berg Poulsen unders\u00f8ger, hvor trangen til at save, stikke, snitte og hugge menneskekroppen i stumper og stykker kom fra, hvad der blev af den, og hvad den egentlig ville os.<\/p>\n","protected":false},"author":54,"featured_media":4103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[70,61,71,73,72],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4048"}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/users\/54"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4048"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4048\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4103"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4048"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4048"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/www.16-9.dk\/3\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4048"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}